SØULYKKESRAPPORT OPKLARINGSENHEDEN Vermundsgade 38 C Postboks 2589 2100 København Ø Tlf. 39 17 44 00 Fax 39 17 44 16 E-post oke@dma.dk www.sofartsstyrelsen.dk 12. juni 2002 LHJ/NM Havari med to trollingbåde forlis og vandfyldning den 10. og 25. marts 2002 1.
Søulykken Hændelse 1 Den 10. marts 2002, klokken 11.20, forliste en trollingbåd som følge af lækage og vandfyldning ca. tre sømil øst af Nexø. Om bord var fem tyske lystfiskere. De gik i redningsflåden og blev efter ca. 2½ times ophold i flåden bjærget af det britiske orlogsskib HMS LANCASTER. Lystfiskerne sejlede ud fra Nexø mellem klokken 10.00 og 10.30. De sejlede mod nordøst, som anbefalet af udlejeren. Ifølge lystfiskerne kunne båden ikke sejle hurtigere end 11 knob, selv om det fra udlejningsfirmaet var blevet sagt, at den kunne sejle 22 knob. Under sejladsen ud var der lidt vand i bunden af cockpittet, og efter kort tids sejlads (ca. 10 minutter) kom der mere og mere vand ind i båden, der kom til at ligge dybere og dybere agter. I begyndelsen hæftede ingen af lystfiskerne sig ved dette, men da bølgerne blev for store, og fordi der kom mere vand ind i båden, vendte de om og sejlede mod land for at søge mere lægt vand. Vejret var ret hårdt, med meget krap sø og nordvestlig vind, 12 15 m/sek. Det indtrængende vand kom ind nedefra. Der kom i begyndelsen ikke vand over lønningen, men efterhånden sank hækken så dybt, at der også kom vand over hækken og ind i cockpittet. Side 2
Lystfiskerne begyndte at øse fra cockpittet, men det var helt uden virkning. På et tidspunkt, hvor båden var ca. tre sømil nordøst af Nexø, bestemte føreren af båden, at de skulle sejle hjem, fordi der var vand i båden. Få sekunder efter, da man var begyndt hjemsejladsen, gik motoren i stå og lod sig ikke starte igen. Derpå gik alt meget hurtigt. Båden vendte (ændrede kurs), hvorefter der kom sø over hækken. Båden lå meget dybt agter, og i forsøg på at rette trimmet lidt gik to af de ombordværende ind i forlukafet. Dette havde dog ikke noget positivt resultat. En af lystfiskerne forsøgte fejlfinding på motoren, mens en anden øsede, og føreren begyndte at sende nødsignal først med VHF på kanal 72, derpå med telefon, atter med VHF på kanal 16 og igen med telefon. Han fik telefonisk kontakt med udlejningsfirmaet, hvortil han oplyste, at de var i nød, og båden var ved at synke. Det stod meget hurtigt klart for lystfiskerne, at de ikke kunne lænse båden ved at øse, og føreren af båden beordrede, at de skulle gøre redningsflåden klar og forlade båden. To af lystfiskerne var iført en flydedragt, og kun en af de øvrige havde iført sig redningsvest. De fik sat redningsflåden i vandet og fik den udløst. Det lykkedes alle at komme i redningsflåden. Dette var dog meget svært for især den ene af dem, fordi han var så udmattet efter at have øset alt, hvad han havde kræfter til, i 10 20 minutter. Han havde ikke selv kræfter til at komme op i flåden og måtte have de andre til at hale sig indenbords. Bådføreren forblev længst i trollingbåden, mens han hele tiden telefonerede til udlejningsfirmaet. Men da vandet skyllede ind over ham, forlod han også båden. Han måtte svømme syv otte meter for at komme hen til redningsflåden. Ca. halvandet minut efter at motoren var stoppet, kæntrede trollingbåden og sank delvis, således at den malflød med bunden i vejret og med den ene side dybere i vandet end den anden. De skibbrudne lystfiskere fandt faldskærmssignaler i redningsflåden, og ca. 20 minutter efter kæntringen så de et andet