Ajour med moms, told og afgifter eksklusiv moms Nummer 4. April 2009 Tema: Forårspakke 2.0 - Hvad er det, der spirer? Der lå guld gemt i spildevandet! Har SKAT skudt over målet på din ejendomsvurdering?
Det siger vi bl.a. i dette nummer Vi forudser, at de økonomiske konsekvenser for det enkelte rejsebureau er meget individuelle. Rejsebureauerne bør dog efter vores opfattelse finde fælles fodslag og hurtigst muligt sætte sig sammen med myndighederne for at aftale, hvordan de nye komplicerede regler skal fungere i praksis. Vurderingerne afspejler nemlig ikke den udvikling, ejendomsmarkedet har været igennem i 2007 og 2008. Vi anbefaler derfor, at vurderingerne granskes nøje, da der kan være penge at spare i en tid, hvor hver en krone ofte må vendes. Vi mener dog, at EU-Dommen giver anledning til at revurdere dansk praksis for, om foreninger overhovedet er omfattet af momsloven for den del af kontingentet, der vedrører varetagelse af medlemmernes almene interesse. Er det ikke økonomisk virksomhed efter momsloven, skal foreningerne efter vores opfattelse heller ikke betale lønsumsafgift, hvilket kan resultere i tilbagebetaling af lønsumsafgift til foreningerne. Konsekvenserne af ikke at have styr på momsregistreringerne er enorme, hvis man f.eks. ikke har beregnet moms af koncerninterne leverancer eller har medtaget omsætning fra en delregistrering i en samlet opgørelse af den delvise momsfradragsret. Dette kan blive rigtig dyrt for din virksomhed. Vores vurdering er, at de konkrete tiltag i regeringens forårspakke giver store administrative byrder for virksomhederne, og i visse tilfælde er reglerne gjort mere komplekse end nødvendigt. Men der er også områder, hvor EU allerede er en ægte toldunion - på godt og ondt. Når der er told på en vare, kan man alligevel nogle gange få varen gennem toldmuren uden at betale told (interessant, ikke sandt?). Reglerne for dette kan medlemslandene ikke selv fastsætte. Her kommer toldunionen for alvor på banen. side 2 eksklusiv moms april 2009
Indhold. eksklusiv moms. nummer 4. April 2009 4 Leder Tema: Forårspakke 2.0 5 Moms på salg af fast ejendom 7 Ejendomsadministration - så er pålægsmomsen på banen igen 8 Rejsebureauer 12 Forårspakken øger energiafgifterne... både for private og virksomheder 14 Udsigt til betydelige meromkostninger for finansielle virksomheder 5-14 15 Skal foreninger betale lønsumsafgift for varetagelse af deres medlemmers almene interesser 16 Der lå guld gemt i spildevandet! 18 Intet momsfradrag for transaktionsomkostninger 19 Har SKAT skudt over målet på din ejendomsvurdering? 20 SKAT afviser grænseoverskridende fællesregistreringer på momsen!!! 21 Lempelse af reglerne for kørsel i gulpladebiler mellem 3 og 4 tons 22 Ikke alle honorarer og tilskud er lønsumsafgitspligtige! 23 Få styr på SE-numrene - de kan blive dyre bekendtskaber! 24 Alligevel ingen moms på lønnedgang! 25 Filialomsætning skal medregnes ved beregning af momsfradrag og godtgørelse? 26 EU bliver en rigtig toldunion del 4 Om toldsuspension 29 Vidste du? 30 Business as usual 31 Hvad venter vi på? 16 23 24 Denne publikation udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. PricewaterhouseCoopers påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på publikationens indhold, ligesom PricewaterhouseCoopers ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl og mangler. 2009 PricewaterhouseCoopers. Med forbehold af alle rettigheder. PricewaterhouseCoopers betegner det netværk af virksomheder, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed. eksklusiv moms april 2009 side 3
Jan Huusmann Christensen Partner, leder af momsafdelingen Tidsler og stedmoderblomster For mig har foråret altid været noget ganske særligt, men i år har jeg for første gang i mange år på nærmeste hånd oplevet, at foråret er andet og mere end cafébesøg i solen, åbning af Tivoli og søndage på sofaen med cykelklassikere. Min familie og jeg flyttede for ganske nylig til et sted med have. Jeg har derfor dette forår brugt meget tid på havearbejde. Godt nok er jeg opvokset på landet tæt på naturen, men efter mange år som storbymenneske havde jeg næsten glemt, at det mest vidunderlige ved foråret er, at alt genopstår, spirer og springer ud! Ja, det lyder næsten helligt, men jeg har virkelig genfundet botanikkens fascinerende og vel nærmest meditative virkning. Jeg ved jo egentlig udmærket, at godt håndværk ikke er noget, man lige læser sig til. Jeg forsøger dog at suge havearbejdets mange facetter til mig. Moms- og afgiftslitteraturen på natbordet er for en stund skiftet ud med Rosenposten - sådan gøder du. De af jer, som modtager vores elektroniske nyhedsbrev, vil dog også vide, at jeg dette forår med meget stor interesse har fulgt med i skabelsen af den vel nærmest historiske skattereform, som er sat til at spire. Men hvad er det egentlig forligspartierne bag skattereformen har sat i jorden med Forårpakken 2.0 - er det tidsler eller stedmoderblomster? Meningerne er mange, og så længe lovgivningsprocessen fortsat kører, er det svært at sige, hvad det helt præcist ender med. Lovforslagene, som er blevet sendt i høring, giver dog et godt billede af, hvad vi kan forvente. I dette nummer af eksklusiv moms kan du blandt andet læse om vores holdning til, hvad vi forventer springer ud på momsog afgiftsområdet som følge af Forårspakken 2.0. Jeg kan dog allerede nu løfte sløret for, at der for visse brancher er tale om radikale ændringer, som i høj grad vil tvinge virksomhederne til at tænke anderledes. For nogle er der klare fordele i sigte, mens andre vil have meget svært ved at få øje på andet end betydelige administrative byrder og risiko for tab på bundlinjen. Jeg tør også spå, at en stor del af tidslerne i Forårspakken vil blive sendt videre til forbrugerne. Det er prisen for lavere skat på arbejde. Jeg ønsker jer rigtig god læselyst! Redaktion: Jan Huusmann Christensen (ansvarshavende), jhc@pwc.dk, tlf. 3945 9452 Claus Bohn Jespersen, chefredaktør, cbh@pwc.dk, tlf. 3945 9427 Knut Sigurd Hansen, knu@pwc.dk, tlf. 3945 9476 Layout og produktion: ZNILDT design- og kommunikationsbureau Tryk: Glumsø Bogtrykkeri Oplag: 10.000 side 4 eksklusiv moms april 2009
