Kontrakt om pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg

Relaterede dokumenter
Udkast til kontrakt om pristillæg til anlæg i medfør af teknologineutralt udbud 2018

Betingelser for pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg

Udkast til kontrakt om pristillæg til solcelleanlæg

Udkast til betingelser for pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg

Betingelser for pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg

UDKAST. Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller på land

UDKAST. Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller på land inden for de to nationale testcentre

UDKAST. Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på forsøgsvindmøller på land uden for de to nationale testcentre

Aftale. mellem. Kongeriget Danmarks regering. Forbundsrepublikken Tysklands regering

Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet

Kapitel 1. Anvendelsesområde og definitioner

Anvendelsesområde og definitioner

Bekendtgørelse om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet

EUROPA-KOMMISSIONEN. Statsstøttesag SA (2016/N) Danmark Pilotudbud vedrørende støtte til solcelleanlæg

BLANKETTEN KAN UDFYLDES PÅ SKÆRMEN Vi anbefaler ikke, at privatpersoner ansøger via mail, idet vores mailsystem ikke er krypteret

Salgs og leveringsbetingelser Solido Networks

Ansøgning om tilsagn om pristillæg til forsøgsvindmøller inden for de nationale testcentre (Østerild eller Høvsøre)

AFTALE - TOTALRÅDGIVNING

Udkast til. Bekendtgørelse om tilskud til nye forretningskoncepter for varmepumper til bygningsopvarmning og procesformål i erhverv

Den dansk-tyske samarbejdsaftale om delvis åbning af nationale støtteordninger for solcelleprojekter

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller

BLANKETTEN KAN UDFYLDES PÅ SKÆRMEN Vi anbefaler ikke at privatpersoner ansøger via mail, idet vores mailsystem ikke er krypteret

Bilag 3. Krav til regnskaber mv.

Det Nationale Videncenter for Automation og Robotteknologi Nord v/techcollege

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Levering af velfærdsteknologi til arbejde med reminiscens

Høringsudkast

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere

Støtteberettigede omkostninger og vilkår for tilskud

Kontrakt indgået mellem. [Leverandøren] Københavns Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen. Center for Ressourcer Njalsgade København S

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af andre vedvarende energianlæg end vindmøller

Vejledning vedrørende pristillæg til biogas

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den C(2016) 2091 final

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget L 91 Bilag 1 Offentligt

EUROPA-KOMMISSIONEN. Statsstøttesag SA (N/2015) Danmark Ændring af støtte til husstandsvindmøller

Kontrakt. mellem. Amgros I/S Dampfærgevej 22 København Ø (i det følgende benævnt Amgros) (i det følgende benævnt Pengeinstituttet) 26.

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 316 Offentligt

Databehandleraftale Bilag 8 til Contract regarding procurement of LMS INDHOLD

Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret fra afbrænding af biomasse i henhold til 45 a i lov om fremme af vedvarende energi

Udkast til. Bekendtgørelse om tilskud til elektricitet produceret i industrielle kraftvarme-værker

Forretningsbetingelser

Ansøgning om udbetaling af pristillæg i husstandsvindmøllepuljen 2018

EUROPA-KOMMISSIONEN. 2) Ved brev af 28. september 2012 anmeldte de danske myndigheder en ændring af foranstaltningen.

Kontrakt. Udvikling af software til læringsteknologi. SOSU Nord. mellem. SOSU Nord På Sporet 8 A 9000 Aalborg (Herefter SOSU )

Aftale om forpligtelse til at etablere og nettilslutte et elproduktionsanlæg, Horns Rev 3, i Nordsøen. 8. april 2015.

Vedrørende anmodning om forhøjet pristillæg til solcelleanlæg på adressen xxx, GSRN-nr. xxx

Kontrakt. Ejendomsadministration. Ringsted Kommune

Levering af velfærdsteknologi af typen selvstændighedsteknologier

(2014/434/EU) AFSNIT 1 PROCEDURE FOR ETABLERING AF ET TÆT SAMARBEJDE. Artikel 1. Definitioner

Sagens baggrund Klager har den 16. og 17. marts 2015 ansøgt om tilsagn om muligheden for forhøjet pristillæg i henholdsvis underpulje 1 og 2.

