HØJBONYT. Højboskolens skole-hjem blad December 2009

Højboskolens skole-hjem blad December 2009 HØJBONYT Lejrskole i lejre side 4 Kultur på Højboskolen side 6 10 Hurtige side 8 Nordisk faguge side 9-13 Jul på skolebiblioteket side 14 Animationsfilm side 16 Genplant planeten side 18 Indsamlingsugen side 19 Sovs og kartofler side 20

Højbonyt er et skole-/hjemblad for Højboskolen, Hørning Redaktionen er Kirsten Hedegaard Pedersen og Ida gram Junge NYT FRA SKOLELEDELSEN Vigtige telefonnumre: Skolens hovednummer...87942288 Sfo-kontor...87942298 Sfo-mobil...20206816 Skolebiblioteket...87942294 Skolevejledere: Karsten Pedersen...60297186 Jørgen Danielsen...60297188 Tandlægerne...87942838 SSP-koordinator Jørn Martin...20303372 SSP-lærer Ole Grymer Hansen...24456811 Skolens e-mail... hoejboskolen@skanderborg.dk Skolens... hjemmeside www.hoejboskolen.dk Skolebestyrelsen: Søren Bundgaard...E-mail: s.bundgaard@post.tele.dk Bo Hübschmann...E-mail: bhy@dlg.dk Else-Marie Rasmussen......E-mail: smie@mail.dk John Steen Madsen...E-mail: brunhoj72@mail.tele.dk Luise Lie Hansen...E-mail: luise.lie@skolekom.dk Sissel H. Leth...E-mail: sismo@sport.dk Tina Kehlet-Munk...E-mail: tn@post9.tele.dk Jette Villadsen...Medarbejderrepræsentant Søren Jakobsen...Medarbejderrepræsentant Jørn Sørensen viceskoleleder Den 25. november blev Lise-Lotte Segall indlagt på Skejby Sygehus. Hun har været igennem en stor operation, men i skrivende stund ser det ud til, at hun er kommet vellykket igennem den. Hun blev sendt til Horsens sygehus den 7. dec., og hvis ellers der er styr på tingene, vil hun blive hjemsendt her i uge 50. Hun vil være sygemeldt i længere tid, og vi kan ikke sætte dato på, hvornår hun er tilbage på skolen. I den forbindelse er det rigtig fint, at når I forældre har brug for at henvende jer til skolen, så er det altid lærerne, I henvender jer til først. Det er blevet vinter med mørke og kulde. Det er stadig vigtigt, at I sikrer, at børnene har lygter på cyklen, og at de er velforsynede med reflekser. Og hvis I skal køre børnene i skole, er der afsætning i p-lommen på Toftevej. Vi håber, at alle må få en rigtig god jul og et godt nytår. Ida Gram Junge Kirsten Hedegaard Pedersen Redaktionen ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! Når vi skriver igen, har vi netop overstået skolefesten, som i år er torsdag den 4. marts. Efter en våd og klam november nåede vi endelig frem til årets sidste måned, nemlig december. December er fuld af traditioner som skolebibliotekets julekonkurrence, hvor alle klasser kan deltage. På bagsiden ses også meget traditionel julemad i hjemkundskab. I julenummeret af Højbonyt kan vi med glæde se tilbage på den nordiske faguge, som hele skolen afholdt i uge 46. Vi arbejdede på kryds og tværs af årgange, som det tydeligt ses af billederne. Skolen har sprudlet af liv de sidste måneder. Der har været koncerter, teater, danseworkshop, lejrskole, animationsworkshop og sikkert også en masse andet spændende, som ikke fandt sin vej til bladet. Kommunevalget er overstået, og det bliver spændende at se, om det betyder ændringer/forbedringer i forhold til økonomien på skoleområdet. Vi synes jo, som vi har sagt det så ofte, at børnene er fremtiden, og her kan man ikke investere for meget. Vi er ved at planlægge en tiltrængt udbygning af Højboskolens personalerum. Vi har alt for lidt plads og luft, og forhåbentlig vil vi her engang i foråret kunne tage den nye udvidelse i brug. Jeg gør endnu engang opmærksom på, at vi forsøger at være»papirløse«, og det betyder, at»forældreintra«og»elevintra«er de naturlige kommunikationsredskaber mellem hjem og skole. SIDE 2 HØJBONYT DECEMBER 2009 SIDE 3