Tema: Forårspakke 2.0 Moms på salg af fast ejendom! Med forårspakken foreslår regeringen, at der skal betales moms ved erhvervsmæssigt salg af nye bygninger og byggegrunde. Private personer skal dog fortsat ikke opkræve moms. Efter forslaget skal omog tilbygninger i væsentligt omfang anses for nye. Efter vores opfattelse vil reglerne omkring om- og tilbygninger medføre store administrative byrder for virksomhederne. Vedtages lovforslaget får det vidtrækkende konsekvenser for private og virksomheder. Familien Danmark må med stor sandsynlighed se i øjnene, at prisen på nye huse og byggegrunde stiger betydeligt. Salg af grunde Efter forslaget skal der opkræves moms ved salg af byggegrunde og særskilt salg af bebyggede grunde fra 1. januar 2011. Det betyder, at salg af et areal, som ikke er udlagt til bebyggelse, er momsfrit. Moms ved nybyggeri Regeringen foreslår ligeledes, at der fra 1. januar 2011 skal beregnes moms af hele salgsprisen på en ny bygning. Nybyggerier, der allerede er påbegyndt eller påbegyndes inden 1. januar 2011, er dog ikke omfattet af de nye regler. Det er endvidere kun nye bygninger, som sælges inden første indflytning, der er omfattet. Det vil sige salg, før bygningen tages i brug. En bygning er også ny, når første salg sker mindre end fem år efter færdiggørelse, selvom bygningen har været taget i brug uden at være solgt. Er om- og tilbygninger også nye bygninger? For bygninger, der sælges inden fem år efter færdiggørelsen af en om- eller tilbygning, skal der beregnes moms af salget, hvis om- og tilbygningsarbejdet udgør over 50% af salgssummen. Hvis der i salget indgår en grund, skal der beregnes moms, når om- og tilbygningsarbejdet udgør mere end 25% af den fulde salgssum. Værdien af om- og tilbygningen kan dog reduceres med 1/10 for hvert påbegyndt regnskabsår efter ibrugtagning, indtil det år hvor ejendommen sælges. Der gives på denne måde et nedslag i værdien til slitage mv., når det vurderes, om der i den konkrete situation skal afregnes moms af salget. - fortsættes næste side eksklusiv moms april 2009 side 5
Tema: Forårspakke 2.0 Moms på salg af fast ejendom - fortsat fra forrige side Hvem kommer til at betale regningen? Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Skatteministeriet forventer, at salgsmomsen kan overvæltes på køber. I så fald får momspligten størst betydning på boligområdet og på de erhvervsejendomme, hvor køber ikke har momsfradragsret, da disse ikke har mulighed for at fratrække momsen på salgsprisen. Hvis det nuværende marked ikke ændrer sig radikalt, må sælger indstille sig på, at han formentlig selv kommer til at æde momsudgiften. Virksomhederne vil dog kunne hente en besparelse på, at de med lovforslaget får øget ret til at foretage momsfradrag for deres udgifter. Det er også vigtigt at bemærke, at det ikke kun er virksomheder inden for byggebranchen, der rammes af de foreslåede ændringer. Alle virksomheder, der ejer eller overvejer at købe/sælge fast ejendom, skal tage de nye regler med i overvejelserne og den økonomiske planlægning. Vores holdning Efter vores opfattelse medfører reglerne endvidere, særligt for så vidt angår om- og tilbygning af eksisterende ejendomme, en væsentlig administrativ byrde for virksomheder, der nu skal til at lave beregninger opgjort efter kostprisen på værdien af om- og tilbygningsarbejde. Denne sidste del af lovforslaget rammer som nævnt ikke kun byggevirksomheder, men samtlige virksomheder, der ejer fast ejendom og foretager om- og tilbygning heraf. Med andre ord, skal disse virksomheder efterfølgende momse et salg af ejendommen, hvis de nævnte betingelser er opfyldt. Vi har også bemærket, at lovforslaget lægger op til en række øvrige uhensigtsmæssigheder. Det ser blandt andet ud til, at der bliver en forskellig momsbelastning af den faste ejendom afhængig af, hvem der ender med at afholde udgifterne til om- og tilbygningen. Hvis man er en privat person eller en virksomhed med begrænset ret til at fradrage moms, vil det alt andet lige være hensigtsmæssigt at købe den ejendom, og så efterfølgende selv forestå om- og tilbygningen. På den måde kan man nøjes med momsbelastning på selve om- og tilbygningen. Det ser endvidere ud til, at nogle virksomheder kommer til at lide under manglende ret til kompenserende momsregulering. SKAT har tidligere meldt ud, at der ikke er mulighed for kompenserende momsregulering, hvis man ændrer sin brug af et investeringsgode fra momsfrie til delvist momspligtige formål. Lovforslaget lægger således op til, at virksomheder, der opfører en ejendom med henblik på momsfri udlejning, men som efterfølgende vælger at sælge den med moms, får en direkte omkostning til moms. I den efterfølgende momspligtige salgssituation kan momsfradraget ikke genoplives. Så selvom ejendommens fulde salgspris belastes af moms, vil der efter lovforslaget tilsyneladende ikke være momsfradragsret for momsen på opførelsesomkostningerne. Man bør også være opmærksom på, at virksomheder, der sælger inden for 5 år og som har anvendt bare en del af ejendommen til momsfri udlejning, skal betale moms af den fulde salgspris. Dette selvom virksomheden ikke oprindeligt fik fuldt momsfradrag for opførelsen. I lyset af den aktuelle krise i byggesektoren, de administrative udfordringer og ikke mindst de økonomiske konsekvenser for igangværende byggerier er det ikke bare glædeligt, men også nødvendigt, at datoen for ikrafttrædelse er skudt til primo 2011. side 6 eksklusiv moms april 2009
Tema: Forårspakke 2.0 Ejendomsadministration - så er pålægsmomsen på banen igen Regeringen foreslår, at der fra 1. januar 2011 skal beregnes moms af administration af fast ejendom - også for administration af egne ejendomme. Ved administration af andres ejendomme skal der betales moms af vederlaget. Når en udlejer, andelsboligforening eller en ejerforening selv ønsker at forestå administration af egne ejendomme eller ansætte medarbejdere til at foretage viceværtydelser, skal der beregnes pålægsmoms. Der skal her beregnes 25% af normalværdien, der er den værdi, som samme ydelser sælges til af selvstændige leverandører under frie konkurrencevilkår. Lovforslaget betyder, at ejendomsadministratorer formentlig vil blive udfordret på prisfastsættelsen da omkostningselementerne langt fra altid vil være de samme som tidligere. Vi anbefaler derfor, at prisfastsættelsen allerede på nuværende tidspunkt overvejes, således at den ændrede omkostningsbase fortsat afspejler virksomhedens afkastbehov ligesom kunderne fortsat oplever prisen som konkurrencedygtig. For boligorganisationer mv. med egen administration og/eller egne viceværter bliver udfordringen at få afgrænset de ydelser, der skal beregnes pålægsmoms af og få fastlagt den normalværdi (markedspris), som skal danne grundlag for momsberegningen. Hvis denne ekstra omkostning skal bæres af lejerne, er det vigtigt allerede på nuværende tidspunkt at kunne varsle en eventuel huslejestigning. Vores holdning Momspligten på administration til eget brug (dvs. intern administration) har ikke tidligere været nævnt. At det nu er indeholdt i lovforslaget skyldes et ønske om at forhindre, at der sker en momsmæssig konkurrenceforvridning mellem intern og ekstern administration. Vi forstår argumentet omkring konkurrenceforvridning, men stiller spørgsmålstegn ved, om konkurrenceforvridningen er så alvorlig netop inden for denne branche, at der bør lægges moms på disse interne ydelser. Problemet om, at visse ydelser er billigere, fordi momsen undgås, hvis man selv udfører dem, er velkendt på momsområdet og uundgåelige i brancher, der har delvist momsfrie aktiviteter. Hvor går grænsen - risikerer vi, at de finansielle virksomheder også skal betale pålægsmoms af deres egne IT-ydelser? Efter vores opfattelse er det ikke hensigtsmæssigt at løse dette problem ved at lægge moms på ydelser, der i princippet ikke sælges til nogen. Det er ikke i overensstemmelse med momsens natur. Vi mener derfor også, at det er tvivlsomt, om EU-Kommissionen vil godkende det danske forslag. Konsekvenserne af momspligt for fremmed administration er, at administratorerne nu også bliver berettigede til at fradrage momsen på deres udgifter, og samtidig slipper de for at betale den famøse lønsumsafgift. Det ændrer dog ikke ved det forhold, at det alt andet lige bliver dyrere for ejerforeninger, sociale boligbyggerier og øvrige boligorganisationer at få foretaget ejendomsadministration af eksterne administratorer. Modsat forventer vi, at ændringen medfører, at administrationen af erhvervsejendomme bliver billigere, da aftagerne af disse administrationsydelser normalt vil kunne fratrække momsudgiften. eksklusiv moms april 2009 side 7
