MEJERIKLUBBEN Landsklubben indenfor mejeribruget under 3F Nr. 2. april 2012. Årgang 25 Indholdsfortegnelse: Side 1 Formanden har ordet. Side 4 Nyt fra forbundet. Side 4 Efterlønnen Side 7 Den Grønne gruppe nedlægges? Side 7 Udtagelse af krav til ny overenskomst. Side 7 Branchedage det Grønne område. Side 8 Kontingent Side 8 De korte. Side 9 Bestyrelsen. Side 9 Kommende møder. Side10 Lønskema, april 2012 Formanden har ordet. Tiden er kommet hvor nyhedsbrev nr. 2 skal udsendes. Når jeg ser tilbage på hvad der er sket siden vi sidst sendte et nyhedsbrev på gaden, er det ikke det skønneste billede jeg ser. Der har været mange knap så flatterende overskrifter i avisen, som er med til at styrke manges opfattelse af Arla som en mastedont, der tromler alt ned på sin vej for at opnå hvad der nu måtte være de vil have. Jeg tænker især her på det der sker i bestyrelsen lige nu. 2 af vores medarbejdervalgte kollegaer bliver presset ud, jeg og mange andre forstår slet ikke bevæggrunden herfor og vi får den tanke at der ligger noget andet bag. Jeg har læst det inforat som de tilsyneladende har brugt som det fældende bevis og forstår ikke hvad der er der er så farligt, jeg har også været til møder hvor ledelsen fra Arla har meddelt at de vil lukke 5 mejerier hvert år til 2015. For mig og mine kollegaer giver det anledning til mistro/frygt for hvad der er under opsejling. Tilliden til Arlas ledelse får et alvorligt knæk i dette forløb. Skal vi se det brede sig til driftsstederne hvor den næste tillidsmand der er lidt fremme i skoen også bliver presset ud. Tillidsrepræsentanter fra hele landet følger denne sag med spænding. Mejeribruget skal i 2013 forhandle ny overenskomst med Dansk Industri og allerede nu skal vi til at finde krav til denne forhandling. De forhandlinger der er forgået i år har manet til besindighed på lønområdet, det vil vi givet også blive mødt med. Jeg er dog blevet spurgt om hvad vi kan regne med at få til næste forhandling når topledelsen i Arla ikke viser tilbageholdenhed. Iflg. artikel i Landbrugsavisen som lyder: Millionhop til Arlas chefer Vederlaget for Arlas koncerndirektion blev forøget med 11 procent i 2011. I en tid hvor topchefers lønninger er svært omdiskuterede øger Arla Foods nu aflønningen til selskabets ledende medarbejdere i direktionen. Arla Foods offentliggør ikke lønnen for hver enkelt direktør i direktionen. Men i sin årsrapport skriver Arla, at vederlaget for den samlede direktion steg fra 18 til 20 mio. kr. i 2011, hvilket svarer til en stigning på 11 procent. Arlas formand Åke Hantoft kalder stigningen for et udslag af de seneste lønforhandlinger. "Vi har lønforhandlinger med vores direktion hvert andet år. Vi havde været nogle barske år i 2009 og 2010. Nogle gange kommer der en stigning, og sådan ser det så ud denne gang," siger han. Arlas ledende medarbejdere fik også gavn af stigende bonus i 2011, hvor bonusudbetalingerne steg fra 36 til 46 mio. kr. i forhold til året før. 1
Citat slut. Jeg er dog også blevet informeret om at mellemlederne på de forskellige driftsteder ingen lønstigning har fået de sidste 2 år, de har nu fået et lille hop på 1½ %. Alle er kommet godt igennem barometer undersøgelsen og disse er også kommet retur til driftstederne igen. Det videre arbejde skal nu aftales mellem ledere og medarbejde i SU om hvad der skal arbejdes med og så kommer det ofte stillede spørgsmål. Hvad gør vi når der ikke tages hånd om det der er aftalt.? Hvad gør vi når ledelsen er ligeglad og bare hytter sit.?? Skal vi så til at angive hinanden, muligheden foreligger jo med det nye system som Arla indfører. I det sidste referat fra samarbejdsrådet står der følgende. Thomas Schou Høj, GBSHR Learning & Development orienterede