Forundersøgelse og godkendelse Lovgrundlag Typer af plejefamilier: Der findes tre forskellige typer af plejefamilier jf. Servicelovens 66 Alm. Plejefamilier Kommunale plejefamilier Plejefamilier er en anbringelsesform, hvor børn med særlige behov anbringes i en privat familie, der er ansat af kommunen til at udføre plejeopgaven. I Dragør Kommune har vi aktuelt syv plejefamilier. Kommunale plejefamilier er ansat til at arbejde med tungere børnesager. Kommunale plejefamilier forudsættes, at have særlige forudsætninger til at varetage anbringelsen af børn og unge, som kræver flere ressourcer og kompetencer, end hvad der almindeligvis kræves af plejefamilier. De har derfor ligeledes krav på mere uddannelse etc. end almindelige plejefamilier I Dragør kommune har vi valgt, ikke at uddanne kommunale plejefamilier. Antallet af alm. plejefamilier er relativt afgrænset, da vi er en lille kommune og vores service standarder i forvejen lever op til den ydelse som plejefamilier kan have brug for, selv med meget krævende børn. Vi har hele tiden fundet egnede plejefamilier, som har kunnet sikre børnene den trivsel de har brug for. Hvis vi havde valgt at uddanne kommunale plejefamilier, som er en temmelig ressourcekrævende proces, havde vi heller ikke kunnet tilbyde dem plejebørn i det omfang det ville blive forventet. Så risikoen for at de derefter ville blive ansat i andre kommuner, ville være forholdsvis stor. Kommunale plejefamilier vil derfor ikke blive nævnt yderligere i materialet Netværksplejefamilier Netværksplejefamilier er karakteriseret ved, at et konkret barn kan anbringes i familien, fordi der er Side 1 af 9
et gensidigt kendskab personen har været en del af barnets netværk fx et familiemedlem, fodboldtræner, pædagog, og at det vurderes, at anbringelsen er til gavn for barnets udvikling. Udover de tre plejefamilietyper findes der muligheden for at barnet kan komme i privat familiepleje. Privat familiepleje er karakteriseret ved, at forældre til et barn, vælger at lade barnet bo hos andre, typisk nære slægtninge, i en periode, der strækker sig ud over 3 måneder. Ingen må modtage et barn under 14 år til døgnophold i privat familiepleje i en sammenhængende periode på over 3 måneder uden at have tilladelse dertil fra den stedlige kommune (hvor plejefamilien bor). Opholdet er et privat anliggende og ikke en myndighedsanbringelsesforanstaltning efter servicelovens bestemmelser. Det er forældremyndighedsindehaveren, der skal sikre sig, at den private familiepleje, har den fornødne godkendelse. Dragør kommune har pt. Ikke nogen børn anbragt i privat familiepleje eller netværkspleje. Forundersøgelse Får at kunne blive plejefamilie skal man igennem en forundersøgelse, hvor det bliver vurderet hvorvidt man opfylder en række formelle og kvalitative kriterier og derudover skal man have deltaget i grundkurset for plejefamilier. Det er muligt at afvise en familie inden hele undersøgelsen er gennemført, hvis denne ikke lever op til eksempelvis et formelt kriterium, men det er ikke muligt at godkende en familie uden at hele undersøgelsen er gennemført. Formelle kriterier fremvise straffe- og børneattest (alle familiemedlemmer over 15 år) dokumentation for helbredsmæssige forhold (alle familiemedlemmer) stabil økonomi, herunder at der ikke er gæld til det offentlige boligforhold, der er rummelige og hvor der er eget værelse til plejebarnet (børnene) have været gift/samlevende i min. 2 ½ år Som hovedregel skal de voksnes alder være min. 25 år ved godkendelsestidspunktet og max. 40-45 års forskel til alderen på målgruppen af børn ved godkendelsen Som hovedregel skal det yngste barn i familien være min. 5 år. Desuden indgår det i vurderingen, hvor mange hjemmeboende Side 2 af 9