skib, og de sendte et faldskærmssignal op. Efter yderligere ca. 20 minutter sendte de atter et faldskærmssignal op. Sø og vind tog til, og kort efter kom en helikopter til området. De skibbrudne signalerede med lys til helikopteren, der fløj mod nord. Kort efter blev de overfløjet af et fly, der fløj i en sløjfe hen over dem og droppede et pejlemærke. Derefter så de et orlogsskib nærme sig. Det var det britiske HMS LANCASTER. Fra HMS LANCASTER satte man en båd i vandet, og de skibbrudne blev reddet efter ca. 2½ times ophold i redningsflåden. Alarmering og redningsaktion Føreren af trollingbåden forsøgte uden held at kalde hjælp med VHF. Samtidig telefonerede han til udlejningsfirmaet, hvis telefonnummer, han havde indkodet i sin mobiltelefon. Han fik forbindelse med udlejningsfirmaets daglige leder og oplyste, at motoren var gået i stå. Få minutter senere kaldte han op igen og sagde, at båden tog vand ind og var ved at synke, og at de behøvede hurtig hjælp. Side 3
Den daglige leder af udlejningsfirmaet telefonerede til en medhjælper, der var tættere på havnen i Nexø, og oplyste noget oprevet, at lystfiskerne var i havsnød i området nord af Nexø. Medhjælperen kaldte straks alarmcentralen på nr. 112 og slog alarm, idet han skyndte sig til havnen, hvor han tog en af udlejningsselskabets øvrige både og sejlede ud for at lede efter de nødstedte. Da han nåede et stykke mod Aarsdale, erkendte han, at han ikke kunne klare opgaven og sejlede derpå tilbage til Nexø. Alarmcentralen underrettede Søværnets Operative Kommando, der satte en søredningsaktion i gang med deltagelse af bl.a. Bornholms Marinedistrikt, Redningsstation Nexø, den svenske søredningstjeneste, orlogskutteren BARSØ, det britiske orlogsskib HMS LANCASTER og et fransk maritimt patruljefly. De sidstnævnte enheder var i området i forbindelse med en militærøvelse. Den forliste trollingbåd malflød med bunden i vejret. Redningsmænd i et let redningsfartøj fra Redningsstation Nexø gjorde en slæbetrosse fast til et øje i bådens stævn, og den malflydende båd blev af orlogskutteren BARSØ bugseret ind til Nexø, hvor den blev taget på land med en kran. Udlejning Trollingbåden var udlejet fra Bornholms Trolling & Marine Center, Nexø, til fem tyske lystfiskere, hvoraf de to havde nogen erfaring med lystsejlads uden dog at have duelighedsbevis eller lignende. De tre andre havde aldrig tidligere sejlet med lystfartøjer. Lystfiskerne havde ifølge udlejeren lejet båden to gange tidligere inden for den samme uge. Den samme båd havde været udlejet dagen før ulykken uden at nogen havde observeret noget usædvanligt. Båden blev ikke taget på land. De to af lystfiskerne, der havde lidt kendskab til lystsejlads, fik af udlejningsfirmaet en meget kortvarig tysksproget instruktion om motoren, men ikke i afhjælpning af eventuelt fejl/motorstop. De fik instruktion om, at der var VHF-anlæg i båden, at kanal 72 var en kanal for småfartøjer i området, og kanal 16 var for nødopkald. De fik forevist GPS-anlægget, som de var bekendt med, og søkort. De fik endvidere tilbudt instruktion om brug af faldskærmssignaler, hvilket de dog afslog, da de havde kendskab til dette fra tidligere. Der blev ikke sagt noget om bådens farts-område (maks. 1500 meter af land) eller om, at trollingfiskeri ikke måtte udøves nærmere end en sømil (1852 meter) af land. De fik at vide, at det var bedst at trollingfiske på 40 50 meters dybde, i et område, der kaldes Terassen, og som blev vist som en linie på et søkort. Dette område ligger ikke nærmere end 2000 meter af land. Der blev ikke instrueret i brug af redningsflåden, og man gennemgik ikke lejekontrakt eller checkliste for bådens udstyr. Der blev udleveret redningsveste til alle. Hele gennemgangen varede højst en halv time. Side 4
