#4 Fødevareproduktion er en af de største CO2- syndere globalt. Men for dansk landbrug er klimadags - ordenen også en unik mulighed. Debat: Kan dansk landbrug redde klimaet? side 50 44 MM22 Fremtidens fødevareerhverv
#4 Fra klimaskurk til grønt væksterhverv KLIMA HOVEDPUNKTER Bæredygtigt landbrug kan blive Danmarks nye vindmølleindustri Global førerrolle er inden for rækkevidde Energiproduktion, ressourceoptimering og bæredygtig innovation bliver de afgørende indsatsområder Danmark har et stærkt udgangspunkt, men det vil kræve politisk satsning at forløse potentialet DANSK LANDBRUG har alle forudsætninger for at skabe et nyt grønt væksteventyr i vindmølleklassen. Markedet for klimaløsninger og grøn teknologi er inde i et langstrakt globalt boom. Og landbruget er ét af de områder, hvor der i de kommende år vil opstå et kolossalt pres for innovative løsninger, der kan øge produktionen uden at forværre klimaet og udpine knappe ressourcer som vand og energi. Det er et marked, der burde ligge lige til højrebenet for DEN danske landbrugs- og fødevaresektor, der er blandt verdens absolut førende, når det gælder om at minimere ressourceforbrug, klimabelastning og spild. Dansk landbrug har siden 1990 år reduceret sin udledning af drivhusgasser med 26 pct. Men sektoren tegner sig stadig for 15-18 pct. af Danmarks samlede CO2-udledning ca. det samme som bilismen og fire gange så meget som de private husholdninger. Yderligere reduktion af landbrugets klimabelastning er derfor en afgørende forudsætning for at indfri de politiske ambitioner om at nedbringe det samlede CO2-udslip og på sigt gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. Danmarks førende forsker i samspillet mellem landbrug og klima, Jørgen E. Olesen, der er professor ved Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø på Aarhus Universitet, medlem af klimakommissionen og FNs klimapanel, mener, at landbruget har mange muligheder for at forvandle sig fra en del af klimaproblemet til en del af løsningen. Men ligesom en række andre eksperter fremhæver han, at det kræver en helhjertet satsning på at udvikle den rigtige teknologi og omsætte den i konkrete løsninger. Der er stort potentiale for at finde nye måder at bruge jorden på, Stor byggesten i det fossilfri samfund Produktion af vedvarende energi i Danmark, PJ 120 100 80 60 40 20 0 1980 Varmepumper mm. Bioenergi Vind 85 90 95 2000 05 06 07 08 Figur 1: Bioenergi udgør i dag to tredjedele af Danmarks produktion af vedvarende energi. Note 1 : Bioenergi dækker over halm, træ, biogas og bionedbrydeligt affald. Kilde: Energistyrelsen. men det kræver prioritering og en omstilling fra den traditionelle tankegang, siger Jørgen E. Olsen til Mandag Morgen. De eksperter, Mandag Morgen har talt med, peger på tre afgørende indsatsområder, hvor Danmark i forvejen har et stærkt udgangspunkt at bygge videre på: 7. juni 2010 45
ENERGIPRODUKTION Landbruget er i dag storleverandør af bioenergi, der i dag udgør to tredjedele af Danmarks produktion af vedvarende energi. Se figur 1. Den stigende mangel på fossile ressourcer og de politiske ambitioner om at dække energibehovet med vedvarende energikilder vil gøre biomasse, biogas og biobrændsel til stadig mere indbringende markeder. RESSOURCEOPTIMERING Evnen til vedvarende effektivisering og ressourceoptimering har indiskutabelt været et af den danske fødevaresektors stærkeste kort i den internationale konkurrence. Det er kompetencer, der bliver særdeles værdifulde i omstillingen til en low carbon economy. BÆREDYGTIGE HELHEDSLØSNINGER Danmark ligger i den globale superliga, hvad angår