Notat 4. oktober 2016 J-nr.: 81855 / 2313517 Fremgang i udliciteringen på de tekniske områder Udliciteringen på de tekniske områder i kommunerne er på 42,5 procent i 2015. Det er en fremgang på 2,4 procentpoint i forhold til 2014, hvor den var på 40,1 %. De tekniske områder dækker over vejvedligeholdelse, vejdrift, drift af parker, grønne anlæg, snerydning mv. Hvis kommunerne øgede deres udlicitering, så alle kommuner udliciterer på samme niveau som de kommuner, der udliciterer mest, kan der spares mere end en halv milliard kr. Udliciteringen på de tekniske områder i kommunerne er steget fra 2014 til 2015 med 2,4 procentpoint Der er meget store forskelle mellem kommunerne i forhold til, hvor meget der udliciteres på de tekniske områder. Nogle kommuner udliciterer stort set samtlige opgaver, mens andre kommuner udliciterer meget få opgaver spændet er på mere end 80 procentpoint Kommunerne kan sammenlagt spare mere end en halv milliard kr. ved at lære fra andre kommuner og øge udliciteringen Kontakt Morten Kamp Thomsen, erhvervspolitisk konsulent, telefon 26 79 71 34 Anette Sørensen, journalist, telefon 30 36 02 65 Nørre Voldgade 106 Telefon: 72 16 00 00 www.danskbyggeri.dk Jyske Bank: 1358 København K CVR-nr.: 26 91 11 25 info@danskbyggeri.dk 5032-0001028719
Fremgang i udliciteringen Der er fremgang i udliciteringen på de tekniske områder fra 2014 til 2015, som det ses i figur 1. Det vil sige, at den overordnede trend siden 2007 med fremgang fortsætter, på trods af mindre tilbagegang i 2011 og 2014. Figur 1. Udviklingen i den samlede udlicitering i kommunerne på de tekniske områder, procent 44% 42% 42,5% 40% 40,2% 40,1% 38% 38,0% 36% 34% 34,8% 35,5% 36,4% 36,6% 35,9% 32% 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 Stor spredning i kommunernes udliciteringsgrad Figur 2 viser, at der er meget store forskelle i omfanget af kommunernes udlicitering. Holstebro Kommune udliciterer 90,5 procent, og er den kommune, som udliciterer flest opgaver. I bunden ligger Hvidovre Kommune, der kun udliciterer 8,1 procent af opgaverne. Figur 2. Kommunal top og bund i udliciteringsgraden på de tekniske områder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Gennemsnit for hele landet Side 2 af 7
Hovedstadsområdet udliciterer ikke meget Ser man på kommunerne placeret i de forskellige regioner, er forskellene på regionalt niveau slet ikke så store, som på kommunalt niveau. Langt de fleste regioner ligger på omkring 40-50 %. Kommunerne på Fyn er dem, som udliciterer mest med 59 %. I den anden ende finder man Bornholm og Hovedstadsområdet med udliciteringsgrader på hhv. 20 % og 30 %. Figur 3: regional udliciteringsgrad på de tekniske områder 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Anm.: se notatet med den regionale oversigt for præcis inddeling af kommuner. Kommunerne kan spare næsten 550 mio. kr. Analysen viser, at der er stor forskel på, hvor meget kommunerne udliciterer inden for de tekniske områder. Da der samtidig er tale om opgaver, som relativt nemt kan udliciteres som fx vejvedligeholdelse, vejdrift, drift af parker, grønne anlæg og snerydning kan udliciteringen i kommunerne stige markant, hvis de i højere grad tager ved lære af hinanden, og alle kommuner udliciterede på samme niveau, som de kommuner, der udliciterer mest. Dansk Byggeri har beregnet, at den samlede udlicitering i landet kan ende på 90 procent (se metodeafsnit for yderligere beskrivelse), hvilket er mere end en fordobling i forhold til niveauet i 2015. Såfremt udliciteringen stiger, er der besparelser at hente, som kommunen kan frigøre og anvende andre steder. Stiger udliciteringen på de tekniske områder til 90 procent, vil der være en mulig besparelse for kommunerne på knap 550 mio. kr., hvis der regnes med en besparelse på 10 1 procent af den øgede udlicitering. Med udgangspunkt i tidligere analyser, vurderes en besparelse på netop 10 procent ikke at være urealistisk. For at denne besparelse kan indfries, skal den udliciterede aktivitet stige fra 4,8 mia. kr., som er niveauet i dag, til 10,3 mia. kr. Altså skal der udliciteres yderligere opgaver for 5,5 mia. kr. 1 AKF (i dag KORA) leverede i 2011 videnskabelig dokumentation for, at der er et besparelsespotentiale på mellem 5-15 % ved at udlicitere de tekniske områder. http://www.kora.dk/media/1235/udgivelser_2011_pdf_5111_ohp_udliciteringsrapport.pdf Side 3 af 7
