Herning - Tekstilbyen i velfærdssamfundet

Transkript

1 Herning - Tekstilbyen i velfærdssamfundet Undervisningsforløb i historie med udgangspunkt i Hernings udvikling efter 2. Verdenskrig, hvor byens virksomheder bliver blandt de førende i Danmark inden for industriel produktion af tekstil og beklædning. Udviklingen sammenholdes med den generelle udvikling i Danmark og resten af verden. Herunder velfærdssamfundets udvikling og Den kolde Krig. Udviklet af Herning Gymnasium i samarbejde med Museum Midtjylland 2011 Indhold Faglige mål (3.g Stx) Indplacering af undervisningsforløb Model: Herning Tekstilbyen i velfærdssamfundet Forslag til arbejdsspørgsmål Eksempler på elevprojekter Spørgeguide Faglige mål (3.g Stx) Eleverne skal: Elever fra Herning Gymnasium interviewer Anne Marie Andersen, tidligere syerske og tillidsmand på kjolefabrikken Mobett i Herning. Foto: Herning Gymnasium 1. Få en forståelse for den særlige industristruktur, som har kendetegnet det midtjyske område og indsigt i områdets udvikling i relation til udviklingen af det danske velfærdssamfund ca samt udviklingen i verden omkring os. 2. Arbejde med konkrete virksomheder inden for tekstil- og beklædningsindustrien i Herning med udgangspunkt i originalt kildemateriale. Eleverne skal undersøge, udvikle og formidle forhold omkring virksomheder, arbejderforhold og lokalisering, samt perspektivere til velfærdssamfundets udvikling og deres egen hverdag. 3. Arbejde med historiefagets metoder herunder kildekritik og indsamling samt bearbejdelse af materiale. 4. Styrkes i deres bevidsthed om mennesket som historieskabt og historieskabende. 5. Demonstrere viden om fagets identitet og metoder og omsætte deres viden til et formidlingsprodukt. 1

2 Indplacering af undervisningsforløb Undervisningsforløbet kan indgå i den obligatoriske historieundervisning omkring Danmarks udvikling i Efterkrigstiden. Samtidig relaterer forløbet sig til Den kolde Krig, herunder Marshall-planens betydning for opdelingen af Europa i et Øst og et Vest. Derudover kan forløbet lægge op til Danmarks udvikling efter Murens fald. F.eks. med afsæt i tekstil- og beklædningsindustriens outsourcing af produktion og Danmarks placering i det globale samfund. 2

3 Model Herning - Tekstilbyen i velfærdssamfundet I undervisningsforløbet Herning - Tekstilbyen i velfærdssamfundet skal eleverne arbejde med tekstil- og beklædningsindustriens udvikling i Herning efter 2. Verdenskrig i relation til velfærdssamfundets udvikling. Eleverne skal anvende historiefagets metoder til at undersøge, indsamle og bearbejde materiale (f.eks. kildemateriale og erindringsinterviews). Derudover skal de omsætte deres viden til et konkret formidlingsprodukt, f.eks. en plancheudstilling med tekst og billeder, en artikel, en PowerPoint præsentation, en film eller en dramatisering. Opstart Eleverne introduceres til velfærdssamfundets udvikling i Danmark ca I forlængelse heraf introduceres de til tekstil- og beklædningsindustriens og Hernings udvikling gennem klasseundervisning og en byvandring i Herning ved Textilforum, Museum Midtjylland. Tekstil- og beklædningsindustriens udvikling kan overordnet inddeles i tre faser: 1930 erne: Tekstil- og beklædningsindustriens i det midtjyske område får fodfæste på det danske marked bag 1930 ernes beskyttende toldmure erne erne: Tekstil- og beklædningsindustrien sprænger Hernings rammer og nye kvarterer opstår. Industrien markedsfører i stigende grad deres produkter i udlandet. Industriens succes og det deraf følgende behov for arbejdskraft gør Herning til en landets hurtigst voksende byer. Byvandring i Herning på sporet af tekstil- og beklædningsindustrien. Bygningen er Hakkelsesskæreriet, Dalgasgade 25. Foto: Herning Gymnasium 1970 erne erne: Tekstil- og beklædningsindustrien oplever stigende konkurrence fra udlandet og væksten bremser op. En ny type virksomhed opstår i form af den ordregivende virksomhed, som er kendetegnet ved at den betaler andre virksomheder for at stå for dele af sin produktion. For at holde lønomkostningerne nede flyttes produktionen i stigende grad til udlandet. Syersken i Herning bliver et billede på de udfordringer Danmark står overfor i en globaliseret verden. Litteratur: 3

