Etablering af Planteavlsfarm i Vest-ukraine

Etablering af Planteavlsfarm i Vest-ukraine Klaus Fuglsang, Mariya Deyneka & Morten Steg Erhvervsakademiet Lillebælt Fag: 1. årsprojekt Vejleder: Ole Thuesen Tegn: 39.967 Dato:18/6 2013

Forord Vi er tre jordbrugsteknologstuderende, som begyndte et samarbejde i efteråret 2012 omkring et markedsanalyseprojekt. Idet den ene af os er fra Ukraine, blev der leget med tanken om på et senere tidspunkt, at lave et projekt omhandlende Ukraine. Efterfølgende kunne vi ikke lægge ideen fra os, og valgte derfor, at vores obligatoriske studietur skulle foregå i Ukraine. Vi har navngivet vores projektteam: Ristdanuk. Første stavelse Rist betyder vækst på Ukrainsk, anden stavelse dan er de tre første bogstaver i Danmark, og sidste stavelse uk, er de to første bogstaver i Ukraine. Vi har opnået særdeles god synergi i vores samarbejde, og forventer at fortsætte dette samarbejde studietiden ud. Tak til Tak til Leerskov- Agri Consult, som var vores første kontakt og information. Tak til Anders Johansen J&L consulting, som ofrede dyre advokattimer på os En helt enestående tak til Knud Rasmussen og Bogdan for værdifuld information om deres erfaringer med Ukraine. 1

Excusive summary English The project team Ristdanuk have, in the period from 05.20.2013 to 06.18.2013 drafted an establishing project regarding a plant cultivations production in Ukraine. The project is about to enlighten fictive plant cultivations gains and pitfalls in Ukraine example, integration into local communities, currency and poor exploitation of fertile soils. We have established a solid organization, and have delegated work for productions, finances and communications. Based on intensive research from interviews, analysis, written knowledge and previous study tour, has there been selected crops and working methods to ensure the best possible margin and avoid negative parameters. The production economy is further processed and analyzed by budgets for a period of 11 years. There are sensitivity analysis, investment calculations and other key figures to conclude whether the project is profitable. A very exciting and innovative project that may have an impact on many people in the middle of the world's increasing food consumption. Dansk Projektteamet Ristdanuk har i perioden 20.5.2013-18.6.2013 udarbejdet et etableringsprojekt omhandlende en planteavlsproduktion i Ukraine. Projektet handler om at belyse et fiktivt planteavlsbrugs gevinster og faldgrupper i Ukraine, eksempelvis integration i lokalsamfund, valuta og dårlig udnyttelse af de frugtbare jorde. Vi har opstillet en solid organisation, som uddelegerer arbejde til den daglige produktion, økonomi og kommunikation. Ud fra intensiv research fra interviews, analyser, nedskrevet viden og tidligere studietur er der valgt afgrøder og arbejdsmetoder der skal sikre det bedst mulige dækningsbidrag og undgå negative parametre. Produktionsøkonomien er viderebehandlet og analyseret ved budgetter i en periode på 11 år. Der er foretaget følsomhedsberegninger, investeringsberegninger og andre nøgletal der skal konkludere om projektet er lønsomt/rentabelt. Et meget spændende og nytænkende projekt der kan have betydning for mange mennesker, midt i verdens stigende fødevareforbrug. 2

Indhold Arbejdsfordeling... 5 1. Indledning... 6 2. Problemstilling... 7 2.1 Problemformulering... 7 2.2 Afgrænsning... 7 2.3 Metode... 8 3. Projektet... 9 3.1.1 Strategi... 9 3.1.2 Selskabskonstruktion og aktiekapital... 10 3.1.3 Organisationsplan... 11 3.1.4 Ansatte... 12 3.1.5 Ledelse og motivation... 12 3.2 Produktion/afgrøder... 14 3.2.1 Klima... 14 3.2.2 Jordtype... 15 3.2.3 Jordanalyser... 17 3.2.4 Erfaringer... 19 3.2.5 Afgrøder... 20 3.2.6 Sædskifte... 22 3.2.7 Jordbehandling... 23 3.3 Forudsætninger til Mark-Online... 24 3.3.1 Markarbejde løn... 24 3.3.2 Dieselforbrug... 24 3.3.3 Udbytter... 25 3.3.4 Afsætning... 26 3.4 Budgetforudsætninger... 27 3.4.1 Renteindtægt... 27 3.4.2 Valutakurser... 28 3.4.3 Kalkulationsrente... 28 3.4.4 Investeringer... 29 3.4.5 Honorarer og gebyrer... 30 3

3.4.6 Lønninger... 30 3.4.7 Tyverisikring... 31 3.4.8 Kontrolafgifter... 31 3.4.9 Forsikringer... 32 3.4.10 Vedligeholdelse... 32 3.4.11 Energi... 33 3.4.12 Skat... 33 3.4.13 Moms... 34 3.4.14 CSR... 34 3.4.15 SWOT-analyse... 35 3.5 Økonomisk konsekvensbeskrivelse... 36 3.5.1 Resultatudvikling... 36 3.5.2 Likviditetsudvikling... 37 3.5.3 Egenkapitaludvikling... 37 3.5.4 Lønsomhedsberegning... 37 3.5.5 Følsomheds/nulpunktsberegninger... 37 3.5.6 Nøgletal... 38 4. Konklusion... 40 4.1 Perspektivering... 41 5. Kildeliste... 42 4

Arbejdsfordeling Forord til og med strategi Selskabskonstruktion Ledelse og organisation Produktion og afgrøder Forudsætninger til mark-online Budgetforudsætninger afsnit 3.5 Ukrainske forudsætninger, moms, skat, forsikring, energi. fælles Klaus Fuglsang fælles Morten Steg Morten Steg Klaus Fuglsang Mariya Deyneka Ø-90 Klaus Fuglsang & Mariya Deyneka Økonomisk konsekvensbeskrivelse 3.6.1, 3.6.2, 3.6.3 Følsomheds/nøgletal 3.6.4 &3.6.5 Swot-analyse Konklusion & perspektivering Klaus Fuglsang Mariya Deyneka fælles fælles På billedet er forfatterne, fra venstre Klaus Fuglsang, Mariya Deyneka & Morten Steg. Billedet er fra vores besøg på Danosha fra studieturen til Ukraine 2013 5

1. Indledning Fra den 2/4 2013 til den 12/4 2013, var projektteamet Ristdanuk på studietur i Central, Syd og Vest-ukraine, for at se og udforske landet bl.a. med henblik på videns indsamling til deres 1. årsprojekt. Vi besøgte Danosha, som ligger nær byen Kalush i Ivano- Frankievsk regionen i Vest-ukraine. Danosha er et enormt Landbrug med 650 ansatte, med svineproduktion fordelt på 5 farme, og arealer på over 10.000 ha. Danosha er et datterselskab af det danske selskab Axzon A/S. Det blev etableret i 2004, hvor de købte et gammelt statslandbrug, som de kunne se et godt potentiale i. Det har vist sig at være en stor succes, idet de i 2012 præsterede et overskud før skat på godt 140.000 mio. d.kr og har samtidig formået at skabe den fornødne respekt og tillid i nærmiljøerne via CSR 1. Ligeledes har danske Knud Rasmussen fra Ørbæk på Fyn i 2002 i Vest-ukraine etableret et planteavlsbrug på 1.200 ha., som han driver med en Ukrainsk driftsleder og 14 ukrainske ansatte. Under SSR 2 tiden, var alt jord i Ukraine sammenlagt i store statslandbrug, hvor der var mange ansatte. Efter SSR s opløsning, blev jorden tildelt de ansatte, og således opdelt i mange små parceller, men mange havde ikke midler til at dyrke det, med det resultat at kæmpe arealer lå u- dyrket hen. Efter år 2000, fik udlændinge gode muligheder for at drive landbrug i Ukraine, fordi de ca. 11.000 statsbrug, der var tilbage, blev privatiseret. Udlændinge kan ikke købe landbrugsjord, men leje jorden, typisk af private husmænd, dog kan bygningerne fra de gamle statslandbrug købes, men ikke den jord de ligger på (den lejes). Netop derfor er Knud Rasmussen 1.200 ha. fordelt på 300 lejekontrakter til en pris af 400-600 kr. pr. ha. De almindeligste afgrøder i Vestukraine er hvede, raps, moden majs, solsikker, soyabønner og sukkerroer. 3 Der er imidlertid store udfordringer for udenlandske virksomheder i Ukraine, såsom infrastruktur, tyveri samt kulturelt og ledelsesmæssigt, og især korruption er et kæmpe problem (Ukraine ligger som nr. 144 på den internationale korruptions skala, hvor Danmark ligger nr.1) 4. Netop derfor er der i virksomhederne opbygget ekstra lagre og forsyninger, og alt er bag hegn med vagter ved indgangene, der mangler i den grad tillid befolkningen imellem. 1 Corporate Social Responsibility 2 Sovjetunionen 3 International kommunikation (kilde 1) 4 Transparency International (kilde 2) 6