Figur 3. Besparelser ved øget udlicitering og en effektiviseringsgevinst på 5, 10 eller 15 procent, mio. kr. 900 800 700 600 500 400 300 Optimistisk Konservativt 200 100 0 5% 10% 15% Metode Der er i analysen taget udgangspunkt i den private leverandør indikator (PLI), som er defineret af Social- og Indenrigsministeriet. Denne indikator viser, hvor stor en andel af de kommunale opgaver, der må udliciteres, der rent faktisk er udliciteret. Der er ikke taget udgangspunkt i indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU), da denne ikke kan beregnes ud fra de kommunale regnskaber (da der i IKU en også indgår områder, hvor kommunernes egne kontrolbud har vundet udbudsrunder). Det vurderes dog ikke at gøre en signifikant forskel, da IKU en og PLI en stort set er ens i 2015 var IKU en 0,2 procentpoint højere på landsplan end PLI en. Ud fra de kommunale regnskaber fra 2015 er der foretaget en benchmarkanalyse for hver enkelt af de udvalgte funktioner (se de udvalgte funktioner nedenfor) i den kommunale kontoplan. Med udgangspunkt i en rapport, som Rambøll Management har udarbejdet for CEPOS 2, er det for hver enkelt funktion vurderet, hvor udliciteringsegnet den er. Da kommunerne i forbindelse med strukturreformen fik en ny kontoplan, og Rambøll Management har anvendt den gamle kontoplan, har det været nødvendigt at videreføre vurderingen af udliciteringsegnetheden fra den gamle til den nye kontoplan. Denne videreførelse er mundet ud i seks kategorier for egnetheden. De fire som Rambøll Management har defineret samt yderligere to. Én for de konti, som ikke var vurderet i rapporten, samt én for de konti, som ikke fandtes i den gamle kontoplan. I tabellen nedenfor ses det, at for umiddelbart udliciteringsegnede funktioner i kontoplanen er udliciteringspotentialet beregnet ved, at alle kommuner skal udlicitere mindst en lige så stor andel af deres opgaver som 90 procents fraktilen af kommunerne. Det betyder, at man som minimum skal udlicitere lige så meget som den kommune, der i dag ligger på skillelinjen ved de 10 procent bedste kommuner. Til sammenligning er det blot antaget, at for opgaver, der er principielt egnet med få forbehold, skal kommunerne udlicitere en lige så stor andel som 2 CEPOS (2008): Det økonomiske potentiale ved øget udlicitering i kommunerne Side 4 af 7
den midterste kommune (50 procents fraktilen). Ved at anvende denne metode nås et forholdsvis højt detaljeringsniveau for de opgaver, der kan udliciteres samtidig med, at det sikres, at der ikke sættes en for høj målsætning for opgaver, som rent faktisk ikke kan udliciteres. Tabel 1: Anvendte fraktiler for udliciteringspotentiale Egnethed Fraktil Umiddelbart egnet 0,9 Principielt egnet med få forbehold 0,75 Principielt egnet med større forbehold 0,5 Uegnet 0 Ikke vurderet i rapporten 0,75 Ny funktion 0,75 Efter at udliciteringspotentialet er beregnet, skal det vurderes, hvad effektivitetsgevinsten ved potentialet egentlig er. Her har AKF (nu en del af KORA) i en rapport fundet videnskabeligt belæg for mindre gevinster ved udlicitering af de tekniske områder. De er ofte i størrelsesordenen 5-15 procent. Der anvendes derfor en effektivitetsgevinst på 10 procent i denne analyse. I debatten om effektivitetsgevinster på udlicitering fremkommer der ofte argumenter om større gevinster end de 10 procent, Dansk Byggeri anvender som beregningsgrundlag. Vi bruger dette forholdsvis konservative skøn for at beregne den gevinst, kommunerne som minimum bør opnå. Det vil sige, at hvis det kan betale sig at udlicitere med denne beregning, er der stor sandsynlighed for, at den samlede gevinst i virkeligheden bliver større. Samtidig er effektivitetsgevinsterne forskellige alt efter, hvilket område der er tale om, og derfor anvendes også et konservativt skøn, for ikke at overvurdere eventuelle gevinster. Nogle kommuner har en mulig PLI på mere end 100 procent. Årsagen til at det kan ske kan fx være, at en kommune har en indtægt på en funktion, hvor de i forvejen udliciterer meget. Det kan så betyde, at den beregnede PLI kommer