teknologi, knowhow og vidensinstitutioner på landbrugsområdet. Det giver unikke muligheder for at udvikle nye innovative produkter og produktionsmetoder, der indtænker bæredygtighed på helt nye måder. Uudnyttet potentiale Potentiel energimængde fra biomasse i Danmark, petajoule Energiafgrøder Halm Husdyrgødning Ekstensivt græs Affald Rapsolie Totalt potentiale Udnyttet i dag Vurderet potentiale 1 0 20 40 60 80 100 120 Figur 2: Der ligger et stort potentiale gemt i udnyttelse af landbrugets bidrag til biomasse. Note 1 : Udregningerne er baseret på forskellige scenarier for øget udnyttelse baseret på realiserbare mål. Målene varierer fra område til område. Kilde: Fødevareministeriet 2008. Danmark er i forvejen verdenskendt for sit grønne mirakel : Siden 70 erne er det lykkedes at holde CO2-udslippet stort set uændret, mens økonomien er mere end fordoblet. En væsentlig del af hemmeligheden er, at Danmark var tidligt ude med skrappe regler på miljø- og energiområdet, der fremprovokerede innovative energi- og klimaløsninger fra erhvervslivet. Det har skabt en række eksportsucceser, fra vindmøller til termostater og pumper, der tilsammen har givet Danmark solidt fodfæste på det globale clean tech-marked. Hvis det i dag kan lykkes at mobilisere en tilsvarende innovationskraft i landbruget, har Danmark en oplagt mulighed for AT indtage samme rolle som globalt vækstcenter og udviklingslaboratorium for bæredygtig fødevareproduktion. Fra spild til ressource Landbruget spiller i stigende grad en rolle som energiproducent. I takt med at fossile brændstoffer bliver en mangelvare, bliver landbrugets affaldsstoffer og landbrugsprodukter en nødvendig kilde til produktion af energi. Biomasse alene udgør i dag to tredjedele af Danmarks produktion af vedvarende energi. Men mulighederne er langtfra udtømte. Tal fra Fødevareministeriet viser, at produktionen af biomasse kan tre- til femdobles, uden at det går væsentligt ud over produktionen af foder og fødevarer. Danmark har også gennem mange år været førende inden for biogasanlæg, der omdanner bl.a. husdyrgødning til vedvarende energi og miljøvenlig gødning. Ifølge beregninger fra Handelshøjskolen i Århus har det globale marked for biogas- og gyllehåndteringsløsninger alene en værdi af 750 milliarder kr. Den største vækst, der har været i landbruget de sidste ti år, er på teknologisiden: Eksport af produktionsteknologi og biogasteknologi. Det er der, vi kan tjene fremtidens penge. Der ligger ikke så stort et vækstpotentiale i produktionen, men det gør der i teknologien, siger René Logie Damkjer, direktør i det teknologiske landbrugsinstitut Agrotech. Danmarks styrkeposition er dog under pres ikke mindst fordi markedsbetingelserne er bedre i andre lande. Mens der i Danmark er en garanteret mindstepris på 76 øre/kwh for biogas, får man således 132 øre/kwh i Tyskland. Derfor er Tyskland nu ved at overhale Danmark, både hvad angår produktionskapacitet og ekspertise. Eksperterne er enige om, at afregningsprisen er én af de knapper, der skal drejes på, hvis man skal forøge produktionen af energi. Udregninger lavet af Fødevareministeriet viser, at der inden for energiafgrøder, halm og husdyrgødning ligger et uudnyttet potentiale på over 120 petajoule. Se figur 2. De klimamæssige gevinster i biomasse og biogas er til at tage og føle på. Når handlekraften alligevel er begrænset, skyldes det bl.a., at etablering af biogasanlæg og omlægning til energiafgrøder er dyre investeringer, der ikke giver sikre økonomiske afkast. Der er nogle tekniske og lovmæssige barrierer. Man må f.eks. ikke benytte naturgasnettet til biogas og man må ikke tjene penge på at producere varme. Det er svært at overbevise landmænd om, at de på anpartsbasis skal smide 100 millioner i et biogasanlæg, når de er garanteret, at de aldrig kommer til at tjene en krone på det, men skal tage den fulde risiko, siger Thomas Færgemann, direktør for den grønne tænketank Concito. 46 MM22 Fremtidens fødevareerhverv