HØJBONYT DECEMBER 2009 Da jeg var smed 5.a og 5.b har i sensommeren været på lejrskole i Lejre på Sjælland. De levede på vikingevis det var hårdt, men også meget lærerigt. Her fortæller Alexander fra 5.a om det at være smed et svært, men sjovt arbejde. Da jeg var på Lejre, skulle jeg smede. Det var sjovt. Vi startede med at lave spidsen på et grillspyd. Vi puttede jernet ind i ilden, så det blev rødglødende. Så kunne vi tage det ud og hamre på det med en hammer. Vi varmede det op cirka 5 gange. Dem, der er der, er mig, Ulf, Ole, Casper M, Theis og Jonas. Vi skulle huske at komme trækul på. Når vi var færdige med spidsen, skulle vi lave et øje. Det skulle være lille, og det var lidt svært. Når vi havde gjort det, skulle vi bøje. Det var ikke så svært, men vi blev ved med at bøje den forkerte vej. Jeg tror, vi gjorde det forkert 3 gange, og Ulf blev ved med at sige til os, at man kan bøje den rigtige vej og den forkerte vej.»hvad tror I, I har gjort?«, og så svarede vi:»den forkerte«, og så råbte han:»ja, så bøj den da den rigtige vej, mand«. Da vi så endelig havde bøjet den rigtige vej, skulle vi lave et mere øje. Da vi så var færdige med det, skulle vi sno det. Efter det skulle vi lave et til, og Ulf sagde, at vi testede spidsen ved at jage den i låret på en af os. Til sidst fik vi lov til at få hjelm, sværd og ringbrynje på. Det var mega sjovt og tungt. Der var en, han fik det på, og han er lidt lille, så det så ret sjovt ud. SIDE 4 SIDE 5

KULTUR PÅ HØJBOSKOLEN Af Kirsten Hedegaard De sidste måneder har Højboskolen været utroligt privilegeret med besøg af mange professionelle kunstnere. Alle elever på skolen har oplevet en koncert. To årgange har haft besøg af dansere fra Dansens Hus. To årgange har set en teaterforestilling. Der er en dejlig stemning på vores skole, når vi har besøg fra verden udenfor. Det summer af liv og nysgerrige blikke. Der er altid en flok elever, der vil hjælpe med at slæbe instrumenter og lign, og mange får sig en snak med kunstnerne. Højboskolen er med i skolekoncertordningen Musik i Tide. Det betyder, at alle elever på skolen oplever en koncert én gang om året. I år har indskolingen haft besøg af World of Drums. En trommegruppe, der lærte børnene om trommernes sprog og forskellige genrer af musik. Det var en meget børnevenlig og levende koncert. Indskolingen fik efterfølgende stor ros af orkestrets medlemmer for at være et fantastisk publikum. Når elever skal opleve en skolekoncert, har klasserne altid arbejdet med et tilhørende materiale inden. Det betyder utrolig meget for oplevelsen, at alle kommer godt forberedt til koncerten. Mange børn nævner ofte netop de sange, de kendte i forvejen som nogle af de største oplevelser ved koncerten. I år har mellemtrinnet arbejdet med blues og amerikansk roots musik. Vi fik nemlig besøg af»den Blå Tone«. Flere elever udtrykte efter koncerten, at de syntes, det var virkelig godt, og noget de aldrig selv ville have hørt, hvis ikke de skulle. En tidlig morgen i oktober hørte udskolingen»envelope«en dansk gruppe med op til flere radiohits. Klasserne havde forberedt besøget i Dans med 5. klasse HØJBONYT DECEMBER 2009 på de 2 årgange har haft nogle meget sjove forløb. Sjældent har man set så mange smil og så stor koncentration på en gang. Mange børn var meget imponerede over, så dygtige de professionelle dansere var. Vi håber at få mulighed for at deltage i lignende projekter fremover. engelsktimerne. Det blev en fantastisk koncert, som tog de unge mennesker meget alvorligt. I år har man, som noget nyt i Skanderborg, kunnet tilmelde sig et projekt, der hedder»dans for og med børn«. Et projekt, der har til formål at åbne øjnene for dans. 1. og 5. årgang har hver især haft besøg af et dansekompagni. De har set en danseforestilling og efterfølgende deltaget i en workshop, som mundede ud i, at alle børn viste dans for hinanden. Børnene Dans med 1. klasse Skolekoncert med World of Drums Skolekoncert med Envelope 8. og 9. klasse fik en ordentlig»opsang«af Baggårdteatret. Opsang det anmelderroste teaterstykke for teenagere tog virkelig Højboskolen med storm. Dette efterår har givet et fantastisk afsæt til selv at arbejde videre med forskellige udtryk. Det være sig teater, lyrik, musik eller dans. HØJBONYT DECEMBER 2009 SIDE 6 SIDE 7

