Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Kirurgisk ambulatorium. Ambulatoriet er tilknyttet afsnit K1 og K2 med dertilhørende specialer. I ambulatoriet arbejder der personale fra afsnit K1 og K2 med tilhørende læger og specialer. De har alle daglige ambulatorieprogrammer og er således fælles om de fysiske rammer, samarbejdspartnere og faciliteter. Desuden består personalegruppen af sekretærer og serviceassistenter. Center for planlagt kirurgi Afsnit K1 og K2 hører organisatorisk under CPK og er beliggende på Regionshospitalet i Silkeborg, som er en del af. Center for planlagt kirurgi (CPK) ledes af to overlæger og en oversygeplejerske og omfatter flere afsnit. Se s hjemmeside, under afdelinger vælg Center for planlagt kirurgi. : Hospitalet ledes af en hospitalsledelse bestående af chefsygeplejerske, cheflæge og hospitalsdirektør. Hospitalsledelsen forestår i fællesskab den overordnede ledelse af patientplejen, patient behandlingen og hospitalsdriften. Hospitalsledelsen er ansvarlig for hensigtsmæssig planlægning og organisering af hospitalernes samlede virksomhed. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Sygeplejerskerne arbejder tværfagligt med daglig kontakt til sekretærer, fysioterapeuter, bioanalytikere, radiografer, bandagister og læger. Derudover er der kontakt til, hjemmeplejen, diætister og socialrådgivere samt egen læge. Samarbejdet med pårørende er en stadig voksende del af samtalen i ambulatoriet. Pårørendes hjælp og støtte som ressourcepersoner har stor betydning for mange forløb og inddrages i det omfang det skønnes relevant for den enkelte patient og operationsforløb. Der foregår et samarbejde på tværs af specialerne. Ambulatoriet tilstræber et tæt tværfagligt samarbejde omkring den enkelte patient. Ved den ambulante indlæggelsessamtale kan der være behov for at tage kontakt til tværfaglige samarbejdspartnere. Ambulatoriet har i gennemsnit 150 patienter pr dag og er således præget af et stort flow. De forskellige ambulatorieprogrammer fordeles fra uge til uge og justeres fra dag til dag. Patientkategorier/borgerkategorier Ortopædkirurgi er et speciale, som har til opgave at undersøge, behandle og pleje mennesker, som har kirurgiske lidelser i bevæge- og støtteapparatet. Der ses borgere fra store dele af Jylland, Fyn, Sjælland og øerne omkring Danmark. I ambulatoriet modtages patienter, der er visiterede fra praktiserende læge med henblik på en faglig vurdering fra en ortopædkirurgisk læge eller specialist. Nogle patienter afsluttes efter den første konsultation, andre følges med forskellige behandlingstilbud over flere gange og atter andre indstilles og opskrives til en operation på dagkirurgisk afsnit eller under indlæggelse, primært til knæ- og hoftealloplastik. Juni 2013 Side 1 af 9
Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Afsnittet er præget af et stort patientflow grundet de accelererede patientforløb. Sygeplejen i afsnittet tager udgangspunkt i den enkelte patients viden og kompetencer. Patienten medinddrages i det omfang det er muligt. Sygeplejen ved accelererede patientforløb lægger vægt på kommunikation, pædagogik og skabelse af tryghed. Sygeplejersken i ambulatoriet planlægger, koordinere og leder patientforløb. De centrale kliniske problemstillinger i sengeafsnittene retter sig blandt andet mod opfyldelse af de grundlæggende behov, derfor målrettes indlæggelsessamtalen i ambulatoriet efter disse behov og retningslinjer i forhold til forberedelse til operation og bedøvelse. I forhold til de accelererede indlæggelses forløb, påbegyndes en grundig planlægning samt patientinformation inden operationen. Mødet med patienten i ambulatoriet kan være starten på indlæggelsen hvis det ender med at patienten tilbydes operation. Denne kontakt, tilliden der skabes, samt den gensidige respekt, er fundamentet for et godt indlæggelses forløb. Der sigtes mod, at patienten oplever mening og sammenhæng i det ambulante besøg og efterfølgende indlæggelse og operation. I ambulatoriet afdækkes patientens ressourcer og krav og der laves en grundig dataindsamling i dialog med patienten. Centrale kliniske problemstillinger: Grundlæggende kliniske problemstillinger: Alle patienter