2. Problemstilling Dansk landbrug er trængt, på grund af manglende vækstpotentiale, idet danske landmænd igennem de seneste 50 år har formået at udvikle og effektivisere landbruget til det yderste. Danske landbrug er ligeledes meget kapitalkrævende, og rentabiliteten er lav. Efter finanskrisens indtog, er finansiering blevet en svær opgave ved nystart af landbrug. Af samme grund er mange danske landmænd søgt sammen, og har etableret østeuropæiske jordbrugsvirksomheder, og mange af dem i selskabsform. I Vest-ukraine er der stadig godt vækstpotentiale, og muligt at opdrive og leje god landbrugsjord til planteavl. 2.1 Problemformulering Er det muligt for Ristdanuk at etablere endnu et dansk-ukrainsk jordbrugsvirksomhed (fiktivt), som kan agere i det ukrainske samfund med afspejling af virkeligheden, og ligeledes være bæredygtigt, rentabelt, og samtidig blive accepteret og høste anerkendelse af det ukrainske folk? 2.2 Afgrænsning Selskabskonstruktionen er en forenklet udgave, og der er ikke taget hensyn til kapitaloverførsel til det danske selskab og deraf håndtering af selskabsskat. Det er alene begrundet i opgavens omfang med indhentning af oplysninger om metoder og regler. Budgettet er for datterselskabet Plantdanove (vi gør opmærksom på at budgettet i Ø-90 skulle navnet på virksomheden være Plantdanove i stedet for Ristdanuk), der er derfor ikke beskrevet aflønning af CEO i moderselskabet Ristdanuk Alle priser over årene er regnet i faste priser, der er således ikke indregnet inflation, fordi inflationen vil være en usikker faktor i beregningerne. Da salget af produkter ligger flere år ud i fremtiden, er der ikke fremtidsprognoser indregnet, men udelukkende nutidspriser. Priser og budgetter er omregnet til danske kroner, for forståelsens skyld 7

Der er ikke håndteret dansk skat i projektet, men derimod ukrainsk skat, fordi investeringsprojektet foregår i Ukraine. Opbygning af lagre og kredittider i projektet herunder brændstof, såsæd, kemikalier og gødning m.m. har vi ikke lavet beregninger på. Disse variabler medgår som udgift i den løbende produktion, og projektet forudsættes, at have rigelig likviditetsreserve. 2.3 Metode Fisken fra metodeprojekt (Videns indsamling, viden deling, møder, referater, tasks, 3Dcases, opponering) 5 Research via internet, besøg og interviews, mails Analyser og beregninger er foretaget med Mark-online, Ø-90, Excel, Faglitteratur (alle relevante fag er anvendt) Vejleder 5 Kvalitetssikringsmappe på Fronter 8

3. Projektet 3.1.1 Strategi Mission At drive et accepteret og anerkendt ukrainsk/dansk planteavlsbrug med motiverede medarbejdere, dyrke attraktive konkurrence dygtige produkter, samt skabe en attraktiv forretning for vores kunder og aktionærer. Vision At udvikle en højudbytte jordbrugsvirksomhed(er) i Østeuropa med bæredygtighed, innovation, integration og veludviklet organistionskultur i højsædet, som er motoren for vækst. Mål Opkøbe et site i Vestukraine og leje1.000 hektar i 2014-2015 Politikker Vi vil afsætte vores produkter efter frie markedsvilkår, og modsætte os handlinger som tager afsæt i korruption. Vi vil behandle vores medarbejdere anstændigt med mulighed for avancement og aflønning ifølge ukrainske standarder og vilkår. Vi vil følge ukrainsk lov, men anvende danske standarder vedrørende produktionsmetoder. 9

3.1.2 Selskabskonstruktion og aktiekapital Ristdanuk stiftes som et aktieselskab, som efter stiftelsen vil komme til at hedde Ristdanuk A/S. Klaus Fuglsang, Mariya Deyneka & Morten Steg 6 vil i lige store dele indskyde selvskabskapital (kr. 500.000). Ristdanuk A/S vil virke som moderselskab til datterselskabet Plantdanove, som efter Ukrainsk lov skal stiftes som anpartsselskab 7. Plantdanove vil have ejerskabet over alle aktiver i Ukraine. J&L Consulting 8 er vores advokat forbindelse i Danmark og Ukraine, som vi har rådført os med, og vil få til opgave at udarbejde selskabskonstruktionen. J&L Consulting står for den økonomiske kontakt og lejekontrakter på jord samt købskontrakt af site i Kozova, ligeledes får J&L Consulting til opgave, at håndtere alle løbende opgaver med de offentlige myndigheder i Ukraine, så som skat, moms, love og regler. Efter stiftelsen af Ristdanuk A/S, og ifølge de beregninger vi har foretaget, er der brug for en samlet aktiekapital på 18.000.000 kr., aktiekapitalen er dermed finansieringskilden til planteavlsfarmen i Ukraine. Aktier stk. 180.000 Aktiekurs 100 Aktiekapital 18.000.000 kr. Forventet udbytte fra 2018 5 % Fig. 1 Aktiebeskrivelse 6 Forfatterne (kilde 3 a, b, c.) 7 LLC (ukrainsk anpartsselskab) 8 J&L (kilde 4) 10

3.1.3 Organisationsplan Vores organisation i fig.2 består på 1. niveau af en bestyrelse for aktieselskabet Ristdanuk A/S, som på niveau 2 har Klaus Fuglsang som administrerende direktør. På 3. niveau er anpartsselskabet Plantdanove, hvor støttestabene Patriotisk selskab og J&L consulting er tilknyttet. På niveau 4 er Morten Steg og Mariya Deyneka, og her er projektgruppen CSR tilknyttet. På niveau 5 er det udførende personale, samt en enkelt på niveau 6 under værkstedschefen. Bestyrelse Ristdanuk A/S CEO Klaus Planteavlsrådgivnig Patriotisk selskab Regnskab bogføring, Advokatbistand J&L Consulting Plantdanove Projekt CSR Daglig driftsleder Morten Traktorfører 1 Traktorfører 2 Medarbejdende værkstedschef Kommunikation & Daglig regnskab Mariya Vagt 1 Værkstedsassist ent Vagt 2 Vagt 3 Vagt 4 Fig. 2 Organisationsbeskrivelse 11

3.1.4 Ansatte Vi vil have unge ansatte, da de er nemmere at forme til at forstå moderne driftsmetoder/midler, men der kan være risiko for fravær, fordi de unge har behov for at feste. Vagtteam 4 stk. med livserfaring 2 af dem er vagter om natten, og de 2 som er vagter om dagen, kan foretage arbejde på sitet om dagen En medarbejdende værkstedschef (med erfaring/uddannelse) og en medhjælper, som ligeledes kan udføre markarbejde. 2 faste traktorfører, som skal være unge med erfaringer helst nogen fra praktik i DK, idet de vil være præget af den danske kultur samt have forståelse for moderne maskiner. 3.1.5 Ledelse og motivation Ukrainere er vant til, at det er arbejdslederen, som tager alle beslutninger, og Ifølge Adizes lederroller vil det være optimalt med lederrollen Administrator (A), som bør anvende autoritær ledelsesstil. Med andre ord, vil et forsøg på fuld demokratisk ledelsesstil, anses som tillidsbrud, fordi de ansatte vil føle sig overbelastet, idet lederen ikke leder i deres øjne 9. Ifølge Hersey & Blanchards medarbejdertilpasset ledelsesstil, vil vi sandsynligvis ikke kunne nå et højere niveau en lederstil S2, så vi skal forvente at skulle instruere og træne vore medarbejdere i mange år frem. Den største motivationsfaktor i Ukraine inden for landbrug er fastholdelse i arbejde og løn. I første omgang, kunne det tænkes, at for at motivere medarbejderne, kunne de få overskuds deling. Men ukrainere tænker ikke langsigtet, de lever fra dag til dag, og derfor vil overskudsdeling ikke kunne anvendes som motivationsfaktor. 9 Mariya Deyneka (kilde 3 b) 12

Generelt i Østeuropa er Maslows behovspyramide og Herzbergs motivationsfaktorer vendt på hovedet, da løn, sikkerhed i ansættelsen og vedligeholdelses faktorerne er de højst motiverende, se fig. 3 Fig. 3 Ledelse og motivationsmodel (omvendt Maslow og Herzberg) Billedet er et eksempel på ukrainere, som udsætter sig selv for lidt af hvert for at tjene penge. Billedet er fra vores studietur til Ukraine 2013 13