børn der er, deres alder og deres indbyrdes relationer at plejetilladelse udstedes til 1 barn eller ung eller evt. søskende i døgnpleje og/eller i aflastning. Siden er der mulighed for ændring af antallet af pleje/aflastningsbørn have varig opholdstilladelse i DK skal deltage i og gennemføre grundkursus for plejefamilier Modtage efteruddannelse og supervision Dragør kommunes kriterier tager udgangspunkt i Lov om Social Service og dertil hørende bekendtgørelser og vejledninger. I forbindelse med undersøgelsen indhentes: Oplysningsskema sendes til familien, hvor der også skrives under på helbredserklæring, og på at der må indhentes relevante oplysninger. Skema til rekvisition af straffeattester og børneattester medbringes af familieplejekonsulent ved første besøg i familien, hvor der anmodes om samtykke til at indhente disse. Kvalitative kriterier: have social forståelse i forhold til de opvækstbetingelser plejebørnene har haft og fortsat har i sammenhæng med deres familier kunne indfri børnenes behov for kontinuitet i opvæksten, personlig udfoldelse, skolegang, sundhed og trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksenliv have indlevelse i og forståelse for plejebørns og deres forældres vanskeligheder have følelses- og tidsmæssigt overskud have erfaring med børn - gerne kendskab til børn med særlige behov, herunder viden om og kendskab til betydningen af omsorgssvigt, tilknytningsforstyrrelser og/eller udviklingsforstyrrelser skal kunne rumme og forstå børn i sorg og krise og plejebørnenes loyalitet overfor deres forældre/familie skal kunne håndtere konflikter konstruktivt og omsorgsfuldt skal kunne forstå vigtigheden i, at børnenes forældre/familie fortsat er en betydningsfuld del af børnenes liv, og skal kunne indgå i et Side 3 af 9
respektfuldt samarbejde med forældrene/familien skal kunne samarbejde med offentlige myndigheder, skoler og andre relevante samarbejdspartnere og forstå betydningen af at blive "en offentlig familie", herunder at være underlagt tilsyn De personlige kriterier vurderes via interviews med familien. Der afholdes samtaler i familiens hjem. Plejefamiliens biologiske børn skal ligeledes inddrages i undersøgelsen. Interviews foretages af to repræsentanter fra børneteamet Grundkurser for plejefamilier Børneteamet godkender plejefamilien, jf. stk. 1 og 2, skal i forbindelse med godkendelsen sikre, at plejefamilien gennemfører et kursus i at være plejefamilie. Medmindre ganske særlige forhold gør sig gældende, skal kurset være gennemført, inden plejefamilien modtager et barn eller en ung i pleje, og kurset skal som minimum have en varighed svarende til 4 hele kursusdage. Serviceloven 142, stk. 3 Derudover skal kommunen sikre, at plejefamilierne efter anbringelsen løbende gennemfører den fornødne efteruddannelse, herunder kurser, der som minimum svarer til 2 hele kursusdage årligt. Serviceloven 142, stk. 4 I Dragør kommune har vi i samarbejde med flere af hovedstadskommunerne, valgt at bruge AMU som kursusudbyder. De har udviklet et koncept som har høj faglig kvalitet og vores plejefamilier er generelt tilfredse med kursernes indhold. Det ville heller ikke være muligt for Dragør kommune at afholde kontinuerlige grundkurser pga. det lave antal af familieplejeanbringelser. Så vi skulle under alle omstændigheder have et formelt samarbejde med andre instanser. AMU afholder også enkelt dags kurser for plejefamilier, så vi yderligere kan bruge tilbuddet som løbende opkvalificering til godkendte plejefamilier. Godkendelse. Typer af godkendelser Der findes generelt to typer af godkendelser, generelt egnede og konkret egnede. Generelt egnede betyder, at familien godkendes til at modtage børn ud fra nedenstående vurderingskriterier: Antal børn som plejefamilien er vurderet til at kunne modtage Målgruppe til placering i plejefamilien Tyngden af arbejdsopgaver (børnenes belastningsgrad) Side 4 af 9