Kontrakt. mellem. vedr. Konsulentydelser til Væksthusene - delaftale [ ]

Garanti. Udstedt af. [Garantens navn] [CVR-nr.] [adresse]

BILAG 14: DATABEHANDLERAFTALE

Udkast til kontrakt. Annoncering af rekrutteringsydelser ved etablering af Udbetaling Danmark. Dokument 5

Kontrakt. vedrørende levering af personalefrokost. indgået mellem (XXX) Københavns Kommune. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2200 København N

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Bekendtgørelse om tilskud til elektricitet produceret i industrielle kraft-varmeværker

Bilag [nr.] Trepartsaftale

Kontrakt. Levering af affaldsbeholdere til Nordfyns Kommune Bilag 3 til udbud nr.:

Betingelser for teknologineutralt udbud af pristillæg for elektricitet produceret på landvindmøller, åben dør-havvindmøller og solcelleanlæg

Ansøgning om tilsagn til nettoafregning og pristillæg til husstandsvindmøllepulje

Privataftale om levering af elektricitet fra Modstrøm GOD ENERGI

Rammeaftale for Gasleverandører mellem Energinet.dk Gastransmission og Gasleverandøren

Standardaftale til kommercialiseringspartnerskab

Bilag A Databehandleraftale pr

Afgørelse Klage over Energinet.dk s afgørelse af 12. oktober 2015 om afslag på forhøjet pristillæg for elektricitet fra solcelleanlæg

Ændringer til rammeaftale. Dato 11. april 2014

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

DATABEHANDLERAFTALE [LEVERANDØR]

Indsamling af affald i Sorø Kommune

SPONSORAFTALE. indgået mellem. [Sponsor] [CVR-nr.] [Adresse] [Adresse] [ Sponsoren ]

Krav til licensaftale

Telefon: Telefax: Dato: 6. juni 2008 J.nr.: MAN Kontrakt

Bekendtgørelse om tilskud til biogas, der sælges til transport, benyttes til procesformål i virksomheder eller anvendes til varmeproduktion

1 Kontrakt vedr. levering af vaskemaskiner og tørretumblere til Næstved Kommunes boligadministration

Afgørelse Klage over Energinet.dk s afgørelse af 26. november 2015 om afslag på forhøjet pristillæg for elektricitet fra solcelleanlæg

KONTRAKTBILAG 11. Krav om uddannelses- og praktikaftaler

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

SALGS- OG LEVERINGSBETALINGER

Kontraktbilag. Kontraktvilkår om overholdelse af lovgivningen om etnisk ligestilling, ligebehandling og ikke-diskrimination mv.

Opfølgning op markedsdialog II om udbudsbetingelser for teknologineutralt udbud 2018

Afgørelse Klage over Energinet.dk s afgørelse om annullation af godkendt ansøgning om nettoafregning gruppe 1

Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og solcelleanlæg 1

1.1 Leverandøren er databehandler for Kunden, idet Leverandøren varetager de i Appendiks 1 beskrevne databehandlingsopgaver for Kunden.

TILBUD TIL XXX KONSULENTAFTALE

Energiklagenævnet stadfæster Energinet.dk s afgørelse af 10. juni 2016

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

Aftalen kan i aftaleperioden opsiges af Parterne med 1 måneders varsel til udløbet af en måned.

BILAG A UDKAST TIL KONTRAKT

KØB AF RECYCLER SLAMSUGER

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER. For ydelser leveret af Adplus ApS Skt. Anna Gade Aarhus C

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Energinet.dk s s afgørelse af 7. juli 2016.

Aftale om køb eller reservation af infrastrukturkapacitet

Vejledning til Rammeaftale Vejsalt

Afgørelse Stadfæstelse af Energinets afgørelse om afslag på forhøjet pristillæg

Baggrund og indhold Der er tale om en samlelov, som består af fire hovedelementer:

Rammeaftale. Vedrørende. Prisaftale på udvidet helbredsstillæg til briller og de tilhørende ydelser. Indgået mellem

Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.m. 1)

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER DANSKE SOLCELLER APS CVR-NR

Høringsudkast

Transkript:

Bilag 1 Kontrakt om pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg (i det følgende benævnt "pristillægskontrakten") Kontrakt mellem Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K og...... [Navn på støttemodtager, virksomhedsidentifikationsnummer, såfremt støttemodtager er en virksomhed, nationalt identifikationsnummer, såfremt støttemodtager er en fysisk person] (i det følgende benævnt støttemodtageren ) [måned] 2016 1

