Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne



Relaterede dokumenter
NOTAT OM PILOTTEST AF

BRUGER INDFLYDELSE DK. Mål Forandringerne. Spørgeskema til personale på botilbud

UNDERSØGELSE AF EFFEKTEN AF ØGET BRUGERINDFLYDELSE PÅ OVERFØRSTERGÅRDEN

AFDÆKNING AF VIDEN OM EFFEKTEN AF BRUGERINDFLYDELSE - 4 tendenser og 7 forandringsområder

PLATFORM FOR BRUGERINDFLYDELSE MOD MERE VIDEN

GUIDE TIL MERE BRUGERINDFLYDELSE

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer

Solsidens lokale instruks for brugerinddragelse

Medarbejderlogikker og progressionsmåling i socialt arbejde

Vejledning til ansøgning om deltagelse i et indsatsforløb om voldsforebyggelse

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Plejehjemsundersøgelse i Aarhus kommune -2017

Vejledning. Boformer for hjemløse

Vejledning til at lave en afdækning af jeres sociale stofmisbrugsbehandling. Oktober Viden til gavn

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Center for Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé Århus N Hvad er SIP?

Konstruktion af skalaer De numre, der står ud for de enkelte spørgsmål markerer de numre, spørgsmålene har i virksomhedsskemaet.

DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet.

SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Få støtte til forebyggelse af voldsomme episoder! D. 19. april 2018

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Brugerundersøgelser Jørgen Anker, Projektchef Socialt Udviklingscenter SUS

Koncept for brugerundersøgelse 2018

HVOR, HVORNÅR OG HVAD VIRKER? /32

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

Side2. Dokumentationsrapport forår 2016

Systematik og overblik

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

UDKAST. Genoptræning for borgere over 18 år. Genoptræningsplan efter Sundhedslovens 140. Kvalitetsstandarder. Bilag 2

3. Analyse og prioritering. Fokus på trivsel og det psykiske arbejdsmiljø. 4. Handleplan og opfølgning

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet

Oplysningsskemaet sendes til lokal udbyder af uddannelsen og lokalt uddannelsesudvalg, som sender det til PASS med deres indstillinger.

Afdækning af anvendelse af tillægsydelser i hovedstadsregionen

Brugertilfredshed i SOF 2016

SAMTALER OG INDSATSER, DER MODVIRKER LANGTIDSLEDIGHED. Kristina Venø Chef for analyse og evaluering

Møde kontaktforum Velkommen til Dansk Røde Kors Bo- og Dagcenter

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Årlig tilsynsredegørelse for private bo og behandlingstilbud, som er godkendt af Esbjerg Kommune

Bilag 1. Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år

Kommunen som driftsherre for det enkelte tilbud.

Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus

Brugertilfredsheds undersøgelsen Center for Socialpolitik og Udvikling januar 2019

Genoptræning for borgere over 18 år

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Praktikstedsbeskrivelse for Aalborg For Døve Botilbuddet Kridtsløjfen og dagtilbuddet Hviddalen

VEJLEDNING TIL EFFEKTKÆDE

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Oplæg fra socialstyrelsen om nationale retningslinjer for psykiatriske botilbud og forsorgstilbud

Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri

Dilemmakort. Sådan bruger I kortene

Profilafklaringsværktøj til dagpengemodtagere

Guide til arbejdet med pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering på dagtilbudsområdet

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

Referat af møde i Netværksgruppe for Voksenhandicap 16.november 2016

Indholdsfortegnelse 1 Formålet med undersøgelsen Hvorfor se på Den sociale kapital... 3 Tillid og magt... 3 Retfærdighed...

OPGAVE 1 X min LEDER

Idéhæfte til brug af filmen om

Kompetenceudvikling i botilbud

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Midtvejsstatus på institutionsaftalerne for 2008 på Handicap- og Psykiatriafdelingens institutioner

Nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud og forsorgshjem. SBH repræsentantskabsmøde og konference 2017

Værdighedspolitik for Fanø Kommune

Værdighedspolitik Fanø Kommune.

Ledersurvey om kompetencer

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

De Sociale Indikatorprogrammer for voksne

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

Masterplan for Rødovrevej 382

Tilsyn dagsorden og rapport

Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Dagtilbudschefernes strategiske fokus på faglig ledelse. En kortlægning blandt dagtilbudschefer

Arbejdsmiljøkonference

Prøv så vidt muligt at formulere dig kortfattet og gerne i punktform, således at besvarelserne fremgår så overskuelige som muligt.

Hvorfor f er evalueringer så forskellige og rapporterne så lange? Om implementeringen af en fælles evalueringsmodel i en stor socialforvaltning

Løbende opfølgning på nyankomne og øvrige tosprogede elevers fagsproglige udvikling samt kommunikations- og læringsstrategier

Indsigter fra evaluering af projektet Fra performancekultur til læringskultur på 7 gymnasier

At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer.

