Tekstilbyen Herning. Introduktion til tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer i Herning, Hammerum og Birk

Tekstilbyen Herning Introduktion til tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer i Herning, Hammerum og Birk Projektrapport: Kortlægning af tekstil- og beklædningsindustriens kulturarv i Herning Af etnolog, cand.mag. Sille Radoor Larsen, Museum Midtjylland i samarbejde med Herning Kommune Støttet af Kulturarvsstyrelsen 2011

Indhold 1. Indledning... 3 2. Formål og resultater... 4 3. Fremgangsmåde... 5 - Justering af udpegningsområdet... 5 - Afgrænsning og kortlægning... 5 - Tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer... 7 - Enkeltbygninger af kulturhistorisk værdi... 7 - Kilder til Tekstilbyen Herning... 8 4. Introduktion til Tekstilbyen Herning... 9 - Den unge by... 9 - Tekstil- og beklædningsindustrien i Midtjylland... 10 - Tekstilbyen i dag... 12 4.1 Tekstilbyen Herning... 13 4.2 Hammerum. De første fabrikker... 14 4.3 Herning Klædefabrik Vestergade. De første fabrikker... 19 4.4 Fynsgade Danmarksgade kvarteret. Produktion i tilknytning til boliger... 26 4.5 Silkeborgvej kvarteret. Fabriksbygninger i flere etager... 33 4.6 Museumsgade Thrigesvej kvarteret. Det uplanlagte industrikvarter... 42 4.7 Birk. Planlagt industriområde... 49 - Kommentar... 56 5. Tekstilbyen i GIS...56 6. Sitet Tekstilbyen Herning...57 Kortbilag 1-14 s. 59 Litteratur s. 73 Kilder s. 74 Noter s. 75 Forside: 1) Messekatalog 1959. 2) Dansk Textil Årbog 1956. 3) Nyt fra Hammerum Herred 1957. 4) Angligården, Herning Kommune. 5) Dansk Textil Årbog 1957. 6) Axel Hansens scrapbog, Museum Midtjylland 2

1. Indledning Uden tekstil- og beklædningsindustrien ville Herning ikke se ud, som den gør i dag. Villaer med høje kældre, baghaver med værkstedsbygninger og knopskudte fabriksbygninger findes overalt i byens centrum. Her har systuer og strikkerier haft produktion af alt fra undertøj til kjoler, skjorter og slips. Tekstil- og beklædningsindustrien er dermed en vigtig bestanddel i det byggemateriale eller dna, som udgør Herning. I 2007 udpegede Kulturarvsstyrelsen tekstil- og beklædningsindustriens omkring Herning, Hammerum og Birk til et af Danmarks 25 nationale industriminder. I Kulturarvsstyrelsens motivation for udpegningen blev der lagt vægt på, at: Tekstilbyen Herning er: centrum i et samlet landskab, dybt præget af tekstilindustriens blomstring især i årene 1950-1970, hvilket gør det enestående i Danmark. præget af flere tekstilfabrikanters evne og vilje til at tiltrække nogle af landets bedste arkitekter, landskabsarkitekter, kunstnere og designere til området. 1. Kulturarvsstyrelsens afgrænsning af Tekstilbyen Herning som nationalt industriminde i 2007. I forlængelse af udpegningen i 2007 blev der skabt øget opmærksomhed omkring de kulturhistoriske og arkitektoniske bevaringsværdier, som Tekstilbyen Herning rummer. I 2010 udarbejdede Textilforum i samarbejde med Herning Kommune, rapporten Tekstil- og Beklædningsindustriens Kulturmiljøer 1870-1990 (Froberg Mortensen & Holm-Jensen 2010). I forbindelse med 2010 rapporten blev der udviklet en typologi over tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer. Hensigten var at udvikle en metode, der kunne bruges til en systematisk håndtering, vurdering og prioritering af tekstil- og beklædningsindustriens bygninger på tre niveauer; bebyggelsesmiljø 1, anlæg og bygninger. Med afsæt i 2010 rapportens resultater og nye supplerende undersøgelser, har dette projekt haft til opgave, at give en kortfattet og præcis beskrivelse af de karaktergivende og bærende elementer i tekstilog beklædningsindustriens kulturmiljøer i Herning Kommune. 2 Hensigten har været at pege på de 3