4 Foged, Ebbe, Kim Mølgaard Nielsen & Palle Roslyng-Jensen (1993): Scooterpigen s samt tabeller s I: Danmark i opbrud tekster til danmarkshistorien efter Gyldendal Frederiksen, Peter, Knud Ryg Olsen & Olaf Søndberg (2006): Grundbog til Danmarkshistorien, side: , Systime 1. udgave Larsen, Sille Radoor (2011): Miraklet på heden. Axel Hansens scrapbog en fortælling om tekstil- og beklædningsindustrien i Midtjylland ca Museum Midtjylland. Side: 3-38 Gruppearbejde Efter introduktionen inddeles eleverne i grupper. Sammen formulerer de, de spørgsmål som de ønsker at få besvaret og udformer en problemformulering. På baggrund heraf skal de vurdere hvilke af historiefagets metoder, som de kan gøre brug af og hvordan de kan kombineres: Skriftlige kilder Tabeller Erindringsinterview med personer med tilknytning til tekstil- og beklædningsindustrien Egen dokumentation i form af fotos eller filmsekvenser På baggrund heraf skal eleverne skabe et materiale, som de kan bruge til at besvare problemformuleringens spørgsmål. Kildemateriale findes i Axel Hansens scrapbog og i Ressourcebanken på hjemmesiden: Her findes der også en oversigt over litteratur om tekstil- og beklædningsindustrien i Midtjylland. Erindringsinterview I det midtjyske område bor der stadig mange, som har tilbragt en stor del af deres arbejdsliv i tekstil- og beklædningsindustrien. En rundspørge i den 3.G. klasse som har afprøvet forløbet, viste, at 9 ud af 25 elever havde familie, som enten havde haft egen virksomhed eller havde arbejdet i industrien. Det gør det oplagt, at eleverne laver erindringsinterview med deres egne familiemedlemmer, men Museum Midtjylland kan også hjælpe med at formidle kontakt til tidligere ansatte i industrien. Se desuden spørgeguiden side 7: Kender du nogen, som arbejder eller har arbejdet i den midtjyske tekstilog beklædningsindustri? 4

5 Evas fabrik. I 1982 startede syersken Eva en lønsystue i Vildbjerg. Billederne viser den fabrik hun opførte på Finlandsvej i I forbindelse med undervisningsforløbet blev Eva interviewet af sit barnebarn. Privatfoto Tv.: Evas mand hjalp til på lønsystuen, når han fik fri fra arbejde. Th.: På Evas lønsystue blev der syet babytøj, børnetøj og trøjer og bukser til voksne. Alt i trikotage dvs. strikket stof. Privatfoto Forslag til arbejdsspørgsmål Den enkelte virksomhed I perioden fra ca og frem til 1980 var størsteparten af den danske tekstil- og beklædningsindustri samlet i det midtjyske område. Mange virksomheder er lukket og de resterende har stort set alle flyttet deres produktion til udlandet. I Ressourcebanken findes der kildemateriale, som fortæller om enkelte virksomheder. Beskriv deres historiske udvikling ud fra kilderne og kombinér det evt. med et virksomhedsbesøg. Museum Midtjylland hjælper gerne med at skabe kontakt. Arbejdsspørgsmål: Hvem har startet virksomheden? Hvor og hvornår? Hvad producerede virksomheden i starten? Hvor mange ansatte var der og hvor arbejdede de? (På strikkeriet, i tilskæringen, på systuen, på kontoret?) Hvordan udviklede virksomheden sig? Flyttede den til nye fabrikslokaler? Begyndte den at producere noget andet? Fik den flere ansatte? 5

