Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid. Udredning af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, maj 2016

Relaterede dokumenter
Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009

IDA Symposium Arktiske udfordringer. Chef for Arktisk Projektorganisation Forsvarsministeriet. Kim Jesper Jørgensen

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigsog sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R

Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2018

Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid. Vejen frem for Danmarks interesser og værdier mod 2030

KOMMISSORIUM 4. december 2013

December Rigsrevisionens notat om beretning om. Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2018

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2014

Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2017

Operative overvejelser i relation til forsvarets materielanskaffelser

Radikale principper for forsvarspolitikken

Mål- og resultatplan for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse 2018

Mål- og resultatplan for Forsvarskommandoen 2019

Danmark og NATO. Kontorchef Joachim Finkielman Forsvarspolitisk Kontor

Et stærkt værn om Danmark

Atlant Brief. Forsvarsforliget genåbnet - mulige prioriteringer. Af Lars Bangert Struwe

Hjemmeværnets Årsberetning 2012

Den nationale forsvarsindustrielle strategi

Computer Network Operationer (CNO) -

Forsvarets. mission og vision

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Dansk forsvar i den nye verdensorden

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T C E N T E R F O R M I L I T Æ R E S T U D I E R

Implementering af Strategi for Forskning og Uddannelse vedrørende Arktis

På vej mod fuldt afghansk ansvar Afghanistanplanen

Hjemmeværnet 2017 Resultater og nøgletal

FORSVARSFORLIG

Forsvarsministeriets vurdering af eget beredskab

Rigsrevisionens notat om beretning om Forsvarsministeriets effektiviseringer

Forsvarschefen har ansvar for opstillingen af de militærfaglige krav til nyt materiel og dermed indflydelse på beslutninger om materielanskaffelser.

Mål- og resultatplan for Hjemmeværnskommandoen 2019

NATO s partnerskabspolitik -udfordringer og muligheder

Hjemmeværnets Årsberetning 2013

Socialdemokratiets Forsvarspolitik

Kvalitet i opgaveløsningen

Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2015

Maltaerklæring fra medlemmerne af Det Europæiske Råd. om de eksterne aspekter af migration: håndtering af den centrale Middelhavsrute

Beredskabspolitik for Dahmlos Security [OFF] Gyldig fra d INDLEDNING TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS FORMÅL...

Forsvarsforlig

Aktstykke nr. 37 Folketinget Forsvarsministeriet. Københavns, den 20. november 2018.

Forsvarsministeriet Den 28. januar Konsekvenser for tjenestestederne

Mål- og Resultatplan for Værnsfælles Forsvarskommando 2017

/2017. September Rigsrevisionens beretning om Forsvarets forudsætninger for at løse sine opgaver

Hjemmeværnet 2016 Resultater og nøgletal

ÆNDRINGSFORSLAG 1-198

Til: Se fordelingsliste. Emne: Kommissorium for Veteranforum.

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Bekendtgørelse af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v.

Arbejdsgruppen vedr. justering af forsvarets personelog uddannelsesstruktur Bilag 3. Delrapport vedr. hjemmeværnet i slutmålsstrukturen

Forsvarsministeriets opgaver og aktiviteter i Arktis

RIGSREVISIONEN København, den 13. april 2004 RN A304/04

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet

100-dages talen januar 2012 Solidaritet (Center for Militære Studier) Tak fordi jeg måtte komme.

10 mål for et sikkert Arktis. Forsvarspolitisk udspil fra Inuit Ataqatigiit i Folketinget frem til 2019 INUIT ATAQATIGIIT

Sikkerhedspolitisk barometer: CMS Survey 2017

DANSK SØMAGT I ET STRATEGISK PERSPEKTIV

Aftale om redningsberedskabet i

Hærens Officersskole uddanner og udvikler professionelle officerer, der kan og vil lede, føre og løse militære opgaver succesfuldt.

Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem alle dele af rigsfællesskabet med hensyn til aftjening af værnepligt

AFTALE PÅ FORSVARSOMRÅDET

BESLUTNINGSPROCESSEN OMKRING EVENTUEL ANSKAFFELSE AF NYE KAMPFLY

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Helsinki-konventionens bestemmelser om forurening af havmiljøet. December 2010

Hærens Kommunikationspolitik

Årsberetning Værnsfælles Forsvarskommando

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009

RIGSREVISIONEN København, den 2. juli 2005 RN A506/05

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

UDKAST TIL UDTALELSE

Lige så lidt som en debat om Forsvaret fyldte i valgkampen, lige så meget har debatten fyldt efterfølgende.

Varde Kommune. Beredskabspolitik. for Varde Kommune

Konference om Inspire den 20. marts 2007

Beslutning i det danske folketing den 14. december 2001:

IDÉ- KATALOG. 51 idéer til hvordan mærkeordninger kan bidrage til virksomheders og offentlige institutioners arbejde med FN s Verdensmål.

OVERORDNET PRODUKTIONSPLAN FOR FOR CENTER FOR MILITÆRE STUDIER/KØBENHAVNSUNIVERSITET

Forlig Konference for Tjenestestedschefer

Mangel på penge er roden til alt ondt, sagde George Bernhard Shaw, mens den amerikanske rigmand Paul Getty nøjedes med at konstatere, at Penge

Den nationale forsvarsindustrielle strategi

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen

FORSVARSMINISTEREN. 15. marts 2012

REDEGØRELSE FOR OVERVEJELSER OG F ORSLAG VEDRØRENDE UDLEVERING OG OPBEVARING AF VÅBEN OG AMMUNITION TIL HJEMMEVÆRNSMEDLEMMER.

Briefing Syddansk Universitet 31 JAN 2007 Totalforsvaret og Marinehjemmeværnet. Kommandør Karsten Riis Andersen Marinehjemmeværnsinspektør

Oversigt over Danmarks støtte til Somalia

JRCC DANMARK. OK Per Ertløv Hansen Søværnets Operative Kommando 12 / 3 AUTO TUNE NORTH UP RM PULS LP TRUE TRAIL 3MIN EBL 098,6 > 235,1 <

10279/17 ipj 1 DG C 1

Mål- og resultatplan for Materiel- og Indkøbsstyrelsen 2019

Nyhedsbrev marts 2013

DET TALTE ORD GÆLDER

Monica bemærkede at ingen havde indsendt kommentarer til referatet hvorefter det blev godkendt.

Europaudvalget 2015 Rådsmøde udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

Holdninger til Hjemmeværnet

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

Indholdsfortegnelse. Forord Side Om it-strategiens tilblivelse og struktur Side Visioner for it Side 33

AFTALE PÅ FORSVARSOMRÅDET

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer i Afghanistan. Marts 2010

Forslag til folketingsbeslutning. dansk bidrag til FN s og OPCW s mission i Syrien

Transkript:

Dansk diplomati og forsvar i en brydningstid Udredning af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik, maj 2016

Brydningstid: tid med uro og omskiftelser Hvordan placerer vi bedst Danmark i en omskiftelig verden?

Resultatet Ca. 90 sider 7 kapitler 10 s. sammenfatning Bilag

Analysen: Mange steder går det bedre Over the past two decades, the world has made major strides in human development. Since 1990, 2 billion people have been lifted out of low human development, extreme income poverty has been reduced by more than a billion. Every region of the world has seen [ ] gains. -FN s Human Development Report, 2015

Analysen: Europas nærområde præget af konflikt og ustabilitet

Modellen: Interessebaseret tilgang Nationale interesser som fælles pejlemærker og en mere struktureret tilgang Danmarks grundlæggende interesse er at bevare og videreudvikle et sikkert, frit og velstående Danmark med et dansk værdigrundlag til gavn for befolkningen

Modellen: Prioriteringsværktøj Prioritering efter: Interesser Partnerskaber Indflydelse

Samtænkning Instrumenterne skal spille bedre sammen både i planlægning og udførsel På tværs af regeringen og på tværs af samfundet For at øge gennemslagskraften i en tid, hvor ressourcerne er under pres og opgaverne er mange

