Februar marts 2010 I Nr. 4 I 98. årgang. Markedsberetning for kløver- og græsfrø Nyt bestyrelsesmedlem DLF-TRIFOLIUM til VM i Sydafrika

Frøavl Tidsskrift for Februar marts 2010 I Nr. 4 I 98. årgang Markedsberetning for kløver- og græsfrø Nyt bestyrelsesmedlem DLF-TRIFOLIUM til VM i Sydafrika

2 Indhold 4 Markedsberetning 7 Besøg på Torsmark 10 Avlermøder 2009 7 12 DLF-TRIFOLIUM til VM 14 Når græs ikke bare er græs 15 Torben Lunde takker af Med dette nummer af Tidsskrift for Frøavl går bladet ind i en ny epoke. Det sker efter længere tids forarbejde og med baggrund i læserundersøgelsen, som vi gennemførte i 2009. Vi er meget stolte af det nye tids svarende blad og håber, at det også vil falde i vores læseres smag 12 4 14 F r ø a v l tids skrif t F or Februar marts 2010 I Nr. 4 I 98. årgan g Medlemsblad for DLF AmbA Udgiver: DLF AmbA Oplag: 5.000 stk. Grafisk produktion: eilenberger.dk Tryk: Svendborg Tryk Artiklerne må gengives med kildeangivelse Redaktion Stig Oddershede (ansvarshavende) so@dlf.dk Nr. Vedbyvej 1, 4840 Nr. Alslev Tlf.: 5446 1915 Fax: 5443 4369 Mobil.: 4030 3248 Svanemærke indsættes her Markedsberetning for kløver- og græsfrø Nyt bestyrelsesmedlem DLF-TRIFOLIUM til VM i Sydafrika Det danske fodboldlandshold kvalificerede sig til VM i Sydafrika med en sejr over Sverige i Parken den 10. oktober 2009. En måned senere kvalificerede DLF-TRIFOLIUM sig som græsleverandør til mesterskaberne (Foto: Scanpix) Redaktionsudvalg Godsejer Benny Kirkebække Christensen Gårdejer Poul Jensen Gårdejer Hans Boesen Gårdejer Peter Bagge Hansen Proprietær Henrik Kreutzfeldt Avlschef Erling Christoffersen DLF-TRIFOLIUM A/S Planteavlskonsulent Lars Møller Christensen Vestjysk Landboforening Specialkonsulent Barthold Feidenhans l Dansk Landsbrugsrådgivning

3 Truels Damsgaard, Adm. Direktør Så summer det atter i shippingafdelingen I takt med at dagene bliver længere, stiger aktiviteterne med at klargøre og afsende frø til vores kunder over hele verden. Lige nu summer vores shipping- og produktionsafdelinger af liv, og det er den stemning, vi hvert år ser frem til. Det er nemlig en god indikator på, at der er gang i forretningen at kunderne begynder at aftage frø. Nok tror vi på en moderat vækst i efterspørgslen de kommende år, men vi er samtidig nødt til at styre produktionen stramt. Vi kan ikke vente på, at markedsbalancen genskabes fra større efterspørgsel. Udlægsplanen, som styrer høsten 2011, er derfor på niveau med eller en smule større end sidste års ret lille plan, hvilket vi tror på kan føre til højere priser for høsten 2011. Helt traditionelt er det på denne tid af året svært at tage rigtig bestik af markedet, fordi vinteren endnu ikke har sluppet sit tag. De pejlemærker, vi benytter, er især ordreindgang og lagerbeholdning hos distributørerne. Vi har en god ordrebeholdning fra markederne i Nordvesteuropa, mens det økonomiske tilbageslag giver sig udslag i en slunken ordrebog fra lande som Spanien, Portugal, Grækenland samt Østog Centraleuropa. Lagrene hos vores distributører er generelt en del lavere end for et år siden. Samlet set regner vi med en rimelig vækst i afsætningen i år ovenpå det store fald sidste år, men vi når ikke op på det niveau, som vi tidligere regnede som normalt. Vi forudser en hektisk forårssæson med krav om korte leveringstider. Kort tid før jul hentede vores salgsafdeling en af de mest prestigefyldte ordrer hjem fra det internationale plænegræsmarked. DLF-TRIFOLIUM er valgt som hovedleverandør af græsfrø til det kommende foldbold VM i Sydafrika, som starter i juni. Inde i bladet fortæller vi nærmere om forløbet med at hente ordren hjem. Allerede her kan vi dog løfte sløret for, at Danmark denne gang vil være at finde i finalen med sikkerhed på grønsværen, og forhåbentlig også som finalist. Vi må forudse en hektisk forårssæson med krav om korte leveringstider