bærende værdier, så de fremover kan vurderes i den kommunale planlægning, samt at skabe grundlag for en fremtidig strategi for formidling af tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljø i Herning. Projektrapporten her, kan derfor læses som en introduktion til tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer i Herning, Hammerum og Birk (Tekstilbyen Herning) og som en introduktion til de planlægningsredskaber, som er udviklet i forbindelse med projektet. Derudover bidrager rapporten med en foreløbig lokalisering og vurdering af tekstil- og beklædningsindustriens enkeltbygninger af kulturhistorisk værdi. Den kan dermed også læses som et supplement til Kommuneatlas Herning fra 1992. Håbet er, at rapporten på sigt vil medvirke til en sikring og forvaltning af tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer og bygninger, inden for Tekstilbyen Herning. 2. Formål og resultater I aftalebrevet mellem Herning Kommune, Museum Midtjylland og Kulturarvsstyrelsen om kortlægning af tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer indenfor Tekstilbyen Herning, defineres projektets formål på følgende måde: Formålet er kortfattet og præcist at beskrive de karaktergivende og bærende elementer i tekstil- og beklædningsindustriens landskaber i Herning Kommune, således at de bærende værdier kan indgå i den kommunale planlægning. Der gennemføres: 1) En kortlægning af de væsentligste områder præget af tekstilindustrien som f.eks. omkring Fynsgade, Th. Nielsens Gade, Silkeborgvej, Olufsgade, Thrigesvej og Birk, herunder en beskrivelse af de karaktergivende elementer. Det danner baggrund for: 2) En fælles fremtidig strategi for formidling af tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljø i Herning i forbindelse med den kommunale planlægning og som en udbygning af museets formidling. Projektets to centrale opgaver har dermed dels været at udarbejde nogle arbejdsredskaber i form af kortmateriale og beskrivelser, som kan bruges i den kommunale forvaltning, og dels at finde en form hvormed kommune og museum i fællesskab kan formidle tekstil- og beklædningsindustriens kulturarv. Resultaterne, som præsenteres i denne rapport, er følgende: En beskrivelse af de væsentligste områder i udpegningsområdet, med fokus på de bærende værdier og de karaktergivende elementer Et kortmateriale som på matrikelniveau viser, hvor i udpegningsområdet tekstil- og beklædningsindustriens fabrikker har været placeret, samt angiver de områder inden for udpegningsområder, som i dag fremtræder som sammenhængende kulturmiljøer 4

Et kort som angiver de eksisterende bygninger fra tekstil- og beklædningsindustrien inden for seks afgrænsede områder i Tekstilbyen Herning, samt bygninger af kulturhistorisk værdi Et tekstudkast til Kommuneplan for Herning Kommune 2013-2024 om Tekstilbyen Herning (se afsnit 4.1 Tekstilbyen Herning) Tekstilbyen Herning som tre datasæt i Herning Kommunes planlægningsværktøj GIS (Geographical Information System) Sitet Tekstilbyen Herning www.museummidtjylland.dk/tekstilbyen_herning/ 3. Fremgangsmåde I forbindelse med udpegningen af Tekstilbyen Herning i 2007 foretog Kulturarvsstyrelsen i samarbejde med Herning Museum, en skønsmæssig afgrænsning af industrimindet. I arbejdet med 2010 rapporten Tekstil- og Beklædningsindustriens Bebyggelsesmiljøer 1870-1990, fandt man frem til ca. 275 adresser på tekstilvirksomheder, som har været placeret inden for udpegningsområdet. I første omgang dannede adresserne baggrund for besigtigelse og fotodokumentation af fabriksbygninger i udpegningsområdet. Siden er oplysningerne lagt ind i en database i Herning Kommune, og den har været et vigtigt redskab i dette projekts arbejde med at analysere og kortlægge de eksisterende kulturmiljøer. Justering af udpegningsområdet Med udgangspunkt i databasens oplysninger blev virksomhedsadresserne indtegnet på matrikelkort. Det gjorde det muligt at undersøge, hvorvidt der var overensstemmelse mellem udpegningsområdet fra 2007 og 2010 rapportens undersøgelser på gadeniveau. Det har i vidt omfang vist sig at være tilfældet. Dog fremgik det af matrikelkortene, at der har været en stor koncentration af tekstil- og beklædningsindustri omkring Korsørvej. Det har ført til en justering af udpegningsområdet fra 2007. Den nye afgrænsning af Tekstilbyen Herning som nationalt industriminde, fremgår af kortbilag 1. Afgrænsning og kortlægning Som nævnt var hensigten med 2010 projektet at udforme en typologi for tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljø. Resultatet blev en karakteristik af de anlæg og bygninger, som hver især repræsenterer forskellige perioder, produktionsmetode og organiseringsformer i tekstil- og beklædningsindustriens udvikling i perioden 1870-1990. 3 På baggrund af typologierne blev der i 2010 foretaget en afgrænsning af bebyggelsesmiljøer, som blev indtegnet på kort som foreløbige områder eller udpegningsbobler. 5