3.2 Produktion/afgrøder 3.2.1 Klima Ukraine har tempereret klima, men ligger tæt på subtropisk. Ukraine har fra april til septemper ca. 2 grader mere end i Danmark. Solskinstimerne er de samme. I fig. 4 til højre ses en temperaturkurve, hvor der ses højere temperatur om sommeren og lavere temperatur om vinteren, i forhold til Danmark. Nederst i figuren ses nedbørsmængden i en graf. Det er tydeligt, at der kommer store mængder regn fra maj til august, noget vi ikke er vant til fra Danmark, hvor det er fordelt mere over efterår og vinter. Ud fra temperatur og nedbør, bør man tænke meget over afgrøder på marken. Det skal være vinterafgrøder, der kan tåle større temperatursvingninger og generelt er vinterstærke. Temperaturen giver andre muligheder i forhold til Danmark, der dyrkes afgrøder som soya, solsikker osv. som ikke er optimalt i Danmark. De store nedbørsmængder i maj til august skal også tages alvorligt. Forsikring af afgrøder vil være optimalt, fordi der vil være en større risiko for lejesæd, svampesygdommer osv. Det er vigtigt at finde afgrøder og metoder der modviker disse risikofaktorer, eksempelvis ved sortsvalg, vækstregulering og sprøjtebekæmpelse. Store nedbørsmængder på kort tid betyder udvaskning af næringsstoffer. Vi skal sørge for, at der er afgrøder på markerne hele tiden, til at optage og lagre næring, men også til at holde på jorden og undgå erosion via vind og vand. Figur 4, Temperatur og nedbør ref. mitrejsevejr.dk (kilde 5) 14

3.2.2 Jordtype Ukraine bliver ofte kaldt for Europas kornkammer, hvilket man godt forstår, når man ser på klimaet og ligeledes jordtypen. I fig. 5 herunder ses et kort over jordtyper i Ukraine og landene omkring. United States Department of Agriculture og National Cooperative Soil Survey USDA har lavet en jord taksonomi, der viser jordes frugtbarhed og beskrivelse af de forskelligheder. De opdeler jorden i klasser og underklasser. I Ukraine er der hovedklasserne mollisols og alfisols, som er frugtbare og produktive og indeholder store mængder ler med højt indhold af kationer. Mollisols betegnes som verdens bedste jord, den er mørk og rig på nærringsstoffer i det øverste lag, som indeholder meget organiske materiale. Det er jorde som er blevet skabt under tidligere vegetation, hvor nedbrydningen er foregået langsomt grundet kulden om vinteren. Fig. 6 nedenfor viser de forskellige jordtyper, de to øverste er mollisols og alfisols, mens de nederste forestiller spodosols og inceptisols som findes i Danmark. Disse jordtyper indeholder større mængder sand og sten og har større risiko for udvaskning af nærringsstoffer. Jordtyperne har stor betydning for afgrøderne, men også jordbehandling, hvor der er mindre slid pga. den løse muld med meget organisk materiale. Fig. 5, Jordtyper og fordeling ref. University of Minnesota (kilde 6) Fig. 6 Jordtyper ref. Wikipedia (kilde 7) 15

Vi har igennem rådgivningsfirmaet Leerskov Agriconsult 10 fået henvist et uopdyrket landbrugsareal i Vestukraine. Arealet er vist på fig.7 nedenfor. Området er på ca. 10.000 hektar og ligger vest for Ternopil (rød pil) og nord for den mindre by, Kozova (gul pil). Det er et godt område, tæt på hovedvej og togbane. I forstørrelsesglasset ses dyrkningsområdet, hvor man kan se at området har mindre dale og bakker med små jordparceller fra private langs markerne. Fig. 7,Satetlit over uopdyrket land, ref. google maps Kozova ligger ca. 40 kilometer fra Knud Rasmussens planteavlsbrug på 1.200 hektar. Vi har anskaffet jordanalyser fra Knud Rasmussen 11, jordprøver der stammer fra 2006, hvor han fik uopdyrket jord i drift. 12 På den baggrund har i vi valgt at benytte Knuds analyser til at optimere jorden til afgrøderne. For at kunne lave gødningsplaner osv. skal vi kende JB-nummeret. Ud fra jordtypen kan vi fastligge JB-nummeret til 7. Der er foretaget 94 jordprøver fordelt på hans 1200 hektar, vi kan ikke anvise prøvernes placering, og på den baggrund har vi taget gennemsnittet af prøverne og udarbejdet resultater deraf. Det rigtige ville i denne situation være at anvende placeret kalkning og gødskning. 10 Leerskov (kilde 8) 11 Knud Rasmussen (kilde 9) 12 Jordprøver (bilag 1) 16

3.2.3 Jordanalyser Herunder er en tabel, fig. 8, fra jordanalyserne opstillet med de forskellige resultater. Faktor ph Pt Kt Mgt Aktuel 6,2 1,2 18,9 24,7 Norm v. JB 7 6,6-6,9 2,1-4 7,1-10 4,1-8 Klasse Lavt Lavt Meget højt Meget højt Fig. 8, Resultater fra jordanalyser Der ses tydeligt at ph og Pt er alt for lavt, mens Kt og Mgt er alt for højt. Kalium og Magnesium skal der ikke tilføres noget af de første år, deres rolle er at aktivere enzymer og holde saftspændingen ved læbeceller. Magnesium er en vigtig del af klorofyler. Vi skal fokusere på faktorer der ikke er til rådighed. Fosfortallet er alt for lavt. Det vil påvirke udbyttet meget, hvis der ikke laves en indsats for genopretning. Fosfor er et makronæringsstof som optages oftes som PO 4 -, ind igennem rødderne og transporteres i xylemet via osmostisk tryk. Fosfor anvendes eksempelvis til ATP som indgår i respiration, stivelsesproduktion og kalvincyklysen i fotosyntese. I jorden transporteres fosfor, opløst i vand eller med jordpartikler (især lerkolider). Fosforen er stærkt bundet til metaller i jorden, eksempelvis alminium, det gør at meget af fosfor ikke er tilgængeligt for planter. Pt er alt for lavt i analyserne, der kan ikke konkluderes, hvor meget der er tilgængeligt for planterne. Mangelsymptomer på fosfor er reduceret væksthastighed, dermed mindre bladareal og sidegrene, kortere rodhår der medfører sårbarhed for eksempelvis mangan- og vandmangel. Ved fosformangel bliver de nedre blade mørkegrønne (cellerne kan ikke vokse, men antallet af grønkorn er det samme). Senere bliver bladende rødlige. Fosfor er sammen med kvælstof meget vigtig at tilføre til vores afgrøder, for at kunne vokse. Kvælstof er en bestanddel af aminosyrer, proteiner, enzymer, DNA og syntese af klorofyl (pigment der absorbere sollys). Kvælstof skal gives efter planters behov fordi det er lettilgængeligt, mens fosfor tilførslen skal overstige plantens behov, for at få fosforpuljen og det tilgængelige fosfor øget. Pt er så lavt, så der skal tilføres store mængder fosfor. Det tilføres via flydende kunstgødning de føste år. Det betyder at der er meget tilgængeligt fosfor. 17

I fig. 9 ses gødningstildelingen det første år til vårbyg med den flydende gødning NPS- 17-7-0-3. Der ses at kvælstofbehovet er opfyldt mens fosfor overskider behovet med 23 kg/ha. I Mark-Online er analysetallene indtastet, dvs. programmet har taget højde for de dårlige Pt-tal. Når der gives store mængder fosfor er det Fig. 9, Gødningstildeling 1 høstår. også vigtigt at holde på det, det kan gøres ved efterafgrøder, optimal jordbehandling, snitning af halm (der må ikke fjernes fosfor via halm) osv. Mikroorganismer har en positiv effekt på fosfor, fordi de giver rødderne mulighed for kontakt med fosfor-ioner. PH er derfor vigtig når de skal leve og modvirke at fosforen bindes hårdt til jorden. Ved ph der ligger på normen, fig. 8, er anionombytning størst, dvs. der sker frigivelse til planter. De første år, hvor der etableres afgrøder, gødskes der med 4 ton kalk per hektar for at ph-værdien bliver hævet. For hvert ton kalk tilført vil ph stige med 0,1 enhed, dvs. vi kommer til at få et Rt (ph) til normen. Jordbehandling betyder meget for nærringsudvaskning. Vi skal undgå sort jord ved at udså efterafgrøder der kan holde på nærring. Det første år anvender vi udelukkende direkte såning med en HEWA Sub-tiller, efter en dybdeløsning af jorden. Den direkte såning mindsker udvaskning og erosion. Vi anvender pløjning de efterfølgende år i ca. 2/3 af arealet for at undgå mange ukrudtarter, især græsukrudt. Når der skal harves og sås på bakker og dale, er det en fordel at planlægge arbejdet, så der køres på tværs for at undgå kanaler i jorden, der giver store erosioner og ujævn fordeling af nærring ved store nedbør. Det er vigtigt at opfølge med nye jordanalyser efter ca. 3 år, for at se om der har været den ønskede effekt. Det ville også være optimalt at lave nye analyser, som er placeret i en gps og derved placere gødning efter behov. Ved nye analyser, bør der også analyseres for andre nærringsstoffer, f.eks. svovl, mangan osv. 18