skal møde og opleve mono- og tværfaglig professionalitet. Målet er at patienten føler sig tryg og har tillid til fagligheden i form af veltilrettelagte patientforløb. Når en patient tilbydes operation laves der en indlæggelses samtale hvori der foretages en vurdering af patientens egenomsorgskapacitet, ressourcer og krav, som danner grundlag for tilrettelæggelsen af den fremadrettede sygepleje. Indsamle data omkring patientens fysiske og psykiske behov med hensyn til fx personlig hygiejne, respiration, cirkulation, ernæring, udskillelse, legemstemperatur, søvn og hvile. Der er fokus på KRAM faktorerne. Identificere sygeplejebehov ved dataindsamling så det optimale forløb sikres når pt indlægges i senge afsnittet. Sygepleje til ernæringstruede patienter. Sygepleje til tryksårstruede patienter. Sygepleje til patienter med smerter. Sygepleje til patienter med påvirket cirkulation. Sygepleje til delvis inaktive eller immobiliserede patienter. Sygepleje til patienter med udgangspunkt i de psykosociale forhold. Herudfra planlægges et proaktivt forløb af høj kvalitet. Da plejen under indlæggelsen sigter på, at patienten hurtigt genvinder sin egenomsorgskapacitet i det postoperative forløb, er det vigtigt at tilrettelægge plejen Juni 2013 Side 2 af 9
Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger herefter. Der er udarbejdet kliniske retningslinjer for modtagelsen. I dataindsamlingen ved det ambulante besøg, begynder tilrettelæggelsen af patientens udskrivelse med mulighed for kontakt til hjemmeplejen m.m. I det postoperative forløb ses patienten til kontrol i sygeplejeambulatoriet efter 14 dage og igen efter 4 måneder Her er der er fokus på styrkelse af patientens egenomsorgskapacitet og sygepleje iværksættes ved behov. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 12 er rettet mod selvstændig professionsudøvelse rettet mod patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme og samspil mellem patient, pårørende og sygeplejerske. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Der er fokus på sygeplejerskens koordinerende og ledende funktioner, herunder dokumentation, evaluering, kvalitetsudvikling og sundhedsinformatik. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med patienten/borgeren og dennes pårørende. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Ud over at udføre og formidle sygepleje er der særlig fokus på at lede og udvikle sygepleje. Som modul 12 studerende i ambulatoriet, får du mulighed for i tæt samarbejde med patient og eventuelt pårørende, at udøve professionel omsorg, samt at følge patientens forløb i forskellige faser - det ambulante besøg - indstilling til operation - kontrol efter operation. Sammen med dit netop afsluttede modul 11 på K1 eller K2, får du en enestående mulighed for uddannelse i hele patientforløbet. Herunder er de sygeplejeopgaver du skal arbejde med i ambulatoriet for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 12: Patientperspektiv: At inddrage, reflektere og handle i forhold til: Patientens livshistorie, levevilkår og sociale netværk. Patientens oplevelser, vilkår og handlinger i relation til kompleks, akut og kronisk sygdom. Sygeplejeperspektiv: At udføre sygepleje: Tilrettelægge en målrettet og individuel indlæggelses samtale, under anvendelse af sygeplejeprocessen og med afsæt i patientens helhedssituation. Reflektere, handle og dokumentere i forhold til afvigelser i forhold til de grundlæggende behov jf. Virginia Henderson. Sundhedsfremme mhp at patienten kort tid efter operationen genvinder sin habituelle tilstand. Motivere og støtte patienten i mobilisering og ADL samt i anvendelse af diverse hjælpemidler. Kendskab til operations risiko, herunder operationens betydning for patientens Juni 2013 Side 3 af 9