om den forestående implementering af Whistleblower Service. Den globale Whistleblower-politik, som er gældende for alle 100% ejede virksomheder, blev godkendt i CSR-kommiteen i november 2009. Så snart Arla Foods har modtaget en godkendelse fra Datatilsynet, og den forventes at komme i løbet af kort tid, bliver implementeringen af politikken sat i gang. Der vil bl.a. blive udsendt et brev til alle medarbejdere med information om politikken. Det anbefales, at medarbejderne så vidt muligt bruger deres leder, leders leder eller HR Business partner. Hvis det ikke er muligt, anvendes Whistleblower. Man kan anmelde anonymt via telefon eller webpage. Anmeldelsen registreres af en ekstern leverandør, som orienterer en af de 4 case handlers, som er udpeget af CSRkommitten, om anmeldelsen. Herefter indledes en undersøgelse af anmeldelsen. Eventuelle konsekvenser håndteres i det enkelte forretningsområde. Whistleblower ordning Arla vil i løbet af vinteren få en whistleblower ordning. Hvad går det så ud på? Arla bliver tilknyttet et firma, som alle i koncernen kan kontakte både anonymt og med navn, hvis man har kendskab til kollegaer eller ledelse har gjort noget ulovligt i forhold til selskabets etik. Det kunne være kendskab til underslæb, korruption, fuskede prisaftaler, sexchikane, børnearbejde, etnisk mobning, samt meget meget mere. Firmaet som er mellemleddet mellem den der sladrer og synderen, skal behandle henvendelsen således, at den der hvisker forbliver anonym. Firmaet vil også have forretningsgange, som betyder, at angivelser ikke samler støv pga. den er videresendt til den forkerte hos Arla. De fleste store virksomheder er med i en whistleblower ordning, som stammer fra Amerika og er en udløber af de mange store svindelsager der har været. Et firma som Danfoss har haft en whistleblower ordning i en del år og det har bl.a. resulteret i 40 afskedigelser sidste år! Der vil komme meget mere om ordningen når alle aftaler er på plads, og når Arla har formuleret deres egen ordning på skrift! Arbejdsmiljø. Lars Kaae oplyste, at der nu foreligger en opgørelse over antallet af ulykker i Arla Foods worldwide. I Danmark og UK er der tale om et relativt stort fald i antallet af arbejdsulykker over de seneste år, mens der i Sverige desværre er tale om en mindre stigning for andet år i træk. I Danmark er man nu begyndt på en fælles rapportering af registrere tilløb til ulykker, hvilket erfaringsmæssigt medvirker til, at antallet af arbejdsulykker falder yderligere. I januar er der registreret 13 ulykker i Danmark, hvilket er samme som sidste år. I øvrigt mener Samarbejdsrådet, at indsatsen for at undgå arbejdsulykker bør styrkes. Arbejdsmiljørepræsentantens opgaver Som arbejdsmiljørepræsentant er du vejleder for ledelsen, men det er på vegne af dem, der har valgt dig. 2
Du skal være med til at sikre, at arbejdsmiljøet står højt på ledelses prioriteringsliste, og at der træffes de rigtige beslutninger. Arbejdsmiljørepræsentantens opgave er at sikre: at den ansvarlige ledelse kender til arbejdsmiljøet og ved præcist, hvad der har betydning i de ansattes dagligdag. at vide, hvad der rør sig blandt kollegerne. Hvad det er, der kan gøre dem mere tilfredse med deres arbejde. at arbejde for, at den ansvarlige ledelse inddrager disse kendsgerninger i den overordnede udvikling af virksomheden. Ledelsen har ansvaret Ansvaret for arbejdsmiljøet er ledelsens, men det er arbejdsmiljørepræsentantens ansvar at sikre, at ledelsen forstår betydningen af et godt arbejdsmiljø og derfor planlægger arbejdsforholdene bedst muligt. 