ÅRHUS SOM FOREGANGSBY ARKITEKTUR OG BYPLANLÆGNING AAA, 10. juni 2010
Mit navn er Niels-Peter Mohr Jeg er kommuneplanlægger
Han må være en gammel sur mand
Penge
Jeg er ateist, jeg er darwinist og jeg er humanist
og derfor er jeg en glad mand!
Kommuneplanlægningen i Århus
Den politiske organisation Byrådet Udvalg Magistraten Borgmesterens Afdeling Sociale Forhold og Beskæftigelse Teknik og Miljø Sundhed og Omsorg Kultur og Borgerservice Børn og Unge
Kommuneplanlægningen foregår grundlæggende i henhold til 2 love: Lov om planlægning herunder bl.a. bekendtgørelse om visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Lov om planlægning Formål 1. Loven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Stk. 2. Loven tilsigter særlig, 1) at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner, 2) at der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, 3) at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig natur- og landskabsressource, 4) at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og 5) at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer Formål 1. Lovens formål er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Stk. 2. Miljøvurderingen omfatter vurderingen af planers og programmers sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet, herunder den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, og det indbyrdes forhold mellem samtlige disse faktorer.
Kommuneplanlægningen Rullende planlægning med lovbundet tidshorisont på (min.) 12 år. Byrådet skal tage stilling til kommuneplanen i hver valgperiode og beslutte om planen skal genvedtages, om der skal foretages en delvis revision eller en fuld revision. Beslutningen sker på baggrund af en offentlig debat, baseret på et forslag til planstrategi. Forslaget til planstrategi skal fremlægges inden udgangen af 1. halvdel af valgperioden og være ledsaget af en redegørelse for planlægningen siden sidst og en Agenda 21 redegørelse. Staten udmelder sine ønsker til kommuneplanlægning i begyndelsen af perioden. Efter valg til regeringen fremlægges et forslag til landsplanredegørelse, der udstikker de nationale rammer og udviklingsprojekter m.v.
Kommuneplanlægningen (fortsat) Kommuneplanen skal indeholder en hovedstruktur, retningslinier for arealanvendelsen og rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen er (i modsætning til en lokalplan) formelt set kun bindende for kommunen selv. Kommuneplanen kan således kun til en vis grad bruges direkte som administrationsgrundlag, f.eks. i forhold til byggesagsbehandlingen. Kommunen kan dog sige nej tak til projekter m.v. der forudsætter planlægning, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen. Kommuneplanens retningslinier i forbindelse med VVM-pligtige anlæg lægges til grund for VVM-tilladelser. Retningslinier er et nyt begreb i kommuneplanen, og der mangler p.t. afklaring om hvordan de præcis skal håndteres.
Kommuneplanlægningen (fortsat) 11 a. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for 1) udlægning af arealer til byzoner og sommerhusområder, 2) beliggenheden af områder til forskellige byformål, f.eks. boligformål, erhvervsformål, blandede byfunktioner, beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder m.v., 3) den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig pladskrævende varer og eventuelle aflastningsområder samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte område og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder, herunder også for enkeltstående butikker, jf. 5 l-5 r, 4) beliggenheden af trafikanlæg, 5) beliggenheden af tekniske anlæg, 6) beliggenheden af områder til virksomheder m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, 7) beliggenheden af de i 11 g nævnte anlæg, 8) sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener, jf. 15 a, 9) beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder og andre rekreative områder, 10) varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder, 11) beliggenheden af skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket, 12) lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder, 13) varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, af økologiske forbindelser samt af potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, 14) sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer og andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier, 15) sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende landskaber, 16) sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af områder med særlig geologisk værdi, 17) anvendelsen af vandløb, søer og kystvande, 18) arealanvendelsen i kystnærhedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i 5 a, stk. 1, og 5 b og 19) realisering af regler eller beslutninger efter lovens 3 og 5 j.
Kommuneplanlægningen (fortsat) Kommuneplantillæg: Der udarbejdes løbende tillæg til kommuneplan. Der er 3 slags tillæg. 1. Tematiske tillæg (ofte som supplement til hovedstrukturen - kan også indeholde ændringer til kommuneplanrammerne) 2. Tillæg til kommuneplanrammerne i forbindelse med gennemførelse af en lokalplanlægning som ikke er i overensstemmelse med kommuneplanen, men som Byrådet vil fremme. 3. Tillæg i forbindelse med VVM-redegørelser. Miljøministeriet kan pålægge kommunen et kommuneplantillæg i forbindelse med etablering af større virksomheder, hvor Miljøministeriet er miljøgodkendelsesmyndighed. Miljøministeriet kan endvidere udstede landsplandirektiver, som kommunen skal respektere/medvirke til at realisere. Miljøministeriet (og andre ministerier), samt nabokommuner og regionen har vetoret overfor kommuneplanen.