Typiske kliniske sygeplejeopgaver seksualitet. Medvirke til at formidle viden omkring indlæggelses forløbet og afvikling af dette. Forberede patienten til indlæggelse og efterfølgende operation med dertilhørende blodprøver, røntgen undersøgelser og evt. inddragelse af tværsektorielle samarbejdspartner. Refleksion over samspillet i relationen, herunder magt og etik, således at du udvikler din evne til at indgå i relationer, og udvikler dig som fagperson. I samråd med patienten og eventuelle pårørende afdækkes patientens netværk. Bruge indsigt og viden om kultur og religion, i samarbejdet med patienten. Varetage medicinadministration og dokumentation i epj. Observere, reflektere og reagere i forhold til virkning, bivirkninger og interaktioner. Samt registrere evt. allergier og CAVE. At formidle sygepleje: Formidle, undervise og vejlede patienten med udgangspunkt i de kommunikative og pædagogiske teorier. Vejlede patienten i forhold til gældende retningslinier for patientforløb. Dokumentere den planlagte og fremadrettede pleje skriftligt under brug af fagtermer. Videregive præcise og relevante data og observationer til lægen og anæstesilæge/ sygeplejerske. Vejlede patienten i forhold til medicinens virkning, bivirkning og administration i forhold til en evt. indlæggelse. Inddrage tværfaglige samarbejdspartnere f.eks. hjemmesygeplejersken og egen læge i forhold til patientens medicin. At lede sygepleje: Tilrettelægge plejen, hvilket betyder, at du skal arbejde tværfagligt ud fra kendskabet til såvel egne som andre personale gruppers kompetencer, således at personalets ressourcer anvendes hensigtsmæssigt. I tilrettelæggelsen af din sygepleje, skabes kontinuitet for såvel patient som personale. Arbejde med at synliggøre fremadrettede mål i plejen og i dokumentationsredskabet. I planlægning af sygeplejen, tages udgangspunkt i patientens og pårørendes ønsker, behov og værdier. Disse skal være afsættet for tilrettelæggelsen, i samspil med faglige viden. Koordinere og prioritere opgaverne til den enkelte patient, så det hensigtsmæssige patientforløb sikres. Juni 2013 Side 4 af 9
Typiske kliniske sygeplejeopgaver Knytte patientforløbene sammen på tværs af afdelingerne, samtidig med at koordineringen og prioriteringen også tager hensyn til alle afdelingens patienter. Tilrettelægge et hensigtsmæssigt forløb, der tager afsæt i patientens habituelle og aktuelle situation. Det handler således om, at tilrettelægge udskrivelsen således, at der sikres et hensigtsmæssigt forløb også efter udskrivelsen. Patientsikkerhed ved at være ansvarsfuld og omhyggelig i plejen, men også ved at dokumentere plejen, så kontinuiteten sikres således at patienten oplever tryghed. Opnå viden om de hyppigst forekommende sygdomskategorier, og observere med afsæt i denne viden, samt videregive relevante og præcise oplysninger til læge og andre samarbejdspartnere. I prioriteringen og koordinering medtænkes det økonomiske aspekt. Sikre samtykke til videregivelse af data på tværs af afdelinger og sektorer. I tilrettelæggelsen, sikrer fremadskridende læring for dig selv, men også for andre elever og studerende. At udvikle sygepleje: Arbejde ud fra afdelingens standarder og instrukser som findes på E-dok. Begrunde observationer og pleje ud fra din teoretiske viden, med inddragelse af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Du skal tage initiativ til at opsøge nyeste viden. Arbejde ud fra DDKM. Bidrage til udvikling af dokumentationsredskabet i afdelingen. Søge praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden og sortere i hvad der er relevant set i forhold til afdelingen og/eller patienten. Tage afsæt i afdelingens aktuelle udviklingstiltag og arbejde ud fra disse. Udvikle praksis, bl.a. ved at bearbejde faglige problemstillinger og arbejde aktivt med dem i e-portfolie. Forholde sig kritisk til patient forløbene, ved fagligt at argumentere for en sygeplejefaglig undren. Bruge de utilsigtede hændelser som læring i organisationen. Juni 2013 Side 5 af 9