Plejeforældrenes arbejdsforhold udover plejeopgaver Godkendelsens varighed (hvis man i en sammenhængende periode på 1 år ikke har haft plejebørn, bortfalder godkendelsen) pligt til at kontakte Dragør Kommunes familieplejekonsulent ved væsentlige ændringer herunder alvorlig sygdom, skilsmisse, flytning, strafbare forhold, eller hvis plejefamilien påtænker at modtage flere plejeopgaver. Godkendelse som generelt egnet foretages af den stedlige kommune, og i disse familier kan der anbringes børn fra andre kommuner end den stedlige. Kun alm. plejefamilier kan opnå en generel godkendelse Konkret egnede betyder, at familien godkendes til at have et bestemt barn i pleje. En sådan godkendelse udelukker som udgangspunkt, at kommunalbestyrelser i andre kommuner kan benytte familien som plejefamilie. Alm. plejefamilier og netværksfamilier kan modtage en konkret godkendelse. En godkendelse som konkret egnet foretages af den anbringende kommune, der således kan godkende en familie beliggende i en anden kommune. Det er kun den anbringende kommune, der kan anbringe børn i familien. Kommuner kan undtagelsesvis samarbejde, hvis et barn er anbragt i en konkret godkendt familie, og det siden viser sig, at søskende fra andre opholds /handlekommune skal anbringes. Ankemulighed Afgørelser om godkendelse kan indbringes for det Sociale Nævn, jf. servicelovens 142, stk. 8. Klageadgangen omfatter dog kun den overordnede afgørelse og ikke hvorvidt godkendelsen kan ske som plejefamilie, eller som kommunal plejefamilie eller hvorvidt godkendelsen skal være konkret eller generel. Afgørelser efter 142, stk. 2-6, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Beslutningskompetence Forundersøgelsen: To medarbejdere fra Børneteamet, hvor familieplejekonsulenten deltager som den ene Godkendelsen: Gruppemødet med deltagelse af afdelingschefen Side 5 af 9
Det driftsorienterede tilsyn Formål med det driftorienterede tilsyn Formålet med det driftsorienterede tilsyn er at undersøge, hvorvidt forudsætningerne for godkendelse stadig er til stede. Indhold og hyppighed i det generelle tilsyn Jfr. Servicelovens 149 skal kommunen følge udviklingen i plejefamilien og påse, at der ikke modtages flere børn/unge, end plejefamilien er godkendt til. Familieplejekonsulenten har ansvaret for det generelle tilsyn med plejefamilier. Tilsynet er rettet mod plejefamilien og deres opgave som plejefamilie. Tilsynet skal tilse: At plejefamilien trives i beskæftigelsen, og at den har betingelser, så opgaven kan løftes Afdækkes evt. behov for støtte/supervision/sparring, efteruddannelse meddeles dette til anbringende myndighed. Der føres tilsyn minimum 1 gang årligt. Metode ved det generelle tilsyn Tilsynet føres via samtale: Tilsynet føres via en samtale i plejefamiliens hjem. Samtalen gennemføres af familieplejekonsulenten, men er der overlap mellem det personrettede og det driftsorienterede tilsyn varetages forpligtelsen af et andet medlem af børneteamet. Praksis i forbindelse med bekymring Tilsynsmyndigheden er løbende opmærksom på faresignaler. Eventuelle faresignaler kan være: Bekymring for barnets trivsel fra skole og daginstitution Bekymring for barnets trivsel fra barnets forældre Plejefamilien møder ikke op på kursusdage Plejefamilien ønsker lønstigning I den situation taler plejefamiliekonsulenten med familien, om nødvendigt med en repræsentant fra børneteamet. En eventuelt anbringende kommune meddeles skriftligt enhver bekymring. Hvis godkendelsen Hvis godkendelsen bortfalder meddeles dette skriftligt til den anbringende Side 6 af 9
