Grundejerforeningen Ørnebjerg

Relaterede dokumenter
Grundejerforeningen Ørnebjerg

Grundejerforeningen Ørnebjerg

3. Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse fremlagt af Tetra Moss

Grundejerforeningen Ørnebjerg

AFHOLDT DEN 19. MARTS 2002 PÅ SKOVLUNDE MEDBORGERHUS 4. AFLÆGGELSE AF DET REVIDEREDE REGNSKAB

Ordinær generalforsamling afholdt onsdag den 20. marts 2019 kl i kulturhuset Skovlunde Syd-centeret.

KLØVERHOLM GRUNDEJERFORENNING Referent Johannes Ley

Referat fra generalforsamlingen torsdag d. 27. september 2007

Referat af generalforsamling

Referat af ordinær generelforsamling: Onsdag den 1. marts 2017 klokken I festsalen på Vibeholmskolen

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997

Grundejerforeningen Kildebrøndegaard

GRUNDEJERFORENINGEN TRANAGERGÅRD

Grundejerforeningen Trankær Af 7. maj 1997

Grundejerforeningen Ørnebjerg

Referat af ordinær generalforsamling den 4. april 2018 Grundejerforeningen Arnakkegård Afholdt i Vipperødhallens Cafeteria

Grundejerforeningen Ørnebjerg

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag d. 20. marts 2007

Grundejerforeningen Grønningen. Referat fra. Generalforsamling

GENERALFORSAMLING i Grundejerforeningen EGEN

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING i grundejerforeningen Gjellesten Den 16. marts 2015 kl på Stengårdsskolen.

Grundejerforeningen Vejlby Strand

Referat fra ordinær generalforsamling i grundejerforeningen Gøgebakken

Der er indkaldt rettidigt, da der er sendt ud inden 15. februar. Der er omdelt i weekenden 12. februar.

Referat fra foreningens ordinære Generalforsamling afholdt d. 18. marts 2009

Der er ikke tegnet forsikring vedrørende legepladsen.

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Klædevænget

Vængernes Beboerlaug Referat fra generalforsamlingen den 24. Oktober 2012.

Referat. 1. Valg af dirigent Ingen melder sig. Martin Pedersen påtager sig opgaven, og ingen protesterer.

Grundejerforeningen Karmstengård

Beslutningsreferat fra Generalforsamlingen for Grundejerforeningen Svanlevvej

Grundejerforeningen Hyrdeengen

Referat fra generalforsamling i Grundejerforeningen Klokkekilden Onsdag d. 17. maj 2017 kl i Slagslunde Forsamlingshus.

Referat Generalforsamling Stribgårdens Grundejerforening

GRUNDEJERFORENINGEN KRATLODDEN/KÆRLODDEN

Hyrdeengens Grundejerforening

Referat ordinær generalforsamling 2015

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforening Nøddeparken onsdag den 22. Februar 2017.

REFERAT AF ORDINÆR GENERALFORSAMLING I GRUNDEJER- FORENINGEN RAMSØBAKKEN MANDAG D. 7. APRIL 2014.

KFK Generalforsamling Referat

Vedtægter for Grundejerforeningen Ørnebjerg

Referat af generalforsamling

G/F Egemosegård Referat fra Generalforsamling på kursuscenter Smålandshavet. Søndag 3. juni 2018 kl

GRUNDEJERFORENINGEN HELSINGE VEST


Referat af ordinær generalforsamling Onsdag den 25. april 2012 på Terslev Skole

Grundejerforeningen i Lodshaven


Referat af ordinær generalforsamling for Baunevejens Grundejerforening Mandag den 24/

GRUNDEJERFORENINGEN HAVRE-OG HVEDEMARKEN

Referat fra ordinær generalforsamling i Birkegårdens grundejerforening

Grundejerforeningen. Digevang

Grundejerforeningen Fyrrelunden. Referat af generalforsamlingen den 29. maj 2011

Referat af ordinær generalforsamling Tirsdag den 23. april 2013 på Terslev Skole

Referat af 22. ordinære generalforsamling 14. april 2011

Referat af generalforsamling i Nivåvænge Grundejerforening

Referat af Generalforsamling 2014

Referat af Generalforsamling for Grundejerforeningen Fjordglimtsvej den 13/ klokken 19.00

Jeppe Skovgaard Schmidt

Referat af Grundejerforeningen Grønneled s ordinære generalforsamling, afholdt onsdag den 11. marts 2015.

