07.09.2015 Renteprognose september 2015 Konklusion: Vi ser pt. to store emner for de danske renter: For de korte renters vedkommende peger pilen opad, da Nationalbanken nu må være tæt på at begynde deres renteforhøjelser. Samtidig ser vi en negativ udvikling i Kina, og at inflationsforventningerne i euroland trækker nedad for de længere renter. Vi forventer fortsat stigende lange renter, men vi ser et langsommere tempo for tilpasningen, end for en måned siden. Dette er en investeringsanalyse Udgiver: Jyske Markets - Renter Vestergade 8-16 DK - 8600 Silkeborg De korte renter: Første rentestigning fra Nationalbanken, forventer vi, kommer indenfor 2 måneder. Valutareserven faldt yderligere i august, og den er nu nede på 536 mia. kr. Vi forventer en samlet forhøjelse af indskudsbevisrenten på 25-35 bp., inden udgangen af 2015, hvilket formentlig vil forhøje F1 renten med 10-15 bp, da en del af rentestigningen allerede er forventet. De lange renter: Når vi ser på den seneste udvikling på de finansielle markeder hæfter vi os især ved øget risiko for lavere vækst i Kina (end først forventet) og den afsmittende effekt, det vil have på verdenøkonomien, samt at forventningerne til lav inflation i europa i en længere periode tager til i styrke. Samlet får det os til at dæmpe vores forventninger til stigning i de lange renter. Vi forventer nu, at om et år ligger den danske og tyske 10-årige rente 15-20 bp højere end i dag. Analytiker: Mette Kornvig +45 8989 71 03 Mette.kornvig@jyskebank.dk Læs flere renteanalyser på plus.jyskebank.dk Fraskrivelse af ansvar: Se venligst den sidste side. Boligrenterne I øjeblikket kan låntager i fastforrentede lån få et fastforrentet 3 % lån. Det betyder, at den meget høje nedkonverteringsaktivitet, vi så i starten af året, (med over 100 mia.kr. konverterede lån på en termin) næsten er forsvundet. Denne termin ser det ud til, at lån for blot 10 mia. kr. vil blive konverteret. Vi forventer, at den næste aktivitet, vi kommer til at se på boligmarkedet, bliver opkonverteringer, men får vi ret i, at renterne kun kommer til at stige langsomt, kommer der til at gå nogen tid uden stor aktivitet for låntagerne. Ser vi på kontantlånsrenterne er de så småt begyndt at stige, og vi forventer yderligere rentestigninger i de korte renter. Hvis presset på kronen ikke genoptages, vil nationalbanken hæve renten med især højere F1 renter til følge. Vi forventer, at F1 renten til december vil ligge omkring 0,20 % højere end i dag. Se evt. seneste indslag om bolig på Jyskebank.tv 1
Mia.DKK Forventning: F1 F5 30-årigt fast m. afdrag 0,05 0,90 3,0% lån kurs 98,00 Refinansiering pr. 1 0,20 0,95 3,0% lån kurs 97,50 jan. Refinansiering pr. 1. 0,25 0,95 3,0% lån kurs 97,00 apr. Om et år 0,35 0,95 3,5% lån kurs 100,00 Hvordan de lange og korte renter bevæger sig i forhold til hinanden har betydning for hvor attraktivt det er at gå i fast rente. Vi har set en tendens til, at låntager har skiftet deres flekslån ud med fastforrentede lån i starten af året, men den bevægelse er stoppet op efter maj måneds stigning i de lange renter. Vi forventer igen at se en bevægelse mod de sikre fastforrentede lån, hvis vi får ret i, at de korte boligrenter vil stige mere end de lange. Figur 1 viser, at mængden af fastforrentede lån er steget, men også, at stigningen på det seneste er afmattet. Figur 1: Samlet mængde konverterbare obligationer i mia.kr. Når udtræk går fra, er den samlede mængde konverterbare obligationer næsten ikke steget. 850 800 750 700 650 600 550 04-01-2014 04-03-2014 04-05-2014 04-07-2014 04-09-2014 04-11-2014 04-01-2015 04-03-2015 04-05-2015 04-07-2015 Betydning for investering Da vi fortsat forventer stigende renter er vores anbefaling, at man er forsigtig med at have for stor renterisiko i sin obligationsportefølje. De konverterbare realkreditobligationer har tabt på det seneste, og det virker som et godt tidspunkt at øge sin eksponering overfor dette segment relativt til statsobligationer og rentetilpasningsobligationer. Vi anbefaler, man fylder godt op med konverterbare obligationer i sin portefølje og supplerer med floatere så man ikke får en for høj rentefølsomhed. Se vores obligationsanbefalinger for mere info. 2