Tema: Forårspakke 2.0 Rejsebureauer Lovforslaget lægger op til, at rejsebureauers pligt til at betale lønsumsafgift i fremtiden afløses af momspligt på deres ydelser. Rejsebureauer er dermed også tvunget til at gennemføre betydelige tilretninger af de administrative rutiner og IT-systemer. Momspligten for rejsebureauerne får den direkte konsekvens, at de får momsfradrag for deres generelle omkostninger. Vi forudser, at de økonomiske konsekvenser for det enkelte rejsebureau er meget individuelle. Rejsebureauerne bør dog efter vores opfattelse finde fælles fodslag og hurtigst muligt sætte sig sammen med myndighederne for at aftale, hvordan de nye komplicerede regler skal fungere i praksis. Puslespil og ferierejser Med forårspakken foreslår partierne bag skatteforliget, at den særlige danske momsfritagelse for rejsebureauer ophæves. Momspligten indføres med virkning fra den 1. januar 2011. Momspligten er ikke en dansk opfindelse, der er faktisk derimod tale om en tilpasning af de danske momsregler til de bagvedliggende EU-regler i momssystemdirektivet. I praksis kommer lovforslaget til at betyde, at rejsebureauer bliver momspligtige af så godt som alle de ydelser, som de sælger. For rejsebureauer med mange forskellige aktiviteter er det et relativt kompliceret puslespil, der skal lægges for, at der sker korrekt afregning af moms. Rejsebureauer er dermed også tvunget til at gennemføre betydelige tilretninger af de administrative rutiner og IT-systemer, så de kan sondre mellem de forskellige ydelser og opgøre momsen efter forskellige principper. Brikkerne i puslespillet er mange, men helt overordnet kan man lave følgende hovedsondringer: Formidling Rejser solgt i eget navn Uden for EU Inden for EU side 8 eksklusiv moms april 2009
Den første brik dækker rejser, som er solgt i eget navn, og hvor de underliggende ydelser er købt hos andre virksomheder. Den anden brik dækker rejser, som er formidlet enten på vegne af kunden eller leverandøren. Når disse to første brikker er lagt, skal der inden for hver af områderne videre skelnes mellem rejser inden for EU og rejser uden for EU. Forvirret? Så læs videre En uge i solen - alt iberegnet Rejser solgt i eget navn omfatter især den traditionelle pakkerejse, som rejsebureauer sælger til én samlet pris for f.eks. fly, hotel, transfer og eventuel forplejning. For rejser solgt i eget navn skal rejsebureauet betale moms af sin fortjenstmargen. Det er forskellen mellem den rejsendes samlede betaling ekskl. moms og rejsebureauets indkøbspris for ydelser købt hos andre og som direkte kommer den rejsende til gode. Der er tale om en ren afskrift af teksten i EU's momsdirektiv omkring den såkaldte Tour Operating Margin Scheme (TOMS). Danmark er på nuværende tidspunkt ét af de meget få medlemslande i EU, som ikke allerede har indført TOMS, der i daglig tale også omtales som margenmomsen. Præsterer rejsebureauet dele af ydelserne selv - f.eks. kørsel med egne busser eller ophold på eget hotel - skal margensystemet alene bruges på de ydelser, der købes fra andre. De egenproducerede ydelser skal derimod momses efter de almindelige momsregler, der gælder for den pågældende ydelse. Sælger man et rejseprodukt, der består af såvel egne som fremmede ydelser, skal der derfor ske en opsplitning, så momsen kan beregnes efter to forskellige principper. Det er ikke let det her, og derfor overrasker det også, at skatteministeren ikke har forsøgt at gøre puslespillet lidt lettere at lægge. Forslaget forholder sig eksempelvis ikke yderligere til hvilke ydelser, der efter lovens forstand direkte kommer den rejsende til gode. Det er dog åbenbart, at der her særligt er tænkt på ydelser som f.eks. indkøbte flysæder, hotelværelser og forplejning. I praksis findes der efter vores opfattelse et hav af øvrige udgifter (ingen nævnt ingen glemt) i grænselandet, som kalder på vigtigheden af, at vi får fastlagt en langt mere præcis definition af begrebet som direkte kommer den rejsende til gode. Sådanne diskussioner flyver lovforslaget let og elegant henover. Vi kan heller ikke se, at forslaget lægger op til, at momsgrundlaget skal defineres nærmere af skatteministeren i en bekendtgørelse eller lignende. Hvis der ikke sker en sådan nærmere vurdering af, hvad der i praksis skal forstås ved lovens tekst, forudser vi, at myndighederne og nok især Landskatteretten får meget travlt med at tage stilling til tvister om forståelsen af det famøse begreb fortjenstmargen. Forslaget lægger endvidere op til, at der skal udregnes en fortjenstmargen på hver enkelt solgt rejse! Det virker i vores øjne uhensigtsmæssigt og temmelig uoverkommeligt. Er det virkelig nødvendigt? Nej, det synes vi ikke! På det område kan man med fordel trække på de erfaringer, der i tidens løb er gjort i en række af de øvrige EU-lande. I eksempelvis Belgien og vores tætteste naboland Sverige anvendes en anderledes, men velfungerende og gennemprøvet model for beregning af rejsebureauers momsgrundlag. I disse lande kan rejsebureauerne vælge at afregne momsen efter en standardmetode, hvor momsgrundlaget på forhånd er fastlagt og baseret på rejsebranchens gennemsnitsmargen. I Sverige kan rejsebureauerne således vælge mellem en metode 1 (standardmetoden), hvor rejsebureauer betaler 2,6 % af bruttoomsætningen i moms, eller en metode 2 svarende til den danske model med salgsmoms af fortjenstmarginen for den enkelte rejse. Vi håber, at de danske rejsebureauer får en tilsvarende valgmulighed. Det kunne spare staten og det enkelte rejsebureau for megen administration, ligesom det tilnærmelsesvist vil give det rigtige resultat. Alternativt bør skatteministeren overveje at tillade en periodisk opgørelse - f.eks. på månedsbasis - af fortjenstmargenen for den samlede aktivitet i eget navn. Det kunne i sig selv være hensigtsmæssigt, da ordlyden ellers umiddelbart tillader negativ fortjenstmargen og dermed negativ salgsmoms på den enkelte rejse. - fortsættes næste side eksklusiv moms april 2009 side 9