2010 projekt: Typologiske bebyggelsesmiljøer Område 1. Tidlig fabriksindustri Hammerum 2. Tidlig fabriksindustri Herning Klædefabrik (Vestergade) 3. Protoindustri Fynsgade 4. Begyndende klyngedannelse Th. Nielsens Gade 5. Uplanlagt industrikvarter Thrigesvej 6. Planlagt industrikvarter 4 Birk Ved at sammenligne matrikelkortene med de foreløbige områder og supplere med nye besigtigelser i de enkelte områder, har det i forbindelse med dette projekt været muligt, at foretage en mere præcis afgrænsning af de seks områder. I alle seks områder er der sket justeringer i form af udvidelser og/eller drejninger af områdernes afgrænsning. Resultatet er, at de seks områder nu fremstår, som særskilte kulturmiljøer af særlig værdi inden for Tekstilbyen Herning. I kortmaterialet, som er blevet udarbejdet i forbindelse med projektet, er den eksisterende praksis for afgrænsning af kulturmiljøer i Herning Kommune blevet fulgt. Frem for at markere bestemte gader som kulturmiljøer, er kulturmiljøerne markeret med ellipseformede cirkler. Fremgangsmåden afspejler, at det ikke er muligt at trække skarpe grænser inden for udpegningsområdet (f.eks. på gadeniveau), da der overalt i Tekstilbyen Herning findes mere eller mindre velbevarede spor efter produktion. De semiåbne ellipser skal derfor markere, at der her findes et kulturmiljø, hvis bygninger og anlæg til sammen kan fortælle om bestemte perioder i tekstil- og beklædningsindustriens og dermed også byens udvikling. Af formidlingshensyn har områderne fået nye betegnelser, som tager udgangspunkt i deres beliggenhed frem for bebyggelsesmiljøets typologiske kendetegn. Ønsket om at foretage en semiåben afgrænsning går igen i navngivningen af de kulturmiljøer, som ligger centralt i byen, som i denne sammenhæng betegnes som kvarterer. Betegnelsen kvarter er valgt, fordi den formidler, at der her er tale om områder i byen, hvor bygninger og anlæg er opstået under lignende omstændigheder. Dels hvad angår tidspunktet for etablering af produktion, dels hvad angår virksomhedernes organisering og teknologi mv.. 5 De karaktergivende elementer, som kendetegner de enkelte kulturmiljøer inden for udpegningsområdet, fremgår af den beskrivende undertitel, f.eks. Silkeborgvej kvarteret. Fabriksbygninger i flere etager. 2011 projekt: Områdebetegnelse Hammerum Herning Klædefabrik - Vestergade Fynsgade Danmarksgade kvarteret Silkeborgvej kvarteret Museumsgade Thrigesvej kvarteret Birk Beskrivende undertitel De første fabrikker De første fabrikker Produktion i tilknytning til boliger Fabriksbygninger i flere etager Det uplanlagte industrikvarter Planlagt industriområde 6

Tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer Udover kortmaterialet er der udarbejdet en kortfattet beskrivelse af Tekstilbyen Herning som helhed og af hvert af de seks tekstilindustrielle kulturmiljøer. Beskrivelserne giver en kulturhistorisk forklaring på, hvorfor områderne ser ud som de gør. De er tænkt som et redskab til at læse de bymæssige strukturer og bebyggelsesmiljøer, som stadig kan opleves inden for udpegningsområdet. Kulturmiljøbegrebet er et helhedsorienteret bevaringsbegreb. Det vil sige, at opmærksomheden rettes mod bevaring af de helheder som kan fortælle om menneskers interaktion med de fysiske omgivelser til forskellige tider eksempelvis et samlet stationsmiljø inklusive de tilknyttede tjenesteboliger eller en samlet landsbystruktur med både gårde, huse, veje og markstrukturer. 6 Dette skal ses i modsætning til fredningsbegrebet, hvor fokus traditionelt er rettet mod bevaring af enkeltbygninger. Når denne rapport ikke kun introducerer til enkeltbygninger, men også til de strukturer og sammenhænge, som bygningerne indgår i, afspejler det et ønske om, at få synliggjort hvordan tekstil- og beklædningsindustrien har præget og stadig præger forskellige områder i byen. Overført til denne rapports introduktion til Tekstilbyen Herning, betyder det, at der fokuseres på de bebyggelsesmæssige helheder, som i dag kan fortælle historien om menneskene i tekstil- og beklædningsindustrien og deres samspil med de fysiske omgivelser. Det er samtidig forklaringen, på at fabriksbygningerne, som beskrives i rapporten, ikke er spredt udover hele udpegningsområdet. Ser man på kortet over virksomhedernes placering inden for udpegningsområdet (kortbilag 2) fremgår det, at tekstil- og beklædningsindustrien historisk set har været placeret langs med hovedstrøget fra Østergade over Bredgade til Vestergade. I perioden fra ca. 1975-1985 blev bymidten imidlertid saneret med henblik på at styrke bymidtens centerfunktion og citykarakter. Banegårdscentret med station og godsbaneterminal blev opført, ligesom Dronningens Boulevard blev anlagt. Samtidig blev en række karréer i baggårdene langs med byens hovedstrøg fjernet og i stedet blev der anlagt parkeringspladser. 7 Dermed forsvandt en række bygninger og anlæg fra bymidten, som f.eks. trikotagefabrikken S. Truelsen & Søn, Bredgade 43, som blev revet ned 1978 for at give plads til varehuset Føtex. 8 Når området her kun er medtaget i beskedent omfang, skyldes det derfor, at det i dag ikke fremstår som et sammenhængende tekstilindustrielt kulturmiljø. Enkeltbygninger af kulturhistorisk værdi I løbet af projektperioden opstod der behov for et kortmateriale, som angiver placeringen af eksisterende tekstilbygninger inden for udpegningsområdet, samt et materiale, som viser enkeltbygninger af kulturhistorisk værdi. Det gjorde det nødvendigt også at se på Tekstilbyen Herning på enkeltbygningsniveau. Som supplement til projektets beskrivelse af tekstil- og beklædningsindustriens kulturmiljøer, blev der derfor i august 2011 foretaget besigtigelser inden for de seks områder. Resultatet er et kort over hvert område, som angiver eksisterende enkeltbygninger og bygninger af kulturhistorisk værdi (se afsnit 4.2-4.7, samt kortbilag). Udgangspunktet for besigtigelsen var dels af fastslå hvilke bygninger som stadig fandtes, samt at foretage en vurdering af enkeltbygningernes kulturhistoriske værdi. Andre parametre var bygningens 7