Figur 2: Udvikling i statsrenter 4 3,5 3 2,5 Der er god sandsynlighed for at vi har set rentebunden 2 1,5 1 0,5 0 jul 10 jul 11 jul 12 jul 13 jul 14 jul 15 10Y DK 10Y Euro Kilde: Bloomberg Hvorfor forventer vi stigende renter? Den væsentligste grund til, at vi forventer, at renterne skal stige er, at renterne ligger på et, i vores øjne, meget lavt niveau - også når den økonomiske situation tages i betragtning. Når vi langsomt bevæger os væk fra krisen og presset på kronen, vil renterne stige. ECBs opkøb af statspapirer har presset de historiske lave renter endnu lavere, og på sigt forventer vi, at renterne kommer til at ligge højere end i dag. Se evt. global økonomi for mere om vores syn på verdensøkonomien. Hvad taler for, at renterne stiger hurtigere end vores hovedscenarie? Renterne vil stige hurtigere, end vi forventer, hvis markedet får information, der tyder på stærkere end forventet vækst, især i USA og Tyskland, eller højere end forventet inflation. Kraftig trafik ud af stats- og realkreditobligationer pga. øget risikoappetit, f.eks. som følge af kraftigt stigende aktier, vil også medføre stigende renter. Hvad taler for, at renten stiger mindre, end vi forventer? Forværring af makronøgletal, der vil øge frygten for en lang periode med lav vækst i USA, Kina eller Tyskland, vil alt andet lige betyde lavere renter. Yderligere aggressive lempelser fra ECB (eksempelvis nye opkøbsprogrammer), øget frygt for deflation eller øget efterspørgsel efter sikre danske og tyske statsobligationer, f.eks. som følge af fornyet græsk uro eller geopolitiske kriser, vil også skabe pres nedad på renterne. Rentetema: Danmarks Nationalbank Danmarks Nationalbank sænkede renten med 70 bp i forsvar af kronen imens valutareserven steg. Spekulanters opfattelse af, at Nationalbanken kunne finde på at forlade sin fastkurs overfor Euroen, er kraftigt aftaget og det 3
virker oplagt at Nationalbanken igen skal hæve renten. Det svære spørgsmål er hvornår, det sker. Nu er valutareserven faldet med omkring 200 mia. og er nede på 536,2 mia. kr. Vi nærmer os altså niveauet fra starten af 2015 på 450 mia. kr. Tempoet på interventionerne er gået lidt op i forhold til juli, hvor der blev solgt for 40 mia. kr. Samlet venter vi, at Nationalbanken vil hæve renten med 50 bp. indenfor de kommende 12 mdr. Læs mere om hvornår Nationalbanken hæver renten her 4
- 24 mdr - 21 mdr - 18 mdr - 15 mdr - 12 mdr - 9 mdr - 6 mdr - 3 mdr + 3 mdr + 12 mdr - 24 mdr - 21 mdr - 18 mdr - 15 mdr - 12 mdr - 9 mdr - 6 mdr - 3 mdr + 3 mdr + 12 mdr Markedsrenter og prognose Jyske Markets - 07. september 2015 STATSRE NTE R USA Fed-funds 1 år 2 år 10 år Markedsrente i dag 0-0,25 0,35 0,71 2,12 Forventning om 3 mdr 0,25-0,50 2,35 Forventning om 12 mdr 0,75-1,00 2,55 E uroland E CB 1 år 2 år 10 år Markedsrente i dag 0,05-0,26-0,23 0,68 Forventning om 3 mdr 0,05 0,70 Forventning om 12 mdr 0,05 0,85 DANMARK Indskudsbevis 1 år 2 år 10 år Markedsrente i dag -0,75 0,34-0,17 0,93 Forventning om 3 mdr -0,45 1,00 Forventning om 12 mdr -0,25 1,10 SWAPRENTER E UROLAND E uribor 6M SWAP 1 SWAP 2 SWAP 10 SWAP 30 Markedsrente i dag 0,04 0,04 0,08 1,00 1,55 Forventning om 3 mdr 0,13 1,05 Forventning om 12 mdr 0,10 0,20 1,15 1,70 Danmark Cibor 6M SWAP 1 SWAP 2 SWAP 10 SWAP 30 Markedsrente i dag 0,17 0,24 0,33 1,34 1,87 Forventning om 3 mdr 0,35 1,40 Forventning om 12 mdr 0,40 0,50 1,45 2,05 Dagens rentekurver og forventninger Tilbageblik og forventninger Danmark Swap % 2,5 2,0 Forventning om 12 mdr 3,0 2,5 2,0 1,5 1,5 10 1,0 1,0 0,5 0,5-2 år 0,0 0 5 10 15 20 25 30 Løbetid (0,5) % 1,0 2,50 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0-0,2-0,4 Forventning om 12 mdr 0 5 10 2,00 1,50 1,00 0,50 - (0,50) 2 år 10 Euroland stat Løbetid 5