Typiske patientforløb/borgerforløb Sygeplejen i ambulatoriet består i at gøre patienten fysisk og psykisk klar til operation. Vi arbejder med accelererede patientforløb, hvor indlæggelsestiden kan være varierende. Derfor er de kommunikative teorier, teorier om magt, etik og tillid vigtige aspekter i vores kontakt og relation til patienten. Patienten modtages i vores ambulatorium og gøres klar til operation. I ambulatoriet tilbydes et informationsmøde for patient og pårørende forud for operationen. Her deltager sygeplejerske, anæstesisygeplejerske, ergoterapeut og en fysioterapeut, og forløbet for indlæggelse, operation, efterforløb og udskrivelse gennemgås. Vejledning, undervisning og formidling er en vigtig del af sygeplejen, da patienten udskrives hurtigt efter operationen. Alle patienter kommer efter udskrivelsen til en ambulant kontrol enten ved en sygeplejerske, en læge eller en fysioterapeut. Målet er at patienten føler sig tryg og har tillid til fagligheden i form af individuelt tilpasset og veltilrettelagte patientforløb. Hvis patienten tilbydes operation, foretages en vurdering af egenomsorgskapaciteten, ressourcer og krav, der danner grundlag for tilrettelæggelsen af den fremadrettede pleje med fokus på patient og inddragelse af pårørende således at patientens egenomsorg genvindes. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier (TOKS), ernæringsscreening og smertevurdering (NRS). Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient, mikroorganismer og miljø Björks Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk) Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters/borgeres læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning. Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger. Den Danske Kvalitetsmodel- Implementeringsstrategier. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og den danske kvalitets model. Ortopædkirurgisk afdeling har ansat en udviklingsfysioterapeut til forskning af hoftepatienters gangdistance og ligeledes forskes i bevægerestrektioner. Patienter med lårbensbrud indgår i Nationalt Indikator Projekt (NIP). I projektet opsamles Juni 2013 Side 6 af 9
Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder data, primært indsamlet af plejepersonalet i sengeafsnittet K1. Retningslinjer for sygeplejen til accelererede patientforløb er udarbejdet i 2008 og der arbejdes fremadrettet på et tværfagligt samarbejde med sengeafsnittets fysioterapeuter, ergo og forløbskoordinatorer. Udviklingssygeplejersken arbejder kontinuerligt med udviklingsinitiativer. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Alle sygeplejersker kan indgå som daglig vejledere. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Juni 2013 Side 7 af 9
Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den planlagte studieaktivitet om udviklingsaspektet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til dette. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). o Planlagt studieaktivitet, som retter sig mod udviklingsaspektet i sygeplejerskens virksomhedsområde (se bilag 3 i modulbeskrivelsen) Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: Er studieaktiv jf. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser. Tager ansvar for egen uddannelse og læring. Har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan før studiestart. Anvender og ajourfører e-portfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner. Overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter. Deltager aktivt i sygeplejen. Udviser initiativ ved behov for vejledning. Er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende. Reflekterer mundtligt og skriftligt ift. den udførte pleje ved brug af fagtermer. Læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted Finde, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur Repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler. Stabil fremmøde profil. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes Juni 2013 Side 8 af 9
Krav vedrørende klinisk pensum selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på 30-50 sider pr. ECTS-point, svarende til 450-750 sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på 360-600 sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på udviklingsaspektet i sygeplejens virksomhedsområde i form af seminardeltagelse gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på udviklingsaspektet i sygeplejens virksomhedsområde ved brug af relevant metode fra værktøjskassen opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1) Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig og Klinisk vejleder K2/K1 Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejerske Hanne Møbjerg Andersen Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen: udbudssted og dato. Juni 2013 Side 9 af 9