overensstemmelse med de typologiske eksempler (jf. 2010 rapportens analytik), bevaringstilstand og kvalitet samt bygningens arkitektoniske værdi Besigtigelsen viste, at størsteparten af bygningerne blev vurderet til at være af værdi, når der blev lagt vægt på de tre første punkter, mens kun et fåtal blev vurderet til at være af arkitektonisk værdi. Fælles for en stor del af tekstil- og beklædningsindustriens bygninger er således at de har karakter af hybrider. Nogle er oprindelig blevet opført som boliger, mens andre er opført som både bolig og fabrik. En tredje variant er bygninger, som er opført som fabrikker, men som sidenhen er omdannet til boligformål. Fælles for bygningerne er desuden, at de ofte er knopskudt efterhånden, som virksomhederne har fået mulighed for at udvide deres produktion. Det betyder, at størsteparten af bygningerne ikke scorer særligt højt, hvad angår deres arkitektoniske værdi. Erfaringerne fra besigtigelsen viser dermed, at det er problematisk at anlægge de samme kriterier for bevaringsværdi, som anvendes generelt ved vurdering af bevaringsværdige bygninger. Hvad angår vurderingen af værdien af tekstil- og beklædningsindustriens bygninger, er arbejdet derfor kun påbegyndt. Et hurtigt blik på materialet vil således afsløre, at langt størstedelen af bygningerne er blevet tildelt værdi, hvilket i høj grad afspejler, at de fungerer som typologiske eksempler. Oversigten kan derfor kritiseres for, at være alt inkluderende. Inden for projektets rammer, har det dog ikke været muligt at differentiere mellem forskellige grader af bevaringsværdi jf. vurderingerne i FBB, Kulturarvsstyrelsens database over fredede og bevaringsværdige bygninger. En mere præcis vurdering vil således kræve, at der opstilles mere præcise kriterier for bedømmelsen. Ud fra et kulturmiljø perspektiv vil det f.eks. være oplagt, at se på bygningernes miljømæssige værdi. En bygning kan således have stor betydning for et bymiljøs arkitektoniske udtryk, uden at den, som enkeltbygning, er af høj kulturhistorisk værdi. Hvad angår tekstil- og beklædningsindustriens bygninger fra før 1940 er en del registreret i FBB. Kendetegnende for byens og industriens udvikling er imidlertid, at den store vækst først satte ind i perioden ca. 1950-1970. Derfor vil det på sigt være oplagt med en opdatering af Kommuneatlas Herning, som medtager bygninger opført efter 1940. I lyset af Tekstilbyen Hernings udpegning til nationalt industriminde vil det ligeledes være oplagt, at revurdere den kulturhistoriske værdi af bygninger opført før 1940. Kilder til Tekstilbyen Herning Som tidligere nævnt bygger denne rapport videre på 2010-projektets ca. 275 navne og adresser på tekstilvirksomheder, som har ligget inden for udpegningsområdet. Oplysningerne er i dette projekt blevet suppleret med en gennemgang af udvalgte byggesager, historisk kortmateriale og fotos fra Lokalhistorisk Arkiv Herning. Især byggesagerne har været brugbare i forhold til en dokumentation af enkeltbygningers historie, bygmestre/arkitekter og skiftende ejerforhold. Derudover er inddraget jubilæumsbøger og artikler, samt håndbogen De Danske Tekstilerhverv faglig, biografisk håndbog for Tekstilerhvervene i Danmark (1966). I forbindelse med projektet har Herning Kommune stået for indscanning af bykort fra Lokalhistorisk Arkiv Herning. Kortmaterialet dækker perioden fra 1913, hvor Herning bliver købstad, og frem til 8