Markedsberetning 4 Hård konkurrence på frømarkedet Søren Halbye, Salgs- og marketingdirektør Sæsonen 2009/10 bliver uden tvivl den mest udfordrende i nyere tid. Vi oplever, at kunderne gennem det seneste år har reduceret deres lagre, og de bestiller i langt højere grad end tidligere i sidste øjeblik. Alle forsøger at have så lidt kapital som muligt bundet i lagrene derfor kun imødegås med lavere produktion i de kommende år og for EUs vedkommende med mindre import fra tredjelande. Høsten 2009 Høsten i EU er med sine godt 215.000 t seks pct. større i fht. sæsonen 2008/09 (202.000 t). Forudsat, at forbruget denne sæson kommer til at ligge lidt over niveauet i forrige sæson, som var på ca. 185.000 t, vil der stadig være for meget frø på de europæiske lagre. Importen, som hovedsagelig er fra USA, er indtil nu faldet meget og forventes at blive reduceret med næsten 50 pct. til ca. 20.000 t, når den endelige opgørelse foreligger. Til den kommende sæson vil vi kunne se arealnedgang både i Danmark og hele EU for at imødekomme det vigende forbrug og den deraf følgende lageropbygning. De store produktionsområder rundt omkring i verden, f.eks. Canada, USA og New Zealand, forventer også en væsentlig nedgang i arealet i de kommende sæsoner. Man kunne fristes til at tænke utraditionelt og begynde at producere for tidligt. Vi skal dog huske på, at der er fyldte lagre mange steder, og det tager tid, før vi er tilbage til normale tilstande. Krisen, som bed sig fast i 2008/09, har endnu ikke sluppet sit tag. Der er stor forskel på at være producent, engrosvirksomhed eller detailvirksomhed; lagernes relative størrelse falder, jo tættere vi kommer den endelige forbruger. Det skaber pres i distributionskæden, og service er en vigtig parameter ved valg af leverandør. Samtidig oplever vi på samtlige markeder en hård konkurrence om at levere det frø, som kunderne har brug for. Ligesom kløverog græsfrø for et par sæsoner siden fulgte udviklingen inden for korn, er det også tilfældet i dag blot med modsat fortegn. Priserne er markant lavere, og denne tendens ser ud til at fortsætte, da der er meget frø på verdensmarkedet. Den store lageropbygning, der har fundet sted i EU og på verdensmarkedet, kan Bedre efterårsforbrug På trods af krisen har vi oplevet et bedre forbrug i efteråret 2009 i fht. efteråret 2008. Her er det specielt værd at fremhæve Danmark, Benelux samt UK, der har oplevet et pænt forbrug inden for fodergræsser. Ydermere kan det nævnes, at det netop på disse markeder er DLF-TRIFOLIUM selv, der varetager salget gennem vore datterselskaber. Generelt har finanskrisen ramt forbruget af plænegræsser til det professionelle marked hårdere i de store aftagerlande som Tyskland, Østrig, Schweiz, England og i særdeleshed Irland. Mellemog Sydeuropa må igen stå for skud med en forbrugstilbagegang i Frankrig på ca. 25 pct. i forhold til de seneste fem år, og hele 30 pct. i Spanien, hvor bygge- og anlægssektoren er hårdt ramt. 1.000 tons 300 250 200 150 100 50 0 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 Produktion Forbrug Primolager Import Eksport EU balance, græsfrø total Efterårs forbrug af foder græsser i Europa