Fribord m.v. Under udsejling fra Nexø var vandlinien agter, ifølge lystfiskerne, nogle få centimeter under fenderlisten. Dette svarer til 17 18 centimeters nedtrykning i forhold til en tom båd. Ved en rekonstruktion senere med en båd af tilsvarende type og med fem voksne mænd om bord, hvoraf to var placeret i forlukafet, konstaterede Opklaringsenheden 7 8 cm nedtrykning agter. Årsag Trollingbåden havde en lækage i skroget ved kølen ca. en tredjedel af bådens længde fra hækken. Lækagen var opstået ved indtrykning i skroget af noget, der gav sorte/mørke spor i gelcoaten. Der var ikke tegn på, at indtrykningen var opstået ved påsejling af en sten. Besætningen i orlogskutteren BARSØ observerede indtrykningen/lækagen i forbindelse med bjærgningen af båden. Opklaringsenheden mener, at lækagen opstod og vandindtrængning dermed var begyndt før udsejlingen fra Nexø. Båden har indbygget opdriftsmiddel i siderne og kaldes synkefri. Den har antageligt haft en given mængde vand indenbords og dermed en større dybgang end sædvanligt, som man ikke har været opmærksom på, før man var komme til søs. Da båden blev yderligere belastet med de fem lystfiskere og deres grej, er vandindtrængningen øget, således at vandet er trængt op igennem en ikke vandtæt luge i bunden af cockpittet. Da motoren gik i stå, forsvandt den selvlænsende effekt i lænseportene, hvorefter vandet i stedet for er løbet ind i båden igennem lænseportene. Opklaringsenhedens bemærkninger Opklaringsenheden mener, at udlejningsfirmaet har undladt et forsvarligt check af båden, inden den blev udlejet. Dette medførte, at båden sejlede ud med vand i rummet under dørken. Opklaringsenheden mener, at også føreren af båden på et meget tidligt tidspunkt burde have været opmærksom på bådens dybe nedlastning og reelt manglende fribord og have sejlet tilbage til havnen. Opklaringsenheden mener, at den daglige leder af udlejningsfirmaet burde have slået alarm direkte til alarmcentralen straks, da han fik den første melding fra lystfiskerne. Side 5
Hændelse 2 Den 25. marts 2002, klokken 14.25, blev en trollingbåd vandfyldt ca. 4 sømil ud for Årsdale. Der var fem personer om bord, fire tyske lystfiskere og en guide fra udlejningsfirmaet. Alle fem gik i redningsflåden og blev umiddelbart efter bjærget af en anden trollingbåd, som også bugserede den malflydende trollingbåd og redningsflåden ind til Årsdale. Trollingbåden var udlejet fra Bornholms Trolling & Marine Center Nexø. Selve udlejningen var gennemført via internettet, og lejekontrakten var indgået mellem firmaet og lederen af det tyske lystfiskerselskab. Det blev også aftalt, at udlejningsfirmaet skulle stille en guide til rådighed, og lystfiskerne betalte udlejningsfirmaet ekstra for denne guide. Lederen af lystfiskerselskabet var i besiddelse af et tysk sejlerbevis. De fire lystfiskere ankom til Bornholms Trolling & Marine Center den 25. marts 2002, kl. 10.00, hvor de konstaterede, at båden lå klar med motoren i gang og guiden om bord. De afsejlede straks fra havnen. De fik ingen instruktion om båd og udstyr, og spurgte ikke om noget, da de gik ud fra, at guiden havde check på det hele. Det var pænt vejr med svag vind og ca. ½ m høje bølger. Lystfiskerne trollede ud for østkysten, fire