3.2.4 Erfaringer Der er et utal af erfaringer med afgrøder. Vi har valgt at bruge kendte afgrøder, som Knud Rasmussen også har erfaringer med. Det er vigtigt for et nyt planteavl, at have nogle afgrøder der er sikre og kan give et godt afkast. På samme tid er det vigtigt med nytænkning, fornyelse og innovation, det gøres ved at researche og afprøve nye produkter og markeder. Vi vil inddrage en ny produktionsafgrøde, for at vise vores tanker og dets påvirkning på sædskifte og rentabilitet. For at være nyskabende og få egne erfaringer, er vi nødt til selv at afprøve afgrøder på netop vores jord. Derfor vil der være en del forskellige afgrøder indtil vores optimale afgrøder og arbejdsmetoder er fastlagt. I næste afsnit er vores afgrøder for de første 5 høstår beskrevet. Vores afgrøder er også valgt ud fra maskinomkostninger ved produktion af dem. Vi har de første år afgrøder der kan sås med en såmaskine, senere skal der kun bruges to slags. Der er ikke nogen specialmaskiner, inden der er et sikkert grundlag for en god økonomi med specialafgrøder. Vi anvender andre vestlige landbrugs erfaringer. Billedet er fra vores studietur til Ukraine 2013. 19

3.2.5 Afgrøder Ud fra jordprøver, erfaringer, jordbehandling, marked og afgrødeegenskaber, har vi valgt afgrøder som passer bedst muligt til de angivne vilkår. Vi har valgt at producere almindelige afgrøder, der dyrkes i Ukraine, derudover har vi valgt at tænke innovativt og finde nye produkter, der er i vækst. I fig. 10 herunder har vi oplistet vores afgrøder med en kort argumentation for valget af afgrøder. Afgrøde Vårhvede (grøn) Havre (hvid) Vinterbyg (lilla) Vinterrug (hvid) Vinterraps (sort) Vinterhvede (grøn) Rajgræs (brun) Sojabønner (rød) Vårbyg (lilla) Hamp (blå) Kolbemajs (gul) Fig. 10, Afgrøder og egenskaber Egenskab/risiko Kraftig vækst og stråstiv. Kræver mindre krummestruktur, er god til nyetablering. Åben vækst (større risiko for rod- og frøukrudt). Sikker afgrøde med god vækst Tolerant overfor lave Rt og Pt-tal. God til sanering. Mere fokus på brug ved svineavl(god mavesundhed). Sikker afgrøde og god forfrugtsværdi Middel overfor Rt- tal. God til svære jorder (JB 6-7) Tåler ikke fugt og kulde (tidlig vækststart) Følsom for manganmangel og at stå under vand. Nogenlunde sikker afgrøde og god til udlæg Tolerant overfor lave Rt-tal. Robust afgrøde, god vinterfasthed. God forfrugt, ukrudtssanerende. Sikker afgrøde og god forfrugtsværdi Dybdegående rodnet, kræver god jordstruktur. Trives på alle jordtyper. God forfrugt til kornafgrøder, op 10 % højere udbytte efterfølgende år. Nogenlunde sikker afgrøde der giver godt udbytte God til svære jorder (JB 6-7) God vinterfasthed. Kræver godt sædskifte for udbytte Sikker afgrøde der giver godt udbytte Tolerant overfor lave Rt-tal. Sanerende mod kornafgrøder. Lidt usikker afgrøde med god vækst og udbytte Sårbar ved lave Pt-tal. Sanerende ved kornprodukter. Er bælgsæd (optager frit kvælstof fra luften) Tørkefølsomme, bedst på svære jorde. 4 år mellem afgrøder i sædskiftet. Nogenlunde sikker afgrøde der er kvælstoffikserende med godt udbytte. God til alle jordtyper, følsom overfor lave Pt-tal. Sikker afgrøde med nogenlunde udbytte Gode og mange anvendelsesmuligheder. Udkonkurrer ukrudt (billig produktion) God til sædskifte med alle afgrøder. Tåler ikke kulde eller våde forhold ved etablering. Usikker afgrøde der fint indgår i sædskiftet med nogenlunde udbytte God til kornsædskifte (det er billigere at bekæmpe ukrudt i korn) Kræver varm jord til forår og en lang sæson uden nattefrost. God på løsere jorder. Lidt usikker afgrøde der giver nogenlunde udbytte 20

I fig. 11 herunder ses vores afgrøder placeret i Bostonmatricen, efter vores vurdering. Der ses at der er afgrøder der giver penge (Cash-cow), nogen er i vækst (stjerne), mens andre stadig er tvivlsomme (spørgsmålstegn). Soja (rød) er en proteinafgrøde, der er stor efterspørgsel på, en efterspørgsel der vil stige i fremtiden, efter Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelse 13 Vi mener derfor soja er og bliver en stjerneafgrøde. Græsfrø er mere specialprodukt og har høje priser. Det er derfor, at det er en stjerneafgrøde. Hamp er spørgsmålstegnprodukt, som endnu er uklar som produktionsafgrøde. Mange klimatænkende lande f.eks. Tyskland har stor fokus på CO 2 neutrale afgrøder. Hamp er miljørigtig, og kan bruges til et utal at ting, eksempelvis protein, kulfiber egenskaber, olie, tovværk, biomasse til biogas og isolering. 14 Vi anser, at vi kun sælger fibrene til isoleringsfirmaer. I fremtiden skal der arbejdes med at høste både frø og fibre, det giver to højværdiprodukter på en afgrøde. Korn, majs og raps ligger under Cash-cow fordi det er almindelige afgrøder i Ukraine der giver gode udbytter. Fig. 11, Produktportfølje. 13 Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelse (kilde10) 14 NSE (kilde 11) 21

3.2.6 Sædskifte Sædskiftet er valgt ud fra oplysningerne om afgrøderne og optimal udnyttelse af jorden og dens nærringsstoffer. I fig. 12 nedenfor ses vores sædskifte fra år 2016 til 2020, fra år 2020 kører vi med de samme afgrøder, dog med undtagelse hvis der opstår nye markeder, eksempelvis havre til svinefoder, rug til brød osv. I 2016 har vi anvendt afgrøder, der er gode til nyetablering, dvs. tolerante overfor dårlige nærringstofpuljer og sikre bedre forhold og udbytte ved næste års afgrøde. Der sås også efterafgrøder. I 2017 etableres nogle af vores Cash-cow afgrøder for at få erfaringer og udvikle metoder til de næste høstår. Vi har stort fokus på at have forårsafgrøder og vinterafgrøder, det gør at risikoen ved vejr osv. bliver mindre. I 2018 har vi placeret afgrøder, så nærringstofferne bliver bedst udnyttet, eksempelvis raps efter hvede. Der etableres græsfrø. Vi ønsker hovedsagligt at etablere en ny græsfrømark hvert år som sikring mod et dårligt udbytte i en anden årsmark. I 2019 er hamp og kolbemajs inddraget, fordi der i de forgående år har været søgt viden og marked for produkterne. I 2020 er der anvendt samme afgrøder som tidligere, afgrøderne er valgt fordi afgrøderne kan bruges i et godt sædskifte mange år frem. Figur 12, sædskifte. 22

3.2.7 Jordbehandling Dyrkningsjournaler er vedlagt som (bilag 3). I fig. 13 herunder er maskinerne oplistet efter hvilke marker, de skal anvendes til i 2019 og 2020. Der ses at der er 3 marker der ikke pløjes hvert år, det sparer på omkostninger og giver bedre jordstruktur, som holder bedre på nærring. Årsagen til at vi pløjer, er ukrudtstrykket, og fordi vi snitter alt halm de første år, dvs. det skal nedarbejdes i jorden for at starte omsætningen. I 2020 og årene frem sår vi raps direkte uden pløjning eller harvning, derudover sås hvede uden pløjning, og græs sås som udlæg. År 2019 2020 Mark nr. 3-0 3-2 4-0 4-2 5-0 6-0 6-1 3-0 3-2 4-0 4-2 5-0 6-0 6-1 Afgrøde Vårbyg Hamp Majs Græs Raps Hvede Græs Raps Soja Hamp Majs Hvede Vårbyg Græs Direkte så. X Pløjning X X X X X X X X Tallerkenha X X X X X X Såbedshar. X X X X X X X Radsåning X X X X X X X X X Enkornsså. X X Sprøjtning X X X X X X X X X X X X Gødskning X X X X X X X X X X X X X X Tærskning X X X X X X X X X X Hjemkørsel X X X X X X X X X X X X X X Afpudsning X X X Fig. 13, Egne maskinopgaver i forhold til afgrøde og år. Tallerkenharvning anvendes til at nedlægge efterafgrøder og nedmulde planterester. Efter tallerkenharvning kan der pløjes eller sås med radsåningen, som er en disc såmaskine, der kan placere frøet i den ønskede dybde. Radsåmaskinen kan bruges til alle kornsorter græs og hamp. Såbedsharven anvendes efter pløjning for at få et jævnt og fugtigt såbed, så frøet kan spire. Ved såning af majs, soja anvendes enkornsåmaskinen, der placerer frøene med større rækkeafstand, og der er mulighed for placering af gødning ved frøet. Sprøjtning er en stor post i Ukraine, pga. det fugtige klima, der giver et stort sygdomstryk på afgrøder. Vi har valgt en god HARDI-sprøjte, fordi den skal udbringe flydende kunstgødning de første år, og samtidig udbringe kemikalier. I høståret 3 anskaffer vi en gødningsspreder til granulatgødning, det hænger sammen med, at vi ikke vil presse sprøjtens kapacitet eller købe for dyrt flydende gødning. I høstår 3 bliver der også anskaffet 23