6 Producerede virksomheden fortrinsvis til hjemmemarkedet eller til eksport? Hvordan er det gået virksomheden? Er den lukket eller eksisterer den stadig i dag? Hvis virksomheden stadig eksisterer, hvor foregår produktionen så i dag og hvad der dens forventninger til fremtiden? Supplerende kildemateriale: Museum Midtjylland: Guide til Tekstilbyen Herning, historiske bykort, fabriksgalleri mv.: Supplerende litteratur: Illeris, Sven (2007): Hernings Erhvervshistorie Herning-bogen Historisk Forening for Herning Kommune Mennesket i produktionen Hvordan var det at arbejde i tekstil- og beklædningsindustrien i det midtjyske område? Hvordan var arbejdstiden, forholdene for de ansatte i produktionen og hvad fik de i løn? Hvordan var forholdet mellem fabrikanten og de ansatte? Arbejdede de ansatte på akkord og var de i medlem af en fagforening? Kombinér kildematerialet i Ressourcebanken med erindringsinterview med tidligere ansatte i industrien. Det kan f.eks. være en strikker, en hjemmesyerske eller syerske på fabrik, en fabrikant, en sælger eller en designer. På side 9 findes der en spørgeguide med interviewspørgsmål. Hvis der er elever som har familiemedlemmer som har arbejdet i industrien, kan de evt. interviewe dem. Ellers hjælper Museum Midtjylland gerne med at skabe kontakt. Ressourcebank: Sådan spolerer arbejdsløshed et menneske og en familie. Syersker anmelder teaterstykket Romantica, som er skrevet af Kirsten Thorup og blev opført på Team Teatret. Stof & Saks 1984/1 Sammenligning af tekstilarbejderes og sygehjælperes erhvervssygdomme Stof & Saks 1983/2 Dagens præstation: at røre i en gryde Stof & Saks 1992/3 Så kom sejren Stof & Saks 1993/4 Supplerende litteratur: Bertelsen, Lis m.fl. (1980): Vi kvinder finder os i for meget Syersker i Herning Forlaget Fagtryk, Århus Foged, Ebbe, Kim Mølgaard Nielsen & Palle Roslyng-Jensen (1993): Scooterpigen s I: Danmark i opbrud tekster til danmarkshistorien efter Gyldendal Industrien i byen hvor? Hvordan er Herning opstået og hvilken rolle har tekstil- og beklædningsindustrien spillet for byens udvikling? Når man bevæger sig rundt i Herning er der talrige spor, som fortæller om fabrikkernes fysiske 6

7 placering i byen. Med udgangspunkt i historisk kortmateriale, tal for Hernings befolkningsudvikling og en industrihistorisk byvandring, er det muligt at gå i industriens spor. Eleverne skal indtegne udvalgte fabrikkers placering på et kort og kommer med forklaringer på, hvorfor de ofte har flyttet adresse flere gange. I perioden fra 1952 til 1967 nåede Axel Hansens trikotagefabrik Axello f.eks. at ligge på fire forskellige adresser i Herning og Birk. Arbejdsspørgsmål: Hvor lå fabrikkerne og hvordan så de ud? Hvad fortæller bygningens konstruktion om den produktion som er foregået? Hvilke maskiner og teknologier er blevet anvendt på fabrikkerne? Er bygningerne opført som fabrikker eller har de også haft andre funktioner? Mange fabrikker er flyttet rundt i byen hvad fortæller bygningerne om udviklingen i fabrikkernes produktion? Hvordan har fabrikkerne været placeret i forhold til jernbanen og vejnet? Hvad kendetegner et industrikvarter? Supplerende kildemateriale: Museum Midtjylland: Guide til Tekstilbyen Herning, historiske bykort, fabriksgalleri mv.: Supplerende litteratur: Illeris, Sven (2007): Hernings Erhvervshistorie Herning-bogen Historisk Forening for Herning Kommune Fra fabrik til forbruger I det midtjyske område blev der produceret et bredt udvalg af tekstil og beklædning. Men hvordan fik man forbrugerne til at købe de midtjyske produkter? I løbet af 1950 erne bliver et stigende antal virksomhedsnavne registreret i Dansk Varemærke Register og virksomhederne udstiller på tekstilmesserne i Herning. Se nærmere på reklamer og firmanavne i Ressourcebanken. Arbejdsspørgsmål: Hvad foregik der på tekstilmesserne i Herning? Hvor blev messerne holdt? Var produktionen rettet mod hjemmemarkedet og/eller eksport i 1950 erne? Hvordan fremstillede de midtjyske fabrikker sig selv i deres reklamer? Hvad fortæller reklamerne fra 1950 erne om datidens kønsrollemønster? Hvem henvender reklamerne sig til mænd eller kvinder? Hvordan sælger danske virksomheder lignende produkter i dag? (F.eks. undertøj, strik, bukser, børnetøj). 7