fem sømil fra kysten og sejlede uden problemer indtil kl. ca. 13.45. På dette tidspunkt blev de klar over, at der var kommet vand i båden, og vandet fortsatte med at stige i selve cockpittet. De begyndte derfor at sejle mod nærmeste havn, Svaneke, med en fart af 6 8 knob. Kort efter gik motoren i stå, og hele agterenden kom under vand. De kaldte hjælp over VHF, uden at få kontakt. De affyrede nogle nødblus og gik herefter i redningsflåden, som fungerede upåklageligt. Kort efter kom de over i en anden trollingbåd og blev sejlet til Årsdale Havn. Det var ikke klart for de 5 ombordværende, hvordan vandet kom ind i båden. Det kom ikke ind over rælingen. Side 6
Fra Årsdale blev båden med udstyr kørt til politistationen i Rønne, hvor Opklaringsenheden den 26. marts 2002 gennemgik båd og udstyr. Båden var udstyret med en 90 HK påhængsmotor. Der kunne ikke konstateres nogen lækage i skroget. I styrbord side agter på fenderlisten mellem overdel og underdel konstateredes en slitage. Fatningen (gevinddelen) til dækslet i brønden (agterrummet) ved påhængsmotoren var revnet. Med skibet i fart og med 5 personer ombord kan der være kommet vand ind via den defekte fatning og muligvis ved slitagen på fenderlisten. Vandet har samlet sig i agterskibet, som efterhånden er trykket dybere og dybere. På et tidspunkt så dybt, at vandet er kommet ind gennem lænseportene, hvorefter det er gået hurtigt. Lemmen i cockpittets dørk var ikke lukket vandtæt, idet pakningen rundt om lemmen var virkningsløs. Vand i cockpittet kunne derfor løbe ned i rummet under cockpittet, som på grund af en uhensigtsmæssig konstruktion var i fri forbindelse med rummet i dobbelskroget. Den uhensigtsmæssige konstruktion fremkommer ved, at der i rummet under cockpittet er anbragt en benzintank, som også rækker ind i agterrummet. De to rum burde efter Opklaringsenhedens opfattelse være vandtæt adskilt. Også siderummene er i fri forbindelse med agterrum og rummet under cockpittet. Hvert siderum burde ligeledes efter Opklaringsenhedens opfattelse være vandtæt adskilt fra agterrum og rum under cockpittet. Side 7
Det udstyr, som fandtes ombord, blev gennemgået i henhold til Teknisk Forskrift nr. 5 af 19. november 1998, mellemstort fartsområde. Følgende mangler blev konstateret: Ingen årer og åregafler (pkt. 1) (Opklaringsenheden finder det dog ikke relevant med årer i den omhandlede type båd) Intet øsekar/pøs (pkt. 2) (kan være faldet over bord) Redningsflåden var ikke godkendt til udlejningsbrug den virkede dog (pkt. 11) Ingen ankerkugle (pkt. 13) (kan være faldet over bord) Kun 1 redningskrans (pkt. 14) Intet håndlod (pkt. 19) Ingen lægebog, Forbindskasse fandtes, (pkt. 20) Ingen instruktionsbog (pkt. 24) Ingen kopi af den Tekniske Forskrift (pkt. 25) Guiden, som var stillet til rådighed af Bornholms Trolling & Marine Center, havde for nogle år siden haft sin egen båd. Han havde tidligere, nogle gange, lejet båd hos Bornholms Trolling & Marine Center. Han havde dog ikke nogen stor praktisk erfaring med trollingfiskeri, men havde læst en del herom. Han havde ikke skrevet nogen kontrakt med Bornholms Trolling & Marine Center, og dette var hans første tur som guide. Dagen i forvejen var han blevet instrueret i båden og dens udstyr. Årsag I perioden fra afgang, kl. 10.00, og indtil vandfyldning blev konstateret, kl. ca. 13.45, er vand gradvist trængt ind i agterskibet og har bredt sig til alle rum i agterskibet på grund af en uhensigtmæssig konstruktion. Agterskibet er derfor sunket mere og mere indtil den dybgang, hvor vandet kom ind ad lænseportene og gennem lugen med dårlig/virkningsløs pakning i cockpittets dørk ned i bådens rum i dobbelskroget. Herefter er båden hurtigt blevet helt vandfyldt. Begge hændelser Bådtypen Begge trollingbåde er af typen Örnvik 520 DC, der måler 5,20 meter i skroglængde. De var forsynet med benzinpåhængsmotorer af fabrikat Mariner på henholdsvis 40 og 90 HK. Bådene er bygget i år 2000 af Sportlake S.A., Polen, og importeres til Danmark af Ketner Outdoor A/S. Side 8