Vigtig Investorinformation Jyske Bank er under tilsyn af Finanstilsynet. Analysen er baseret på informationer, som Jyske Bank finder pålidelige, men Jyske Bank påtager sig ikke ansvar for materialets rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af analysens informationer eller vurderinger. Analysens vurderinger og anbefalinger kan ændres uden varsel. Analysen er til personlig brug for Jyske Banks kunder og må ikke kopieres. Denne analyse er en investeringsanalyse. Interessekonflikter Jyske Bank har udarbejdet procedurer, der skal forebygge og undgå interessekonflikter, og dermed sikre en objektiv udarbejdelse af analyser. Disse procedurer er indarbejdet i forretningsgangene, der omfatter analyseaktiviteterne i Jyske Markets, der er en forretningsenhed i Jyske Bank. Herudover må analytikere i Jyske Bank ikke have positioner i de papirer, hvor de udarbejder analyser. Dækker en analytiker ind for den ansvarlige analytiker ifbm. sygdom, forretninger o.l. så må denne ikke handle i det pågældende papir på dagen for publicering af analysen og dagen efter. Jyske Bank kan tillige have positioner og/eller et forretningsmæssigt forhold til de papirer, der analyseres. Analytikerne modtager ikke betaling fra personer med interesse i analysen. Selskabsanalyser er ikke blevet forelagt selskabet forud for offentliggørelse. Læs mere om Jyske Banks politik om interessekonflikter: www.jyskebank.dk/investeringsinfo Opdatering af analysen Analyser, anbefalinger og ad hoc publikationer opdateres ikke. I stedet offentliggøres en ny publikation, når og hvis Jyske Bank finder det nødvendigt. Se forsiden for dato for analysens første offentliggørelse. Alle oplyste kurser er seneste lukkekurser før analysens offentliggørelse, med mindre andet er anført. Finansielle modeller Jyske Bank anvender en eller flere modeller der er baseret på traditionelle økonometriske metoder samt finansielle metoder. Datagrundlaget er udelukkende offentligt tilgængelige data. Risiko Investering kan være behæftet med risiko, hvorfor vurderinger og evt. anbefalinger i denne analyse kan være forbundet med risiko. Se selve analysen for vurdering af evt. risici. Anførte risikofaktorer og/eller følsomhedsberegninger i analysen kan ikke ses som udtømmende. Handles papiret i en anden valuta end investors base valuta, påtager investor sig en valutakursrisiko. Anbefalinger De i analysen vurderede fremtidige og historiske afkast er afkast før omkostninger og skattemæssige forhold, da afkast efter omkostninger og skattemæssige forhold, vil være individuelt afhængig af kunde-, opbevarings-, volumen-, markeds-, valuta- og produktspecifikke vilkår. Det er ikke givet, at papiret vil give de(t) anførte forventede fremtidige afkast. De anførte forventede fremtidige afkast er udelukkende udtryk for vores bedste vurdering. Risikomærkning: Grøn: En type af investeringsprodukt er i kategorien grøn, hvis risikoen for at tabe hele det investerede beløb må betragtes som meget lille, og produkttypen ikke er vanskelig at gennemskue. Gul: En type af investeringsprodukt er i kategorien gul, hvis der er risiko for, at det investerede beløb kan tabes helt eller delvist, og produkttypen ikke er vanskelig at gennemskue. Rød: En type af investeringsprodukt er i kategorien rød, hvis der er en risiko for at tabe mere end det investerede beløb, eller hvis produkttypen er vanskelig at gennemskue. Kompleksitet: For at et produkt kan betegnes som Ikke-kompleks : Skal det kunne afhændes, indløses eller på anden måde realiseres til en offentligt tilgængelig kurs. Skal det ikke indebære en faktisk eller potentiel forpligtelse for kunden, som overstiger udgiften ved erhvervelsen. 6