en mejetærsker, der skal kunne høste vores kornafgrøder, græs og soja, dvs. ca. 700 750 hektar om året. Ved at have forskellige afgrøder, kan vi udnytte traktorer og redskaber over en længere sæson, det gælder jordbehandling, vedligehold og høst. Produktionsøkonomi kan ses i (bilag 2). 3.3 Forudsætninger til Mark-Online 3.3.1 Markarbejde løn En normal traktor med vogn eller andet redskab, koster ca. 475kr/time. Vi bruger omkostningen som gennemsnitsomkostning ved at finde procentdelen og trække det fra i Mark-Online. I Mark- Online er alle lønomkostninger trukket fra ved egnet maskinarbejde. Ved maskinstationsarbejde er lønnen ikke fratrukket. Timelønnen i Danmark ved maskinfører er 135 kr./t Der trækkes 28 % fra arbejdsopgaverne, som viser lønsatsen i arbejdsopgaven. Ved maskinstationsarbejde antager vi samme priser som i Danmark. 3.3.2 Dieselforbrug Dansk maskinomkostning for sprøjtning, gødskning og såbedsharvning er 140 kr./ha. Vi finder hvor meget diesel udgør af omkostningerne: Dansk dieselpris: 4,5 kr./l 15 Ukrainsk dieselpris: 7 kr./l 16 Forskellen er tre procent på de danske omkostninger til diesel i forhold til Ukraine. Ved maskinstationsarbejde, skal der betales dieselforbrug i Ukraine, der skal derfor ligges tre procent til. Ved markarbejde med egne maskiner skal løn fratrækkes og den ekstra dieselomkostning lægges til. Det giver samlet 25 procent mindre omkostninger i forhold til danske priser. 15 Lund (kilde 12) 16 Vseazs (kilde 13) 24

3.3.3 Udbytter Udbytter de første år, er udregnet ud fra Knud Rasmussens udbytter og erfaringer. Vi har udregnet en procentsats af det fulde udbytte ud fra hvedeproduktion, det er svært at forudse et præcist udbytte, og der vil derfor være mindre afvigelser fra udregningerne. Han havde i det første høstår et udbytte på 3,2 t/ha og et udbytte på 8t/ha i det fjerde høstår, dvs. 60 % mindre. I fig. 14 ses de procenter vi anvender i kalkuler. Hvede % af fuldt udbytte % fratrækkes normalår 1 år 40 % 60 % 2 år 60 % 40 % 3 år 80 % 20 % 4 år 100 % 0 % Fig. 14, udbytte i indkørings år Vi antager at procenterne gælder alle udbytter og afgrøder. Følgende forudsætninger er brugt til dyrkningsplaner i Mark-Online: 1. Vi benytter udelukkende flydende gødning de første to år. 2. Priser til udsæd er fra Knud Rasmussen. 3. Der er ingen transport med lastbiler til korn medregnet, fordi køber selv afhenter. 4. Vi medregner ikke nytteværdien af efterafgrøder med. 5. Kemikalie- og gødningspriser er taget ud fra DK priser, da det har været næsten umuligt at identificere indholdet i de ukrainske kemikalier. 6. Afsætningspriser er taget ud fra Bogdan 17. 7. Ved maskinstationsopgaver ligges 3 % til dieselomkostninger. 8. Ved egne maskinopgaver trækkes 25 % fra de danske priser. 17 Bogdan (kilde 14) 25

3.3.4 Afsætning Afsætning af vore produkter vil være til lokale bønder, som er typisk for ukrainsk kultur. Bønderne afhenter selv kornet med deres små køretøjer, og i mange tilfælde er det de bønder, hvor vi har forpagtet arealerne, og kornet går bl.a. som forpagtningsbetaling. Større mængder korn og Soya kan sælges til store husdyrsfarme i Vest-ukraine. Resterende produkter sælges til foder-handelsfirmaer 18, og det er almindeligt i sådanne handler at anvende US dollar og Euro som valuta, derved er der ingen valutarisiko. Hamp er vores spørgsmålstegn, dette produkt skal som tidligere beskrevet anvendes som isoleringsmateriale, og vi satser på at de politiske vinde går i den rigtige retning, så Ukraine får en god handelsaftale med EU til november 19. Produktet vil kunne eksporteres til bl.a. Tyskland og Danmark, hvor der tænkes meget i grøn energi. Billedet viser en lokal bondes transport af produkter, og det er en typisk metode som betaling for forpagtning i Ukraine Stor foderhandelsvirksomhed, som opkøber og sælger korn og foderstoffer. Som transportsikkerhed, har dette firma egen jernbane. Billederne er fra vores studietur til Ukraine 2013. 18 Foder-handelsfirma (kilde 15) 19 Forbes (kilde 25) 26

3.4 Budgetforudsætninger Projektet antages at have en levetid på 11 år, fordi det i dag kun er muligt, at lave 10 årige forpagtningskontrakter. Sidste kvartal i 2014 købes sitet. I 2015 ryddes, dybdeharves, tallerkenharves, sprøjtes og der sås vintersæd om efteråret. Det første år der betales forpagtning er således i Høståret år 2016, og sidste år er høstår 2025 (10 år). Billedet viser et typisk site, som ikke er i brug Et eksempel på Ukraines mega arealer. Billederne er fra vores studietur til Ukraine 2013. 3.4.1 Renteindtægt Det forudsættes at Ristdanuk kan håndtere den del af aktiekapitalen, der er likvid, så der kan opnås et afkast på 1 % 27

3.4.2 Valutakurser Herunder en tabel fig. 14 over de valutakurser projektet kalkulerer med. Den ukrainske Hrivnja er meget svingende, og de sidste 3 år har den varieret fra ca. 10, 00 til 11,80 Hrivnja til 1 Euro, lige nu ligger den på 10,70 20. Det er et kardinalpunkt for Ristdanuk, når der skal betales udbytte til aktionærer, og overføres selskabskapital. DKK 745,58 Euro 100 DKK 562,28 US dollar 100 DKK 70 Hrivnja UA 100 Fig. 14 Valutakurser 3.4.3 Kalkulationsrente Kalkulationsrenten som Ristdanuk anvender i investeringsberegningen, er fastsat som vist i fig.15 herunder. En aktionærrente, som ligger lidt over, hvad det må forventes at investorerne kan få i afkast i anden investering. Den 10-årige obligationsrente ligger fra 2,5-3 % 21. Der indgår ligeledes en forholdsvis høj risiko rente, fordi investeringen ligger i Ukraine, hvor der er politisk ustabilitet, tyveririsiko, ustabil valuta, lange sagsbehandlingstider, dårlig infrastruktur og risiko for leveringssvigt af det ene eller det andet. Inflationsrente er ikke indregnet, da vores projekt er regnet i faste priser. Men til trods for det skal det siges, at inflationen har været stærkt faldende, og har i gennemsnit af årene 2010 til juni 2013 ligget på ca. 5 %, lige nu ligger inflationen på ca. -0,5 % 22 Aktionærrente 4,09 % (Gennemsnitsrente af udbytter hele perioden) Risikorente 8 % Kalkulationsrente (sum) 12,09 % Fig. 15 Kalkulationsrente 20 Finance UA (kilde 16) 21 Danmarks Nationalbank (kilde 17) 22 Trading økonomi (kilde 18) 28

3.4.4 Investeringer Investeringer se fig. 16. Site i Kozova er prissat ud fra J&L Consultings udsagn & vurdering, og istandsættelse og inventar er fastsat ud fra interviews med Knud Rasmussen og Bogdan, samt Mariya s vurdering og viden om Ukrainske priser generelt. Bilen er fra en ukrainsk salgsannonce, og markredskaber (bilag 4) er fra en international handelsportal 23. Vi har prioriteret brugte maskiner, for at holde projektet på et sikkert og mindre risikabelt niveau, samtidig ud fra den devise, at ukrainere er dygtige til at reparere og bl.a. John Deere og andre anerkendte mærker, for at øge sikkerheden for reservedele leverancen. Vi har gennemsøgt hjemmesiden grundigt, for at håndplukke netop de maskintyper vi har brug for. Vi har ligeledes valgt at investere i maskinerne når behovene indtræffer. Maskinerne er til salg forskellige steder i Europa flest i DK og Tyskland, og vi har vurderet at det er realistisk at få 10 % kontantrabat, som derved kan dække transportomkostningerne til Ukraine. Indførsel af vore maskiner i Ukraine er uden afgifter, idet der ikke er afgifter på produktionsudstyr anvendt i egen bedrift mindst i tre år og uden salg for øje 24 Investering År Beløb Site og bygninger i Kozova 2014 1.000.000 kr. Istandsættelse af site & inventar 2014 1.000.000 kr. Maskiner & Bil 2014 1.121.484 kr. Maskiner 2015 3.509.732 kr. Maskiner 2016 628.300 kr. Maskiner 2017 260.150 kr. Maskiner 2018 975.000 kr. Fig.16 Investeringer 23 Mascus (kilde19) 24 J&L (kilde4) 29