Indhold Bilag 1. Definitioner 2. Forpligtelse til at etablere og nettilslutte nærmere angivne solcelleanlæg 3. Opdeling af pristillægskontrakten 4. Fastholdelsesbod 5. Garanti for fastholdelsesbod 6. Tidsfristforlængelse 7. Afregningsvilkår m.v. 8. Energistyrelsens overdragelse af pristillægskontrakten 9. Støttemodtagerens overdragelse af pristillægskontrakten til tredjemand 10. Misligholdelse 11. Lovvalg og værneting 12. Pristillægskontraktens varighed 13. Behandling af personoplysninger 14. Sprog 15. Underskrifter Bilag 1.1: Bilag 1.2: Anfordringsgaranti Oversigt over det eller de solcelleanlæg, der er omfattet af pristillægskontrakten 1. Definitioner Ved fortolkningen af pristillægskontrakten skal nedenstående udtryk forstås på den nedenfor anførte måde: Aftale med Tyskland: EUF-traktaten: EEAG: Aftale mellem Kongeriget Danmarks regering og Forbundsrepublikken Tysklands regering om etableringen af en ramme for den delvise åbning af nationale støtteordninger for at støtte produktion af energi fra solcelleprojekter og for den grænseoverskridende administration af sådanne projekter indenfor rammerne af et enkelt pilotforløb i 2016 Traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (2012/C 326/01) Meddelelse fra Kommissionen - Retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01) EEG: Erneuerbare-Energien-Gesetz vom 21. Juli 2014 (BGBl. I S. 1066), das zuletzt durch Artikel 2 [måned] 2016 2

Absatz 10 des Gesetzes vom 21. Dezember 2015 (BGBl. I S. 2498) geändert worden ist Solcelleanlæg: Installeret effekt: Nominel effekt: Et fotovoltaisk anlæg Den aktive effekt, som et solcelleanlæg kan levere til elnettet Den nominelle effekt af panelerne i et solcelleanlæg som opgjort i medfør af EEG StromNEV: Stromnetzentgeltverordnung vom 25. Juli 2005 (BGBl. I S. 2225), die zuletzt durch Artikel 2 Absatz 4 des Gesetzes vom 21. Dezember 2015 (BGBl. I S. 2498) geändert worden ist GEEV: Verordnung zur grenzüberschreitenden Ausschreibung der Förderung für Strom aus erneuerbaren Energien sowie zur Änderung weiterer Verord-nungen zur Förderung der erneuerbaren Energien 2. Forpligtelse til at etablere og nettilslutte nærmere angivne solcelleanlæg 2.1. Støttemodtageren er forpligtet til at etablere og nettilslutte det eller de solcelleanlæg, som fremgår af bilag 1.2, i overensstemmelse med vilkårene i pristillægskontrakten. 2.2. Støttemodtageren skal senest tre måneder efter indgåelse af pristillægskontrakten indsende en tidsplan for etablering af solcelleanlægget eller solcelleanlæggene til Energistyrelsen. Tidsplanen skal som minimum indeholde oplysninger for hvert solcelleanlæg omfattet af pristillægskontrakten om, hvornår støttemodtageren forventer at have indhentet alle nødvendige tilladelser, påbegynde anlægsarbejdet og nettilslutte solcelleanlægget. 2.3. Efter indsendelse af tidsplan efter punkt 2.2 og indtil alle solcelleanlæg omfattet af pristillægskontrakten er nettilsluttet, skal støttemodtageren halvårligt indsende en opdateret tidsplan med samme oplysninger som nævnt i punkt 2.2. til Energistyrelsen. 2.4. Støttemodtageren skal senest to år efter indgåelse af pristillægskontrakten tilslutte det eller de solcelleanlæg, som fremgår af bilag 1.2, til transmissionsnettet eller et distributionsnet i Danmark eller, hvis det eller de pågældende solcelleanlæg er beliggende i Tyskland, til et elnet i Tyskland, der er elektrisk forbundet til transmissionsnettet i Danmark (nettilslutning). Hvis 95 % (procent) af den samlede installerede effekt, som fremgår af bilag 1.2, er nettilsluttet inden to år fra indgåelse af pristillægskontrakten, anses forpligtigelsen i punkt 2.1. for opfyldt og garantistillelsen i punkt 4.1. bortfalder som anført i punkt 4.5. [måned] 2016 3