Tema: Forårspakke 2.0 Rejsebureauer - fortsat fra forrige side Formidling og hvad så? Historisk set har formidlingsydelser i rejsebranchen altid været et komplekst område, hvor der nu og da opstår tvivlsspørgsmål, der giver anledning til langstrakte sagsforløb. Allerede i dag er en række formidlingsydelser i rejsebranchen momspligtige, hvis formidlingen sker i fremmed navn. Lovforslaget beskriver denne praksis, men det er efter vores bedste opfattelse et lidt fortegnet glansbillede. Faktum er, at den beskrevne praksis er genstand for en række verserende sager og derfor ikke nødvendigvis beskriver de nuværende regler korrekt. En ting er dog sikker, forslaget er klart i den forstand, at der i hvert fald fra 2011 er langt mere sikkerhed omkring den momsmæssige behandling af rejsebureauernes formidlingsydelser. Det betyder, at alle formidlingsydelser, der foretages i andres navn, er momspligtige, uanset om der formidles på vegne af leverandøren eller den rejsende, og uanset om formidlingen vedrører et enkelt produkt, eller om den vedrører en flerhed af produkter. For de enkelte indtægter i forbindelse med formidlingstransaktionerne skal der tages stilling til, om de skal pålægges dansk moms eller ej. Det afhænger af, om ydelsen præsteres over for en dansk eller udenlandsk modtager og aftagerens momsmæssige status. Vi er dog af den opfattelse, at formidling i eget navn også i fremtiden bør kunne ske uden moms, hvis de pågældende ydelser i sig selv er fritaget for moms (f.eks. museumsbilletter). Grækenland eller Thailand? Efter lovforslaget skal rejser til steder uden for EU pålægges moms med en såkaldt nulsats. Det gælder såvel rejser under den særlige margenmoms som for formidlede rejser. Rejser, der går både til EU og ud af EU, er derfor delvist momspligtige. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at rejsens destination er afgørende i denne forbindelse. Hvad der helt præcist menes med det, ved vi ikke. Vi gætter dog på, at en typisk delvis momspligtig rejse f.eks. kunne være en rundrejse i Skandinavien med anløb i Norge. Men hvis nu rundrejsen i Skandinavien har endelig destination i Norge, så er vi vel enige om, at hele rejsen er underlagt nulsats (!?!) Vi går ud fra, at opsplitningen på EU/ikke-EU også gælder for formidling, hvor det ellers hidtil har været myndighedernes opfattelse, at f.eks. flyrejser til USA delvis foregik i EU, fordi man overfløj en række EU-lande. Godt eller skidt? Forligspartierne forventer, at forslaget om moms på rejsebureauer indbringer ca. 160. mio. kr. årligt, og at momsudgiften overvæltes på kunderne. Momspligten betyder til gengæld, at forpligtelsen til at betale lønsumsafgift ophæves for rejsebureauer. I bemærkningerne til lovforslaget vurderes det, at fritagelsen for lønsumsafgift betyder en lettelse for branchen på ca. 30 mio. kr. pr. år. Det er svært at vurdere, hvor korrekte de økonomiske vurderinger af lovforslaget er. Provenuet fra momspligten for rejsebureauer vil i meget høj grad være påvirket af folks rejselyst i det enkelte år, og som vi har gennemgået tidligere, så vil rejsedestinationen faktisk også have betydning for, hvor meget det skæpper i statskassen. Hvis finansministeren kunne bestemme, vil en tur til Grækenland (EU) være langt bedre end en tur til Thailand (ikke-eu) Momspligten for rejsebureauerne har den direkte konsekvens, at rejsebureauerne får momsfradrag for deres generelle omkostninger (f.eks. markedsføring, IT, lokaler, kontorhold mv), mens udgifter, der direkte kommer den rejsende til gode, ikke bliver godtgjort. Vi mener, at det giver virksomhederne et noget usikkert grundlag for, hvornår de har fradrag, og hvornår de ikke har. side 10 eksklusiv moms april 2009
Lovforslaget giver heller ikke her specifikke retningslinjer for, hvad der betragtes som en udgift, der direkte kommer den rejsende til gode. Vi håber, at det i praksis vil vise sig, at det kun er deciderede udlæg, som der ikke anerkendes momsfradrag for hos rejsebureauerne. Dette er i overensstemmelse med praksis omkring den momsmæssige behandling af udlæg. I Sverige skelnes der ikke på samme måde, og der tildeles fradrag for både generelle udgifter og udgifter, der kommer den rejsende til gode. Det er vigtigt at bemærke, at den føromtalte nulsats betyder, at der er fradragsret for købsmoms, men at der ikke skal betales moms! Derfor vil de økonomiske konsekvenser være meget individuelle. Vi vover gerne den påstand, at hvis et bureau overvejende sender sine rejsende ud af EU, vil der opstå en direkte fordel som følge af momspligten og det samtidige bortfald af lønsumsafgift. Det samme gælder bureauer, som er rettet mod virksomhedsrejser, hvor momsen på bureauets ydelser kan fratrækkes af langt de fleste kunder. I disse tilfælde kan momsfradragsretten samt lønsumsafgiftsbesparelsen for rejsebureauet måske endda samlet set resultere i en billigere rejse. Hvem er det så, der kommer til at betale. Den væsentligste belastning, vurderer vi, kommer til at hvile på den del af branchen, som satser på pakkerejser og korttidsophold inden for EU (f.eks. storbyferier eller kør-selv-ferier). Her vil der komme fuld moms på fortjenstmargenen. Det må forventes, at denne fortjenstmargen alt andet lige vil overstige momsfradragene og besparelsen på lønsumsafgiften. For charterbureauer skal der regnes individuelt på effekten, da en stor del af aktiviteterne faktisk vedrører rejser uden for EU. Det samme gælder efter vores opfattelse også krydstogtsindustrien, som overvejende er fokuseret på destinationer uden for EU. For os børnefamilier, der er bekymrede for sommerferiebudgettet i 2011 er det måske værd at bemærke, at lovforslaget ikke lægger op til, at der indføres overgangsregler. Man fristes derfor umiddelbart til at booke sommerferien til 2011 hurtigst muligt! Rejser, der bestilles og forudbetales senest inden udgangen af 2010, vil være momsfri. Hvis rejsen alene forudbetales delvis, vil restbetalingen i 2011 være momspligtig. Alle veje fører til Rom Som antydet ovenfor indeholder lovforslaget mange uafklarede problemstillinger for rejsebranchen. Derfor er der efter vores opfattelse et meget stort behov for, at de forskellige aktører med interesse for rejsebranchen hurtigst muligt sætter sig sammen med myndighederne og finder ud af, hvordan de nye regler skal fungere i praksis. Erfaringerne fra de øvrige lande i EU, der i mange år har opereret med TOMS og momspligt for rejsebranchen, viser, at der er tale om et overordentlig komplekst puslespil, som egner sig fortrinligt til at blive lagt i et tæt samarbejde. For resten turist- og informationskontorer bliver også momspligtige Turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomheds momsfritagelse ophæves i samme ombæring. Det betyder, at turistkontorer nu i vidt omfang skal betale moms. Til gengæld skal de heller ikke længere betale lønsumsafgift. Der er efter de nugældende regler allerede mulighed for, at turistkontorerne kan lade sig frivilligt momsregistrere. eksklusiv moms april 2009 side 11