2003. Derudover er der blevet indscannet kortmateriale, som viser udviklingen i Herning Klædefabriks bygningskompleks. Fotos både historiske og nutidige er en vigtig del af beskrivelsen af tekstil- og beklædningsindustriens bygninger. I rapporten er der derfor dels inddraget materiale fra Museum Midtjylland, dels fra Lokalhistorisk Arkiv Herning, der bl.a. råder over Herning-fotografen Hugo E. s righoldige samling. Endelig er 2010-projektets fotodokumentation af industriens bygninger blevet suppleret med nye fotos til brug i rapporten. 4. Introduktion til Tekstilbyen Herning Den unge by Herning omtales ofte - og ikke uden grund - som en ung by. I perioden fra 1849 til 1862 blev Silkeborg, Ringkøbing, Holstebro og Vejle forbundet med veje som krydsede hinanden 2 km fra landsbyen Herning. Det førte til, at der langs med hovedvejen opstod en ny bebyggelse kaldet Herning Gade. I løbet af få år udviklede den sig til et servicecenter for hedens bønder med tinghus, læge og apotek, hotel samt post- og personbefordring. Omkring 1860 var indbyggertallet i Herning Gade på knap 100 mennesker og stigende. Opdyrkningen af heden skabte efterspørgsel efter varer og serviceydelser og i sidste halvdel af 1800-tallet udviklede det nye Herning sig til en handelsby med butikker, håndværksteder og boliger. Da jernbanen i 1877 blev ført igennem fra Silkeborg, blev Hammerum en stationsby og Herning et jernbaneknudepunkt. Nogenlunde samtidig blev de første fabrikker for tekstil- og beklædningsindustri opført i Hammerum og Herning. 2. Tv.: Uldhandler Ole Knudsen fotograferet på Gl. Kirkevej, ca. 1930. Foto: Lokalhistorisk Arkiv Herning. Th.: Lars Øllgaard fra Tjørring ved sin strikkemaskine og spolerok, 1927. Han var en af de mange hjemmestrikkere, som producerede for tricotagefabrikken Truelsen & Søn i Herning. Foto: H.P. Hansen/Museum Midtjylland 9

Tekstil- og beklædningsindustrien i Midtjylland Betegnelsen tekstil- og beklædningsindustri dækker over to industrigrene; producenter af tekstil (f.eks. metervarer, gulvtæpper og forbindingsgaze) og producenter af beklædning (også kaldet konfektion). Indenfor Tekstilbyen Herning, er der blevet produceret både tekstil og beklædning, men fortrinsvis som trikotage. Trikotage er strikket stof fremstillet på strikkemaskiner i modsætning til klæde, som fremstilles på væve (jf. klædefabrikker). Tekstil- og beklædningsindustriens oprindelse i Midtjylland føres gerne tilbage til de strikkende bønder og husmænd i Hammerum Herred, der i 1600-tallet begyndte at supplere deres beskedne landbrug med fremstilling af uldvarer. Med tiden opstod der forlagsproduktion og i midten af 1800-tallet blev de første mindre strikkemaskiner opstillet på gårdene. Samtidig opstod der en række bønderspinderier, hvor områdets strikkere kunne få spundet deres uld til garn. En del af hjemmeproduktionen blev dermed rationaliseret. Sammen med introduktionen af nye teknologier som dampmaskinen og hånddrevne strikkemaskiner, dannede det baggrund for en egentlig industriel produktion. 3. Kort over Herning udgivet i forbindelse med byens udpegning til købstad i 1913. Lige efter år 1900 kom Hernings befolkningstal op på 5000 indbyggere. Dermed kunne byen regnes blandt tidens mellemstore byer. (Illeris 2007) 10