2.5. Støttemodtageren er selv ansvarlig for indhentelse af samtlige nødvendige tilladelser til etablering, nettilslutning og drift af det eller de solcelleanlæg, som fremgår af bilag 1.2 eller af eventuelle senere ændringsbilag til bilag 1.2. Manglende opnåelse af tilladelse mv. er Energistyrelsen uvedkommende. Det påhviler endvidere støttemodtageren at forestå registreringen af solcelleanlægget i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler. 2.6. Frem til nettilslutning af et eller flere solcelleanlæg omfattet af bilag 1.2 eller af eventuelle senere ændringsbilag til bilag 1.2 kan støttemodtageren ændre placering af solcelleanlæg ved at anmode Energistyrelsen om skriftligt samtykke til at tilføje et ændringsbilag til bilag 1.2 til pristillægskontrakten. Den samlede kapacitet af det eller de solcelleanlæg omfattet af bilag 1.2 kan ikke ændres, ligesom placeringen eller placeringerne skal holdes indenfor det land, som bilag 1.2 vedrører. 2.7. Energistyrelsen kan nægte samtykke til ændring af placering, såfremt der foreligger saglig grund. 3. Opdeling af pristillægskontrakten 3.1. Støttemodtageren kan til enhver tid anmode Energistyrelsen om skriftligt samtykke til opdeling af pristillægskontrakten på uændrede vilkår i indtil en pristillægskontrakt per solcelleanlæg omfattet af bilag 1.2 eller af eventuelle senere ændringsbilag til bilag 1.2. 3.2. Energistyrelsen kan nægte samtykke til opdeling af pristillægskontrakten, såfremt der foreligger saglig grund. 3.3. Energistyrelsen er berettiget til at afvise en anmodning om samtykke til opdeling af pristillægskontrakten, såfremt opdelingen - efter Energistyrelsens vurdering - ikke kan tillades i henhold til de til enhver tid gældende udbudsregler. 3.4. I øvrigt vil samtykke til opdeling af pristillægskontrakten kun blive givet, hvis det kan gøres i overensstemmelse med de generelle EU-retlige principper i EUF-traktaten om blandt andet ligebehandling, gennemsigtighed, proportionalitet og forbud mod diskrimination på grund af nationalitet. 3.5. Flere pristillægskontrakter kan ikke sammenlægges til en kontrakt. 4. Fastholdelsesbod 4.1. Såfremt støttemodtageren meddeler, uanset grunden hertil, at støttemodtageren alligevel ikke vil eller kan etablere og/eller nettilslutte et solcelleanlæg, som fremgår af bilag 1.2 eller af eventuelle senere ændringsbilag til bilag 1.2, i overensstemmelse med vilkårene i pristillægskontrakten, forfalder en fastholdelsesbod til øjeblikkelig betaling efter påkrav. Det samme gælder, såfremt omstændighederne viser, at støttemodtageren ikke vil eller kan etablere og/eller nettilslutte et solcelleanlæg, som fremgår af bilag [måned] 2016 4

1.2, eller af eventuelle senere ændringsbilag til bilag 1.2, i overensstemmelse med vilkårene i pristillægskontrakten. 4.2. Fastholdelsesboden, der er en konventionalbod, udgør [beløb svarende til 180 DKK per kw] DKK. 4.3. Hvis et af ovenstående forhold i punkt 4.1 udelukkende vedrører en del af den aftalte installerede effekt, beregnes fastholdelsesboden proportionalt. 4.4. Fastholdelsesboden forfalder efter punkt 4.1, og hvis relevant punkt 4.3, og betales ved Energistyrelsens skriftlige påkrav til garantistilleren. Fastholdelsesboden betales til Energistyrelsen. Fastholdelsesbodens udbetaling forudsætter ikke, at Energistyrelsen kan dokumentere et tab. Såfremt betalingskravet ikke efterkommes uanset grund, er støttemodtageren forpligtet til at betale morarenter tyve dage efter tidspunktet for betalingspåkravets fremsættelse til betaling sker. Energistyrelsen fastsætter morarentens størrelse i overensstemmelse med rentelovens 5. 4.5. Fastholdelsesboden bortfalder, når 95 % (procent) af den samlede installerede effekt omfattet af pristillægskontrakten er nettilsluttet. 5. Garanti for fastholdelsesbod 5.1. Til sikkerhed for betaling af fastholdelsesboden i punkt 4 skal der, senest umiddelbart inden indgåelsen af pristillægskontrakten, stilles en anfordringsgaranti på [beløb svarende til 180 DKK per kw] DKK. Sikkerhedsstillelsen skal udformes i overensstemmelse med bilag 1.1. 5.2. Garantien i punkt 5.1 skal stilles af en finansiel institution. 5.3. Energistyrelsen skal frigive garantien senest 1 måned efter at støttemodtageren har dokumenteret at have opnået nettilslutning af 95 % (procent) af den samlede installerede effekt omfattet af pristillægskontrakten. 5.4. Energistyrelsen er berettiget til at anmode støttemodtageren om enhver yderligere dokumentation for, at 95 % (procent) af den samlede installerede effekt omfattet af pristillægskontrakten er nettilsluttet. 5.5. Såfremt Energistyrelsen i overensstemmelse med punkt 5.4 har udbedt sig yderligere dokumentation for, at 95 % (procent) af den installerede effekt omfattet af pristillægskontrakten er nettilsluttet, er Energistyrelsen dog først forpligtet til at frigive garantien senest 1 måned efter, at denne yderligere dokumentation er modtaget. [måned] 2016 5