Selvlænsende og synkefri Bådene var ikke forsynet med lænsepumper, hverken manuelt drevne eller maskindrevne. Opklaringsenheden har af Søfartsstyrelsens Center for Skibsteknik og Arbejdsmiljø og af importøren fået oplyst, at denne bådtype skulle være selvlænsende på grund af lænseportene agter i cockpittet og synkefri på grund af indbygget opdriftsmiddel, og at båden selv i vandfyldt tilstand skulle malflyde på ret køl og kunne bære fem personer. Den selvlænsende effekt omfatter alene cockpittet, der har to lænseporte agter. Der er ingen lænsemulighed for forlukafet og for rummet under dørken i cockpittet, der står i åben forbindelse med dobbeltskroget. Ifølge importørens oplysninger er modellen ændret pr. den 1. august 2001 og herefter monteret med lænsepumpe fra værftet. Endvidere er lugen i cockpittets dørk ændret i design og hævet fra resten af dørken. Når båden er stilleliggende eller sejler med ringe fart, virker selvlænseren kun, hvis lænseportene er over vandlinien. Hvis lænseportene er under vandlinien, vil der løbe vand ind i cockpittet. Når båden er i god fart, virker selvlænseren, selv om lænseportene er under vandlinien. Redningsflåde Redningsflåderne var ikke godkendt til formålet, men de fungerede, som de skulle. Godkendelse, forskrifter og tilsyn Fritidsfartøjer, der udlejes uden fører, er omfattet af Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 5 af 19. november 1998 om udlejningsfartøjer m.v. Ifølge forskriften er bådens ejer ansvarlig for, at båden ved begyndelse af hvert lejemål opfylder forskriften. Fritidsfartøjer over 20 BRT er synspligtige, øvrige fritidsfartøjer synes kun lejlighedsvis af Søfartsstyrelsen. Ifølge forskriften skal udlejningsfartøjer være forsynet med skilt, der oplyser om, hvilke regler de er bygget og godkendt efter, den godkendende myndighed, den maksimale last og det maksimale antal personer, der må medtages. Bådene var forsynet med et sådant skilt, og et godkendelsescertifikat fra Bureau Veritas og byggeværftets overensstemmelsescertifikat bekræfter, at bådtypen er bygget i henhold til EU-direktiv nr. 94/25 af 16. juni 1994 som konstruktionskategori C til sejlads med højst fem personer eller 488 kg. EU-direktiv nr. 94/25 er gennemført ved Søfartsstyrelsen tekniske forskrift nr. 11. af 15. december 1995 om fritidsfartøjers bygning og markedsføring m.v. Side 9
Ifølge bilag 1 til denne tekniske forskrift er fartøjer af konstruktionskategori C defineret som kystfartøjer, der er konstrueret med henblik på sejlads i kystfarvande, større bugter, flodmundinger, søer og floder, hvor vindstyrken kan komme op til 6 (Beaufort skala), og den signifikante bølgehøjde kan komme op til 2 meter. Denne definition og dermed omfanget af fartøjets godkendelse gælder uanset bådenes udrustning. I Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 5 af 19. november 1998 om udlejningsfartøjer er defineret tre farts-områder: Lille fartsområde, Mellemstort fartsområde og Stort fartsområde. Disse