8 Kildemateriale: Besøg i Danmarks Manchester Herning. Avisomtale i forbindelse med Tekstilmessen i Herning 1948 Fra plovfuren til fabrikantens stol. Avisartikel i anledning af Tekstilmessen i Herning 1950 Radioudsendelse om Messen og Herning. Avisartikel i forbindelse med Tekstilmessen 1950 Sdr. Felding Gaardejer blev Storfabrikant. Avisartikel om Knud Damgaard, 1950 Vildbjerg-dreng blev Danmarks yngste Tekstilfabrikant. Avisartikel om Jens Bjerg Sørensen, grundlægger af JBS undertøj, 1950 Supplerende litteratur: Frandsen, Allan Leth (2004): Op i æ Herning-hal og ud i æ Herning-haller. Herning Bogen Historisk Forening for Herning Kommune Eksempler på elevprojekter Menneskene i produktionen erindringsinterview med informant (syerske) omkring arbejdsforhold i tekstil-/ konfektions-industrien i Herning fra omring 1960 til 1980 erne. Evas fabrik i Vildbjerg. Erindringsinterview omkring en syerskes etablering af egen trikotagevirksomhed (lønsystue) i 1980 erne. MODE & MESSER. Om messecenter Herning. Herning som centrum for produktion og salg af tekstil- og beklædning i efterkrigstidens Danmark. Aage Damgaard og skjortefabrikken ANGLI en fabrikanthistorie fra Herning. Trikotagefabrikken NEILA. Konfektionsindustriens udvikling og betydningen af de syntetiske materialer. AXELLO i Herning. Virksomhedens og fabrikant Aksel Hansens historie i efterkrigstidens Danmark. Lokalisering af tekstil- og konfektionsindustrien i Herning i perioden ca

9 Spørgeguide Kender du nogen, som arbejder eller har arbejdet i den midtjyske tekstil- og beklædningsindustri? Find frem til en person med tilknytning til tekstil- og beklædningsindustrien og lav et erindringsinterview. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad hedder du og hvornår er du født? Hvor boede/bor du? Hvornår begyndte du at arbejde i tekstilindustrien? Hvad hed den fabrik/systue, hvor du først fik arbejde? Hvad gik arbejdet ud på? Har du arbejdet på flere fabrikker og som hvad? Hvordan var det at arbejde i tekstilindustrien? Hvornår holdt du op med at arbejde i tekstilindustrien? Har du nogen minder ting, tøj, papirer, billeder fra din tid i tekstilindustrien som vi må fotografere (evt. låne)? Til brug for projektet: Optag interviewet som lydfil eller video, så du har mulighed for at høre det igen. Lav en mundtlig eller skriftlig præsentation, som tager udgangspunkt i din informants fortælling om at arbejde i den midtjyske tekstil- og beklædningsindustri. 9