Tema: Forårspakke 2.0 Forårspakken øger energiafgifterne både for private og virksomheder! Det er tydeligt, at det er en meget vanskelig opgave for Skatteministeriet at få ændret afgiftslovene inden for rammerne af forliget samtidig med, at afgiftsændringerne ikke rammer alt for skævt og uhensigtsmæssigt. Efter vores opfattelse har det lovforslag, Skatteministeriet har sendt i høring vedrørende energiafgifter derfor også en række mangler. Lovforslaget indeholder f.eks. ikke satser og beregninger over de økonomiske konsekvenser, hvilket betyder, at vi har svært ved helt klart at vurdere, hvad Regeringen og Skatteministeriet konkret har ment og haft til hensigt. Højere afgift på elektricitet og brændsler til fremstilling af varme, f.eks. rumvarme Afgifterne på brændsler til rumvarme foreslås forhøjet med 15%, og afgiften på el, der anvendes til rumvarme, med 5%. Afgiften på motorbrændstof bliver ikke ramt af en afgiftsstigning. Højere afgiftsbelastning på brændsler, der anvendes til andet end rumvarme Efter forslaget indføres der yderligere energiafgifter på brændsler, der af virksomheder anvendes til andet end rumvarme. Afgiften udgør 15 kr. pr. GJ brændsel. Afgiftsbelastningen indføres ved, at det beløb virksomhederne kan få godtgjort reduceres. Ud fra lovforslaget bliver alle former for biobrændsler stadig friholdt for afgifter. Højere afgiftsbelastning på elektricitet der anvendes til andet end rumvarme Elektriciteten bliver endvidere dyrere, da der foreslås at indføre en tillægsafgift på 6 øre pr. kwh elektricitet. I dag kan virksomhederne få godtgjort hele elafgiften på nær én øre. Efter forslaget kan virksomhederne fremover ikke få godtgjort tillægsafgiften på 6 øre pr. kwh. Elektricitet og brændsler der anvendes til produktion af kulde Efter forslaget skal der betales afgift af energi, der anvendes til aircondition/køling af komforthensyn. Det sker i praksis ved, at virksomhederne ikke kan få godtgjort afgifter af energi, der anvendes til aircondition/køling af komforthensyn. Virksomheder, der anvender elektricitet til fremstilling af kulde til komfortformål, kan således ikke få godtgjort elafgiften på dette forbrug. Hvis fremstilling af kulde sker til procesformål kan virksomhederne stadig få godtgjort det meste af elafgiften. Virksomhederne kan dog ikke få godtgjort den nye tillægsafgift på 6 øre pr. kwh elektricitet. Virksomheder, der anvender brændsler til fremstilling af kulde til komfortformål, kan ligeledes ikke få godtgjort afgiften på brændsler på dette forbrug. Hvis fremstilling af kulde sker til procesformål, kan virksomhederne stadig få godtgjort energiafgiften, men stadig ikke CO2-afgiften. Dog reduceres godtgørelsen af energiafgifterne på brændsler med 15 kr. pr. GJ. Muligheden for godtgørelse af afgiften gælder både i de tilfælde, hvor virksomheden selv har produceret kulden og de tilfælde, hvor kulde er leveret fra en kuldeproducent. side 12 eksklusiv moms april 2009
Hvem rammes af de højere afgifter? Private forbrugere vil blive ramt både direkte og indirekte af de højere afgifter. For en familie, der bruger ca. 5.000 kwh elektricitet om året til belysning mv., betyder det en yderligere afgiftsbelastning på ca. 300 kr. om året plus 75 kr. i moms. For en familie, der bruger ca. 2.500 m 3 naturgas om året til rumvarme, betyder dette en yderligere afgiftsbelastning på ca. 800 kr. om året plus 200 kr. i moms. Private forbrugere og virksomheder, der får leveret varme fra ekstern varmeleverandør bliver også ramt af de højere afgifter i form af højere priser på fjernvarme mv. Virksomhederne bliver også i høj grad ramt af de højere afgifter. For en virksomhed der bruger ca. 1.000.000 kwh elektricitet om året til belysning mv., betyder dette en yderligere afgiftsbelastning på 60.000 kr. om året ekskl. moms. For en virksomhed, der bruger ca. 200.000 m 3 naturgas om året til rumvarme, stiger afgiftsbelastningen med ca. 60.000 kr. om året ekskl. moms. For en lille kontorvirksomhed med ca. 25 ansatte, som bruger 150.000 kwh elektricitet, vil afgiftsforhøjelserne betyde en yderligere afgiftsbelastning på ca. 10.000 kr. om året. For en mellem produktionsvirksomhed med ca. 100 ansatte, der bruger 30 mio. kwh elektricitet og 2 mio. m 3 naturgas (hvoraf ca. 70 % bruges til proces), vil dette betyde en yderligere afgiftsbelastning på ca. 2,8 mio. kr. om året. Mineralogiske processer, metallurgiske processer mv. kan slippe for højere afgifter Virksomheder, der foretager mineralogiske processer, kemisk reduktion, elektrolyse eller metallurgiske processer, slipper helt for at betale den forhøjede energiafgift på elektricitet og brændsler. Friholdelsen kan dog kun ske i samme omfang, som virksomhedernes produktion er omfattet af reglerne for tung proces. Det vil sige at virksomheder, der har mineralogiske processer mv., men som i dag ikke er omfattet af reglerne for tung proces, ikke slipper for at betale afgift. Det er endnu ikke muligt præcist at afklare, hvilke virksomheder, der friholdes for de forhøjede afgifter, da lovforslaget ikke uddyber disse begreber. Landbrug mv. og væksthuse slipper billigere Landbrug mv. og væksthusgartnerier får lempeligere regler for forbrug til varme, idet landbrug mv. og væksthusgartnerier alene skal betale EUs minimumsafgift. Afgiftsbelastningen for landbrug og væksthusgartnerier bliver derfor mindre end efter de gældende regler. Landbrug mv. og væksthusgartnerier kan modsat de fleste andre virksomheder få godtgjort en del af tillægsafgiften på 6 øre pr. kwh elektricitet. Landbrugene mv. samt væksthusgartnerierne kan få godtgjort 5,6 øre pr. kwh af tillægsafgiften på elektricitet, så de alene belastes med EUs minimumsafgift på 0,4 øre pr. kwh. Elafgift af elektricitet til belysning mv., herunder vejbelysning Efter de gældende regler vedrørende energiafgift på elektricitet kan husholdninger, ikke-momsregistrerede virksomheder og liberale erhverv i princippet organisere sig ud af at skulle betale afgift af forbrug af elektricitet til belysning f.eks. i form af udlicitering af belysningsopgaven. Med lovforslaget foreslås en præcisering af elafgiftsloven, således at husholdninger, ikke-momsregistrerede virksomheder, liberale erhverv og andre, afskæres fra at foretage en konstruktion, så man kan få godtgjort elafgiften på elforbruget til belysning mv. Det rammer i høj grad de kommuner, der har lagt aktiviteterne vedrørende vejbelysning over i et kommunalt selskab eller til 3. mand. Vores holdning Selvom lovforslaget ikke indeholder satser og beregninger over de økonomiske konsekvenser, står de overordnede konsekvenser af lovforslagene vedrørende energiafgifter efter vores vurdering helt klart: Store generelle afgiftsstigninger for privatpersoner - både direkte og indirekte. Store stigninger i afgiftsbelastningen for de fleste virksomheder. Stor forskel i fordelingen af afgiftsbelastningen, idet visse erhverv helt slipper for at betale de yderligere afgifter, mens andre erhverv får en kraftig stigning i afgiftsbelastningen. Afgiftsændringerne vil medføre, at virksomheder vil være tvunget til at tænke i andre baner end de plejer. Ændringerne vil medføre en forøget administrativ byrde for virksomhederne. Da lovforslaget ikke indeholder satser og beregninger over de økonomiske konsekvenser, kan det være svært for de enkelte virksomheder at beregne, hvilke konsekvenser de højere energiafgifter mv. har for deres virksomhed og virksomhedens konkurrenceevne, men det er vores vurdering, at de fleste virksomheder skal forvente store stigninger i afgiftsbelastningen. Der lægges med lovforslaget op til de største ændringer af afgiftslovene siden 1995. Det er så radikale ændringer af afgiftslovene, at vi finder det betænkeligt, at der ikke gives mere tid til ordentlig bearbejdning af lovforslaget, og mere tid for erhvervslivet til at kommentere på forslagene. Når der tidligere har været store lovændringer, hvor virksomheder belastes med betydelige yderligere afgiftsbetalinger, har der normalt været overgangsordninger, hvor afgiftsstigningerne implementeres over en årrække. Ud fra lovforslagene i høring, ser det ikke umiddelbart ud til, at Regeringen mener, at der er behov for gradvis implementering af afgiftsstigningerne. Det er vores vurdering, at det ville have været hensigtsmæssigt også her at lave gradvis implementering, så de mange virksomheder, der får høje yderligere afgiftsbelastninger havde mulighed for, at tilpasse både virksomheden og omgivelserne til den yderligere økonomiske belastning. eksklusiv moms april 2009 side 13
