SKIMMELBESIGTIGELSE Adresse: Inspektion udført 12-06-2014
Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: XX Sted og dato: XX info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning Den 12. juni 2014 har Ole Borup fra Termo-service foretaget undersøgelse af boligen, der er beliggende på adressen Melbyvej 63, 3370 Melby. Undersøgelsen blev rekvireret af Lone Ramsøe. Baggrunden for undersøgelsen var, at Lone Ramsø oplever gener i forbindelse med ophold i boligens førstesal. Der blev især oplevet gener i forbindelse med ophold på 1. sal i boligen ved bestemte vindforhold, og der var derfor mistanke om at der kunne være forekomster af skjulte skimmelsvampe i boligen. Formålet med undersøgelsen var derfor at fastlægge hvorvidt der var forekomster af skjulte skimmelsvampe i boligen, og i så fald at identificere årsagerne til dette. Afslutningsvist var formålet at opstille en handlingsplan på stikords-niveau, for fjernelse af skimmelsvampevæksten samt evt. klarlægge årsagerne hertil. Måleinstrumenter Der blev i forbindelse med undersøgelsen anvendt en indstiks-fugtmåler af mærket Elma DT-125H. Træskalaen på denne går fra 5-75 % træfugt, hvor området op til 15 % træfugt er acceptabelt, 15-20 % grænseområde og over 20 % træfugt er uacceptabelt. Se evt. bilag 3. Der blev i forbindelse med undersøgelsen anvendt en kapacitets-fugtmåler. Målinger blev foretaget med Elma DT128 med en måledybe i materialer på 20-40mm, med enheder i digits er for materialevægtfylde på 1.200-2.000 kg/m3 eksempelvis pudset murværk/beton. Skalaen for beton og murværk er en relativ skala, med værdier fra 0-100. Se evt. bilag 3 Data for måledagen Ude temperatur: Målt til ca. 24,1 C Sol påvirket: ja Luftfugtighed ude % RH: Målt til ca.49,6 % Nedbør: nej
Bygningsbeskrivelse Den undersøgte bolig er et stuehus opført i 1877 og ombygget i 2013. Boligen har fuld kælder, stueetage samt udnyttet tagetage. Øverst er der et uudnyttet spidsloft. Vægge er udført som murværk, der i kælderen er udført med puds og maling. På 1. sal er skunkvægge og skråvægge udført dels i plademateriale, og dels som pudsede materialer. Taget er udført som saddeltag, med nyere stråtag (ca. 2 år gammelt). Stueetagen blev ej undersøgt. I forbindelse med undersøgelsen blev der taget fotos, som fremgår af bilag. 1 sal. Tegning ikke målfast Boligen udvendig Ved den udvendige gennem engang, ses der en revnedannelse i mørtelfugerne mellem sokkel og på murværket mod vest (foto nr. 01). Der ses ligeledes en mindre revnedannelse på murværket ved siden af terrassedør mod vest (foto nr. 02). Revnedannelse bør udbedres, da det medfører øget risiko for fugtgennemtrængning i konstruktionen, og derved kan medføre fugtophobning på de indvendige vægflade med risiko et miljø der tillader skimmelsvampvækst. (se bilag 1) På murværket ses der flere steder tegn på at der her har været en fugtpåvirkning. Det oplyses af ejeren, at skaderne er fra før taget blev skiftet. Ved fugtmålinger viste resultatet at murværket var udtørret. Ydervæggen er målt som tør, med en digits værdi på 20,8