fartsområder afgør, hvilken udrustning udlejningsfartøjer skal have, men en ændret (forøget) udrustning har ingen indflydelse på, hvilket område de ifølge deres konstruktionskategori er bygget og godkendt til. Søfartsstyrelsens tiltag Den 15. marts 2002 gennemførte Søfartsstyrelsen et uanmeldt syn på alle udlejningsfartøjer hos Bornholms Trolling & Marine Center. Der blev herunder konstateret en række mangler ved fartøjernes udrustning. Søfartsstyrelsen indskærpede, at fartøjerne ikke måtte udlejes til mellemstort fartsområde, før udrustningerne var bragt i orden i overensstemmelse med Teknisk Forskrift nr. 5 af 19. november 1998. Søfartsstyrelsen udbad sig dokumentation for, at flåderne var typegodkendt til udlejningsfartøjer. Den 10. april 2002 gennemførte Søfartsstyrelsen kontrolsyn på fartøjerne. Det blev herunder igen indskærpet, at fartøjerne ikke måtte udlejes til mellemstort fartsområde, før udrustningen var bragt i overensstemmelse med Teknisk Forskrift nr. 5 af 19. november 1998. I brev af 20. april 2002 til Ketner Outdoors A/S meddelte Søfartsstyrelsen, at hændelserne den 10. og den 25. marts, efter styrelsens vurdering, hovedsagelig skyldtes, at fartøjerne ikke var konstrueret og indrettet på en hensigtsmæssig måde. Søfartsstyrelsen udstedte derfor forbud mod markedsføring af bådtypen, før der var truffet de nødvendige konstruktions- og indretningsmæssige foranstaltninger, og disse foranstaltninger var godkendt af det bemyndigende organ, i dette tilfælde Bureau Veritas. Søfartsstyrelsen påbød endvidere Ketner Outdoor A/S at oplyse samtlige ejere af den pågældende bådtype om risiciene ved sejlads med båden. Konklusioner Begge hændelser skyldes vandindtrængen i agterskroget med øget nedtrykning til følge. På et tidspunkt er skrogets lænseporte kommet under vandlinien, og vandet er løbet ind i cockpittet gennem lænserportene og har, gennem den ikke vandtætte luge i cockpittets bund, fyldt først dobbeltskroget og herefter cockpittet. Ved hændelse 1 har der været vand i fartøjet inden afsejlingen. Dette blev ikke observeret af udlejeren. Fartøjernes konstruktion har bevirket, at vand kunne flyde frit i hele fartøjet, samt at selvlænsearrangementet virkede modsat fra det tidspunkt, hvor fartøjet lå stille eller sejlede med ringe fart med lænseportene under vand. Side 10
Ved hændelse 2 blev det ikke af udlejeren overfor lejeren/guiden specificeret, at fartøjet ikke måtte benyttes ud over Lille fartsområde, fordi fartøjets udstyr ikke fuldt ud opfyldte udstyrskravene for Mellemstort fartsområde i Teknisk Forskrift nr. 5 af 19. november 1998. Søfartsstyrelsen havde 10 dage tidligere indskærpet disse krav som betingelse for at sejle i Mellemstort fartsområde. De konstaterede mangler ved udstyret havde imidlertid ingen betydning for den pågældende hændelse 2. Der synes at være uoverensstemmelse mellem Teknisk Forskrift nr. 11 af 15. december 1995 (EU-direktiv nr. 94/25), hvor fartsområder er fastsat i relation til vindstyrke og signifikant bølgehøjde (for konstruktionskategori C maksimalt henholdsvis 6 Beaufort og 2 meter) og Teknisk Forskrift nr. 5. af 19. november 1998, hvor fartsområder er fastsat i relation til fartøjets udstyr. Anbefaling Opklaringsenheden anbefaler, at Søfartsstyrelsens regelcenter tager skridt til at bringe Teknisk Forskrift nr. 5 af 19. november 1998 i overensstemmelse med Teknisk Forskrift nr. 11 af 15. december 1995. 11. juni 2002 Lars Jakobsen Seniorskibsinspektør Niels Mogensen Specialkonsulent Side 11