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Projekt Botilbud Fremtidens boformer for mennesker med omfattende funktionsnedsættelser

Trivselsundersøgelse BRK 2016

Arbejde med Kvalitet I Dagtilbud i. Slagelse Kommune - KIDS

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

INDSIGTER I KOLLEGIET

forbedringerne Februar 2016

FORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING

Velkommen til. Center for Senhjerneskade

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige

CTI baggrund, evidens, målgruppe, kerneelementer, de tre faser, opgaver

Genoptræning for borgere over 18 år

Evaluering og dokumentation

STYRKET BORGERINDDRAGELSE GENNEM VIDENSBASERET PRAKSIS. Helle Hansen, VIVE Bodil Øster, Slotsvænget

Årsredegørelse. Magtanvendelser Ældre og Social Service

Notat om status på arbejdet med recovery i Ballerup Kommunes Socialpsykiatri

Transkript:

BRUGER INDFLYDELSE DK Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne Spørgeskema til at måle forandringer på syv områder, når sociale tilbud arbejder med

Om spørgeskemaet Mange bo- og dagtilbud arbejder med at øge indflydelsen for brugere og beboere. Men hvad betyder det egentlig for brugere, medarbejdere og ledelse, at brugerne har indflydelse på små og store ting I hverdagen? Socialt Udviklingscenter SUS har udviklet et spørgeskema om brugernes og medarbejdernes oplevelse af syv udvalgte områder, som øget fokus på brugerindflydelse kan forventes at have en positiv effekt på.! Bevidsthed om behov! Ansvar og ejerskab! Initiativ og spontanitet! Sociale relationer og netværk! Åbenhed og gennemsigtighed! Anerkendelse af brugernes ressourcer! Psykisk arbejdsmiljø Skemaet kan bruges til at lave en før-og-efter-undersøgelse af brugernes og medarbejdernes oplevelse af de syv områder, så det er muligt at se, om der er sket en forandring i den mellemliggende periode. Spørgeskemaet findes i tre versioner: til botilbud, hvor brugerne har permanent bopæl, fx plejehjem og bofælleskaber til midlertidige opholdssteder, hvor brugerne opholder sig i kortere perioder, fx herberger til dagtilbud og beskæftigelsestilbud, hvor brugerne er i løbet af dagen, fx væresteder, værksteder og aktivitetscentre. Skemaet er tilgængeligt for alle, som ønsker at følge forandringerne i deres organisation i forbindelse med, at de arbejder med at øge brugerindflydelsen. Spørgeskemaet er udviklet på baggrund af et litteraturstudie og en kvalitativ undersøgelse 1 og pilottestet på tre tilbud, som har arbejdet intensivt med at øge brugerindflydelsen. Tak til Plejehjemmet Danahøj, herberget Overførstergården, og beskæftigelsestilbuddet Nordhøj, som har været med til at pilotteste og kvalificere spørgeskemaet. 1 Se Afdækning af viden om effekten af brugerindflydelse 4 tendenser og 7 forandringsområder, Socialt Udviklingscenter SUS, 2014, og Undersøgelse af effekten af brugerindflydelse på Overførstergården, Socialt Udviklingscenter SUS, 2014. www.brugerindflydelse.dk

Sådan bruger I spørgeskemaet! Hent spørgeskemaet på www.brugerindflydelse.dk. Print skemaerne ud og udfyld dem. Det tager 5-10 minutter.! Der er et spørgeskema til brugere og et til personale og ledelse. Der spørges ind til samme temaer, men spørgsmålene er formuleret, så de retter sig til henholdsvis brugere og medarbejdere.! Der er 20 spørgsmål om brugernes og medarbejdernes oplevelse af syv udvalgte områder, som øget brugerindflydelse kan forventes at have positiv effekt på.! Spørgeskemaerne skal besvares af alle medarbejdere, ledere og brugere to gange: Før I påbegynder arbejdet med at øge brugerindflydelsen, og igen når I har arbejdet intensivt med at øge brugerindflydelsen i en længere periode og har lyst til at se, hvilke forandringer det har medført.! Resultaterne fra de to besvarelser giver et billede af den ændring, der eventuelt er sket i forhold til de syv områder i den mellemliggende periode.! Der skal minimum gå et år mellem de to målinger og gerne længere. Går der kortere tid, vil det være svært at påvise eventuelle forandringer. Særligt for brugere med kognitive funktionsnedsættelser Vær opmærksom på, at nogle brugere har brug for hjælp til at forstå spørgsmålene. Det var fx tilfældet på det plejehjem, hvor skemaet er pilottestet. Nogle af beboerne så dårligt, og nogle havde kognitive forståelsesudfordringer. I de tilfælde kan det være relevant, at en medarbejder eller en anden person gennemgår skemaet sammen med brugeren. Det er vigtigt, at den, der hjælper, ikke er en del af den personalegruppe, som har tæt kontakt til brugeren til daglig, og som brugeren kan føle sig afhængig af. Og vedkommende skal være instrueret i ikke at blande sig i, hvad brugeren svarer. Spørgeskemaet er ikke velegnet til brugere med væsentlige kognitive funktionsnedsættelser. Det vil derfor i nogle tilfælde kun være personalegruppen, som kan anvende skemaet.