Hanebåndsloft Loftrummet ses tørt og isoleret med ca. 100 mm. Mineraluld, udlagt på alukraft. Ifølge Videncenter for energibesparelse er stråtag og undertag (Fabrikat: Sepatecs) så diffusionsåbent at det giver den nødvendige udluftning af hanebåndsloftet. Ved overgang mellem spidsloft og skrålofter er der lagt mineraluldsbatts helt ud til undersiden af tagfladen, hvorved ventilationsspalten blokeres (foto nr. 03). Tegning fra Sepatecs håndbog I Sepatecs håndbog for montering af dug, foreskrives det at sikre tilstrækkelig ventilation til fjernelse af indefra kommende fugt, skal der være et mellemrum mellem bagside lægte og loftisolering på minimum 3 cm. Denne forskrift er umiddelbart ikke overholdt i denne bygning (se foto 03). Dette bør undersøges nærmere, om det er gennemgående for hele tagkonstruktionen. Loftrummet blev gennemgået uden at der kunne ses indikationer på hverken fugt eller skimmel. Der blev målt en Rh fugt på 9,1 % ved 24,3 0 på spærkonstruktionen. 1 sal Førstesalen ses med en almindelig god rengøringsstandart (ved besøget var etagen under alm. rengøring. Rengøringen blev stoppet under besøget). Ved den indvendig gennemgang af boligen, blev der observeret mindre forekomster af sortsværtning (formodentlig skimmelsvampe) på badeværelset (foto nr. 04). Ligeledes blev der set svindrevner på væg og loft beklædning (foto nr. 05). Disse revner bør lukkes, da de tillader fugtransport gennem konstruktionen, med risiko for fugtophobning af denne. Fugtmåling i træværket på badeværelset, viste en RF værdi på 5,2 %, ved en temperatur på ca. 26 0 som er tilfredsstillende. Der blev ikke taget skimmeltest her. Området med sortsværtning bør afrenses med Rodalon, Hysan eller Protoxskimmel. Udluftningsventilerne på 1. Sal er udført som naturlig ventilation (foto nr. 06). Det anbefales at udskifte udluftningsventilerne til en type der er elektrisk og hygrostatstyret. Der blev foretaget 2 stk. Mycometer Air test på 1. sals stue/gang.
Skunkrum Der er adgang til skunke fra alle værelser. Der blev skabt adgang til et af skunkrummende i gæsteværelset (foto nr. 07) gennem skunklemmen. Bag skunklemmen var Isoleringen var fastgjort udefra, så adgangen blev foretaget destruktivt, ved at opskære isoleringen. Ved åbning af skunklemmen kunne der konstateres en lugt af mug/ jordslåethed, som kan være et tegn på skimmelsvamp i konstruktionen her. Der blev foretaget en Mycometer Surface prøve fra træværket ved skunklemmen. Skunkrummet ses isoleret med ca. 400 mm. mineraluld mod skunkvæg, hvad der formodentlig også er i mod etageadskillelsen(foto nr. 08 & 09). Ved overgang mellem skunkvæg/gulv og skråvæg ses isoleret ud mod tagfladen, hvorved ventilationsspalten blokeres (foto nr. 10). Det anbefales at der maksimalt isoleres op til 150 mm., hvis der ikke er en fyldestgørende dampspærre. På grund af at der kan ske en fugtophobning i isoleringslaget og der ved risiko for vækstbetingelser for råd og svamp i konstruktionen. Med en varmeisoleringstykkelse på mere end 150 mm, reduceres varmetilskuddet til tagrummet, så luften i tagrummet ikke længere opvarmes tilstrækkeligt til at kunne indeholde den fugtmængde, der er til stede. Umiddelbart kunne der ikke konstateres en dampspærre i konstruktionen (se bilag 02). En gammel alukraft er ikke en tilstrækkelig dampspærre. Øget ventilation vil ikke kunne løse problemet. Stueetage Ej undersøgt. Kælder Væggene i kælderen er udført med puds og maling, som flere steder er løstsiddende og afskallende samt formodet saltudtræk fra væggen (foto nr. 11). Væggene er der op fugtningen indtil ca.0,5 meter over gulv. Gulvet fremstod uden indikationer på fugtskader. Der er flere steder placeret inventar tæt op af væggene. Der kunne generelt opleves en svag muglugt i kælderen. Rumtemperatur i kælderen var ca. 25 0. Der blev målt en RF fugt på op til ca. 52,8 % i kælderen. Der blev målt en RF fugt på op til ca. 10,9 % på trækonstruktionen i kælderen (se bilag 3). Der målt forhøjet fugt i ydervæggen med en digits værdi på 72,7.