6. Tidsfristforlængelse 6.1. Fristen i punkt 2.4 for nettilslutning af solcelleanlægget kan forlænges efter indhentelse af skriftligt samtykke fra Energistyrelsen, hvis forsinkelsen er en følge af en eller flere af de følgende omstændigheder: a) Energistyrelsens forhold. b) Forhold, der opstår uden støttemodtageren skyld, og over hvilke støttemodtageren ikke er herre, f.eks. krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejker, lockout eller hærværk. c) Offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes støttemodtagerens forhold. d) Beslutning om opsættende virkning truffet af et klagenævn i anledning af en klage vedrørende regler, der omhandler planlægning af arealanvendelsen. e) Netselskabet ikke er klar til at tilslutte solcelleanlægget til elnettet med sin fulde effekt indenfor fristen for nettilslutning i punkt 2.4 og støttemodtageren har indgået aftale om nettilslutning af solcelleanlægget med netselskabet senest seks måneder før fristen for nettilslutning i punkt 2.4 udløber. 6.2. Støttemodtageren skal dog søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves. 6.3. Anser støttemodtageren sig berettiget til forlængelse af fristen for nettilslutning i medfør af punkt 6.1, skal støttemodtageren straks anmode Energistyrelsen om skriftligt samtykke til fristforlængelse. Støttemodtageren skal i anmodningen om samtykke godtgøre, at den indtrådte forsinkelse skyldes et eller flere påberåbte forhold i punkt 6.1 og ikke med rimelighed kan undgås eller begrænses. 7. Afregningsvilkår m.v. 7.1. For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg omfattet af bilag 1.2, eller af eventuelle senere ændringsbilag til bilag 1.2, ydes et pristillæg på [den tilbudte pris] øre/kwh. 7.2. Udbetaling af pristillæg sker på grundlag af måling af elektricitet, der afregnes som leveret til transmissionsnettet eller et distributionsnet i Danmark eller hvis solcelleanlægget er beliggende i Tyskland - til et elnet i Tyskland, der er elektrisk forbundet til transmissionsnettet i Danmark. 7.3. Pristillæg udbetales i danske kroner (DKK). 7.4. Pristillægget indekseres ikke. 7.5. Der ydes ikke pristillæg for produktion i timer, hvor spotprisen ikke er positiv. Med spotpris for elektricitet menes den af den relevante elbørs - afhængigt af om solcelleanlægget er beliggende i Danmark eller Tyskland - Nordpool eller EPEX SPOT, angivne timepris pr. kwh på spotmarkedet for det pågældende område (DK1, DK2 eller DE/AT). [måned] 2016 6

7.6. Udbetaling af pristillæg efter pristillægskontrakten foregår månedligt på baggrund af den foregående måneds produktion, og udbetalingen foretages af Energinet.dk. Energistyrelsen har dog ret til at udpege en anden aktør til at udbetale pristillæg efter pristillægskontrakten, og meddeler i så fald støttemodtageren om aktørens identitet. 7.7. For solcelleanlæg beliggende i Danmark opgøres produktionen på basis af netvirksomhedernes indberetning efter de til enhver tid gældende regler herfor. 7.8. For solcelleanlæg beliggende i Tyskland opgøres produktionen på basis af indberetning fra den tyske aktør som er udpeget hertil i medfør af aftalen med Tyskland. Såfremt Tyskland i henhold til aftalen med Tyskland udpeger en ny tysk aktør vil Energistyrelsen underrette støttemodtageren om identiteten af den nye tyske aktør. 7.9. Såfremt der i en måned uanset grund ydes et større pristillæg til støttemodtageren end hvad der følger af punkt 7.1 fradrages det overskydende udbetalte beløb i den kommende måneds ydelse eller i de kommende måneders ydelser. 7.10. Såfremt for meget udbetalt pristillæg ikke kan fradrages i en kommende måneds ydelse eller i de kommende måneders ydelser i henhold til punkt 7.9, opkræver Energinet.dk beløb til dækning af for meget udbetalt pristillæg. Støttemodtageren er forpligtet til at betale rente, hvis tilbagebetaling ikke er sket inden tredive dage efter, at Energinet.dk har sendt en opkrævning herom jf. rentelovens 3, stk. 2. 7.11. Energinet.dk udbetaler ethvert manglende beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg. 7.12. Pristillæg er betinget af, at støttemodtageren underretter Energistyrelsen om alle forhold af betydning for berettigelsen til at modtage pristillæg efter pristillægskontrakten. Underretning skal ske straks, så snart det pågældende forhold er indtruffet, eller på det tidspunkt, hvor støttemodtageren er blevet bekendt med at forholdet er indtruffet eller, at forholdet vil indtræffe. 7.13. Støttemodtageren skal selv sørge for afsætningen af produktionen i elmarkedet og afholde omkostningerne herved. 7.14. Der ydes ikke godtgørelse for balanceringsomkostninger til elektriciteten fra solcelleanlæggene. 7.15. Der ydes pristillæg i tyve år fra nettilslutningen af det eller de i bilag 1.2, eller i eventuelle senere ændringsbilag til bilag 1.2, omfattede solcelleanlæg. Et solcelleanlæg anses for nettilsluttet fra det tidspunkt, hvor solcelleanlægget første gang leverer elektricitet til transmissionsnettet eller et distributionsnet eller, hvis anlægget er beliggende i Tyskland, til et elnet i Tyskland, der er elektrisk forbundet til transmissionsnettet i Danmark. [måned] 2016 7