3F's tommelfingerregel Tag udgangspunkt i APV'en. Hold tæt kontakt med de andre arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter. Husk på Det er støtten fra dem, man er valgt af, der er ens vigtigste redskab. Strategisk indflydelse Som Arbejdsmiljørepræsentant er det opgaven at påvirke ledelsens beslutninger. Også på det helt overordnede, det strategiske plan. Derfor kære arbejdsmiljørepræsentanter, så skal i som en terrier bide og holde fast til problemerne er løst. Husk at sætte kryds i kalenderen allerede nu. Mejeriindustriens branchearbejdsmiljøkonference - 2012 Torsdag den 29. november 2012 Og denne gang vil den finde sted på Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding. Arbejdsgruppen, der skal planlægge konferencens form og indhold, går nu i gang med sit arbejde. Nærmere information herom vil ske løbende på hjemmesiden og i Mælkeritidende. Har du ønsker og idéer til temaer til dagen, så er du velkommen til at skrive til MIA s sekretær Torben Rentzius Jans: trj@mejerierne.dk Tema-dage. Opmærksomheden henledes på, at tilmelding nu er muligt til efterårets 4 tema-dage i henholdsvis: Konflikthåndtering for arbejdsmiljøorganisationen Psykisk arbejdsmiljø Kommunikation og formidling af arbejdsmiljøarbejdet Forebyggelse og nedbringelse af ergonomiske belastninger i mejeriindustrien Tema-dagene, som så dagens lys i foråret 2011, er netop evalueret. Eksempelvis har Konflikthåndtering for arbejdsmiljøorganisationen fået et ændret indhold. Nogle driftssteder ønsker at få sin egen tema-dag, andre ønsker at dele tema-dagen med kolleger fra andre driftssteder. Begge muligheder står åbne. 3
E-boks Nu er vi der hvor timesedler og lønsedler kommer udelukkende i e-boks. De medarbejdere, der ikke har adgang til e-boks har Lars Kaae lovet, at de kan bede om at få en kopi på lønningskontoret. Else Marie Pettersen. Nyt fra forbundet. Hermed omtale af protokollat som blev indgået med Mejeribrugets Arbejdsgiverforening i forbindelse med afholdelse af et 27 møde den 15 marts 2012. Kort fortalt omhandler det valg af TR. Vi er nu enige med Arbejdsgiverforeningen om, i forbindelse med valg af TR, at det kun er de organiseret medarbejdere som kan stemme. Det betyder, at hvis der skal afholdes valg i et område, og det er en 3F er som er opstillet, er det kun medlemmer af 3F der kan deltage i valget, med mindre at der er tale om at den pågældende TR også skal være TR for NNF, eller DMF, så kan medarbejdere fra disse forbund naturligvis også deltage i valget. Efterlønnen. Efterlønsreformen: Nogle pinde i debatten! Sidste år i januar måned spurgte jeg Birthe Fisker om emnet. Hans Stougård kommer med input til den nuværende situation: Spørgsmål til Birthe Fisker: Senarier omkring afskaffelse af efterlønnen er igen kommet på dagsorden. Det er jo heller ikke nogen hemmelighed at pensionsbranchen også gerne ser efterlønnen afskaffet, da der derved vil tilgå dem x antal mia. kr. i omdirigeret opsparring. Alene værdien af A-kasse kontingent og efterlønsbidrag over en 40 årlige periode med en realrente på 4 %, vil give en opsparring tilsvarende 3 års efterløn (Ved 12.000 kr./år gives et beløb på 586.000 kr.). Spørgsmålet er så, har pensionsbranchen et produkt der kan matche efterlønnen, altså en valgfri udbetalingsperiode på 1 5 år. Kræver der ikke et nyt lovgrundlag for at muliggøre denne 4. opsparringsdel. Det vil sandsynligvis også være et emne der vil blive vendt under de forestående Overenskomstforhandlinger, specielt hvis senarierne bliver til virkelighed. Har du input i den relation? Svar fra Birthe: Vi har ikke sådan et produkt på hylden. Men hvis der kommer en ændring af efterlønnen, vil vores bestyrelse naturligvis skulle forholde sig til, om det skal have konsekvenser for pensionsordningens indhold. I første omgang vil det nok handle om, at medlemmerne skal have mulighed for at overføre efterlønsopsparingen til sin pensionsopsparing (som SP). I anden omgang skal det vurderes, hvornår man skal kunne op starte udbetalinger fra PensionDanmark under nye regler. Det kan vi desværre ikke sige noget om, før vi kender de eventuelle nye regler. Vi har lavet nogle beregninger til 3F om hvad det vil koste at spare det op der i dag opnås gennem efterlønnen, de fremgår af en artikel 3F s hjemmeside: 4