Kommuneplanlægningen (fortsat) Proces Forud for større ændringer gennemføres altid en forudgående offentlig høring. Her er kommunens udspil åbent/spørgende: vi overvejer sådan og sådan, hvad vil vi med dette område, hvad skal undersøges i den videre planlægning osv. I 2. omgang fremlægges et forslag til den endelige plan. Forslaget kommer ifølge lovgivningen fra Byrådet (ikke forvaltningen eller projektejeren). Først når Byrådet kender borgernes bemærkninger til forslaget, kan planen endeligt vedtages. Alle kommuneplanforslag herunder tillæg skal underkastes en miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer. En screening kan vise at en mere dydtgående vurdering af og til undværes.
Århus vokser! - 470 km2-300.000 indbyggere - 180.000 arbejdspladser Væksten de seneste 10 år - 400.000 etm2 pr. år - 2.000 nye indbyggere/år -1.700 boliger /år - 2.000 nye arbejdspladser/år
Fortsat vækst 50.000 flere arbejdspladser 10-15.000 flere studerende 50.000 flere boliger 75.000 flere indbyggere - I løbet af de næste 20 år!
Hovedprincipper National og international rolle En by i bevægelse En god by for alle En god by er en miljø- og energimæssig bæredygtig by En god by er en sund by En god by er en social bæredygtig by Infrastrukturen skal udvikles De grønne områder og åbne landskaber som ressource Århus og landsplanlægningen Århus og den regionale planlægning
2 hovedprincipper for fysisk byudvikling nye byer og byomdannelse Lisbjerg Elev Harlev Malling
Kriterier for nye byer Lisbjerg 25,000 Elev 4-7,000 - Balance mellem nord, syd og vest - Samspil med nabobyer - Naturinteresser Harlev 8-13,000 Malling 10-17,000 - Drikkevandsinteresser - Nærhed til Midtbyen - Nærhed til overordnet veje - Nærhed til letbanen
Omdannelsesområder Større områder i KP 2009 De Bynære Havnearelaer Rutebilstationen Godsbanearealerne Cereskilen/Åby/Fragtmandscentr. Åby Vest Areal ved Bjødstrup Mose Bryggervej Amtssygehuset Ingeniørhøjskolen Kommunehospitalet Arresøvej m.fl. Nye områder i KP 2009 Carl F. arealet ved Hasle Ringvej Tuliparealet i Brabrand Areal ved Bjødstrup Mose MT Højgård i Risskov Bryggervej Amtssygehuset Ingeniørhøjskolen Kommunehospitalet Ceres-området Bering-Beder landevej Et område ved Nordlandsvej 3 mio etm2 = 35.000 arbejdspladser og 20.000 boliger
Øvrige emner i Kommuneplan 2009 Tilgængelighed Det visuelle miljø - byarkitektur Kulturmiljø og bevaring Byens grønne områder Erhverv Boliger og offentlig service Detailhandel Kultur og fritid Trafikinfrastruktur Støjhensyn Det åbne land Jordbrug, Skovrejsning, Vådområder, Naturinteresser, Landskabelige interesser og Geologiske interesser Kystnærhedszonen og kystvande Tekniske anlæg Antennemaster, Varmeforsyning, Højspændingsledninger, Vindmøller, Affaldsbehandling og Renseanlæg Anlæg der kan påvirke miljøet væsentligt Udvidelse af Århus Havn, Omlægning af Århus Havnebane, Transportcenter ved Årslev, Djurslandmotorvejen, Niveaufri skæring mellem Grenåbanen og Grenåvej, Anlæg på Århus Havn til behandling af olieholdigt affald og Forbedret vejforbindelse til Århus Havn
Øvrige store projekter i byen Mosgaard Museum Renovering af skoler m.v. Ny midtby skole Marselistunnellen Bering-Beder landevej Det ny Universitetshospital 300 mio kr. til kloakkerne Transportcentret Udvidelse af Århus Havn Udbygning af renseanlæg Letbanen
Kommuneplanlægningen 2010-2013 Planstrategi 2011 og Lokal Agenda 21 redegørelse Temaplan om kysten og de kystnære områder Temaplan om kulturmiljø og bevaring Temaplan om jordbrug Temaplan om særlige landskabelige interesseområder
Borgerinddragelsen i Århus Kommune hviler på følgende grundprincipper: 1. Borgerinddragelsen skal tage afsæt i Århus Kommunes værdier 2. Borgerinddragelsen er en obligatorisk overvejelse i startfasen af en opgave 3. Borgerne har som minimum ret til at blive hørt 4. Hvis en gældende plan ændres, så skal det begrundes, hvorfor aftalen laves om 5. Borgerne skal have reelle muligheder for at deltage 6. Det private engagement i kommunens eller lokalområdernes udvikling skal fremmes 7. Samarbejde med organisationer, råd og foreninger skal fastholdes og udvikles 8. Processer, metoder og faglig kompetence skal løbende evalueres og udvikles
Tak for opmærksomheden!