7.16. Pristillæg udbetales dog ikke senere end 23 år fra indgåelse af pristillægskontrakten. Hvis det eller de i bilag 1.2, eller i eventuelle senere ændringsbilag til bilag 1.2, omfattede solcelleanlæg uanset årsagen hertil nettilsluttes senere end tre år fra indgåelse af pristillægskontrakten, reduceres perioden med pristillæg således proportionalt med forsinkelsen ud over de tre år. 7.17. Det er en betingelse for at modtage pristillægget, at det reelt etablerede solcelleanlæg ikke overskrider den installerede effekt, som fremgår af bilag 1.2. 7.18. Det er en betingelse for at modtage pristillæg efter pristillægskontrakten, at: 1) støttemodtageren ikke ansøger om eller modtager anden statsstøtte 1 i forbindelse med etablering, nettilslutning og drift af det eller de i bilag 1.2, eller i eventuelle senere ændringsbilag til bilag 1.2, omfattede solcelleanlæg end pristillægget i punkt 7.1; 2) støttemodtager i den tidsperiode, hvor der modtages pristillæg i medfør af pristillægsaftalen, har efterkommet ethvert eventuelt krav om tilbagebetaling af støtte, som støttemodtageren måtte have modtaget, og som Europa- Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre marked; 3) støttemodtageren ikke ansøger om eller modtager støtte efter en tysk støtteordning i henhold til tysk lovgivning, herunder heller ikke efter EEG, i forbindelse med etablering, nettilslutning og drift af det eller de i bilag 1.2, eller i eventuelle senere ændringsbilag til bilag 1.2, omfattede solcelleanlæg; 4) støttemodtageren ikke ansøger om eller modtager kompensation efter StromNEV eller efter anden efterfølgende tysk lovgivning, herunder heller ikke kompensation for decentral leverance af elektricitet efter 18 i StromNEV, i forbindelse med etablering, nettilslutning og drift af det eller de i bilag 1.2, eller i eventuelle senere ændringsbilag til bilag 1.2, omfattede solcelleanlæg samt at den tyske aktør, som er udpeget hertil i medfør af aftalen med Tyskland, har meddelt Energistyrelsen, at støttemodtageren ikke har ansøgt om eller modtaget sådan kompensation. Energistyrelsen modtager månedligt meddelelse herom fra den tyske aktør; 5) al elektricitet fra solcelleanlægget leveres til transmissionsnettet eller et distributionsnet i Danmark eller hvis solcelleanlægget er beliggende i Tyskland - til et elnet i Tyskland, der er elektrisk forbundet til transmissionsnettet i Danmark. 7.19. For så vidt angår elektricitet fremstillet på solcelleanlæg beliggende i Tyskland er det desuden en betingelse for at modtage pristillæg efter pristillægskontrakten, at: 1 Som defineret i artikel 107 (1) i EUF-traktaten [måned] 2016 8