Danske landmænd er førende på reduktion Udvikling i udledning af drivhusgasser fra landbruget i enkelte EU-lande, 1990-2008 1 Polen Danmark Kroatien Grækenland Storbritannien Tyskland Holland Finland Italien Frankrig Sverige EU Østrig Irland Schweiz Spanien Portugal -31,6-26,0-22,8-21,4-21,0-15,2-13,0-12,0-11,6-11,5-11,0-11,0-10,8-9,0-6,9 3,2 3,7 Figur 3: De danske landmænd har igennem de sidste tyve år gjort sig konkurrencedygtige på CO2-reducerende produktion. Note 1 : Polen: 1988-2008, Frankrig: 1990-2006, EU: 1990-2007. Kilde: Landbrug og Fødevarer. Det er tilsvarende risikabelt at gå ud og pløje hele sin mark op og omlægge den til energipil eller elefantgræs. Der går nogle år, før man kan høste noget og det kan være svært at forudse, hvilken pris man kan sælge til. Blandt de eksperter, Mandag Morgen har talt med, er der enighed om, at Danmark har kompetencerne og teknologien til at sparke udviklingen i gang, men at der er behov for en målrettet, langsigtet politisk strategi. Der er ikke nogle af de her ting, der kommer til at ske på ren kommerciel vis. Den udvikling kommer kun i gang, hvis der er en form for politisk støtte, siger Fleming Voetmann, Head of Public Affairs i Novozymes. Bæredygtig optimering Dansk landbrug har historisk set været dygtigt til at minimere spild og ressourceforbrug. Det er en væsentlig del af forklaringen på, at det er lykkedes at reducere sektorens CO2-udslip med en fjerdedel på 20 år. Se figur 3. Men skal landbruget for alvor bidrage til at løse klimaproblemet, er der behov for, at bæredygtighed bliver en langt mere integreret del af den måde, man tænker produktionen på. Når det gælder husdyrproduktion, peger Jørgen E. Olesen på, at der allerede er mange uudnyttede muligheder. Man kan f.eks. nedsætte udledningen af metangas ved at give køerne mere fedtholdigt foder eller tilsætte enzymer til grisefoderet. Dyrefoder lægger beslag på 70 pct. af den dyrkede jord, så det er et oplagt område for innovation. Lene Lange, professor og prodekan for forskning på Aalborg Universitet, mener, at det er et oplagt indsatsområde. Ved f.eks. at bruge enzymer kan man få mere ud af råvarerne, bedre foder til dyrene og mere miljøvenlig husdyrgødning siger hun. Danmark står i forvejen stærkt, når det gælder planteforædling og optimering af afgrødernes ydeevne. Her er der mulighed for at tænke klimaperspektivet ind på en langt mere systematisk måde end i dag, påpeger Lene Lange. Man skal tænke meget mere visionært i forhold til, hvordan vi håndterer vores jord. Vi kan få mere ud af de planter som vi dyrker nu. Det er essensen af bioraffinaderi-tanken. At du kan dyrke en planteafgrøde, bruge den primære høst til mad og behandle resten i et biologisk anlæg. Dermed får du både bioenergi, en foderkomponent og byggeklodser til f.eks. fødevareingredienser eller nye biomaterialer, siger Lene Lange Flere af de eksperter, som Mandag Morgen har talt med, peger på, at hvis landbruget for alvor skal blive bæredygtigt, bliver det også nødvendigt at diskutere, hvilken jord der overhovedet skal dyrkes og hvordan. De mener bl.a., at det vil være nødvendigt at stoppe eller omprioritere dyrkningen af de såkaldte lavbundsjorde, der i dag står for en CO2-udledning