Nu er scenariet blevet virkelighed og der skinner nu 2 spørgsmål igennem. 1. Pensionsbranchen har nu medvirket til afskaffelse af Efterlønnen, men hvor bliver opsparringsformen der kan erstatte efterlønne af. Man kan endog læse i medierne at pensionsbranchen ikke ønsker at lave lobby arbejde i den retning. Kan det passe? Hans Stougård, PensionDanmark: Jeg kan ikke være enig i, at vi har hjulpet til med afskaffelse af efterløn. Da vi er både arbejdsgiver- og arbejdstager ejet, går vi langt udenom at blande os i politiske spørgsmål, som ikke direkte vedkommer pensionsforhold. Den opsparingsform, som kan afløse efterløn, er generelt ratepensions. 2. Til dem som er under 52 år og som nu får udbetalt deres efterlønsbidrag, hvad har i af muligheder for placeringer af disse midler. Er det f.eks. muligt ekstra ordinært at indsætte 100.000 kr. på kapitalpensionen (ca. værdi efter skat af udbetaling)? Hans Stougård, PensionDanmark: Nej, pensionsbeskatningsloven sætter sin begrænsning ved 46.000 på kapitalpension og 50.000 kr. på ratepension. Da ratepensionen jo er en del af arbejdsmarkedspensionen, skal man lige have styr på, hvor meget der er til rådighed der. Ellers er livsvarig alderspension eneste udvej. A4 skrev: For bare et år siden lobbyede pensionsselskaberne for at få lov at tilbyde private efterlønsordninger. Men nu er tanken opgivet. Pensionsselskaberne er nemlig blevet politisk korrekte og vil ikke i clinch med politikerne, siger eksperter. Alder 2010 Skattefri præmie ved folkepensionering Nettobidrag frem til efterlønsalder, efter skat Skattefri udbetaling nu 40 143.400 98.215 26.810 18.375 45 143.400 78.100 53.640 11.660 46 143.400 72.065 59.004 12.331 47 143.400 70.054 60.514 12.832 48 143.400 62.008 60.514 20.878 49 143.400 57.985 60.514 24.901 50 143.400 53.962 60.514 28.924 51 143.400 47.927 60.514 34.959 52 143.400 41.893 60.514 40.993 53 143.400 37.870 60.514 45.016 54 143.400 31.862 60.514 51.024 55 143.400 24.031 60.514 58.855 56 143.400 16.414 60.514 66.472 57 143.400 10.835 60.514 72.051 Tab ved at hæve pengene nu 5
Beregning er vejledende og udregnet primo 2011 66.919,00 kr. er beløbet der kan hæves skattefri pr. april 2012. For mit vedkommende, som har en nuværende alder på 50,5 år, skal der overvejes om jeg kan lave en realforrentning af beløbet på ca. 120.000 kr. de næste 17 år der overstiger ca. 20.000 kr. skattefrit. Det burde være muligt. Efterløn er jo udelukket med de modregninger der er fastlagt. Se endvidere beregningsmodeller på: www.bm.dk AK Samvirke Tabellen herunder viser hvor meget man kan tabe ved at hæve efterlønsbidraget nu i forhold til at lade pengene stå og få den skattefrie præmie udbetalt ved pensionsalderen. Set på Facebook: Kurt Christiansen Har hængt flg. op inde hos Margrethe Vestager, i "tråden" hvor "konen" jubler over at efterlønnen på det nærmeste er slagtet... men forventer såmænd ikke engang et svar... Skal vi ikke lige slå fast, at A kassen er en forsikring. (arbejdsløsheds forsikring) Og der har man halveret dækningen, men fastholdt præmien... Mon den gik, hvis det var din bilforsikring? Efterlønnen er en form for pensionsopsparing, man kunne VÆLGE at tilslutte sig og bruge, hvis der var behov for den. Alle der har været med, siden indførelsen, har over 250.000 kr. tilgode. Så at tilbyde en