3.4.5 Honorarer og gebyrer Herunder er de honorarer og gebyrer vi har indkalkuleret ved opstart af projektet i 2014 og løbende i projektet. J&L consulting er et naturligt valg til at føre administrationen overfor myndigheder, fordi vi ikke har andre pålidelige kontakter i Ukraine. Patriotisk selskab vil vi have kontakt til to gange i vækstsæsonen som sparing til planterådgivning. Firma Ydelse Beløb J&L consulting Selskabsdannelse 20.000 kr. J&L consulting Købskontrakt site 75.000 kr. J&L consulting virksomhedsregistreringsgebyr 14.050 kr. J&L consulting forpagtningskontrakter kun 2015 562.000 kr. J&L consulting årlige regnskabsgebyrer 45.000 kr. Patriotisk selskab årlig planterådgivning fra 2016 10.000 kr. Fig. 17 Honorarer og gebyrer 3.4.6 Lønninger Ukrainske lønninger er fastsat ud fra J&L consulting brochure materiale, her er der ligesom i Danmark aflønning i forhold til uddannelses niveau, dog væsentlig lavere. Danske ledere er aflønnet efter danske standarder. Medarbejder Daglig driftsleder Regnskab og kommunikator Vagter (4 mand) Traktorfører (2 mand) Værkstedschef Værkstedsassistent Fig. 18 Bruttolønninger Brutto årsløn 480.000 kr. 360.000 kr. 72.000kr. 60.000 kr. 37.500 kr. 30.000 kr. 30

3.4.7 Tyverisikring Vores site vil blive indhegnet, og forsynet med vagter 24 timer i døgnet, der vil ligeledes blive opsat alarm og overvågningsudstyr for at minimere tyveri og svind. Det er almindelig standard i Ukraine. 3.4.8 Kontrolafgifter Ristdanuk s politik er soleklart, vi afstår fra korruption, men uanfægtet af det, er der udgifter i Ukraine, der går under poster kontrolafgifter. Af hensyn til flowet i vores bedrift, kan det være nødvendigt, at tilsidesætte beløb til kontrolmyndigheder, vi har afsat 800 kr. pr. måned til det. Kontrolmyndighedernes egenrådig, ligegyldige og uforudsigelige adfærd. Billedet er fra vores studietur til Ukraine 2013 31

3.4.9 Forsikringer Forsikring og forsikringsbetingelser vedr. bygninger, inventar, bil og maskiner 25, vi har ud fra hjemmesiden og vores tal afsat et beløb på 100.000 kr. pr. år i forsikringspræmie. I Ukraine kan afgrøderne forsikres, og det er vigtigt, idet Ukraine kan opleve voldsom tørke, regn, hagl og barfrost som kan udslette afgrøderne. Der kan forsikres fra 70 % til 100 % af udbyttet med en forsikringspræmie på 5% af den ønskede forsikringssum. Vi har valgt at vente med at forsikre vore afgrøder til høstår 2018, fordi vi i begyndelse har meget lave udbytter. Vi har valgt at forsikre 100 % af vore udbytter, og det beløber sig i et normalår på 502.000 kr., hvilket er et stort men nødvendigt beløb at afsætte. 3.4.10 Vedligeholdelse Bygningernes vedligeholdelse er anslået ud fra, hvad Bogdan bruger på sit site, hvilket meget godt kan sammenlignes med vores, da alle disse gamle Kolhosp 26 har samme byggestil. Maskinernes vedligeholdelsespost er vores bedste skøn, ud fra Driftsanalyser 27 og fratrukket 33,50 % som dækker lavere lønomkostninger, samt det forhold, at der er væsentlig lavere slid på maskinerne i Ukraine, idet der ikke er sten i jorden. Årlig vedligeholdelse af bygninger Årlig vedligeholdelse af markredskaber første drifts år Årlig vedligeholdelse af markredskaber, normalår 40.000 kr. 200.000 kr. 511.000 kr. Fig. 19 Vedligeholdelsesomkostninger 25 Insins (kilde20) 26 International kommunikation (kilde 1) 27 Driftsanalyser (kilde 21) 32

3.4.11 Energi El er et næsten ligegyldigt område, fordi Ukraine har utrolig lave elpriser, således ligger 1 kwh. på 54 øre 28, sammenlignet med dansk elpris på 230 øre, dog er der i DK mulighed for fradrag af afgifter. Vi vil overvejende anvende el til energitilførsel på vores site, såsom korntørring, varme osv., der er afsat 16.088 kr. pr. år. Diesel koster for tiden ca. kr. 6,92 pr. liter 29, og det er ikke ligesom i DK, at der kan fradrages afgifter. Det er således en lidt dyrere post end i DK, det skal nævnes at høje diesel priser og let adgang giver ofte anledning til tyveri. 3.4.12 Skat Virksomheder skal betale medarbejder skat også kaldet socialt bidrag. Det bliver beregnet i forhold til arbejdsmiljø risikoen 30 og er en procentsats af bruttolønnen. Det betyder at vi som arbejdsgivere skal indbetale ca. 37,58 % af bruttolønnen (bilag 5). I Ukraine eksisterer der et generelt skattesystem, og et der er særligt udviklet til landbrug 31 Det særlige skattesystem blev vedtaget for at fremme landbruget i Ukraine, og det mindsker skattetrykket på landbruget. Landbruget skal ikke betale indkomstskat og ej heller afgifter ved markvanding osv. Ifølge ukrainsk lov er der ikke noget der hedder underskud, der kan således ikke fradrages et egentligt underskud. Det har imidlertid ingen betydning for os, da vi som landbrug ikke skal betale indkomstskat, derfor har skattemæssige afskrivninger ingen betydning. Der skal dog betales jordskat på 0,15 % af jordværdien i fast skattebetaling pr. år, betalingen skal betales af fire rater, og forløber således. På næste side er beskatningen på jord oplistet i fig. 20. 28 Minfin. Com. UA (kilde 22) 29 Vseazs (kilde 13) 30 Ukrainsk skat, Profiwins (kilde 23) 31 Farmskat, textreferat (kilde 24) 33

Skat af 1000 ha. På jordværdi 14.629 21.944 kr. 1. kvartal 10 % 2.194 kr. 2. kvartal 10 % 2.194 kr. 3. kvartal 50 % 10.972 kr. 4. kvartal 30 % 6.583 kr. Fig. 20, Jordskatter 3.4.13 Moms Ukrainsk momssats er 20 %, men Ukraine har en speciel landbrugs momslov, der betales ikke moms til staten af overskydende moms. Disse momsbeløb indsættes på særlige konti, og kan bruges til at betale moms på produktionsomkostninger og investeringer efterfølgende. 32 Hvis landmændene vil eksportere korn ud af landet, har de krav på refusion af momsen, men skattelovgivningen i Ukraine er meget langvarig og kompliceret. Det er næsten umuligt for den ukrainske landmand at sælge korn til udlandet og opnå refusion af moms. Eksport af korn foregår generelt gennem store handelsvirksomheder, der har monopol. 3.4.14 CSR Som led i en god integration i lokalsamfundet, som vi kommer til at påvirke og bliver en del af, ønsker Plantdanove at give værdi tilbage til samfundet. De første 2 år fra 2015 og fremefter, har vi valgt at afsætte 50.000 kr. pr. år. Fra 2017 og fremefter vil der blive afsat 75.000 kr. Det kan synes af små penge, men i et ukrainsk landsbysamfund er det rigtig mange penge, og vi vil ikke skævvride samfundsøkonomien med et overflod af penge, idet vi kan risikere at dele befolkningen i en A-klasse og B-klasse. Pengene vil blive fordelt på vores ansatte, deres familie og nærmiljø. Fordelingsmetoden vil være ud fra en prioriteringsliste af ønsker til støtte, der besluttes af et udvalg bestående af 7 personer, en fra ledelsen i Plantdanove, 2 ukrainske medarbejdere og 4 valgte borger fra lokalsamfundet. 32 Farmskat, textreferat (kilde 24) 34