Sådan samler I op på resultaterne Resultaterne kan med fordel tastes ind i et Excelark, så I kan se, hvordan besvarelserne fordeler sig, og hvilke ændringer I eventuelt kan konstatere mellem de to målinger. I kan fx stille resultaterne op således: Spørgsmål1.1Brugerneharofteharidéertiltingpåstedet,derkunneværeanderledes! Ved$ikke! Slet$ikke! I$mindre$grad! I$nogen$grad! I$høj$grad$ Brugere2014(19)! 3! 5! 6! 3! 2! Brugere2015(16)! 1! 2! 8! 2! 3! Personaleogledelse2014(18)! 0! 1! 11! 5! 1! Personaleogledelse2015(23)! 1! 0! 7! 12! 3! Spørgsmål5.2Dereråbenhedomdebeslutninger,dertagespåstedet! Ved$ikke! Slet$ikke! I$mindre$grad! I$nogen$grad! I$høj$grad! $ Brugere2014(19)! 1! 1! 6! 5! 6! Brugere2015(16)! 3! 1! 2! 10! Personaleogledelse2014(18)! 2! 6! 10! Personaleogledelse2015(23)! 2! 7! 14! angiv antal henholdsvis beboere og medarbejdere, som har besvaret skemaet hver gang, da det kan variere. Det kan I bruge resultaterne til Brug resultaterne til at vise konkrete forandringer Resultaterne kan bruges til at dokumentere over for jer selv eller andre, hvilke forandringer der er sket på de syv forandringsområder i perioden mellem de to målinger. Det vil højst sandsynlig være forandringer, som I allerede har en fornemmelse af, men som spørgeskemaundersøgelsens resultater kan dokumentere helt konkret. Det er fx interessant, om der er et større antal brugere og/eller medarbejdere, der oplever en højere grad af gennemsigtighed i organisationen, oplever bedre relationer mellem brugere og medarbejdere, eller om flere medarbejdere oplever, at hverdagen er præget af arbejdsglæde. Det kan være motiverende at forholde sig til sådanne konkrete resultater, og det kan være med til at holde gejsten oppe og fastholde fokus på arbejdet med at øge brugerindflydelsen. Brug resultaterne som udgangspunkt for fælles refleksion Resultaterne kan også bruges som et udgangspunkt for fælles refleksioner over jeres indsats for at øge brugerindflydelsen. Hvilke forandringer ønsker I, det medfører, og hvad skal der til, for at I når derhen?

Når I ser, hvordan besvarelserne fordeler sig, kan I tale om, hvilke forandringer arbejdet har medført om resultaterne er, som I forventede, om der er nogle områder, som der ikke er sket en positiv forandring på, eller hvor der er sket en negativ forandring. I kan samtidig drøfte, hvordan I kan bruge viden fra besvarelserne i det fremtidige arbejde med at øge brugerindflydelsen. Er der fx nogle justeringer i jeres arbejde, som er nødvendige for at opnå bestemte forandringer? Når I ser på resultaterne, er det vigtigt, at I forholder jer til, at også andre faktorer end lige netop jeres tiltag for at øge brugerindflydelsen kan have haft indvirkning på resultaterne. Det kan fx være organisatoriske eller ledelsesmæssige ændringer, stor udskiftning i brugergruppen, at målgruppen for tilbuddet har ændret sig, eller at der er kommet nye medarbejdere. Resultaterne kan således bruges som et værktøj til refleksion over, hvilke forandringer jeres indsats har medført, og hvilke andre faktorer som spiller ind i forhold til de mål, I har sat. Vigtigt at være opmærksom på, når I læser resultaterne Mange faktorer kan spille en rolle Der kan være mange forskellige faktorer, der influerer på resultaterne, og som målingerne ikke kan tage højde for. En eventuel negativ udvikling i besvarelserne på de syv fokusområder er ikke nødvendigvis udtryk for, at arbejdet med brugerindflydelse ikke har været vellykket. Men det vil være relevant at overveje, hvad det betyder for jeres arbejde, og om der er andre faktorer, I skal være opmærksomme på. Det er den subjektive oplevelse, der spørges til Husk, at det er brugernes, medarbejdernes og ledernes subjektive oplevelse, der spørges til. Vær opmærksom på, at brugerne i de fleste af spørgsmålene svarer for sig selv, fx: "Har du ofte ideer til ting på stedet, der kunne være anderledes?", og at medarbejderne på samme spørgsmål svarer vedr. deres oplevelse af den samlede brugergruppe, fx: "Har beboerne ofte ideer til ting på stedet, der kunne være anderledes?". Det vil derfor være sværere for medarbejderne at besvare skemaet, hvis der fx er tre beboere, som altid har mange ideer, men resten aldrig har nogen ideer. Det bliver i så fald medarbejderens gennemsnitlige oplevelse. God fornøjelse!