Referat af Grundejerforeningen Jyllingelunds ordinære generalforsamling 2013, afholdt på Hotel Søfryd d.3/

Snekkersten, den 4. april Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen Skibsegen

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Uvelse Park, torsdag den 18. september 2014

Grundejerforeningen Søndertoften

Referat af Generalforsamlingen den 27. maj 2014 i Grundejerforeningen Bodshøjgård

REFERAT AF GENERALFORSAMLING

Kalleruphuse Grundejerforening

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 16. MARTS 1999 KL I SUNDBYØSTERHALLEN

Grundejerforeningen Østergårdsparken

Grundejer- og Antenneforeningen Kildesø Ølstykke

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

Hus- og Grundejerforeningen Lystrup Strand

Grundejerforeningen Ørnebjerg

Referat fra Generalforsamling 2013

GRUNDEJERFORENINGEN EMILSGAVE

Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen. Tjærbyvang

Transkript:

Tidspunkt: 15/5-2013 kl. 19.00 Sted: Ølstykke Bibliotek Formanden bød velkommen og præsenterede bestyrelsen. Herefter blev antal berettigede stemmer talt op. Antal fremmødte: 21 personer (eksklusiv bestyrelsen) Antal stemmeberettigede: 23 (inklusiv bestyrelsen) Fremmødte fra bestyrelsen: Christian, Ole, Kasper, Niki, Lasse og Tine Afbud fra bestyrelsen: Lindamilena Derefter gik vi direkte til dagsordenen 1. Valg af dirigent Bestyrelsen foreslog Niels B Sørensen (bestyrelsesformand i Grundejerforeningen Karmstenen) Niels blev valgt og takkede for valget. Der var ingen modkandidater. Dirigenten konstaterede at indkaldelsen jf. vedtægterne var rettidigt indkaldt. (poststemplet 25/4-2013) 2. Fremlæggelse af eventuelle rettelser til referat fra foregående generalforsamling. Ingen rettelser modtaget, dermed betragtet som godkendt. Der var ingen protester. 3. Beretning fra bestyrelsen om foreningens virke i det forløbne år. Bestyrelsens beretning blev medsendt indkaldelsen til generalforsamlingen. Der kom følgende kommentarer og spørgsmål: Jørgen Hvidemose, Bøgevej 8: Kan man sætte ekstra 40 km skilte op på Ørnebjergvej? Svar: Bestyrelsen har tidligere spurgt kommunen lov om dette, men kommunens svar var nej. Ove Sleisner, Druevej 4: Har der været uheld på Ørnebjergvej pga. for høj hastighed? Svar: Umiddelbart ingen kendte, men vejen er rubriceret som meget utryg i kommunens trafikplan. Jørgen Hvidemose, Bøgevej 8: En familie er flyttet fra Ørnebjergvej pga. støjgener hvilket hænger sammen med hastighed. Det ser jeg også som en grund til, at overtrædelse af fartgrænsen ikke er i orden.