tilbagebetaling på omkr. 60.000 kr. er noget der minder om statsautoriseret tyveri... Af samme grund, bliver der rejst en retssag MOD staten. Og en tilsvarende blev VUNDET i England, så lad vær med at hæve de sølle 60.000 der er tilbudt... Så meget for VKO+R "tyveriet" fra lønmodtagerne, det er direkte frastødende politik, i en krise tid hvor der ikke engang er job til dem der kan og vil... Og al erfaring indenfor industri og håndværk, viser at der bliver færre og færre beskæftigede, til at tjene de samme penge. På grund af automatisering og rationaliseringer. Så den seneste skævvridning af samfundet, gennemtrumfet af VKO+R er det nærmeste vi kommer "menneskeofringer" i et civiliseret samfund. Men det mærker i jo ikke, inde i "kuvøsen" på Borgen. Hvor størstedelen aldrig, har haft et regulært 7-16 job, ude i samfundet. Men udelukkende levet et institutionsliv, lige fra børnehave, til nu. Hvor de så igen er på en "døgninstution" Uden nogen forbindelse, med "almindelige" mennesker, der har prøvet, at være træt og udslidt efter en arbejdsdag... Seniorjob. Den sidste pind der skal vendes, som beslutnings grundlag, for udtrædelse af efterlønsordningen. Et seniorjob er et job i kommunen på overenskomstmæssige vilkår. 6
Du har ret til et seniorjob, når din dagpengeperiode er udløbet, i følgende tilfælde: Du er ledig, du har ret til efterløn på din efterlønsalder, og din dagpengeperiode udløber tidligst fem år før din efterlønsalder. På nuværende tidspunkt er der ca. 200 på landsplan der benytter sig af ordningen. Niels Nordlund Krav til Mejerioverenskomsten 2013. Landsklubben afholder det sædvanlige møde, hvor vi udtager krav til den nye Overenskomst april 2013, i 3F GOPS Odense afdelingen den 13. juni 2012 kl. 10:00. Tilmelding til mødet skal være undertegnet i hænde senest den 2. juni. Det vil være hensigtsmæssigt at tilmelding sker igennem din afdeling, da de afholder evt. dagsløntab og kørsel samt mødegebyr på 200 kr. for forplejning. Det plejer at være et godt møde hvor vi slavisk gennemgår overenskomsten og derigennem genererer kravene. Jeg vil medio maj udsende en reminder til alle berørte afdelinger. Niels Nordlund Den Grønne Gruppe nedlægges? Til orientering: På den grønne gruppes strategikonference i Rørvig i dagene 1. og 2. februar, blev vi forelagt et scenarie om gruppens fremtid. I takt med flere og flere arbejdsgivere søger mod DI, senest Arla Foods, og med nedlæggelse af SALA pr. oktober 2012, var det ved at være ved den tid gruppen skal / skulle gøre sig nogle overvejelser mht. gruppens fremtid. Resultatet af vore drøftelser blev, at der på det kommende HB møde(ugen efter) skulle meldes ud, at de to grupper vil indlede forhandlinger om en sammenlægning. Gruppens bestyrelse fik pålagt tavshedspligt til efter HB mødet den 9. 2. Uddrag fra seneste HB mødereferat indsat: Efterfølgende gav Mads Andersen HB en orientering om, at bestyrelserne for henholdsvis Industrigruppen og Den Grønne Gruppe har godkendt, at de to grupper indleder en dialog om en sammenlægning af de to grupper med virkning fra den næste kongres. Peter Møller Sjøgren, faglig sekretær 3F Vojens Branchedage for det grønne område. Igen i år afholdes der en samlet 3 dages branchekonference for alle ansatte under Den Grønne Gruppes overenskomstområder. Onsdag den 6. juni, kl. 12.00 fredag den 8. juni, kl. 12.00 Comwell Middelfart Karensmindevej 3 5500 Middelfart Programmet vil indeholde: Orientering fra gruppen Orientering om overenskomst 2012 Orientering om kompetencefondene og efteruddannelsesmulighederne Gruppearbejder om relevante branchebestemte faglige temaer 7