på 1-2 millioner ton om året. Det vil alene nedbringe Danmarks samlede CO2-udledning med et par pct. Thomas Færgeman fra Concito mener, at et fuldstændigt stop vil være en af de mest effektive måder at CO2- reducere på her og nu. Men det kræver naturligvis en eller anden form for kompensation til landmanden. En løsning kunne være at betragte processen som en naturfredning. Det er et interessant virkemiddel at overveje, fordi man Potentialet for bioethanol Debatten om biobrændsel er blevet stillet op som en kamp mellem verdens 800 millioner bilister og de 2 milliarder fattige, der udelukkende lever af korn. Hvad skal vi bruge de dyrkbare arealer til: Mad eller energi? Men de teknologier og produktionsformer, der går under betegnelsen 2. og 3. generations biobrændsel, har gjort det muligt at udnytte affaldsprodukter, energiafgrøder og tang til produktion af biobrændsel. Dermed kan enteneller-logikken i stigende omfang erstattes med et både-og. Selvom Danmark ikke politisk har satset på biobrændsel, er virksomheder som Novozymes, Danisco, Dong Energy/Inbicon og Haldor Topsøe langt fremme på området. De har udviklet teknologier, der kan eksporteres til resten af verden, men som stadig ikke benyttes i Danmark. Novozymes vurderer selv, at bioethanol rummer et stort potentiale i Danmark: Danmark har biomasse nok til at erstatte 240 millioner liter benzin i 2020 svarende til 10 pct. af vores forbrug. På længere sigt kan denne andel stige til 24-31 pct. 2. generations bioethanol (2G) kan i 2020 skabe en årlig omsætning på 1 milliard kr. og skabe 4.000 job primært i udkantsområder, der er hårdt ramt af høj arbejdsløshed 2G kan reducere Danmarks udledning af CO2 med ca. 0,9 millioner ton i 2020. På længere sigt kan reduktionen løbe op i 2,8 millioner ton. 7. juni 2010 47
går ind og kompenserer lige præcis den specifikke rådighedsindskrænkning. Uanset hvordan du vender og drejer det, er du nødt til at finde nogle penge til det, siger Thomas Færgeman. Selvom der er bred enighed blandt eksperterne om, at det er vigtigt med gunstige rammevilkår, fremhæver flere dog samtidig, at der skal tænkes ud over pakker og pengetilskud. Helhedsperspektivet skal udbygges med videnspartnerskaber. Der er brug for, at man ser landbrugsproduktionen som en del af en større cyklus, hvor der er potentiale for højværdiprodukter, ikke kun primærproduktion, siger Lene Lange. Dong Energy/Inbicons demonstrationsanlæg til fremstilling af andengenerations bioethanol i Kalundborg er et eksempel på et sådant partnerskab imellem landbruget, industrien og universiteterne. Anlægget drives af et klynge - initiativ, som hedder Cluster Biofuels Denmark, der er et partnerskab mellem Inbicon, Dong Energy, Roskilde Universitetscenter og Kalundborg Kommune. Anlægget fungerer på kommercielle vilkår og leverer andengenerations biobrændstof til Statoil. Hensigten er, at den primære indtægtskilde skal komme igennem eksport af produktionsteknologien, og så sent som i februar 2010 købte den japanske industri gigant Mitsui rettighederne til produktion af andengenerations-bioethanol til en række anlæg i Malaysia. 