til at overstige 100 procent på denne funktion. Hvis der samtidig er et stort potentiale på de resterende funktioner (så de kommer i nærheden af 100 procent), så kan den samlede mulige PLI i kommunen overstige 100 procent, når man samler det hele. Det skal dog slås fast, at vi ikke beregner yderligere potentiale på en funktion, som i de offentliggjorte regnskaber overstiger 100 procent. Medtagne funktioner i analysen Konto 0.28.20 0.32.31 0.32.35 0.35.40 0.38.50 Navn og indhold Grønne områder og naturpladser Udgifter og indtægter i forbindelse med drift og anlæg af fritidsområder registreres på autoriseret funktion 0.28.20 Fritidsområder. Stadion og idrætsanlæg Her registreres indtægter og udgifter vedrørende større idrætsanlæg, stadions og multiarenaer m.v. Andre fritidsfaciliteter Her registreres indtægter og udgifter vedrørende øvrige ikkesportsrelaterede fritidsfaciliteter. Kirkegårde På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale kirkegårde, krematorier og lignende. Herunder hører blandt andet etablering og tilplantning af de enkelte gravsteder. Naturforvaltningsprojekter Her registreres udgifter og indtægter vedrørende konkrete naturforvaltningsprojekter på kommunale og private arealer. Side 5 af 7
0.38.53 0.38.54 0.48.70 0.48.71 0.48.72 0.55.91 2.22.01 2.22.03 2.22.05 2.28.11 2.28.12 2.28.14 2.28.22 Skove Her registreres udgifter og indtægter vedrørende drift af de kommunale skove. Sandflugt Her registreres driftsudgifter og indtægter vedrørende sandflugt, herunder læplantning og kystsikring. Fælles formål (vandløbsvæsen) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende vandløbsvæsen, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne 0.48.71-0.48.72. Vedligeholdelse af vandløb På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der direkte kan henføres til de enkelte vandløb. Bidrag for vedligeholdelsesarbejde m.v. På denne funktion registreres bidrag til andre kommuner, pumpe- og landvindingslag m.v. for vedligeholdelsesarbejder. Skadedyrsbekæmpelse På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse. Fælles formål (fælles funktioner for transport og infrastruktur) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende tværgående vejformål, der ikke objektivt kan registreres særskilt på de øvrige funktioner under hovedkonto 2, herunder udgifter vedrørende vejplanlægning. På denne funktion registreres endvidere udgifter til fælles funktioner (markpersonale, materialer og maskiner). Funktionen kan f.eks. opdeles således: Maskiner og materiel Værkstedsdrift Materialeindkøb og produktion Vejformænd, vejmænd m.v. Arbejder for fremmed regning På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med arbejder, som vejvæsenet udfører for andre offentlige myndigheder og for private. Driftsbygninger- og pladser På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende driftsbygninger (inkl. værksteder) og -pladser, herunder materielgårde og oplagspladser m.v. Vejvedligeholdelse m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med drift og vedligeholdelse af færdselsarealer. Belægninger m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende reparation og fornyelse af belægninger på færdselsarealer inklusiv efterfølgende renovering af vejafmærkningen. Vintertjeneste På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende snerydning og glatførebekæmpelse. Vejanlæg På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende anlæg af: Anlæg af nye veje og stier med tilhørende broer, tunneler, parkeringsfaciliteter samt vejudstyr og afstribning. På funktionen registreres således nye veje, stianlæg m.v. i terræn, der ikke tidligere har været anvendt til vej, sti, m.v. inklusiv de nødvendige arbejder på eksisterende veje, stier m.v., der følger i form af rundkørsler, tilkørsler, helleanlæg m.v. Side 6 af 7
2.28.23 Standardforbedringer af færdselsarealer På denne funktion registreres udgifter og indtægter anlæg (dranst drift, anlæg og status - 3) af standardforbedringer af eller på eksisterende færdselsarealer. F.eks. sideudvidelser, helleanlæg, svingbaner, rundkørsler, etablering af nyt udstyr og udskiftning til bedre standard. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder. Side 7 af 7