3.4.15 SWOT-analyse Stærke sider (internt) Organisationens opbygning- 3 stærke ledere i forskellige aldre og køn (super synergi) Solid faglig viden inden for planter, økonomi og ledelse Mariya s ukrainske baggrund med kulturkendskab (vores kommunikator), skabe kontakt & relation. Klaus livserfaring Mortens gåpåmod Stort netværk i DK (rådgivningsmuligheder) Billig jordleje God jord Lave maskinomkostninger (ingen sten i jorden)og stor driftsfordele. Potentielt gode dyrkningsbetingelser Solide budgetter Billig arbejdskraft Muligheder (eksternt) Stigende efterspørgsel på fødevarer Klima God geografisk placering i forhold til ukrainsk infrastruktur (Kozova har jernbaneforbindelse) Stor arbejdsløshed (muligt at finde medarbejdere) Ukrainske praktikanter med erfaring fra dansk landbrug. (engelsk, erfaring kulturforståelse). Afsætningskanaler både private og korn/foderstoffirmaer som opkøber. Vækst potentiale (i området er der potentiale til over 10.000 ha.) Svage sider (internt) Underskud forventes de første 2 år Manglende erfaring som selvstændige landmænd Oplæring af nyt personale sprogvanskeligheder/kultur Flere afgrøder kræver forskellige maskintyper (øget omkostninger evt. maskinstation, hvor vi mangler kontrol over effektiviteten). Trusler (eksternt) Nok kapitaltilførsel (Aktietegnings størrelse?)-finansiering Mange regler (kontrolmyndigheder) påvirkning af korruption Politik (ikke et EU land og ændret regeringssammensætning kan ændre vilkår for udenlandske landmænd) Økonomisk ustabilitet (valutakurs, prissvingninger) Manglende accept fra lokalsamfundet Tyveri Infrastruktur (generelt) Leveringsusikkerhed, teknologi Vejrlige påvirkninger (regn, tørke & frost) FIG. 28, SWOT-ANALYSE 35

3.5 Økonomisk konsekvensbeskrivelse 3.5.1 Resultatudvikling Herunder i fig. 21 udviklingen af resultat fra 2014-2025, det ses at der er et stort indkøringstab pga. næringspuljeopbygning i jorden og heraf ringe udbytter. Vi tjener først penge fra 2017, og vi skal frem til 2020 inden det samlede underskud bliver vendt til overskud. De resterende år giver det et solidt overskud. Hvis forpagtningerne kan forlænges udover 10 år, vil det ifølge vores beregninger være en god forretning.(bilag 6) Resultatbudget i 1.000 DDK Indtægter år 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Vårbyg 1015 677 677 677 677 677 677 Vinterbyg 420 Hvede 1328 1993 2657 1107 1661 1661 1661 1661 1661 1661 Rug 450 Havre 675 Almindelig rajgræs 972 2592 3240 1620 1620 1620 1620 1620 1620 Vinterraps 1890 2170 1785 1785 1785 1785 1785 1785 1785 Soyabønner 2599 1134 1575 1575 1575 1575 1575 1575 Kolbemajs 1650 1650 1650 1650 1650 1650 1650 Halm (korn) 270 260 260 260 260 260 260 Cellulose (fiber) 1800 1800 1800 1800 1800 1800 1800 Salgsindtægter 0 0 2873 7454 8553 10867 11028 11028 11028 11028 11028 11028 Renteindtægter 168 107 60 43 51 66 93 127 162 198 233 269 Udgifter år 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Stykomkostninger 27 2705 2504 3247 2918 3097 3097 3097 3097 3097 3097 KKO 433 2117 2909 2449 2513 3613 3117 3117 3117 3117 3117 3117 Afskrivninger 75 486 627 694 785 854 854 854 854 854 602 100 Forpagtningsafgift 562 562 562 562 562 562 562 562 562 562 Udgifter i alt 508 2630 6803 6209 7107 7947 7630 7630 7630 7630 7378 6876 Overskud -340-2523 -3870 1288 1497 2986 3491 3525 3560 3596 3883 4421 Sum overskud -340-2863 -6733-5445 -3948-962 2529 6054 9614 13210 17093 21514 Fig. 21, resultatudvikling 36

3.5.2 Likviditetsudvikling Likviditetsforløbet i vores projekt er enkelt, idet der fra begyndelse budgetteres med 18.000.000 kr. i aktiekapital. Der er rigeligt likviditet, og den laveste likviditetsreserve er i juni 2018 på 448.000 kr., hvor reserven derefter vokser i takt med stigende indtjening. Juni måned er den måned der er mest belastning på likviditeten, fordi omkostningerne topper her (bilag 6). 3.5.3 Egenkapitaludvikling Egenkapitalen fig. 22 har en tung opstart, først i 2018 hvor det giver gode udbytter vender den udvikling. I 2021 krydser vi Aktiekapitalsindskuddet. Aktieudbytter er fratrukket. Egenkapital i 1.000 kr. År 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 Egenkapital primo 18000 17660 15137 11268 12492 13153 15239 17830 20455 23115 25811 28793 32314 Ultimo 17660 15137 11268 12492 13153 15239 17830 20455 23115 25811 28793 32314 31714 Fig. 22 Egenkapital 3.5.4 Lønsomhedsberegning Ved at anvende kapitalværdismetoden, og ligeledes supplere med internrentefodsmetoden fig. 23, kan det ses, at projektet er lønsomt, der er en sikkerhedsmargen på 3,47 % inden investeringen går i nul.(bilag 7). Scrapværdien er ultimo værdi 2025 (jordbeholdning på 290.000 kr. er medregnet) Kalkulationsrente 12,09 % Nutidsværdi af investeringssum kr. -7.991.096,48 Nutidsværdi af nettoindbetalingerne kr. 10.882.586,77 Scrapværdi Kr. 1.152.000 Kapitalværdi kr. 2.649.855,05 Intern rente 15,56 % FIG 23 Lønsomhedsberegning. 3.5.5 Følsomheds/nulpunktsberegninger Vi er følsomme over for udbyttesvingninger og ligeledes prisudsving. I fig. 24 kan ses, at vi kan tåle en udbytte/afsætningsprisfald på 32 % inden vores resultat går i nul. Vi er knap så følsomme 37

overfor, hvis enten en vårafgrøde eller vinterafgrøde svigter, her betyder udsving på +-10 % ikke ret meget. Det er sjældent at begge afgrøder lider nød. Det skal lige indskydes her, at vi har forsikret os mod et totalt svigt af en afgrøde. Stykomkostningerne er vi ikke så følsomme overfor, der skal en voldsom omkostningsstigning til inden det påvirker. Ligeledes med forpagtningsafgiftet, den kan tåle meget prisstigning inden det får betydning.(bilag 8) Variabler ændring Resultatpåvirkning Udbytter/salgspriser + - 10 % + - 1.102.700 kr. Nulpunkt på totaludbyttet/priser - 32 % - 3.490.000 kr. Følsomhed for vinterafgrøder + -10 % + - 524.550 kr. Følsomhed for vårafgrøder +-10 % +-578.150 kr. Følsomhed Stykomkostninger + - 10 % + - 314.772 kr. Nulpunkt forpagtningsafgift (562 kr./ ha.) + 4052 kr./ ha - 3.490.000 kr. Fig.24, Følsomheds/nulpunktsberegning (normalåret 2020) 3.5.6 Nøgletal Rentabiliteten har en hård opstart, idet vi i begyndelsen mangler omsætning, men i 2017 begynder afkastet at tage facon. Det samme gælder overskudsgraden, den udvikler sig fra 23,38 % i 2017 til 42,74 % i 2025, så omsætningen genere høj indtjening. Vi har også generel stor vækst i afkast af aktiverne, det topper i 2019, og det skyldes at vi øger vores egenkapital, som i vores tilfælde er det samme som aktiver. For at væksten skulle have fortsat, skulle likvid egenkapital have været anvendt i lignende produktionsaktiver, som derved ville have givet øget afkast. Vi har også en enorm positiv udvikling og niveau i dækningsgraden, der tjenes godt til dækning af kapacitetsomkostningerne. Kapacitetsgraden har også et godt forløb, den når op på godt 2 kr. i dækningsbidrag af hver indsat kapacitetskrone. 38

År 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Egenkapital 17.660 15.137 11.268 12.492 13.153 15.239 Aktiver 17.660 15.137 11.268 12.492 13.153 15.239 Afkastningsgrad -2,88 % -17,38 % -29,89 % 13,95 % 15,75 % 22,85 % Overskudsgrad 0 0-117,23 % 23,38 % 24,23 % 32,04 % Dækningsgrad 0 0 5,85 % 66,41 % 62,04 % 73,15 % Kapacitetsgrad 0-0,01 0,05 1,54 1,64 1,78 År 2020 2021 2022 2023 2024 2025 Egenkapital 17.830 20.455 23.115 25.811 28.793 32.314 Aktiver 17.830 20.455 23.115 25.811 28.793 32.314 Afkastningsgrad 22,20 % 19,35 % 17,13 % 15,34 % 14,63 % 14,59 % Overskudsgrad 35,90 % 35,90 % 35,90 % 35,90 % 38,19 % 42,74 % Dækningsgrad 71,91 % 71,91 % 71,91 % 71,91 % 71,91 % 71,79 % Kapacitetsgrad 2,00 2,00 2,00 2,00 2,13 2,47 Fig. 25 & 26, Nøgletal 3.5.7 Udbytte/aktionærer I etableringsåret og frem til og med 2017 vil der ikke blive udbetalt udbytte fig. 27. Fra 2018 kalkuleres der med et udbytte fra året 2017 på mindst 5 % af aktiens pålydende værdi (900.000 kr.). Disse udbytter udbetales til og med året 2026, som er året efter den foreløbige investeringshorisont. Fig. 27, Aktionærudbytte 39