Anbefalinger Investere i sikkerhed Og i stabilitet Udvikling på en ny måde Styrke indflydelsen på Arktis Partnerskaber i Asien, Afrika og Latinamerika Støtte erhvervslivets internationalisering

Anbefalingerne

Pejlemærker Forsvaret skal løbende opretholde og videreudvikle Kapaciteter til at løse identificerede opgaver Beredskab og kapacitet til myndighedsopgaver, herunder suverænitets-håndhævelse, overvågning, eftersøgnings-, rednings- og miljøopgaver samt støtte til øvrige myndigheder Passende beredskab og kapacitet til NATO s troværdige afskrækkelsesog genforsikringsaktiviteter Passende beredskab og kapacitet til at kunne deployere styrker til internationale indsatser, herunder til stabilisering, kapacitetsopbygning og krisestyring Beredskab og kapacitet til i yderste instans at forsvare Danmark og allierede mod pludselige eller nye trusler Optimering af styrker, strukturer og processer med henblik på at kanalisere til højest prioriterede områder

Anbefalingerne at knække kurven og stoppe den nedadgående tendens i forsvarsudgifterne og i løbet af den næste forsvarsforligsperiode øge forsvarsbudgettet som andel af BNP i overensstemmelse med Danmarks NATOforpligtelser.

Anbefalingerne Forsvarsministeriet bør hvert andet år udarbejde et strategisk rammedokument for forsvarets fremadrettede opgavevaretagelse og udvikling.

Søværnet Fastholde og videreudvikle evnen til udsendelse af bidrag to store enheder med kort varsel eller en stor enhed i længere tid i internationale missioner.

Søværnet Forøge fregatternes kampevne med en områdeluftforsvarskapacitet ved køb af luftforsvarsmissiler m.m. Det vil tilføre fregatterne en fleksibel kapacitet, der vil være anvendelig til nationale opgaver, afskrækkelses og genforsikringsopgaver, blandt andet i Østersøområdet samt deltagelse i internationale missioner. Potentialet i eventuel koordination med nære allierede kan undersøges med henblik på at afdække mulighederne for og hensigtsmæssigheden ved fælles indkøb, logistik, opbevaring, vedligeholdelse m.v. af dele af våbensystemet

Søværnet Styrke personelsiden med henblik på etablering af en yderligere fregatbesætning, der vil muliggøre en bedre udnyttelse af de tre fregatter og indsættelse af flere enheder på samme tid Øge den fleksible tilgang til brug af søværnets enheder på tværs af eskadrerne, herunder periodevis anvendelse af eksempelvis fregatter eller støtteskibe til opgaver i Nordatlanten eller Arktis. Dette vil i et vist omfang kunne frigøre inspektionsskibe og -fartøjer til andre opgaver

Søværnet Udmønte beslutningen om dansk bidrag til NATO s missilforsvar. En fregat bør udstyres med sensorkapacitet, således at den kan stilles til rådighed for NATO.

Hæren Fastholde og videreudvikle evnen til at udsende bidrag (op til en bataljonskampgruppe) med kort varsel i en international mission med mulighed for at opretholde bidraget i en længerevarende periode. Hæren bør fortsætte udviklingen af bataljonskampgrupperne med træning og genanskaffelse og opdatering af materiel, således at de kan gennemføre det fulde spektrum af opgaver

Hæren Styrke personelsiden med henblik på etablering af en let infanteribataljon eller lette infanterikompagnier til de eksisterende kampbataljoner, der blandt andet vil kunne indsættes med kort varsel med helikopter eller transportfly. Det vil tilføre hæren strategisk mobilitet. Sådanne enheder vil være velegnede til hurtig indsættelse, f.eks. i de baltiske lande, som led i NATO s kollektive forsvar eller til stabiliserings og krisestyringsopgaver

Hæren Forøge antallet af soldater i de eksisterende enheder, således at der opnås større robusthed Have langsigtet fokus på trinvis udvikling af brigadeniveauet, som efterspurgt af NATO, der vil give Danmark bedre mulighed for at opstille større bidrag til NATO s genforsikring, afskrækkelse eller indsættelse i kollektivt forsvar i kortere perioder. Denne ambition vil formentlig kun kunne virkeliggøres over tid, og såfremt forsvaret tilføres betydelige nye midler.