Der vil herudover være rigelig af tid til arbejde og drøftelser indenfor de enkelte overenskomstområder. Der lægges op til, at det primært skal være udearbejdende tillidsvalgte og medlemmer som deltager i konferencen, og de vil derfor komme forrest i køen ved en overbookning af konferencen. Der er maksimalt plads til 55 deltagere, og tilmeldingen skal ske via FIU-systemet på: FIU-nummer: 2034-12-00-01. Tilmeldingsfristen er 3. maj 2012. Der ydes tilskud til tabt arbejdsfortjeneste og kørsel efter de gældende FIU-regler. Venlig hilsen Vagn Henriksen Kontingent. Kontingent på 100 kr. til Landsklubben betales inden 15. maj. Der er vedlagt et FI-kort som kan benyttes til indbetaling. Hvis man ønsker at lave en bankoverførelse i stedet, er det AL-bank: Reg. nr.: 5383 Konto. nr.: 0398256. Husk at oplyse jeres medlemsnummer. Niels Nordlund Kasserer for landsklubben. De korte. Screening af ARLA ansatte. 80 % kan ikke læse og skrive blandt ARLA ansatte. Bliver vores kompetence fond nu til en samfunds fond, som dermed ikke bliver brugt til mejerifaglig kompetence udvikling? OK 2012 Tryghed, uddannelse og løntilbageholdenhed var resultatet af de netop overståede overenskomstforhandlinger. Kom og giv dit bud på vores krav inden for mejeriområdet, til den nye overenskomst april 2013. (Se invitation i nærværende Nyhedsbrev.) Landsklubben til en Brancheklub? I forbindelse med Den Grønne Gruppes overgang til Industri Gruppen ultimo 2013, skal vores Landsklub inden for mejeribruget da nedlægges og overgå til en stærk Landbrug & Fødevare Brancheklub? Giv bestyrelsen et hint. 25 års jubilæum. Landsklubben inden for mejeribruget under 3F har 25 års jubilæum til efteråret! I relation til ovenstående pind (Egenkapital tilgår bestyrelsesmedlemmernes afdeling) kunne det måske være hensigtsmæssigt at give medlemmerne en gave. Vi har ca. 150 arbejdende medlemmer og en egenkapital på ca. 40.000 kr. Vi kunne også vælge at sende bestyrelsen til Cuba for at se på mejerier! Giv bestyrelsen et hint. Høje lønninger i DONG? Det er beskæmmende at man har fyret den flinke direktør i DONG for at give sine medarbejdere en høj løn (Gennemsnits lønnen i DONG ligger på ca. 675.000 kr. om året). Det må da være en positiv oplevelse, at der er virksomheder der har råd til at give sine medarbejdere en ordentlig løn. F.eks. giver PensionDanmark sine 81 medarbejdere en gennemsnitsløn på 934.000 kr. om året. Godt gået, der ku` ARLA lære noget. Niels Nordlund 8
Landsklubbens bestyrelse Formand Else Marie Pettersen Tømmervænget 5, 6070 Christiansfeld Tlf. 26 64 74 19 Mail: em@hpost.dk Christiansfeld Mejericenter. Kassere Niels Nordlund Nielsen Engebækgårdvej 21, 7260 Sdr. Omme Tlf. 86 84 92 78 / 24 59 18 87 Mail: msnnn@os.dk Them Mejeri Henrik Blum Momhøjvej 72, 7400 Herning Tlf.: 96 94 56 73 Mail: blum.henrik@gmail.com ARLA Foods Nr. Vium. Henrik Damgård Hestebakken 14, 9240 Nibe Tlf: 25 52 32 54 Mail: heda2@arlafoods.com ARLA Foods Bislev Næstformand Poul Erik Christensen Hammergårdsvej 13, 8983 Gjerlev Tlf. 86 47 43 29 / 40 28 97 29 Mail: poul.erik.christensen@privat.dk Rødkærsbro Garage. Winie Poulsen Ørnevej 54, 5210 Odense NV Tlf. 22 93 41 24 Mail: winiepoulsen@talnet.dk Birkum. Kim Egelund Søhusevej 15 4241 Vemmelev Mail: kimegelund@yahoo.com Ishøj Ferskvareterminal. Henrik Skaksen Engdraget 9, 9240 Nibe Tlf. 25 52 18 03 Mail: heska@arlafoods.com ARLA Foods Bislev. Redaktør Niels Nordlund Nielsen Ansvarshavende redaktør Else Marie Pettersen Deadline næste Nyhedsbrev: 10. juni Bestyrelsesmøder: - 6. juni på Korsvejens Mejeri. - 6. -7. september. Rudbøl Grænsekro. - 24. oktober på Birkum Ost - 5. december på 3F Høje Tåstrup. Konferencer og møder: - 6. 8. juni: Grøn konference, Comwell Middelfart. - 13. juni: OK krav, COPS Odense. - 23. 24. november: Landsklubkonference/generalforsamling på Langsøhus. 9