Martin Kristensen, Bøgevej 1: Er grundejerforeningen involveret i hastighedsmålingerne på Ørnebjergvej? Svar: Nej, det er kommunens projekt. Det er muligvis trafiktælling og ikke hastighedsmåling. Bestyrelsesmedlem Ole Reitzel, Tværvej 5 kommenterede: Nogle gange kører bilerne op på fortovet ved chikanerne. Det er en utryg vej. Der har været et uheld i rundkørslen pga. en bil med for høj hastighed. Steen Nielsen, Druevej 8: Vejene er dårlige, men hvad med fortovene? Hvad gør kommunen? Der har ikke været rettet fortove på Druevej i 25 år. Svar: Bestyrelsen har haft forsøgt sig med en henvendelse til kommunen om fortovene, men intet konkret er sket. Der opfordres til at tage billeder af dårlige fortove og sende det ind til kommunen. Niels Sunesen, Cedervej 27: Druevej er livsfarlig! Fortovet er elendigt. Først ved en kant på 22 mm gøres der noget. Bussen rykker asfalten i stykker ved chikanerne. Kan man ikke få en tidsplan fra kommunen? Svar: Kommunen svarer, men det er altid ukonkrete henholdende svar, der begrundes i mangel på finansiering. Poul Poulsen, Engvej 25 kommenterede: Da kloakken på Engvej blev renoveret glemte man ordentlig afslutning ind mod fortovet. 4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse Kasserer Kasper Rubin, Agavevej 6 fremlagde det reviderede regnskab til godkendelse. Der blev gjort redde for de væsentligste indtægter og udgifter. Overskuddet er 80.000 kr. og ligger væsentligt over forventning, pga. en mild vinter. Der var ingen spørgsmål til regnskabet. Regnskabet blev godkendt. Kasper opfordrede til at kontingentet betales via PBS. Der er overraskende mange uregelmæssigheder med for tidlige, sene eller manglende betalinger, hvilket gør kassererens arbejde mere besværligt end nødvendigt. 5. Forslag fra bestyrelsen Bestyrelsen fremlagde 2 forslag til afstemning: 1. Hvis der er overskud på snerydningskontoen kan den del, der ligger ud over 70.000 kr. anvendes til øvrige tiltag og aktiviteter. Ideen er at undgå en urimelig stor opsparing. Der var ingen kommentarer. Forslaget blev godkendt.

2. Den nedlagte legeplads på Stuehøj (i det nordvestlige hjørne) gøres til aktivitetsområde med udendørs fitness-maskiner. Området skal henvende sig til unge og voksne. Tre redskaber foreslås: Mave/ryg-træner, opløftningsredskab og cross-træner. Redskaberne er fremstillet i rustfrit stål og er praktisk talt vedligeholdelsesfrie. Leverandøren Uno involveres i placering og opstilling af redskaberne. Man kan muligvis søge fonde, hvilket bestyrelsen vil forsøge i første omgang. Planen er at starte med 3 redskaber. Derefter måske 2 stk. per år, som økonomien tillader det. Der var følgende spørgsmål og kommentarer: Ole Sleisner, Druevej 4: Hvad koster fitness udstyret? Svar: For 3 redskaber ca. 60.000 70.000 kr.(ca. prisen blev fejlagtigt meddelt uden moms) Ole Sleisner, Druevej 4: Er det grundejerforeningens opgave at bygge sådan en park? Svar: Det giver fællesskab i foreningen, og er med til at gøre området mere attraktivt. Jørgen Hvidemose, Bøgevej 8: Jeg synes det er en god idé. Jeg er medlem af kommunens kulturudvalg. En tilsvarende park er netop vedtaget i Stenløse med støtte fra flere forskellige sider. Jeg giver gerne kontakter videre. Bestyrelsesmedlem Niki Nielsen, Agavevej 1 kommenterede: Grundejerforeningen er i dag en social forening. I gamle dage var det kloakker, lys, veje, osv. I dag bruger vi mange penge til gartner på Stuehøj. Når vi alligevel bruger så mange penge der oppe vil vi gerne have endnu mere liv på området. Martin Kristensen, Bøgevej 1: Støtter også forslaget især en større park. Det kan blive et godt sted for de unge og voksne. Poul Poulsen, Engvej 25: Kan man ikke lave fitness derhjemme? Der er masser af motion i at skrabe sne, osv. Ole Sleisner, Druevej 4: Er målgruppen ikke for lille? Bestyrelsesmedlem Ole Reitzel, Tværvej 5 svarede: Jeg mener ikke målgruppen er for lille. Anlægget henvender sig til alle aldre.