I 1920 erne og 1930 erne kom der for alvor gang i industrialiseringen i det midtjyske område og drivkraften var produktion af tekstil- og beklædning. Mindre produktioner blev startet i kældre, udhuse mv. og dermed fik nye fabrikanter gjort deres første erfaringer med produktion. 1930 ernes økonomiske krise var hård for tekstil- og beklædningsindustrien i hovedstaden og de større købstæder. På linje med alle andre lande indførte Danmark toldmure, som skulle beskytte dansk industri mod udenlandsk konkurrence. I det midtjyske område førte krisetiderne imidlertid til en gründer periode for tekstil- og beklædningsindustrien. De midtjyske fabrikanter købte således brugte strikkemaskiner i Østdanmark, og fik med deres produktion af billige varer hurtigt fodfæste på hjemmemarkedet bag de beskyttende toldmure. Efter 2. Verdenskrig fik virksomhederne, som var startet før krigen, for alvor mulighed for at folde sig ud. Fra 1948 var Herning den mellemstore by, som havde størst beskæftigelse inden for tekstil- og beklædningsindustri. 9 Op gennem 1950 erne skete der et boom i fabriksbyggeriet og en stadig større del af landets produktion af tekstil- og beklædning samlede sig i byer som Herning, Hammerum, Ikast, Vildbjerg, Aulum og Brande, foruden en række mindre byer og landsbyer. I 1950 erne var der registreret ca. 200 virksomheder i Ikast og ca. 300 i Herning. Dermed begyndte tekstil- og beklædningsindustrien at samle sig i et begrænset geografisk område; en såkaldt klynge. 10 Op gennem 1950 erne sprængte tekstil- og beklædningsindustrien Hernings rammer og i 1960 erne blev produktionen i stigende grad flyttet ud i de nyetablerede industrikvarterer i Birk, Tjørring og langs med Vesterholmvej (Herning Nord). Flere virksomheder fik succes med at målrette deres produktion mod modemarkedet og deres produkter blev i stigende grad markedsført i udlandet. Det var i 1960 erne, at produktionen var på sit højeste. Samlet set kan årtiet derfor betegnes som den midtjyske tekstil- og beklædningsindustris gyldne år. 4. Tv.: En ny strikkemaskine er ankommet til Søren Jensens trikotagefabrik Vandris på Korsørvej, 1960. Foto: Hugo E./Lokalhistorisk Arkiv Herning. Th.: Uden for Textilarbejdernes Fagforening på Sjællandsgade 9, ca. 1970 erne. I baggrunden ses bygninger på Østergade, før Sjællandsgade gennemføring til Dronningens Boulevard i 1982. Foto: Ole Haugsted/Lokalhistorisk Arkiv Herning 11

Industriens efterspørgsel på arbejdskraft betød, at mange yngre mennesker flyttede til området, hvor de slog sig ned og fik børn. Det er forklaringen på, at Hernings befolkning i 1950 erne og 1960 erne var blandt de hurtigst voksende i landet. I 1971 havde Herning således en af landets yngste befolkninger: 61 pct. var under 35 år gamle, mod 53 pct. for landet som helhed. 11 I 1970 erne begyndte udviklingen imidlertid at vende. Tekstil- og beklædningsindustrien oplevede en stigende konkurrence fra udlandet og den enorme vækst, som man havde oplevede siden 1950 erne, bremsede op. De første, som mærkede forandringerne, var virksomheder, hvis produktion var kendetegnet ved løntunge syprocesser, som f.eks. skjortefabrikkerne. Nogle valgte at lukke ned, mens andre flyttede produktionen til udlandet, primært Fjernøsten. Samtidig opstod der en ny type virksomhed, den ordregivende virksomhed, som er kendetegnet ved, at en virksomhed betaler andre for at stå for dele af produktionen. 12 I 1980 erne fortsatte industriens udfordringer og perioden var præget af lukninger. Udviklingen eskalerede efter Murens Fald i 1989. Efterhånden som grænserne blev åbnet til de tidligere Østbloklande, valgte stadig flere fabrikker, at flytte produktionen til udlandet, hvor lønningerne var langt lavere. Hvor en tekstilfabrikant i 1998 skulle betale, det der svarede til 23,1 dollars i timeløn til en dansk syerske, var timelønnen for en litauisk syerske 2,1 dollars. 13 I dag (2011) er al løntung produktion flyttet til udlandet. Tilbage i det midtjyske område er en række ordregivende virksomheder inden for især beklædning, mens en håndfuld tekstilvirksomheder, særligt inden for tæppeindustrien, stadig har produktion i området. Tekstilbyen i dag Tekstilbyen Herning rummer fabriksbygninger fra 1870 erne til i dag. Igennem hele perioden er der blevet opført nye fabriksbygninger samtidig med, at eksisterende fabrikslokaler (herunder kældre, lofter, værkstedsbygninger og garager) er blevet udlejet, byttet, købt og solgt, efterhånden som fabrikanter har fået succes eller har måttet lukke ned. Sammen med behovet for nye områder med plads til produktion, har skiftende produktionsmåder og introduktionen af ny teknologi, været med til at drive Tekstilbyens udvikling, såvel økonomisk, som kulturelt og fysisk. Ser man på den midtjyske tekstil- og beklædningsindustri, som den kommer til udtryk i Tekstilbyen Herning, bliver det klart, at der har været en høj grad af variation i den produktion, som har fundet sted, og at variationen kommer til udtryk i den fysiske by. Efter en beskrivelse af Tekstilbyen Herning som nationalt industriminde, følger beskrivelser af de seks kulturmiljøer inden for udpegningsområdet, som hver især, fortæller om tekstil- og beklædningsindustriens og byens udvikling og historie. Beskrivelserne er ledsaget af oversigtskort og billedmateriale, som giver et indblik i de bærende og karaktergivende elementer, samt tydeliggør udpegningsområdets kulturhistoriske værdier (se også kortbilag 3-14). I de sorte tekstbokse findes oplysninger om en række af de enkeltbygninger fra tekstilog beklædningsindustrien, som stadig kan opleves i byen. Hvert afsnit afsluttes med et kort over området, som viser eksisterende bygninger og bygninger af kulturhistorisk værdi. 12