1) solcelleanlægget udgør et jordmonteret solcelleanlæg, således at solcelleanlægget ikke er installeret på eller integreret i en bygning eller i et andet bygningsværk, som oprindeligt er etableret til andre formål end til produktion af elektricitet fra solenergi, og at solcelleanlægget opfylder kravene til beliggenhed i henhold til 22, stk. 1, nr. 2, litra a, i GEEV, samt at den tyske aktør, som er udpeget hertil i henhold til aftalen med Tyskland, har godkendt, at betingelsen er opfyldt; 2) 3, nr. 3 og 22, stk. 5 i GEEV er opfyldt og således at i overensstemmelse hermed, den maksimale nominelle effekt af solcelleanlægget ikke overstiger 10 MW, flere moduler behandles som en installation uanset deres ejerforhold, alene med det formål at beregne støtten for den sidste generator, som er blevet taget i brug, hvis de er opsat på det samme sted, den samme ejendom eller på anden måde i umiddelbar nærhed, og som er blevet taget i brug inden for tolv på hinanden følgende måneder eller er blevet opsat i samme kommune, og er blevet taget i brug inden for 24 på hinanden følgende måneder i en lineær afstand på op til 2 km, der måles fra den yderste kant af det pågældende solcelleanlæg, samt at den tyske aktør, som er udpeget hertil i henhold til aftalen med Tyskland, har godkendt, at betingelsen er opfyldt; 3) solcelleanlægget er udstyret med fjernkontrol, der muliggør fjernkontrol af leverancen af den elektricitet, der produceres, samt oplysninger om leverancen i real tid, som det kræves i henhold til 36 i EEG, samt at den tyske aktør, som er udpeget hertil i medfør af aftalen med Tyskland, har godkendt, at betingelsen er opfyldt. 7.20. Det er en betingelse for, at Energistyrelsen kan påbegynde ydelse af pristillæg efter pristillægskontrakten for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg beliggende i Tyskland, at Energistyrelsen fra støttemodtageren har modtaget identifikationsnummeret for solcelleanlægget, som det fremgår i det tyske anlægsregister for solcelleanlæg. Herefter vil Energistyrelsen anmode den relevante tyske aktør udpeget hertil i henhold til aftalen med Tyskland, om at foretage en vurdering til brug for en godkendelse af, om solcelleanlægget opfylder betingelserne vedrørende beliggenhed m.v. i punkt 7.18 og 7.19, og styrelsen vil underrette støttemodtageren om vurderingen. Energistyrelsen skal have modtaget godkendelse af, at betingelserne i punkt 7.18, nr. 4 og 5 og i punkt 7.19, nr. 1, 2 og 3 er opfyldt fra den relevante tyske aktør, før der kan ydes pristillæg til støttemodtageren. 7.21. Støttemodtageren bærer den fulde kommercielle risiko for den tilbudte kwhpris, ligesom det eller de solcelleanlæg i bilag 1.2, eller solcelleanlæg i eventuelle senere ændringsbilag til bilag 1.2, i enhver henseende henligger for støttemodtagerens egen regning og risiko. Støttemodtageren kan således ikke rette noget krav mod Energistyrelsen i den anledning. 7.22. Energistyrelsen kan som betingelse for, at der kan ydes pristillæg efter pristillægskontrakten på ethvert tidspunkt anmode støttemodtageren om, at støttemodtageren direkte skal sende til Energistyrelsen alle nødvendige oplysninger til brug for styrelsens ydelse af pristillæg, herunder tekniske oplysninger såsom [måned] 2016 9

produktionsdata om et solcelleanlæg omfattet af bilag 1.2, eller af senere ændringsbilag til bilag 1.2. 8. Energistyrelsens overdragelse af pristillægskontrakten 8.20. Energistyrelsen er berettiget til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser i henhold til pristillægskontrakten til en anden offentlig institution, eller enhver institution eller privat enhed, der i sidste instans kontrolleres ("kontrol" er i denne bestemmelse defineret i den internationale regnskabsstandard (IAS 27) fra International Accounting Standards Board (IASB)) af den danske stat eller af en anden dansk offentlig myndighed eller primært er finansieret af offentlige midler, hvis de offentlige opgaver hidtil udført af Energistyrelsen, eller hvis de offentlige opgaver, som falder ind under denne kontrakt, helt eller delvist overdrages til nogen af de nævnte parter (ressortomlægninger). 9. Støttemodtagerens overdragelse af pristillægskontrakten til tredjemand 9.20. Støttemodtageren kan ikke overdrage sine rettigheder og forpligtelser ifølge pristillægskontrakten til tredjemand i perioden fra pristillægskontraktens indgåelse til garantiforpligtigelsen i punkt 5 bortfalder. 9.21. Efter bortfald af garantiforpligtigelsen i punkt 5 kan støttemodtageren - efter at have modtaget Energistyrelsens skriftlige samtykke - overdrage sine rettigheder og pligter ifølge pristillægskontrakten til tredjemand. 9.22. Støttemodtagerens skriftlige anmodning til Energistyrelsen om samtykke til overdragelse af pristillægskontrakten skal indeholde de samme oplysninger om den nye kontraktpart, som blev udfyldt for tilbudsgiver i skabelonen i udbudsbetingelsernes bilag 2 samt en udfyldt tro- og love erklæring fra den nye kontraktpart svarende til tro-og love erklæringen i udbudsbetingelsernes bilag 2, herunder om gæld til det offentlige. Energistyrelsen kan anmode støttemodtageren om alle yderligere nødvendige oplysninger til brug for Energistyrelsens vurdering af, om der kan gives samtykke til overdragelsen. 9.23. Energistyrelsen kan nægte samtykke til overdragelse, såfremt der foreligger saglig grund. 9.24. Energistyrelsen er berettiget til at afvise en anmodning om samtykke til overdragelse, såfremt overdragelsen efter Energistyrelsens vurdering ikke kan tillades i henhold til de enhver tid gældende udbudsregler. 9.25. I øvrigt vil samtykke kun blive givet, hvis det kan gøres i overensstemmelse med de generelle EU-retlige principper i EUF-traktaten om blandt andet ligebehandling, gennemsigtighed, proportionalitet og forbud mod diskrimination på grund af nationalitet. 9.26. Energistyrelsen er berettiget til at anmode støttemodtageren om enhver yderligere information eller dokumentation, som Energistyrelsen måtte finde relevant for vurderingen af den ønskede overdragelse. [måned] 2016 10