Bestyrelsesmedlem Christian Felter, Kastanievej 12 kommenterede: Løb er en af de mest populære sportsgrene. Jeg tror mange vil benytte lejligheden til at træne resten af kroppen i forbindelse med en løbetur. Jesper Rasmussen, Druevej 1: Det vil forskønne området! Flemming Rasmussen, Engvej 1: Jeg er selv meget aktiv, men har aldrig set løbere bruge den slags redskaber. Jeg kan ikke støtte forslaget. Bestyrelsesmedlem Niki Nielsen, Agavevej 1 kommenterede: Jeg synes det er værd at fremhæve, at kommunen er meget interesseret i den slags anlæg. Bestyrelses suppleant Tine Lindholm, Druevej 17 kommenterede: Jeg har besøgt mange anlæg af den slags. Mange boligforeninger har den slags udstyr i dag. Efter diskussion og markering af synspunkter blev det anset for rimeligt at bringe forslaget til afstemning. Resultatet af afstemningen: Stemmer for: 15 Stemmer imod: 5 Stemte ikke: 3 Forslaget blev vedtaget. 6. Forslag fra medlemmer. Bestyrelsen havde ikke modtaget nogen forslag fra medlemmerne, hvilket også fremgik af indkaldelsen til generalforsamlingen. En mødedeltager ønskede at fremlægge et forslag, men dette blev afvist med henvisning til dagsordnen Emnet blev i stedet diskuteret under punktet Eventuelt. Denne episode udløste kommentarer om hvordan bestyrelsen opfører sig overfor medlemmerne af grundejerforeningen (!) Det blev bemærket at generalforsamlingen nok ville være mere populær, hvis tonen var bedre.

Der kom imidlertid også en kommentar om at alle forslag, der skal til afstemning, nødvendigvis må fremgå af mødeindkaldelsen ellers ved man jo ikke hvad generalforsamlingen vil behandle, og hvis man bliver hjemme ville man dermed miste indflydelse på et emne man ellers fandt interessant. Efter lidt diskussion blev stemningen god igen og der kom forståelse for hvorfor emnet ikke kunne behandles som et forslag. Bestyrelsen vil gerne understrege at dagsorden også fremover vil blive fulgt nøje jf. vedtægterne. Samtidig opfordres der til at indsende forslag i god tid. 7. Fremlæggelse og godkendelse af budget på basis af evt. vedtagende forslag og deraf følgende kontingentjustering. Kasserer, Kasper Rubin, Agavevej 6 kommenterede: Gartneropgaven har været i udbud, hvilket har givet en bedre pris i år. Legepladsen skal vedligeholdes i år, hvilket forventes at koste ca. 35.000 kr. Der anmodes om at grundejerforeningen bruger op mod 85.000 kr. til den foromtalte fitnesspark dette vil ikke medføre optagelse af lån eller kontingentforhøjelse. Kontingentet er fortsat 500 kr. per år per parcel. Historisk over de sidste 3 år stemmer budgettet indenfor +50.000/-30.000 kr. med det faktiske resultat. Poul Poulsen, Engvej 25: Hvor mange er i restance med kontingent? Svar: Der mangler 24 indbetalinger. Vi går langt før vi sender sagen til inkasso. Således vil bestyrelsen i Juni foretage en rundering hos de manglende betalere. Budgettet blev godkendt. 8. Valg af medlemmer til bestyrelsen. Formand: Lasse Eierdal på valg. Ingen modkandidater. Lasse genvalgt. Bestyrelsesmedlemmer: Niki Nielsen og Ole Reitzel på valg. Ingen modkandidater. Begge genvalgt. Suppleanter: Tine Lindholm og Lindamilena Madsen på valg. Ingen modkandidater. Begge genvalgt.