1. marts blev der søsat et større partnerskab på europæisk niveau. EuroBioRef-projektet er et europæisk partnerskab, der samler 28 partnere fra 14 forskellige lande i et netværk, der skal udfylde sprækkerne mellem landbrugets primære producenter og den kemiske industri. Partnerne repræsenterer hele værdikæden for transformation af biomasse fra marken til det kommercielle kemiske produkt. Hvis projektet får succes, vil det kunne revitalisere produktionen af biomasse i Europa og styrke den europæiske konkurrencedygtighed på området. Innovative løsninger Mens der således ligger en del muligheder for at høste klimagevinster her og nu, er der samtidig et akut behov for langsigtede investeringer i innovation og udvikling af den teknologi, der skal sikre landbrugets indtjeningskilder om 10, 20 og 30 år. Helt nye teknologier er det i sagens natur svært at spå om. Men én af de udviklingstendenser, som ifølge flere eksperter kan forudses at præge fremtidens efterspørgsel, er udviklingen henimod det fossilfri samfund. Helt uafhængigt af klimapolitik, internationale aftaler og nationale CO2-målsætninger vil både olie og naturgas være sluppet op om 25-50 år, hvis den nuværende udvikling fortsætter. Det vil skabe en kolossal efterspørgsel på alternativer ikke bare på energiområdet. Professor Lene Lange peger på, at der ligger nogle unikke muligheder for at udvikle kulstof af plantemateriale. Man skal ikke bare have en erstatning for brændstof, men for alle de ting man i dag bruger råolien til: kemikalier, plastik og mange andre materialer. Den danske virksomhed Novozymes, som er verdens førende producent af industrielle enzymer og mikroorganismer, er enig i, at energi er en vigtig komponent men ikke den eneste. Traditionelt leverer de fødevarer og foder. Vi forestiller os, at de i langt højere grad også skal levere energi og materialer, siger Fleming Voetmann fra Novozymes. I dag er plastikflasker f.eks. lavet af oliebaserede materialer, som i vidt omfang kan erstattes af organisk materiale lavet af restprodukter fra landbruget. Et meget omtalt eksempel på grøn landbrugsinnovation er Pig City et kombineret tomat- og svinelandbrug, der på én gang producerer energi og mad og skåner miljø og klima. Pig City er designet efter en bæredygtig cradle to cradle-tilgang, hvor produktionen tænkes som et kredsløb, og hvor restprodukter og energi fra én proces er råvarer i en anden. Et lignende eksempel er særlige væksthuse, hvor man f.eks. kombinere produktionen af tomater med produktion af alger til energi i bæredygtige produktionskredsløb. Ved at bruge en teknologi, man i forvejen anvender i landbruget, på en helt anden og koncentreret måde, vil man kunne producere tusind gange mere energirig biomasse end på en mark, fortæller René Logie Damkjer fra Agrotech. Grøn systemeksport Flere eksperter fremhæver ligesom René Logie Damkjer, at de rigtige politiske satsninger og investeringer i at gøre dansk landbrugs- og fødevareproduktion klimavenlig kan give Danmark en unik position som udviklingscentrum for bæredygtige landbrugsløsninger. Det kan bane vej for en eksport af viden, teknologi og produktionssystemer, der kan hjælpe resten af verden til at gøre landbrugs- og fødevareproduktionen mere effektiv og klimavenlig. Ifølge IPCC er manglende teknologi og viden om bæredygtig produktion en af de største barrierer for at reducere sektorens udledninger af drivhusgasser. Og i kraft af den stigende befolkningstilvækst og den stigende ressourcemangel vil efterspørgslen efter sådanne løsninger stige markant. Som grønt væksterhverv kan den danske landbrugs- og fødevaresektor ikke alene blive en vigtig bidragyder til Danmarks fremtidige eksport og vækst, men også revolutionere hele verdens produktion af bæredygtige fødevarer. Ligesom Danmark i dag stolt viser vindmølleindustrien frem til resten af verden, kan det grønne landbrug, der kombinerer effektivitet, innovation og bæredygtighed, blive en branding-platform for Danmark og dansk erhvervsliv. Emilie Hvidtfeldt ehv@mm.dk Jakob Bo Nielsen jni@mm.dk 48 MM22 Fremtidens fødevareerhverv