Tema: Forårspakke 2.0 Udsigt til betydelige meromkostninger for finansielle virksomheder Lovforslaget rejser efter vores opfattelse en lang række betydelige tvivlsspørgsmål i forbindelse med fastlæggelse af afgiftsgrundlaget i koncerner og ikke mindst i koncerner med fællesregistreringer på lønsumsafgiftsområdet. Hvis disse tvivlsspørgsmål ikke afhjælpes nu, vil det med stor sandsynlighed medføre kø til Landsskatteretten og domstolene. Lønsumsafgiften for finansielle virksomheder hæves 1. januar 2013 fra 9,13% af lønsummen til 9,13% af lønsummen plus 1,25% af virksomhedens skattepligtige overskud opgjort efter reglerne om skattepligtig indkomst. Dette gælder dog kun selskaber omfattet af selskabsskatteloven. Selskaber, der ikke er omfattet af selskabsskatteloven, skal derimod betale 10,5% af lønsummen. Initiativet træder i kraft to år senere end flertallet af de øvrige ændringer på moms- og afgiftsområdet og må betegnes som en meget betydelig merudgift for den finansielle sektor. Nogle vil måske endda være fristet til ligefrem at kalde dette forslag for en særlig ekstra beskatning af den finansielle sektor. Efter lovforslaget lægges der op til, at f.eks. banker og forsikringsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, i fremtiden skal betale lønsumsafgift med 9,13% af lønsummen +1,25% af overskuddet. I den forbindelse er det værd at bemærke, at der tales om positiv indkomst i lovforslaget. Overskuddet opgøres nemlig inden eventuel sambeskatning med andre selskaber efter selskabsskattelovens 31 og 31 A. Det medfører, at over- eller underskud, der hidrører fra virksomhed i udlandet, ikke skal medregnes i det skattepligtige overskud. Det svarer til den nuværende afgrænsning af lønsumsafgiftspligtige medarbejdere, idet medarbejdere i udlandet som udgangspunkt ikke er lønsumsafgifts- pligtige. Opgørelsesmetoden medfører imidlertid også, at sambeskattede danske finansielle virksomheder, der har overskud i den ene virksomhed og underskud i søsterselskabet ikke får lov at modregne underskuddet i den samlede opgørelse af koncernens lønsumsafgift - uanset koncernens sambeskattede status og uanset om koncernens selskaber i øvrigt er fællesregistrerede for lønsumsafgift. Dette kan føre til særdeles uhensigtsmæssige resultater og forøget administration til opgørelse, fordeling og dokumentation af foretagne fordelinger. Med andre ord kan de finansielle virksomheder ikke fratrække et eventuelt underskud i lønsumsafgiftsgrundlaget. Det ville ellers virke logisk. Særligt i lyset af, at de øvrige sektorer, som efter de gældende regler betaler lønsumsafgift af overskud, netop har mulighed for at modregne eventuelle underskud. Det er helt sikkert et punkt, som brancheorganisationerne i sektoren med fordel kan fremhæve i høringsprocessen. Endelig fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget, at lønsumsafgiften kan fratrækkes i skattebetalingen, og at lønsumsafgiften ikke skal reducere beregningen af skatten. Vi er ikke nødvendigvis enige i, at dette følger af lovens ordlyd (!) Vi fortolker lovforslaget således, at banker, forsikringsselskaber m.fl., der skal anvende 9,13+1,25-metoden, med fordel kan lave separate opgørelser af den skattepligtige indkomst for den finansielle del den del som er lønsumsafgiftspligtig. Den øvrige del (overskuddet fra momspligtige aktiviteter), skal der nemlig ikke betales lønsumsafgift af. Det er klart, at dette er en kæmpe administrativ byrde for selskaberne i den finansielle sektor. Selskaber, der ikke er skattepligtige efter selskabsskatteloven, f.eks. pensionskasser, skal anvende en anden metode. Her bliver der alene tale om en forhøjelse af den hidtil gældende sats fra 9,13% til 10,5%. side 14 eksklusiv moms april 2009
Skal foreninger betale lønsumsafgift for varetagelse af deres medlemmers almene interesse? EF-domstolen har i en ny dom lagt til grund, at foreningers varetagelse af medlemmers almene interesse ikke er økonomisk virksomhed. Dommen giver ikke en endelig afgørelse af spørgsmålet. Vi mener dog, at den giver anledning til at revurdere dansk praksis for, om foreninger overhovedet er omfattet af momsloven for den del af kontingentet, der vedrører varetagelse af medlemmernes almene interesse. Er det ikke økonomisk virksomhed efter momsloven, skal foreningerne efter vores opfattelse heller ikke betale lønsumsafgift, hvilket kan resultere i tilbagebetaling af lønsumsafgift til foreningerne. revurderes, om kontingentbetaling for varetagelse af medlemmers almene interesse opfylder kriterierne for at være levering mod vederlag. Dette er tilsyneladende ikke tilfældet i Holland, og efter vores opfattelse kan der argumenteres for, at der ikke er en direkte sammenhæng mellem kontingentbetalingen og foreningens faktiske varetagelse af medlemmernes almene interesse. Der er således meget, der tyder på, at SKAT i dansk praksis har været alt for hurtige til at dømme økonomisk virksomhed! Sagen for EF-Domstolen Sagen vedrørte en hollandsk forening inden for landbruget. Spørgsmålet i sagen drejede sig ikke om, hvorvidt foreningen drev økonomisk virksomhed og om denne var momsfritaget, idet den hollandske domstol havde lagt til grund, at en del af foreningens aktivitet faldt uden for momslovens anvendelsesområde. EF-Domstolen bemærkede således, at det var ubestridt, at en forening, der varetager medlemmernes almene interesser, er ikke-momspligtig virksomhed. Foreninger i Danmark I Danmark anses kontingent for varetagelse af medlemmers almene interesse for omfattet af momsloven, men momsfritaget efter momslovens specifikke bestemmelser. Dette fremgår bl.a. af SKATs udmelding om arbejdsgiverorganisationers varetagelse af medlemmernes generelle interesse. Vores holdning Den hollandske sag for EF-Domstolen giver efter vores opfattelse grundlag for at revurdere dansk praksis omkring momsfritagelse for foreninger. Vi mener således, at det bør Følger man den hollandske praksis betyder det ikke noget på momsområdet som sådan. Der skal fortsat ikke opkræves moms af den del af kontingentet, ligesom der ikke vil være momsfradrag for udgifter forbundet hermed. Dog vil der være mulighed for at opgøre momsfradraget efter en anden metode end omsætningsfordelingen (momsfradragsprocenten). Dette vil give et bredere spillerum for et korrekt opgjort momsfradrag for foreningerne. Den vigtigste konsekvens af det nævnte synspunkt findes på lønsumsafgiftsområdet. Her vil foreningerne efter vores opfattelse heller ikke være omfattet af lønsumsafgiftsloven for disse aktiviteter, da de anses for ikke-økonomisk virksomhed efter momsloven. Det skyldes, at det er den samme vurdering, der skal foretages efter lønsumsafgiftsloven. Det betyder, at foreningerne ikke skal betale lønsumsafgift af disse aktiviteter og derfor kan have krav på tilbagebetaling af lønsumsafgift. Med den hollandske praksis for øje og konsekvenserne heraf i Danmark vil det være særlig interessant med en afklaring af spørgsmålet om foreningers økonomiske virksomhed. Vi forventer derfor, at dette spørgsmål igen vil blive taget op. eksklusiv moms april 2009 side 15