Vurdering På baggrund af observationer, målinger og prøveresultater vurderes følgende: Efterisoleringen af skunke med mineraluldsbatts og granulat, vurderes at være udført uden hensyntagen til boligens fugtforhold og konstruktionernes tæthed. Jævnfør SBI-anvisning 224 Fugt i bygninger må der ikke foretages efterisolering af lofters konstruktioner hvis der alene er anvendt pudsloft eller ingen tæt dampspærre mod klimaskærmen. Det vurderes derfor, at efterisoleringen er udført forkert. Yderligere må det vurderes, at blokeringen af ventilationsspalten langs skrålofterne ligeledes er medvirkende til nedsat ventilation af tagkonstruktionen, og dermed øget risiko for opfugtning og skimmelvækst. Jævnfør Sundhedsstyrelsens anvisninger fra 2009 Personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp er tale om moderat fugt og skimmelsvampevækst i boligen. I tilfælde af skimmelvækst i dette niveau, kan indeklimaet være påvirket til et niveau der kan give anledning til helbredspåvirkninger. Det kan derfor ikke udelukkes, at der kan være en sammenhæng mellem beboernes oplevede gener og de forhold, som kan konstateres i boligen. De sundhedsmæssige forhold bør dog altid fastlægges af lægefaglig person idet der altid er tale om en individuel vurdering fra sag til sag. Konklusion Med baggrund i ovenstående vurdering, konkluderes følgende: Udvendigt murværk/sokkel ses med revnedannelse. Forholdet kan medføre fugtindtræk i konstruktionen. Kælder fremstår med fugtskadede vægge som følge af opstigende og indtrængende grundfugt. Forholdet kan medføre skimmelvækst i de fugtskadede materialer og ligeledes på inventar, der er opbevares tæt op af de op fugtede vægge. Forekomster af fugt/skimmel kan medfører muglugt i kælderen. Hvis varmetilskuddet til kælderen sænkes (fyret flyttes ud af kælderen), vil fugtbalancen påvirkes, med risiko for større opfugtning. Der er forekomster af skimmelsvampe i skunkrum. Årsagen er primært den udførte efterisolering, grundet: o Skunkene bliver koldere hvorved kondensrisiko øges. o Ventilationsspalter ved er blokeret. o Der er ikke udført tilstrækkelig tætning af loftkonstruktionen mod den udvendige klimaskærm. Indeklimaet i boligen vurderes at være påvirket negativt, af de nuværende forholde.
Handlingsplan Det anbefales med baggrund i ovenstående, at der udføres følgende tiltag: Udvendig Udvendig bør revnedannelserne udbedres snarest, da disse kan være medvirkende til fugtophobningen i konstruktionen. Tagkonstruktion Det bør undersøges hvorvidt der er fugtophobning samt skimmelvækst i skunkrum/skrålofterne under/i isoleringen, samt den underliggende trækonstruktion. Undersøgelsen udføres ved at fjerne isoleringen i skunkrum samt etablering af åbninger i skrålofter. Isolering fjernes indtil der er maksimalt 150 mm. o Alternativt skal der etableres ny tæt dampspærre i konstruktionerne mod tag. Såfremt der alene er tale om skimmelvækst i skunkrum og mellem skråvæg og tag skal der foretages en skimmelsvampe-sanering. Resultatet af en skimmelsanering, bør være et Mycometer Surface-tal i kategori A (0-25) i de sanerede områder. Kælder Hvis kælderen ønskes renoveret, kan det anbefales at der foretages en udvendig sokkelisolering kombinatton med et omfangsdræn for at undgå vandtryk på sokkelen. Kældervægsisolering skal afsluttes så tæt på terræn som muligt og skal foroven afsluttes med en afdækning, fx en frise eller skinne, som hindrer at nedbør, herunder smeltevand, kan komme ind bag pladerne. Indvendig kan den løse puds fjernes og efterfølgende erstattes af saneringspuds. Saneringspudssystem er velegnet til pudsning af fugtangrebet og/eller saltholdigt murværk. Systemet har den egenskab, at det indkapsler skadelige mursalte i pudsen, det vil sige i luftporeområdet, og holder disse væk fra overfladen. På grund af mørtlens store vanddampgennemtrængelighed udtørrer murværket. Udtørringseffekten virker, når vandoptagelsen i kældermurværket, f.eks. fra fugt udefra, stoppes. Uden dette kan saneringspudsen ikke forhindre fugttransport og saltaflejringer. Alligevel giver den også i dette tilfælde en optisk tør overflade. De mange luftporer i pudsen giver nemlig plads til en krystaldannelse af salte, uden at der opstår sprængninger i pudsen. Efterfølgende kan væggene overmales med en diffusionsåben maling.