NORDISK FAGUGE PÅ HØJBOSKOLEN Nordisk faguge 80 børn, seks lærere, fem dage, fire fag, ét land: ISLAND Af Knud Markvard Andersen 1. Hvad er det værste du kan glemme når du farer ud af døren om morgenen? Min kalender ja og så selvfølgelig min skoletaske. 2. Hvad ville du have på programmet en mørk, regnfuld decembermorgen, hvis ikke du lige skulle på arbejde? Hvis jeg var alene, ville jeg tænde en masse stearinlys, brygge en god kop julete, krybe under et tæppe og læse en god bog. Hvis min datter var hjemme, ville jeg hygge mig med at bage julesmåkager med hende. 3. Bruger du tid på nettet? Ja, jeg bruger nettet op til flere gange dagligt. 4. Hvilken musik kan gøre dig i godt humør? Julemusik er bandlyst indtil første søndag i advent hjemme hos os, men nu brager det ud af højttalerne. Al julemusik på det rigtige tidspunkt gør mig i godt humør og får mig i den rette julestemning. 5. Hvad læser du selv i vores læsetid for tiden? Drengen i den stribede pyjamas af John Boyne Denne gang til Marlene Steen Rosenberg 6. December er den søde tands tid. Har du noget du elsker at spise af søde ting i denne søde måned? Jeg har en svaghed for hjemmelavet konfekt og vanillekranse. 7. Hvilken film SKAL du se i den nærmeste tid? Harry Potter og halvblodsprinsen jeg fik den desværre ikke set i biografen, så den står på min ønskeseddel. 8. Hvad finder du på af aktiviteter for at kunne spise sødt og fedt i julemåneden? Det bliver forhåbentlig til en ugentlig tur i motionscenter, styrtløb efter julegaver og motionsgymnastik med det hold jeg underviser én gang om ugen. 9. Har du en by, fx i Europa, som du absolut må besøge igen? Jeg har faktisk to byer som jeg gerne vil opleve igen sammen med min familie Rom og Paris. 10. Hvilket land ville du vælge at bo i, hvis du ikke netop boede i Danmark? Det skulle helt klart være Norge, hvor jeg har holdt ferie flere gange både sommer og vinter et dejligt land. Faktisk er det længe siden, vi har lavet noget, hvor forskellige årgange har været blandet på kryds og tværs, så rundt blandt både børn og voksne kunne der godt spores lidt hvad skal det nu gøre godt for. I Islandsgruppen var vi 0.a. og 1.a., 5.b. og 7.a. Vi var sammen første gang fredag før selve ugen for lige at se, hvem hinanden var. Man kan vel ikke sige, at det var kærlighed ved første blik for 1.a. og 7.a. havde nemlig været sammen et par gange sidste år. Men sikkert er det, at især de små elever syntes, at det var stort at være sammen med de store, men også fint at se store elever tage sig af og hjælpe de små. Så ingen blev bange heller ikke da vi om mandagen blev delt ud i forskellige grupper. Nogle skulle med Ole i hjemkundskab og lave islandsk slik: lakrids i chokolade, samt stege fårekød, som alle vi andre fik lov at smage. Nogle blev i vores område ved 0.b.for at lave vatfår, lerdyr og søpapegøjer af modellervoks. Andre gik med Carsten for at lave et flot Islandskort med navne, vulkaner og jøkler. Og endelig var der en flok med i N/T for at opfinde og opbygge et par vulkaner. Det havde vi meget sjov og også lidt alvor- ud af, og faktisk kom de til at virke, både den lille vulkan med natron og eddike og den store med brintoverilte og noget pulver, vi havde fået af en fysiklærer. Den store vulkan blev sat til at gå i udbrud, da vi skulle optræde i gymnstiksalen om torsdagen sammen med de andre lande. Det blev måske ikke så flot, som vi havde håbet, men spændende var det. Til gengæld var det rigtig fint at høre sagagruppen, for ja, der var nemlig også en gruppe, som øvede sig på at fortælle en islandsk saga, og det gjorde de bare godt, så alle i hele salen hørte efter. Det allerbedste var dog, da vi sang en islandsk sang for alle de andre : Kalli litli kónguló klifradi upp a topp Prøv at gætte, hvilken sang, det er på dansk! Knud på vegne af små og store islændere (eller var det islændinge, det hed?) SIDE 8 HØJBONYT DECEMBER 2009 SIDE 9