bortfalder kommune, hvis plejefamilien har et barn i pleje. Ansvar Familieplejekonsulenten, men hvis der er overlap mellem det personrettede og det driftsorienterede tilsyn, varetages forpligtelsen af et andet medlem af kommunens børneteam. Alle bekymringer skal drøftes på gruppemødet Side 7 af 9
Det personrettede tilsyn Formål med det personrettede tilsyn Af serviceloven af 1. januar 2011 148 fremgår det, at kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om (her anbringelse i plejefamilie) i forhold til den enkelte person. Ifølge 70, stk. 2 skal vurderingen af anbringelsen uden for hjemmet efter stk. 1 og af behovet for revision af handleplan ske på baggrund af det løbende tilsyn med barnet eller den unge jf. 148, stk. 1, og efter kontakt med forældremyndighedsindehaveren. Indhold og hyppighed i det personrettede tilsyn Det personrettede tilsyn skal medvirke til en sikring af, at plejebarnet trives på anbringelsesstedet. Såfremt dette ikke er tilfældet, er kommunen forpligtet til at handle, således at anbringelsens formål tilgodeses. De løbende tilsyn er væsentlige i en styrkelse af anbringelsesarbejdet, idet barnet/den unge herigennem kan sikres, at det får det optimale ud af anbringelsen. Det er familieplejekonsulentens opgave at støtte og vejlede familien i opgaven at tage vare på deres plejebarn, mens det er sagsbehandlerens ansvar at føre tilsyn med barnet og dennes trivsel. Barnet har ligeledes altid sagsbehandlerens direkte telefonnummer til akutte sager. Sagsbehandler og familieplejekonsulent skal have et tæt samarbejde med gensidig udveksling af information Plejefamilier tilstræbes besøgt af familieplejekonsulenten 3-4 gange årligt Sagsbehandleren deltager i mindst 2 årlige opfølgningsmøder, i hvilken forbindelse, der holdes børnesamtale jf. servicelovens 148, stk. 1. Ved besøget foretages der en vurdering af hvorvidt andre forhold end de hidtil beskrevne i handleplanen er relevante, og i så fald foretages der en revidering af denne. Metode ved det personrettede tilsyn Tilsynet føres via samtale: Tilsynet føres via en samtale i plejefamiliens hjem. Samtalen gennemføres af en repræsentant for Børneteamet i de sager, hvor Dragør Kommune ligeledes har det driftorienterede tilsyn, ellers gennemføres samtalen af familieplejekonsulenten. Familieplejekonsulenten afgør fra sag til sag om barnet deltager i samtalen afhængig af barnets modenhed. Praksis i forbindelse med bekymring Tilsynsmyndigheden er løbende opmærksom på faresignaler. Eventuelle faresignaler kan være: Side 8 af 9
Bekymring for barnets tarv fra skole og daginstitution Bekymring for barnets tarv fra barnets forældre Plejefamilien møder ikke op på kursusdage Plejefamilien ønsker lønstigning I den situation skal plejefamiliekonsulenten og sagsbehandleren sammen aflægge besøg i familien Hvis barnet hjemtages, sendes skriftligt besked til den stedlige kommune og plejefamilien om afgørelsen. Beslutningskompetence Sagsbehandleren har den overordnede beslutningskompetence i forhold til at sikre at tilsynet gennemføres Både sagsbehandler og familieplejekonsulent har ansvaret for løbende at bringe sager op på gruppemødet Ledelsestilsyn Der udtales årligt fire sager til ledelsestilsyn fra henholdsvis familieplejekonsulent og sagsbehandlere Side 9 af 9