Der lå guld gemt i spildevandet! Det lykkedes Fredericia Kommune at hente millioner af kroner op af SKATs gemmer og tilbage til borgerne. For Fredericia Kommune blev det til besparelser i millionklassen, da de så nærmere på kommunens betaling af spildevandsafgift. Det viste sig, at spildevandsafgifterne kunne betales efter den såkaldte 50 procentsregel, hvor spildevandsanlægget opgør udledningen baseret på vandforbruget tillagt 50 procent, og på den baggrund var der betalt for meget i afgifter. Det lykkedes at få justeret beløbene tilbage til 2002, så SKAT betalte millioner af kroner tilbage til Fredericia Kommune. Det lykkedes endda at få udbetalt en forrentning af pengene. Det var rigtig fornuftigt, at vi fik PricewaterhouseCoopers (PwC) til at se på sagen, siger Arne Thomsen, økonomisk konsulent i kommunens økonomiafdeling. Kommunen havde indledningsvis ikke noget håb om, at det skulle kunne lade sig gøre at nedbringe udgifterne til spildevandsafgiften. Det skyldtes, at de midt i 2005 havde et andet konsulentfirma til at se på sagen, og de konkluderede, at der ikke var noget at komme efter. Da PwC henvendte sig i begyndelsen af 2006, var Fredericia Kommune tilbøjelig til at mene, at sagen var undersøgt. Vi begyndte med at fortælle, at der var blevet set på spørgsmålet om vores spildevandsafgift for meget kort tid siden, og at der derfor formentlig ikke var noget at komme efter. PwC mente imidlertid, at det kunne betale sig at se efter en ekstra gang, og det viste sig jo, at det havde de ret i, siger Arne Thomsen. Et nemt samarbejde Den første del af opgaven handlede om at få indsamlet det nødvendige materiale og indlede dialogen med SKAT om, at nu så man på sagen igen. Vi begyndte med nogle møder, hvor PwC entydigt skitserede, hvilket materiale de havde brug for til deres beregninger. Så gik vi i gang med at finde tallene, og resten af dialogen kunne klares per telefon og mail. På den måde har det været et meget nemt samarbejde for os, siger Arne Thomsen. Baseret på deres erfaringer anbefalede PwC at anmode om tilbagebetaling. Det er ofte vanskeligt at afklare, om kommunernes udledningstilladelse baserer sig på 50 procentsreglen, eller om der er krav om kontinuerlig måling. Det kræver stor indsigt og erfaring at få afklaret, om der er et potentiale for besparelser ved at spare penge på afgifterne. Gevinst ved acontoafregning Der er også gevinster forbundet med den ændrede beregningsmetode, når det drejer sig om acontobetalingen. Det viste sig nemlig undervejs i udredningsarbejdet, at beregnes afgiften efter 50 procentsreglen, må acontobetalingen også gerne beregnes derefter. PwC ringede til kommunen med den besked, at der var yderligere gevinster forbundet med at skifte fra den ene beregningsmetode til den anden. Det er vigtigt for vores likviditet og for forrentningen af vores penge, at acontobeløbene betales så præcist som muligt. Med den nye beregningsmetode betaler vi en fjerdedel af den betalte afgift for det foregående år, og dermed rammer vi meget bedre det reelle forbrug. Det påvirker vores takster i nedadgående retning, og det har været ret populært hos kommunens store virksomheder, siger Arne Thomsen. Kontrolbesøg I oktober 2008 modtog Fredericia Kommune en opringning fra SKAT. De meddelte, at de gerne ville foretage et kontrolbesøg for at se nærmere på, hvordan beregningerne var foretaget, og om procedurerne var i orden. At der blev regnet på den rigtige måde og med de rigtige tal. side 16 eksklusiv moms april 2009
Der fik vi et meget stort flueben. Det er selvfølgelig et rart stempel at have. SKAT godkendte den model, som PwC har lavet til os. Der var ikke noget at komme efter, og det er en ret god følelse, siger Arne Thomsen, som glæder sig over, at der i forbindelse med arbejdet blev udarbejdet en skabelon for opgørelserne fremadrettet, så arbejdet nu kan udføres lettere og med mindre behov for ekstern bistand. SKAT godkendte den model, som PwC har lavet til os. Der var ikke noget at komme efter, og det er en ret god følelse, siger Arne Thomsen. eksklusiv moms april 2009 side 17
Intet momsfradrag for transaktionsomkostninger? EF-Domstolens generaladvokat har i en svensk sag understreget, at et selskab ikke har momsfradragsret for udgifter forbundet med et salg af aktier i et datterselskab. Dette gælder selv om selskabet direkte har foretaget administration af datterselskabet og dermed faktureret momspligtige ydelser til selskabet. Vi er ikke enige med generaladvokaten og mener, at et selskab har momsfradragsret for udgifter forbundet med salget af aktierne i et datterselskab, når selskabet ikke aktivt foretager køb og salg af aktier. Er EF-Domstolen enig med generaladvokaten, er det efter vores opfattelse et skridt i den forkerte retning i forhold til, at momspligtige virksomheder ikke skal belastes af momsen. i disse selskaber. Det er en forudsætning, at moderselskabet har deltaget direkte eller indirekte i administrationen ved at fakturere forskellige momspligtige tjenesteydelser af administrativ, regnskabsmæssig og kommerciel art. Herefter konkluderer generaladvokaten, at salget af aktierne er momsfrit efter momslovens fritagelsesbestemmelser, og at momsen af udgifterne forbundet med salget ikke kan fratrækkes. Baggrund for sagen Selskabet i sagen, det svenske SKF, er moderselskab i en international industrikoncern. SKF tager aktivt del i datterselskabernes virksomhed i form af ledelse, administration og handelspolitik, hvilket datterselskaberne betaler for efter fakturering fra SKF. Som led i en omstrukturering ønsker SKF at sælge samtlige aktier i et datterselskab og sin ejerandel (26,5 %) i et andet kontrolleret selskab. Til brug for disse salg af aktier, køber SKF forskellige ydelser, bl.a. vurdering af værdipapirer, bistand ved forhandlingerne og juridisk rådgivning ved aftalekonciperingen. Generaladvokatens udtalelse Generaladvokaten udtaler, at der er tale om økonomisk virksomhed, når et moderselskab, som ejer selskabskapitalen i et datterselskab og et kontrolleret selskab, afstår alle aktierne Vores holdning Generaladvokatens udtalelse er højst overraskende og efter vores opfattelse ikke korrekt. Udtalelsen synes at bygge på en forkert fortolkning af en række EF-domme i forbindelse med køb af aktier samt nyudstedelse af