4. Konklusion Vores solide organisation, samarbejde, høje faglige niveau og Mariya s kendskab til Ukraine giver os de nødvendige værktøjer til styring og ledelse af planteavlsbruget. Via vores videns indsamling har vi gennemanalyseret klima, jordtype, afgrøde & arbejdsmetode samt highlightet alle tænkelige negative og positive sider, de viser, at der er rigtig gode dyrkningsbetingelser for gode salgsafgrøder og lave omkostninger. Vi har sikret & forsikret os mod mange parameter, og det giver os en rimelig sikkerhed i at budgetterne er valide. Forudsætninger & budgetter er belyst 11 år frem, det giver et helhedsbillede af investeringen. Det er nødvendigt i lige netop denne type investering, da man skal have alle år med, for at få gevinsten, der skal dække den tunge kapitalbinding i opbygningsfasen. Der er foretaget følsomhedsberegninger på centrale punkter, og deraf kan vi konkludere, at vi er mest følsomme overfor udbytte og prissvingninger. Således vil vores resultat gå i nul ved et pris/udbyttefald på 32 %, så det er et område vi skal have meget fokus på. Prisen kan vi i nogen grad påvirke ved at sælge produkterne når det er mest optimalt. Udbytterne kan vi påvirke ved hele tiden at dygtiggøre os som faglige planteavlere ved optimering og innovativ tænkning, men vejret er vi ikke herre over. Nøgletals analyser viser god udvikling i afkast, overskudsgrad og egenkapital. Investeringsberegningen viser, at det er et lønsomt projekt, fordi kapitalværdien er positiv (kr. 2.649.855,05), og den beregnede interne rente er 15,56 %, hvilket er det afkast investorerne kan opnå, hvis projektet lykkedes ud fra de opstillede forudsætninger. Det kan sluttelig konkluderes også ud fra SWOT-analysen, som er en eye-åbner, at det bestemt er et godt alternativ og potentiale for Ristdanuk at etablere et dansk/ukrainsk planteavlsbrug i Vestukraine. 40

4.1 Perspektivering Hvis det antages, at forpagtningerne kan forlænges yderligere 10 år, vil rentabiliteten være endnu højere, fordi vi ikke skal nyetableret (sandsynligheden for genforpagtning er stor, fordi vi giver den værdi til Ukraine, som de ikke selv kan skaffe). Vi har stort vækstpotentiale i området, så hvis vi kan vise nogle gode resultater om nogle år, og investorerne vil, kan forpagtningsarealerne udvides Forsikring af afgrøder ville vi muligvis kunne gøre igennem et dansk forsikringsselskab, med højere sikkerhed for dækning. Ukraine står overfor en mulig samarbejd/handelsaftale så kaldt Association Agreement 33 med EU til november 2013, som kan øge handelen med EU og derved vækst i Ukraine. Udfaldet af denne aftale, kan få stor betydning for Ristdanuk, da den kan øge muligheden for eksport af produkter. Hvis det ud i fremtiden antages at Ukraine bliver optaget i EU, giver det yderligere økonomisk vækstmuligheder for Ristdanuk, da det åbner døre for opkøb af jord i Ukraine, og deraf værdistigning på landbrugsjord. 34 Alternative finansieringskilder kunne være pengeinstitutter, Nefco 35 og Ifu 36, hvilket er finansieringsselskaber, som støtter og finansiere udlandsprojekter. 33 Forbes (kilde 25) 34 J&L (kilde 4) 35 Nefco (kilde 26) 36 Ifo (kilde 27) 41

5. Kildeliste Kilde 1 International kommunikation Studietur Ukraine Forfattere (Klaus Fuglsang, Morten Steg, Mariya Deyneka) Jordbrugsteknolog 12-14 15/4 2013 Kilde 2 Transparency International http://www.transparency.org/cpi2012/results Sidst besøgt 1/6 2013 Kilde 3 a. Klaus Fuglsang Rudmevej 32 c 5750 Ringe b. Mariya Deyneka Aulkærvænget 14, 2 5260 Odense S c. Morten Steg Jens Juelsvej 44, 7 5230 Odense M 42

Kilde 4 Anders Johansen Tobaksgården 3, 8700, Horsens, Danmark http://www.j-l.com.ua/en/index.aspx Vi besøgte og interviewede dem den 4/6 2013 i Horsens Kilde 5 Mitrejsevejr.dk http://www.mitrejsevejr.dk/l/ukraine/vejret-lviv-vejrudsigt-temperatur-klima.php Sidst besøgt d. 28/5 2013 Kilde 6 University of Minnesota http://www.swac.umn.edu/classes/soil4505/doc/unit11eu.htm Sidst besøgt d. 28/5 2013 Kilde 7 Wikipedia (kun billedmateriale) http://en.wikipedia.org/wiki/usda_soil_taxonomy Sidst besøgt d. 28/5 2013 43

Kilde 8 v/ Søren Leerskov Rømetvej 4 6520 Toftlund Danmark http://www.leerskov-agriconsult.com/ Sidst besøgt d.5/6 2013 Kilde 9 Knud og Connie Rasmussen Regissevej 16 5853 Ørbæk Tlf. 22216014 Interviewet d. 4/6 2013 Kilde 10 Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelse Direkte link: http://fivu.dk/aktuelt/temaer/inno/modtagede-indspil/afsender/kobenhavnsuniversitet/proteinholdige-fodevarer-til-nye-vaekstmarkeder-og-forbrugere-med-specielleernaeringsmaessige-behov Besøgt: 29-05-2013 Kilde 11 NSE (Nordic Sun Energy) Besøgt: 07-06-2013 Direkte link: http://www.nse.dk/hamp-isolering 44

Kilde 12 Lund Varnæsløkke Maskinstation og kloakservice Varnæsløkke 10 6200 Aabenraa Tlf. 74 680 287 www.vmok.dk Besøgt/interview: 01-06-2013 Kilde 13 Brændstofpriser i Ukraine http://vseazs.com/ Sidst besøgt 10/6 2013 Kilde 14 Bogdan (Knud Rasmussens driftsleder i Ukraine) Tlf: +380 (67) 352 62 92 Interviewet under besøg i Ukraine, samt telefonisk igennem hele forløbet. Kilde 15 Foder-handelsfirma http://ztb.com.ua/ Sidst besøgt d. 5/10 2013 45

Kilde 16 Valutakurs Ukrainske Hrivnja til Euro http://charts.finance.ua/ru/currency/cash/~/0/eur Sidst besøgt 10/6 2013 Kilde 17 Danmarks Nationalbank 10- årige statsobligation (rente) http://nationalbanken.statistikbank.dk/statbank5a/default.asp?w=1366 Sidst besøgt 13/6 2013 Kilde 18 Inflationsrate i Ukraine Trading økonomi http://www.tradingeconomics.com/ukraine/inflation-cpi Sidst besøgt 10/6 2013 Kilde 19 Landbrugsmaskiner (priser) http://www.mascus.dk/landbrug?gclid=clxptuiny7ccfuhz3godnmiaoa Sidst besøgt 10/6 2013 Landbrugsbil (pris) http://auto.ria.ua/search/?target=search&event=little&category_id=1&bodystyle=0&choosetypesearchau to=oldautos&marka=79&model=2509&state=0&s_yers=0&po_yers=0&p Sidst besøgt 10/6 2013 46

Kilde 20 Forsikringsbetingelser i Ukraine http://insins.net/insurance-services/128-strahuvannya-mayna-pdpriyemstv-vd-vognyu-ta-nshihnebezpek.html Sidst besøgt 11/6 2013 Kilde 21 Driftsanalyser 2010/2011 45.årgang Patriotisk selskab Side 83 Kilde 22 Elpriser i Ukraine http://index.minfin.com.ua/tarif/electric.php Sidst besøgt 10/6 2013 Kilde 23 Ukrainsk skat, Profiwins http://www.profiwins.com.ua/ru/legislation/laws/916.html Sidst besøgt d. 6/6 2013 47

Kilde 24 Farmskat. textreferat http://ua.textreferat.com/referat-2919.html Sidst besøgt d. 6/6 2013 Kilde 25 Forbes. com Katya Soldak, Contributor I cover business, politics and culture in Eastern Europe http://www.forbes.com/sites/katyasoldak/2013/05/17/europe-and-ukraine-so-close-yet-so-far/ Sidst besøgt den 5/6-2013 Kilde 26 Nordic Environment Finance Coporation http://www.nefco.org/ Sidst besøgt d.16/6 2013 Kilde 27 Investeringsfonden for udviklingslande http://www.ifu.dk/dk Sidst besøgt d. 16/6 2013 48