Prøvetagning 1 1. sal mod nord Her blev der foretaget en aggressivaggressiv Mycometer Air-test. Rumtemperatur: ca 26,9 0 Der blev målt en Rh fugt på 51,4 i rummet. Der blev målt en Rh fugt på 5,4% på træværk i fodpanel. Prøvetagning 2 1. sal mod syd Her blev der foretaget et passiv, samt en aggressivaggressiv Mycometer Air-test. Rumtemperatur: ca 26,7 0 Der blev målt en Rh fugt på 51,4 i rummet.
Prøvetagning 3 1. sal Gæsteværelse Prøvetagning 3, blev foretaget på trækonstruktion i skunk. Her blev der foretaget Mycometer Surface-test. Rumtemperatur: ca. 24 0 Der blev målt en Rh fugt på 62 % i skunk. Der blev målt en Rh fugt på 13,3 % på træværk i loftbeklædningen. Logning af fugt/temperatur på aktuelt badeværelse, fra d. XX05/05 til d. 11/05 2014 Logning af brugeradfærd Logningen af brugeradfærd over fire døgn, viser at kombinationen af badeværelsets luftfugtighed og temperatur ikke kommer over dugpunktstemperatur på noget tidspunkt. Dette indikerer at udluftningsbetingelserne på badeværelset i den målte periode er tilstrækkelige i forhold til at forebygge skimmelvækst, ved den nuværende brug af boligen. Dog bør det bemærkes, at dette udelukkende er en opsummering med udgangspunkt i de fire målte dage, og resultat kan være anderledes ved væsentlige klimaforandringer og ændring af brugeradfærd.
Prøveresultater Ved hjælp af MycoMeter-metoden kan mængden af svampebiomasse bestemmes på prøvetagningsstedet. Resultatet af de udtagne prøver fremgår af nedenstående tabel. Mycometer -air resultat Skimmelsvamp i luftprøver Aggressiv prøvetagning Prøve Nr. Prøve ID MM-air tal per m³ A B C 1 1. sal mod nord 236,7 X 2 1. sal mod syd 211,3 X Aggressiv prøvetagning A = MM-air tal 900 B = 900 < MM-air tal 1700 C = MM.-air tal> 1700 Kategori A: Lavt indhold af skimmelsvamp i luften Kategori B: Medium indhold af skimmelsvamp i luften. Kategori C: Højt indhold af skimmelsvamp I luften. Dette kan skyldes, at der er et skimmelsvampeproblem dvs. at der er vækst af skimmelsvamp i bygningen. Det kan dog også betyde, at der er en dårlig rengøringsstandard der kan efterlade en stor ophobning af naturligt forekommende skimmelsvampesporer der f.eks. ved aktivitet kan hvirvles op i luften.