Flyvevåbenet Fastholde og videreudvikle evnen til med kort varsel at udsende op til tre samtidige luftmilitære bidrag Prioritere indkøb af nye kampfly, hvorved evnen til at løse flyvevåbnets opgaver vil være sikret mange år frem, hvis der anskaffes et tilstrækkeligt antal fly, og hvis antallet af piloter og støttestruktur til kampflyene dimensioneres til de forventede opgaver

Flyvevåbenet Eventuelt forøge den nuværende transportflykapacitet (C-130 Hercules) med ét fly i lyset af, at der hos FN og blandt partnere er efterspørgsel efter denne type transportkapacitet Overveje at prioritere udviklingen af en evne til anti-ubådsoperationer baseret på de nye SEAHAWK-helikoptere med henblik på indsættelse i Østersøen.

Cyber Øge fokus på cyberkompetencer og uddannelse på alle niveauer, herunder eventuelt overvejelser om en cyberuddannelseskapacitet ved Forsvarsakademiet Styrke danske myndigheders muligheder for at kommunikere sikkert, eksempelvis gennem en national dansk løsning for sikring af højt klassificeret kommunikation Iværksætte et udredningsarbejde, der skal afdække mulighederne for yderligere at begrænse det danske samfunds sårbarhed over for cyberaktiviteter.

Hjemmeværnet Integrere Hjemmeværnskommandoen i den Værnsfælles Forsvarskommando på niveau med Hærstaben, Marinestaben, Flyverstaben m.fl. Det vil være afgørende at bevare Hjemmeværnets karakter som en frivillig og folkeligt forankret organisation. Herudover kan der opretholdes en civil kommitteret i Hjemmeværnets struktur samt en særlig lov om Hjemmeværnet Opretholde en separat hovedkonto for Hjemmeværnet på finansloven Integrere og samtænke Hjemmeværnets stabiliseringsindsatser yderligere med øvrige danske stabiliseringsindsatser

Arktis At en særlig økonomisk ramme til styrkelse af forsvarets opgaveløsning i Arktis på mindst 120 mio. kr. årligt videreføres i det kommende forsvarsforlig. At forsvaret videreudvikler sine kapaciteter til overvågning for at skabe et forbedret situationsbillede til brug ved blandt andet suverænitetshåndhævelse, redning og håndtering af miljøopgaver. Det anbefales i den forbindelse at undersøge mulighederne for at etablere en nedtagestation for satellitdata i Grønland for løbende at kunne få et mere opdateret situationsbillede og bedre mulighed for at udveksle data med partnerlande.

Arktis At styrke forsvarets kommunikationsplatforme i det arktiske område. Mulighederne bør således undersøges for et offentligt/privat partnerskab om en satellitbaseret løsning i Arktis til forsyning af både forsvaret og det civile samfund med bredbåndsforbindelser og forbedrede kommunikationsløsninger i øvrigt. Et første skridt vil være at udarbejde en business case, som afdækker det fremtidige civile og kommercielle behov samt forsvarets fremtidige behov for kommunikationsløsninger.

Arktis At styrke Arktisk Kommando ved med hjemmel i Hjemmeværnsloven og i samarbejde med de grønlandske myndigheder at etablere en frivillig enhed i Grønland, som organisatorisk forankres i Arktisk Kommando. Sideløbende hermed anbefales at etablere en frivillig meldetjeneste og havmiljøvogterordning, hvor der i Arktisk Kommando etableres kapacitet til at modtage meldinger i forbindelse med eftersøgninger, miljøopgaver og øvrige bservationer fra civilbefolkningen.

Stabilisering Etablere et nyt stærkt program for bistand, stabilisering og kapacitetsopbygning i Østeuropa, Mellemøsten og Nordafrika i form af en ny og større pulje, der samler Freds- og Stabiliseringsfonden, Naboskabsprogrammet for EU s østlige nabolande og Det Arabiske Initiativ

Spørgsmål og diskussion