9. Valg af bilagskonsulent og registreret revisor. Registreret revisor: Bodil Bagh på valg. Ingen modkandidater: Bodil genvalgt. Bilagskonsulent: Ann-Mai Hansen på valg. Ingen modkandidater. Ann-Mai genvalgt. 10. Eventuelt Jesper Rasmussen, Druevej 1: Jeg vil gerne foreslå at grundejerforeningen promoverer Næralarm. Næralarm er et system, der virker mod indbrud og overfald ved at nabohuse underrettes via sms eller lignende. Man kan henvende sig til Jesper hvis man vil med i systemet. Se hjemmeside. Bestyrelsesmedlem, Niki Nielsen, Agavevej 1: Bestyrelsen har hentet brochurer og andet materiale fra Nabohjælp som er en ikke kommerciel organisation. Er der blevet undersøgt medhensyn til skilte? Svar: : Vi har brochurerne liggende og skilte kan erhverves for rimelige penge. Brochurerne er ikke delt ud endnu, men vi regner med at gøre det sammen med referatet. Jesper, mener ikke argumentet om at man ikke vil promovere kommercielle produkter er gyldigt i den verden vi lever i. Det må være afgørende om det kommer grundejerne til gode. Prisen for Nærhjælp er ca. 4500 kr. + evt. ekstra rumfølere. Jo flere der tilmelder sig jo bedre. Derefter giver man 49 kr. per måned. Jesper, understreger at han ikke har nogen interesser for projektet af økonomisk karakter, men blot ønsker at være sikret og gerne i fællesskab. Formanden, Lasse Eierdal, Bøgevej 32: Må vi oplyse dit telefon nr. i referatet, så grundejerne selv kan kontakte dig som tovholder? Jesper: Ja Jespers tlf. nr. hvis nogen skulle være interesserede i den elektroniske løsning Nærhjælp er: 26 24 64 69 Hans-Jørgen Cramer, Nøddevej 12: Kan man flytte mødetidspunktet for generalforsamlingen til 19:30 eller senere? Det er lidt tidligt for folk, der kommer fra arbejde og skal spise. Svar: Det vil bestyrelsen bestemt overveje næste år. Jørgen Hvidemose, Bøgevej 8: Tak til bestyrelsen for det arbejde I gør.

Terese, Ørnebjergvej 47: Sneen fra Bøgevej havner på vores fortov. Kan man ikke gøre noget ved det? Svar: Det kan man helt sikkert. Tag enten direkte fat i vores snerydningsmand, og ellers tag et billede af det og henvend jer til bestyrelsen. John Foldager, Ahornvej 17: Hvad er snerydningsaftalen præcis? Han rydder kun midten af vejen hos os, mens det på andre veje er begge sider, der ryddes. Svar: Tag endelig et billede og send det til bestyrelsen når situationen opstår. Så skal vi nok finde ud af det. Desuden: Man skal faktisk ikke rydde sne ud til midten af vejen. Man har kun pligt til at renholde vejen. Ann-Mai Hansen, Ørnebjergvej 52: Er der nogen regler angående støj? Svar: Nej, der er ingen officielle regler andet end almindelig hensyntagen til sine naboer. Eventuel chikane skal meldes til politiet. Conni Kvist, Bøgevej 25: Kan buskene ved legepladsen ikke skæres mere ned så man kan holde øje med legepladsen, så vi kan undgå hærværk? Svar: Det kan man bestemt. Det tager bestyrelsen fat på. Steen Nielsen, Druevej 8: Med hensyn til belysning. Armaturerne skal snart skiftes. Dong har annonceret nedgravning af nye kabler. Kan vi ikke få skiftet armaturer samtidig med de nye kabler, så vi undgår ledninger i luften? Svar: Det er ikke rigtig grundejerforeningens bord. Vi må håbe kommunen handler fornuftigt. Der var herefter ikke mere under Eventuelt. Dirigenten erklærede generalforsamlingen for afsluttet kl. 20.22