NORDISK FAGUGE PÅ HØJBOSKOLEN NORDISK FAGUGE PÅ HØJBOSKOLEN Til FÆRØERNE med 0b, 3.a, 5.a og 8.b NORGE af Tina Jensen 2.a, 4.a, 6.b og 8.y arbejdede med Norge i Højboskolens faguge. Klasserne var delt op i 12 grupper på tværs af årgangene. Vi startede op med at synge en norsk sang, og derefter trak hver gruppe en opgave, som vi voksne havde lavet. Opgaverne kunne f.eks. være:»male et billede af Edward Munch«,»Lave Thor Heyerdals sivbåd«,»norges natur«,»vandkraft«,»skisportssteder«,»vejret«,»bage knækbrød«,»undersøge noget om dyre- og planteliv«. Fremlæggelsen i gymnastiksalen var en lille film, hvor man kom ind på noget af det ovennævnte og en lille dans. Vi havde en rigtig dejlig uge, hvor vi lærte nye elever at kende, samt arbejdede med andre kollegaer end dem vi plejer. Af Ida Gram Junge Min moder er som en dronning Hun er som den smukkeste melodi Min moder hun er som en blomst Hun er som et levende træ Min moder er mit kære hjem Min moder er mit tryggeste sted Der er langt til Færøerne, 36 timer. Gennem hvid, tæt tåge sejler man, så ser man det blå, blå hav, og pludselig dukker de røde klipper op lige foran en. Den tur tog vi hver morgen inden vi gik i værkstederne, og vi så at netop således var det færøske flag sat sammen. Sådan synger en af Færøernes mest kendte unge sangere, Eivør Pálsdottír. Og alle i Færø- gruppen dansede kædedans efter denne smukke sang hver dag. Det var svært at lære de færøske ord i sangen, så vi tog den mest på dansk når vi sang med. Men Færøerne er andet end sang og kædedans. Vi gjorde meget ud af fisk, får, fugle og færøske huse. Og alle kom i køkkenet og fik stegt fisk og grøntsager. De store hjalp de små med alt. Med at klippe, med at lime, med at finde ind i kæden, med at finde paraply og støvler. Det var ret dejligt at se på for os voksne. HØJBONYT DECEMBER 2009 SIDE 10 HØJBONYT DECEMBER 2009 SIDE 11

NORDISK FAGUGE PÅ HØJBOSKOLEN NORDISK FAGUGE PÅ HØJBOSKOLEN SVERIGE Af Lotte Josephsen FINLAND Af Mari Dahl Dalahästen En dalahest er traditionelt en rødmalet træhest som primært fremstilles i det område i Sverige, der hedder Dalarna. Hovedtøjet og sadlen er det, der udgør udsmykningen af hesten. Nu om dage fremstilles hesten i alle tænkelige farver. Man startede med at lave hestene for mere end 400 år siden af træ man havde tilovers, når man fremstillede møbler. Dengang gik man ikke så meget op i at pynte og male dem så fint. For ca. 125 år siden begyndte gårdbutikkerne at sælge de små heste, så fra det tidspunkt begyndte man at gøre mere og mere ud af at pynte dem. Det sidste stykke arbejde med hestene laves stadig i hånden og de er håndmalede, så der er ikke to heste, der er fuldstændigt ens. Dalahesten er den mest solgte souvenir i Sverige, og bare i byen Nusnäs bliver der hvert år solgt for 24 mill. kroner. I Sverige-gruppen, der bestod af elever fra 1.b, 4.a og 7.b, har hver enkelt elev lavet deres egen personlige Dalahest. Den teknik, der blev brugt hedder servietdecoupage. Opgaven var bundet i den forstand, at hver hest skulle udstyres med sadel og hovedtøj. Hver elev fik en lille brun papmaschehest, som blev malet med en hvid dækfarve, og herefter gik det løs med servietter i alle mulige mønstre og farver. Alle elever gik til opgaven med stort engagement og det var en fornøjelse at iagttage hvordan de store hjalp de mindre. Resultatet blev til 68 meget forskellige og meget flotte Højboheste. Vi har i Finlandsgruppen arbejdet med forskellige kreative udtryk som f.eks. træsnit i birkefinér. Motiverne var forskellige finske dyr som ulve, rener, fisk og bjørne. I malerværkstedet arbejdede vi blandt andet med portrætter udfra den finske kunstnerinde Helene Schjerfbeks selvportrætter. Vi lavede også collager og akvareller inspireret af finsk design. (Marimekko) HØJBONYT DECEMBER 2009 SIDE 12 HØJBONYT DECEMBER 2009 SIDE 13