4.1 Tekstilbyen Herning 5. Udpegningsområdet for Tekstilbyen Herning efter justering i 2011. De grønne ellipser angiver beliggenheden af eksisterende kulturmiljøer af særlig værdi. Tekstilbyen Herning er et af Danmarks 25 industriminder af national betydning. Tekstilbyen strækker sig over Herning, Birk og Hammerum. Tekstilbyen udgør et centrum i et større område, som er præget af tekstil- og beklædningsindustriens blomstring i årene 1950-1970. Op gennem 1900-tallet har tekstil- og beklædningsindustrien været med til at rykke byens grænser. Industriel produktion af trikotage og konfektion foregik i boligernes udhuse og høje kældre. Nye fabriksbygninger blev placeret i byens udkanter og der blev skabt en infrastruktur, som gjorde det let for virksomhederne at transportere råvarer ind og færdigvarer ud. Områder med tekstilindustri er i dag en naturlig del af byens rum. Som kulturmiljøer fortæller de bl.a. om flere af tekstilfabrikanternes evne og vilje til at tilknytte nogle af landets bedste arkitekter, landskabsarkitekter, kunstnere og designere til området. Tekstilindustrien fortæller også om en periode med eksplosiv vækst, hvor fabriksanlæg blev bygget, byttet eller solgt, efterhånden som fabrikkernes produktion voksede ud af de eksisterende rammer. Og de fortæller ikke mindst om hverdagen for de mennesker, som boede i byen og havde deres arbejdsliv i tekstil- og beklædningsindustrien. 14 13

4.2 Hammerum De første fabrikker 6. Kort over Hammerum. Den røde streg angiver udpegningsområdet, mens den grønne ellipse angiver kulturmiljøområdet. Fabrikkernes beliggenhed er angivet med røde prikker. Beskrivelse De første trikotagefabrikker blev etableret på gårde omkring Hammerum i 1870 erne. Da jernbanen blev ført igennem fra Silkeborg i 1877, blev Hammerum en stationsby med gode muligheder for levering af råvarer og afsending af færdigvarer. Det satte gang i byggeriet af egentlige fabrikker for industriel produktion af trikotage. Fabrikkerne blev placeret i udkanten af bebyggelsen og ud til vejen. Det tidlige fabriksbyggeri var på mindst to etager uden kælderetage. De enkelte bygningselementer blev placeret vinkelret på hinanden, hvorved der opstod en gårdsplads. Her kan våde og smudsige efterbehandlingsprocesser som farvning, vask og valkning have foregået. Den tidlige trikotageproduktion var baseret på håndkraft, hvilket krævede en person til hver maskine. I 1905 fik Hammerum imidlertid et elværk og dermed fik fabrikkerne adgang til elektricitet. Fremover blev det derfor i stigende grad aksler og drivremme, som sørgede for en effektiv energioverførsel. 14

Fabrikkens strikmaskiner var placeret på rækker i bygningernes stueetage. Systuerne lå typisk på 1. sal, hvor vinduer til begge sider sikrede dagslys. Her var arbejdet gerne arrangeret omkring systammer af varierende længde med plads til 10-20 syersker. De ældste fabriksbygninger i Hammerum har historicistiske træk og er opført i røde mursten med tag af skifer, tegl, asbestcement eller cementsten. Nyere bygninger er opført i røde mursten. Hammerum Hovedgade 95a-97 Iver Nielsens Trikotagefabrik/Jensen & Stampe (fra 1905) Grundlagt: 1870 i Birk. Flyttet til Hammerum ca. 1890 Bygninger opført: ca. 1890, 1920 Arkitekt/bygmester: Ukendt Produkter: Trikotage Produktion frem til: 1994. Siden omdannet til lejligheder Vester Allé 1 Niels Larsens Trikotagefabrik Grundlagt: 1872 i Lund. I 1883 flyttet til gården Hammerumholm (nedrevet) Bygninger opført: 1917 Arkitekt/bygmester: Ukendt Produkter: Trikotage Produktion frem til: 1986. Omdannet til lejligheder i begyndelsen af 1990 erne Elmegade 3-5 Jacob Jensen & Co. Hammerthor Grundlagt: 1893 på gården Birkelyst, Industrivej Nord 17, opført 1860. Flyttet til Hammerum i 1910 Bygninger opført: ca. 1910, 1922, 1947 Arkitekt/bygmester: Ukendt Produkter: Trikotage, herreundertøj Produktion frem til: 1987 hvor fabrikken flyttede til ny adresse. Omdannet til lejligheder i 2003 7. Tv.: Hammerum Hovedgade omkring år 1900. Iver Nielsens Trikotagefabrik ses til th. i billedet. Iver Nielsen var landmand og drev trikotagevirksomhed flere steder; først i Birk og siden mindst to steder i Hammerum. I 1906 blev fabrikken koblet til byens elværk. Foto: Gjellerup Sogns Lokalhistoriske samling. Th.: Iver Nielsens fabriksbygning Hammerum Hovedgade 95a-97 anses for at være den ældste eksisterende trikotagebygning i området. Foto: Museum Midtjylland 2011 15