aktier. Disse sager kommer frem til det resultat, at erhvervelse og nyudstedelse af aktier ikke udgør transaktioner i momsmæssig forstand, men at udgifterne forbundet hermed kan fratrækkes som generalomkostninger. Generaladvokaten når frem til, at salget af aktierne udgør økonomisk virksomhed, hvilket er momsfritaget. Efter vores opfattelse sker salg af aktier kun som led i økonomisk virksomhed, når køb og salg af aktierne er selve formålet med virksomheden. Konsekvensen af generaladvokatens udtalelse er, at en fuldt momspligtig virksomhed ikke har momsfradragsret for udgifter forbundet med afhændelse af aktier, mens virksomheden har momsfradragsret for udgifter forbundet med erhvervelse af de selv samme aktier. Sidstnævnte følger direkte af EF- Domstolens praksis. Dette synes klart i strid med momsrettens grundlæggende princip om, at virksomheder skal behandles ens i relation til opstart, drift og afhændelse af virksomheden. Vi afventer nu EF-Domstolens dom og forventer, at Domstolen når frem til et andet resultat end sin generaladvokat. side 18 eksklusiv moms april 2009
Har SKAT skudt over målet på din ejendomsvurdering? Den 1. oktober 2008 fastsatte SKAT nye ejendomsvurderinger for alle erhvervsejendomme. Disse vurderinger har mange for nylig modtaget og formentlig med overraskelse. Vurderingerne afspejler nemlig ikke den udvikling, ejendomsmarkedet har været igennem i 2007 og 2008. Vi anbefaler derfor, at vurderingerne granskes nøje, da der kan være penge at spare i en tid, hvor hver en krone ofte må vendes. Udviklingen på markedet for erhvervsejendomme Det er velkendt stof for de fleste, at ejendomsmarkedet efter en række år med kraftigt stigende ejendomspriser nu er vendt med stærkt faldende priser til følge - en udvikling, der er blevet forstærket af finanskrisen og stigningen i antal af konkurser og tvangsauktioner. Derfor er det så meget desto mere overraskende, at SKATs vurderinger ikke i højere grad afspejler denne udvikling. Den offentlige vurdering har betydning for din virksomheds økonomi Når SKAT ansætter ejendomsværdi, grundværdi og ofte dækningsafgiftspligtig forskelsværdi, har ansættelsen direkte betydning for de skatter og afgifter, der skal betales. Vurderingen pr. 1. oktober 2008 danner således grundlag for beregning af bl.a. dækningsafgift for ejendomme i 2010 og frem, og dækningsafgiften omfatter efter kommunesammenlægningerne langt flere ejendomme end tidligere. Også indirekte kan vurderingen påvirke din virksomheds økonomi. Ejendomme kan således falde i markedsværdi i takt med, at vurderingen af den offentlige ejendoms- og/eller grundværdi øges. Denne indirekte effekt kan f.eks. opstå for udlejningsejendomme, hvis stigningen i ejendomsskatter medfører vanskeligheder med udlejning eller risiko for tomgang, som igen begrænser afkastet til ejer, og dermed samlet set påvirker en ejendoms markedsværdi negativt. For lejere vil en stigning i vurderingen som regel medføre en forøgelse af huslejen, da ejendomsskatter oftest overvæltes fuldt ud af ejer. Dermed har man også som lejer en direkte interesse i at kunne påklage en vurdering, hvis denne synes for høj. Hvilke faktorer har indflydelse på ejendomsværdien? Hovedprincippet for værdiansættelsen er, at den offentlige vurdering skal svare til ejendommens værdi i handel og vandel. Når denne værdi skal findes, har en række faktorer indflydelse, hvor det er væsentligt, at man har de nødvendige oplysninger og dokumenter til rådighed. Nogle af de faktorer, der har indflydelse på ansættelsen er: Beliggenhed Rettigheder og byrder Stedfundne, sammenlignelige salg Afgrænsning af hvad der skal indgå i vurderingen (f.eks. sondringen mellem sædvanligt tilbehør og produktionsanlæg) Adgangsforhold Miljøforhold Fradrag i grundværdien for forbedringer Hvad skal din virksomhed gøre? Hvis du mener, at den offentlige vurdering af din erhvervsejendom ikke svarer til ejendommens værdi i handel og vandel (værdien i fri handel på vurderingstidspunktet - dvs. pr. 1. oktober 2008), har du mulighed for at klage til SKAT. Klagen skal være skriftlig og indeholde en begrundelse for, hvad man er uenig i og hvorfor. Klage over ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2008 skal sendes til SKAT senest den 1. juli 2009. Vores forventning er, at det med den nuværende markedssituation i mange tilfælde kan betale sig at klage. Derfor anbefaler vi, at I tager et ekstra blik på vurderingen og nøje overvejer, om den afspejler udviklingen på ejendomsmarkedet eksklusiv moms april 2009 side 19
SKAT afviser grænseoverskridende fællesregistreringer på momsen!!! SKAT har i et bindende svar udtalt, at en dansk fællesregistrering ikke i alle tilfælde kan udstrækkes til at indbefatte filialer i udlandet. Det vil sige, at salg af ydelser mellem et dansk selskab i en fællesregistrering og en udenlandsk filial kan blive momspligtig. Vi er uenige i SKATs holdning på dette område og mener, at transaktioner mellem et selskab og dets filial i udlandet ikke skal momses. Det gælder uanset om selskabet eller filialen er en del af en fællesregistrering for moms. Vi ved, at spørgsmålet diskuteres i hele EU, og at både England og Holland praktiserer momsfritagelse for sådanne transaktionerne mellem et selskab i en fællesregistrering og selskabets udenlandske filial. SKATs holdning SKATs udtalelse er faldet i en sag om en fællesregistrering med et forsikringsselskab, der har en filial uden for EU, og der sælger forsikringer på vegne af det danske. Spørgsmålet i sagen var, om omsætningen i filialen kunne medregnes ved opgørelse af omsætningen i det danske selskabs fællesregistrering på moms. SKAT udtaler følgende omkring fællesregistreringer på moms, der efter momslovens bestemmelser anses som én momspligtig person: Når en afgiftspligtig person er etableret, dvs. har sit hjemsted eller et fast forretningssted i momslovens forstand, både her og i udlandet, kan alene den danske etablering blive del af en dansk fællesregistrering efter lovens 47, stk. 4. Den danske etablering og den udenlandske etablering bliver derfor to forskellige momspligtige personer som følge af, at den danske etablering deltager i fællesregistreringen, medens den udenlandske etablering stadig er del af den oprindelige momspligtige person. Vores holdning Vi er uenige med SKAT i denne meget principielle udtalelse, som er faldet i en sag, hvor dette spørgsmål ikke var en del af sagens kerne. Det fremgår af EF-Domstolens praksis, at transaktioner mellem et hovedkontor og dets filial i et andet land ikke anses for at være en momspligtig leverance, når filialen ikke er en selvstændig juridisk enhed. Vi mener ikke, at den omstændighed, at selskabet (hovedkontoret) indgår i en momsmæssig fællesregistrering ændrer denne retsstilling. Med andre ord er interne transaktioner stadig interne transaktioner uden konsekvenser for momsen. Spørgsmålet diskuteres i hele EU, hvor medlemslandene har forskellige holdninger. Vi kender nu SKATs holdning til spørgsmålet og forventer, at Landsskatteretten og de danske domstole vil få forelagt spørgsmålet inden længe. side 20 eksklusiv moms april 2009