HØJBONYT DECEMBER 2009 Jul på skolebiblioteket December er fyldt med fine traditioner, og på Højboskolen er en af dem skolebibliotekets julekalender. Det starter første hverdag i december, og alle klasser kan være med. Selvom vi prøver at udtænke nye spidsfindige konkurrencer hvert år, så er det selvfølgelig ofte bøger, der skal gættes, og sådan er det også i år. Hver hverdag hænges en kalenderlåge op på opslagstavlen lige ved indgangen til skolebiblioteket, og de elever, der kommer først, må åbne lågen. Bag kalenderlågerne i år gemmer der sig brudstykker fra forskellige bøger, og ved hjælp af enkelte ord er opgaven at gætte bøgernes titler. Hver dag skal en ny bog gættes, og det er ikke helt let for alle. Vi hører indimellem hvordan nogle af de ældste elever prøver at lokke svarene ud fra de mindre elever, - for man kan måske godt huske, at have hørt en historie om nogle æg, - men hvad var det nu historien hed! Andre gange er det elever fra de mindre klasser, der står på skolebiblioteket og hopper, fordi de også godt kan kende historien, de kan bare ikke lige sige titlen! På skolebiblioteket nyder vi at høre diskussionerne om de mulige svar, og vi glæder os til at trække en heldig vinderklasse, der har gættet alle bøgerne. SIDE 14 SIDE 15

Og den næste nominerede film kommer fra... Marlene Steen Rosenberg Højboskolen! 70 elevers opmærksomhed skærpes på et split-sekund. De sidder på nåle i de røde og bløde stole i Park Bio i Skanderborg. Fokus er lige nu rettet mod én ting: Hvem er gået videre i konkurrencen? Så lyder det:»det er en 5. klasse 5.a s film Såret der blev bekæmpet inde i kroppen er nomineret til årets animationsfilmfestival!«jubel og glæde hos nogle blandes med skuffelsen hos andre, men nu er spændingen dog udløst! 5. og 6. klasserne på Højboskolen har sammen med skoler i Randers og Viborg i efteråret produceret animationsfilm ud fra temaet Natur/Teknik. Undervejs oplevede vi, hvordan teknikken kan drille, hvor mange billeder der skal tages for at lave en film på et par minutter, hvor laaang en proces det er, hvor vigtigt det er at have styr på historien, hvor hurtigt man lærer at animere virkningsfuldt. Enden på det hele blev, at filmene kom i kassen og blev sendt af sted til Animationsskolen i Viborg, hvorefter vi så filmene i biografen i Skanderborg. Idet 5.a s film gik videre til finalen, blev klassen inviteret til filmfremvisning i Viborg sammen med de øvrige finalister. Klassen blev en oplevelse rigere, men vandt dog ingen priser. Alle filmene fra filmfestivalen kan ses på www.animwork.dk følg linket News nederst til højre og gå ind på animationsfilmfestival 2009 Animationsfilm Josefine, Lara, Vidya, Maria, Min og Tenna 5.a HØJBONYT DECEMBER 2009 Vi har lavet animationsfilm. Det var rigtig spændende og en god oplevelse. Filmene skulle handle om noget, vi havde lært i natur og teknik. Først var det svært at finde på et problem, men det gik. Så skulle vi tegne et storyboard med alle afsnittene fra filmen, dem satte vi op på et stort stykke karton, og så gik vi i gang med at klippe vores figurer ud i karton. Klasserne har lavet storyboard og fremstillet animationsfigurer til N/T film og har herefter haft en dag med workshop med undervisere fra Animationsskolen i Viborg. På workshoppen fik klasserne tips og gode idéer til storyboards og effekter/ virkemidler indenfor animationsgenren. Eleverne fik optageudstyr og apparatur i hænderne og to ugers hektisk optageaktivitet lå forude. Alt skulle klippes i små dele med led, der kunne flyttes og sættes fast med lærertyggegummi. Hvis man var i en gruppe, hvor de ikke pjattede, var det hyggeligt at klippe og filme. Der kom nogle instruktører fra Viborg og viste os, hvordan vi skulle sætte computeren og kameraet sammen, og hvordan vi startede programmet. Det var sjovt at filme. Man ser 25 billeder i sekundet. SIDE 16 SIDE 17