Mycometer -Surface Skimmelsvamp på overflader Prøve nr. Prøvested MycoMeter tal A B C 1 Skunk 241 X Kategori A: Niveauet af skimmelsvamp er ikke over normalt baggrundsniveau. MycoMeter-tal 25 Kategori B: Niveauet af skimmelsvamp er over normalt baggrundsniveau. Dette skyldes ophobning af svampesporer, men kan dog i enkelte tilfælde skyldes vækst af skimmelsvampe. 25 < MycoMeter- Kategori C: Målingen viser massiv vækst af skimmelsvamp. MycoMeter-tal > 450
Fotodokumentation Ydervæg mod vest Der ses revne i mellem sokkel og murværk. Foto nr. 01: Ydervæg mod vest Der ses revne i murværk. Foto nr. 02:
Hanebåndsloft Manglende ventilation mellem skråloft og undertag. Foto nr. 03: Badeværelse Der ses skimmelsvamp på væggene over fliser. Foto nr. 04: Badeværelse Der ses revnedannelse på væg og skråvæg Foto nr. 05:
Badeværelse Der ses naturligventilation Foto nr. 06: Skunkrum Der skabes destruktiv adgang til skunkrum. Foto nr. 07:
Skunkrum Skunkvæggen måles med 400 mm. mineraluldsisolering. Foto nr. 08: Skunkrum Manglende ventilation mellem isolering og undertag. Foto nr. 09:
Skunkrum Manglende ventilation mellem isolering og undertag. Foto nr. 10: Kælder Der er kraftige afskalninger og Saltudtræk fra især ydervæggene. Foto nr. 11:
Bilag 1 - Om skimmelsvamp Skimmelsvampesporer findes overalt, og skimmelsvampe vokser, hvor de rette vækstbetingelser, dvs. flugt og næring, er til stede. Fugtproblemer skyldes ofte en kombination af byggetekniske problemer og uhensigtsmæssig brugeradfærd. Vedvarende fugt og skimmelsvampevækst på indre overflader og i bygningskonstruktioner kan give anledning til helbredsproblemer og bør derfor undgås eller minimeres. Viden om sammenhænge mellem eksponeringens størrelse og helbredseffekter hos mennesker er dog sparsom, således at der ikke kan opstilles videnskabeligt fuldt underbyggede retningslinjer eller grænseværdier for, hvor længe ophold i bygninger med forskellige grader af fugt og skimmelsvampevækst er uproblematisk. Helbredsproblemerne varierer endvidere alt efter om personerne tilhører en særligt følsom gruppe eller ej. Vækstbetingelserne for skimmelsvamp er ved en relativ fugthed på over 75-80 % og fra 16-18 % i trækonstruktioner ved en temperatur på ca. 5-40 0 C. Bilag 2 - Om Dampspærren En dampspærre er en form for membran, som sikrer, at fugtig luft inde i boligen ikke presses ud gennem husets vægge og tag. Sker det, er der nemlig risiko for, at der opstår mug, råd eller skimmelvækst. Det gælder især for konstruktioner, som indeholder organisk materiale som træ. Ligeledes forhindrer dampspærren vindindtræk i boligen. Som tommelfingerregel skal dampspærren være mindst ti gange så tæt for vanddamp, som lagene/materialet på den kolde side af isoleringen. Z-værdien (tæthedsværdien) på en dampspærre på 0,15 mm polyethylen er 350 og ved 0,20 mm. polyethylen er z-værdien 450. Altså jo højere Z-værdi, des tættere. Z-værdien på Sepatec undertag er lav, og vil derved ikke være et problem i forhold til en eventuel dampspærre.
Bilag 3 - Fugtmålinger Fugtighedsprocenter i træ skal ses i relation til, at trænedbrydende svampe generelt kan spire, og angreb således udvikles, når træets fugtindhold overskrider 18 %, og at der ved fugtighedsprocenter over 15-17 % dels er risiko for vækst af skimmelsvampe, dels er betingelser for, at svampeangreb under udvikling kan fortsætte væksten. Anbefalet fugtindhold i træ: Anvendelsesområde Træfugtindhold % I opvarmede rum 8% +/- 2% I delvis opvarmede rum 12% +/- 3% Træfacader 16% +/- 5% I fri luft under tag 18% +/- 5% Ubeskyttet for vejrliget 20% +/- 10% Kilde: Byg-erfa Måleværdier for Elma DT-128M i beton/murværk: Relativ værdi Måleresultat 0-25 Tørt 26-50 Fugtigt 51-100 Vådt