10. Misligholdelse 10.20. I tilfælde af støttemodtagerens misligholdelse af sine forpligtelser efter pristillægskontrakten er Energistyrelsen berettiget til at ophæve kontrakten, hvorved støttemodtagerens ret til pristillægget bortfalder. 10.21. Uanset punkt 10.20, for så vidt angår uvæsentlig misligholdelse af pristillægskontrakten, kan Energistyrelsen dog kun ophæve pristillægskontrakten, efter at styrelsen forudgående har sendt en underretning til støttemodtageren med angivelse af, hvori misligholdelsen består og med en rimelig frist for afhjælpning af den påberåbte misligholdelse. 10.22. Følgende forhold anses altid for væsentlig misligholdelse, som berettiger Energistyrelsen til straks at ophæve pristillægskontrakten: støttemodtagernes manglende opfyldelse af betingelserne i pristillægskontraktens punkt 7.18, nr. 1, 3 og 4. 11. Lovvalg og værneting Pristillægskontrakten er undergivet dansk ret med de ordinære domstole i København som værneting. Dette gælder uanset om det eller de solcelleanlæg i bilag 1.2, eller i eventuelle ændringsbilag til bilag 1.2, er beliggende i Danmark eller i Tyskland. 12. Pristillægskontraktens varighed Pristillægskontrakten træder i kraft ved underskrivelsen. Pristillægskontrakten ophører, når ydelse af pristillæg i medfør af pristillægskontrakten ophører eller når der ifaldes fastholdelsesbod i punkt 4.1. 13. Behandling af personoplysninger 13.20. Støttemodtageren giver samtykke til, at Energistyrelsen kan offentliggøre delvist eller i sin helhed støttemodtagerens tilbud og/eller pristillægskontrakten. Offentliggørelse af nationale identifikationsnumre, såfremt støttemodtageren er en fysisk person, vil alene kunne ske indenfor rammerne af offentlighedsloven og forvaltningsloven. 13.21. Støttemodtageren giversamtykke til, at Energistyrelsen kan offentliggøre, og om nødvendigt indhente fra støttemodtageren og offentliggøre, alle de oplysninger, der er nødvendige for, at Energistyrelsen kan iagttage gennemsigtighedsforpligtigelsen efter EU statsstøtteretten og således i det omfang det er relevant oplysninger om støttebeløb og form, virksomhedstype (SMV/stor virksomhed), støttemodtagerens region (på NUTS II-niveau) og primære aktivitetssektor (NACE, på koncernplan), i overensstemmelse med del 3.2.7 om gennemsigtighed i EEAG. 13.22. For så vidt angår solcelleanlæg beliggende i Tyskland, som er omfattet af bilag 1.2, eller af eventuelle senere ændringsbilag til bilag 1.2, giver støttemodtage- [måned] 2016 11

14. Sprog Kontrakt nr. [ ] ren samtykke til, at Energistyrelsen, eller en anden privat eller offentlig aktør efter Energistyrelsens instruks, kan: 1) videreformidle oplysninger fra støttemodtagerens tilbud til den i henhold til aftalen med Tyskland udpegede relevante aktør i Tyskland; 2) videreformidle oplysninger fra pristillægskontrakten til den i henhold til aftalen med Tyskland udpegede relevante aktør i Tyskland; 3) videreformidle relevante tekniske oplysninger om solcelleanlægget, herunder produktionsdata, til den i henhold til aftalen med Tyskland relevante aktør i Tyskland. Pristillægskontrakten er udarbejdet på dansk, og foreligger også i en oversat, engelsk version. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem den danske og den engelske version har den danske version forrang. 15. Underskrifter Pristillægskontrakten underskrives af Energistyrelsen og af støttemodtageren i to originale eksemplarer af den danske version, og hver part modtager ét eksemplar. Hver part modtager endvidere et eksemplar af pristillægskontrakten i en engelsk version. Dato: For Energistyrelsen Dato: For støttemodtageren [måned] 2016 12