HØJBONYT DECEMBER 2009 Indsamlingsuge Skrevet af Rita Biering Højbo SFo For andet år i træk havde vi en rigtig hyggelig indsamlingsuge, hvor der er lavet kreative ting og blevet svedt for at samle penge ind til Abueng, der også skal gå i skole. De børn der har tilmeldt sig de fysiske aktiviteter har til sammen løbet, sjippet, hoppet, skudt og kørt følgende km. BMX 689 runder gange 70m Mooncar 175 runder gange 60 Sjippet tilsammen Løbet 88 runder af 580 meter Hoppet på kængurustylte Skudt med luftgevær = 12,25 km = 10,50 km = 7880 hop = 51,04 km = 880 hop = 120 skud Samme dag som en del af forældrearrangementet forsøgte vi os med en mooncaraktivitet i aulaen. I tidsrummet 13.45-15.37, blev der kørt i alt 11,450 km på en afmålt strækning på 100 meter. Vi startede med en»skubber«og en chauffør, men gik over til at mooncaren bare skulle holdes kørende så længe, det var muligt. Nu forsøger vi at få rekordforsøget optaget i børnenes rekordbog, så Højbo Sfo kan være repræsenteret igen i år 2011. Skrevet af Rita Biering Højbo SFo Tak til alle børn, forældre og lærere, der deltog i planteprojektet genplant planeten sammen med indskolingen. Vi plantede sammen cirka 550 forskellige træer delt op i sorterne: Ahorn, avnbøg, bøg, dunbirk, fuglekirsebær, småbladet lind, rødel, skovfyr, stilkeeg, vintereg, vortebirk rundt omkring på vores dejlige udeareal kaldet Juulsgård. Dagen startede med morgensang i aulaen.»vi vil plante et træ, som skal vokse sig stort. Helt op, hvor himlen bliver blå. For vi vil gerne bevare den grønne jord, så den er god at leve på«. Formålet med projekt genplant planeten var udover at plante træer, så der på sigt kan skabes en lille skoleskov på Juulsgård, at vise børnene, at de kan handle aktivt og være med til at hjælpe miljøet, og på sigt vores klima. Vi talte om træernes funktion som klimamaskiner, hvor de gemmer på kuldioxid og frigiver ilt. Selvom der er mange og delte meninger om, hvor slemt det nu står til med de klimaforandringer, håber vi, at alle vil hjælpe hinanden med at passe godt på træerne, så de fleste får lov til at vokse sig store helt op, hvor himlen bliver blå. Alt i alt med det der er med de fysiske aktiviteter og de solgte kreative ting og mad indsamlet imponerende 7300 kr. Stor tak for jeres opbakning! Vi adobterede sidste år et sponsorbarn gennem SOS børnebyerne. Abueng er fem år og bor i en SOS - børneby i Francistown Botswana. Vi håber, dette arbejde giver børnene indsigt i og kendskab til, at børn har forskellige livsvilkår i forskellige dele af verden. Det er en øjenåbner og en måde at lære børnene om andre kulturer på. Vi har fået et fadderskab mere. Lille Pearl Mojokeri født d. 20. feb. 2006. Hun er 3 år, men bliver snart 4 år. Pearl bor i SOS børnebyen Serowe i Botswana. Herfra skriver de, at Pearl elsker at synge med på radiohits samtidig med, at hun danser. Hun har en god fornemmelse for bevægelse og koordination og elsker at klatre op i legestativet. Pearl er god til at hjælpe de andre børn i børnehaven, hvis de skal trøstet. Pearl har det som blommen i et æg i sin SOS familie, hvor hun er omgivet af sin SOS mor og sine SOS søskende. SIDE 18 SIDE 19

SOVS & KARTOFLER Jul i hjemkundskab Af Kirsten Hedegaard Ribbenssteg, hjemmelavet rødkål, brunede kartofler og brun sovs. Det var svært, men også en stor succes. Nu kan mor og far godt bestille julemenu hos eleverne fra 6. klasse.