8. De ansatte på Jakob Jensen & Co. Trikotagefabrik i Hammerum 1918. Foto: Museum Midtjylland 9. Væveriet hos Jacob Jensen & Co./Hammerthor, Elmegade 3-5 ca. 1950. Læg mærke til de mange drivremme og aksler, som forsyner rundstrikkemaskinerne med energi. Foto: Museum Midtjylland 16

10. Tv.: Jacob Jensen & Co producerede undertøj og strikvarer under navnet Hammerthor. Produktion af undertøj var almindeligt udbredt på trikotagefabrikkerne i det midtjyske område. Annonce: Dansk Textil Årbog 1956. Th.: Jacob Jensen & Co. Elmegade 3-5. Den høje produktionsbygning th. blev opført i 1947. Foto: Museum Midtjylland 2011 11. Hammerum ca. 1950. Midt i billedet ses Hammerum station, som koblede byens tekstilvirksomheder på det vigtige jernbanenet. Foto: Museum Midtjylland 17

12. Niels Larsens Trikotagefabrik, Vester Allé 1. De tre gamle trikotagefabrikker i Hammerum er alle blevet ombygget til boligformål. Foto: Museum Midtjylland 2010 13. Hammerum. Eksisterende bygninger og bygninger af kulturhistorisk værdi 18

4.3 Herning Klædefabrik Vestergade De første fabrikker 14. Afgrænsning af området omkring Herning Klædefabrik Vestergade Beskrivelse Herning Klædefabrik har dannet ramme for tekstilproduktion i perioden 1876 til 1990. Fabrikken begyndte som uldspinderi, men blev i 1883 omdannet til klædefabrik. Ved at være baseret på klædeproduktion adskiller den sig fra størsteparten af fabrikkerne i området, som primært har fremstillet trikotage. Fabrikken blev opført som en randbebyggelse langs med hovedvejen til Ringkøbing. Bygningerne blev placeret forrest på matriklen ud til vejen og lå oprindelig omkring en gårdsplads. I 1875 anskaffede spindefabrikkens første ejer sig Hernings første dampmaskine og dermed kom den første dampskorsten til byen. Fabriksanlægget har i tidens løb gennemgået talrige forandringer. Fabrikken er blevet genopført i forbindelse med omfattende fabriksbrande i 1901 og 1953. En enkelt bagbygning fra 1895 har dog overlevet og er i dag Hernings ældste industribygning. Efterhånden som bymæssig bebyggelse har 19

omkranset fabrikken, har al udvidelse af fabriksanlægget måtte ske inden for et afgrænset område. Med tiden er anlæggets bygninger derfor kommet til at ligge meget tæt. Hovedbygningen som ligger ud mod Vestergade har historicistiske træk, mens fabrikshallerne med shedtag, er et eksempel på efterkrigstidens funktionalistiske industribyggerier. I 1964 blev der endvidere opført en moderne farveribygning ud mod Vestergade. Med undtagelse af denne er alle bygninger opført i røde mursten. Omkring Herning Klædefabrik opstod et fabrikssamfund med tilhørende fabrikantboliger, råvarelagre og enkelte arbejderboliger. Af disse er fabrikantboligerne fra 1897 bevaret. Vestergade 18-24 Herning Klædefabrik Grundlagt: 1877 Bygninger opført: 1895-1964 (se grundplan illustration: 20) Arkitekt/bygmester: Genopbygning efter brand i 1953, Mikkel Thomsen, Raadgivende civilingeniører, Kolding. Farveribygning Arkitekterne Brdr. Brockstedt Christensen, Herning (1964) Produkter: Vævet stof og klæde Produktion frem til: 1990. Siden omdannet til museet Textilforum, Museum Midtjylland Vestergade 41 og 43 Fabrikantvillaer til Herning Klædefabrik. Opført af I.A. Lund og F.C.C. Lund, Brdr. Lunds Fabriker (den senere Herning Klædefabrik). Bygninger opført: 1897 Arkitekt/bygmester: Ukendt 15. Tv.: Herning Klædefabrik set fra Vestergade (tidligere Kapelvej) i begyndelsen af 1890 erne. Fabrikken er placeret forrest på parcellen. Bag stakittet ligger gårdspladsen. Manden bag stakittet er fabrikant I.A. Lund. Inden fabrikantvillaerne blev bygget i 1897 boede han med sin familie i den vestre ende af hovedbygningen. Foto: Museum Midtjylland. Th.: Reklame for Herning Klædefabrik. Skorstensrøgen fortæller, at der er gang i produktionen. Reklame: Messekatalog Dansk Textilmesse 1959, Museum Midtjylland 20