5 De østeuropæiske markeder er stadig påvirket af krisen. Både den lave mælkepris og valutaudsving har lagt en dæmper på forbruget af græsfrø. Det gør sig gældende inden for både foder såvel som inden for det professionelle marked. Afslutningsvis er det dog værd at fremhæve forbruget inden for hobbysegmentet, som på trods af krisen har ligget på et normalt niveau. Hvidkløver samme udlæg Høsten 2009/10 er på ca. 2.100 t, hvilket repræsenterer et lille fald i forhold til høsten i 2008/2009. Hvidkløverhøsten i New Zealand var i denne sæson normal og i Australien under normalen. Import fra New Zealand forventes dog ikke at blive nogen trussel, eftersom den new zealandske dollar er steget fra starten af 2009 fra 3.00 NZD til i dag over 3.80 NZD i forhold til den danske krone. Den australske dollar er i øvrigt gået samme vej. Priserne er generelt under pres som følge af den finansielle krise og den generelle overforsyning. En udvidelse af eksporten er derfor rettet mod Kina, som i højere grad har formået at gå fri af krisen. Alm. rajgræs mere udlæg Høsten 2009 bliver på omkring 69.000 t, hvilket er tæt på året før med 67.000 t. Produktionsniveauet forventes at være en smule under forbruget, som vurderes til at blive omkring 75.000 t i denne sæson. Lageret skønnes ved udgangen af 2009/10 at nå ned på 66.000 t mod 70.000 t året før. Importen til EU i denne sæson forventes at gå ned i fht. sidste sæson. Priserne på alm. rajgræs er under pres, og eksporten ud af EU må forventes at stige i denne sæson. Den finansielle krise inden for både landbrug og bygge- og anlæg gør sig også gældende her, hvor aftagere af frøet ikke er nær så købedygtige som før krisen. Hybrid rajgræs mindre udlæg Selvom høsten 2009/10 på ca. 4.000 t bliver noget mindre end forrige sæson, har dette ikke kunnet opveje en nedgang i forbruget, hvorfor der er fundet en lageropbygning sted også inden for denne art. Anvendelsen af hybrid rajgræs er begrænset til Mellemeuropa, hvilket gør afsætningen vanskelig specielt i krisetider. Det bliver derfor nødvendigt at nedbringe frøarealerne de kommende sæsoner for at skabe balance i arten. Rødsvingel mindre udlæg Den totale rødsvingelhøst ender på 38.000 t i 2009/10. Høsten 2008 var på 35.000 t. De sidste to års flotte udbytter har været medvirkende til at forværre lagerudviklingen i EU. Det har derfor været nødvendigt at begrænse udlægsplanen for rødsvingel. Drastiske tiltag som pløjninger i efteråret 2009 har desværre været nødvendige for at opnå en tilsigtet produktionsnedgang i 2010, som vil blive bibeholdt i 2011. Ifølge vore informationer reduceres produktionsarealerne for rødsvingel også i Canada, hvilket vil medvirke til hurtigere at få skabt balance i denne art. 1.000 tons 50 40 30 20 10 0 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 Produktion Forbrug Primolager Import Eksport 1.000 tons 120 EU balance, rødsvingel 100 80 60 40 20 0 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 Produktion Forbrug Primolager Import Eksport EU balance, almindelig rajgræs 09/10 10/11 Engsvingel lille udlæg Høsten 2009 af engsvingel når i 2009/10 op på 8.000 t mod 9.000 t sidste sæson. Der har gennem en årrække fundet en overproduktion sted inden for denne art, eftersom udviklingen går mod alternative arter i visse aftagerlande. I Skandinavien er salget af engsvingel erstattet af strandsvingel. I Tyskland, Østrig og Schweiz erstattes engsvingel i stigende grad af rajsvingel. Produktionen af engsvingel vil derfor blive reduceret til den kommende sæson for at skabe ligevægt i forsyningsbalancen. Italiensk rajgræs mere udlæg Produktionen i EU bliver på ca. 37.000 t i 2009/10, hvilket er omkring 2.000 t mere end sidste sæson. Forbruget forventes at ligge på samme niveau som 2008/09 nemlig ca. 40.000 t. Det betyder dermed også, at vi forventer at skulle bruge mere italiensk rajgræs. Det skal dog nævnes, at denne art også har været under pres prismæssigt, ikke mindst på grund af import af illegalt og ucertificeret frø til EU.

Markedsberetning 6 Strandsvingel lille udlæg Produktionen af strandsvingel i EU er lidt over 16.000 t i 2009/10. Der var indtil 2007/08 god balance i denne art, men en uforholdsmæssig stor import fra USA i 2007/08 og igen i 2008/09 har skabt ubalance, og det har bevirket, at EU nærmest svømmer i strandsvingel. USA har brugt EU til at dumpe deres store strandsvingel produktion, der i stor udstrækning er gået ind og har substitueret det noget dyrere rødsvingel. Det er derfor nødvendigt med en markant produktionsnedgang den kommende sæson for igen at bringe balance i arten og ikke mindst få stabiliseret priserne, som pt. er helt i bund. Stivbladet svingel lille udlæg Høsten 2009/10 bliver på lidt over 2.000 t, hvilket var næsten på linje med året før. Forbruget er i de senere år faldet, da stivbladet svingel i visse tilfælde kan substitueres af rødsvingel, som har været mere attraktiv på grund af lavere pris end stivbladet svingel. Derfor har der været en mindre overproduktion de seneste sæsoner, og dette afspejles direkte i lageret, som efter sidste sæson igen er for opadgående. En reduktion af produktionen er derfor påkrævet for igen at skabe balance i arten. Engrapgræs samme udlæg Høsten af engrapgræs er i denne sæson på lidt over 8.000 t i EU. Arten er imidlertid ramt dobbelt hårdt af både faldende forbrug og import fra USA. Det professionelle marked, som aftager meget af denne art, er desuden ramt af den finansielle krise. I nogle blandinger fravælges arten eller reduceres for at substituere med billigere arter/sorter. Det er derfor nødvendigt at producere på samme, lave niveau. 1.000 tons 15 12 DLF Triple Crown Fra 2010 markedsfører DLF som noget helt nyt DLF Triple Crown konceptet. Vi ønsker at have endnu mere fokus på kvægbrugernes behov for absolutte topsorter af græs og vil derfor udvælge de DLF-sorter, der er bedst i tre kategorier: MARK-egenskaber: Resistens mod sygdomme, vinterfasthed, persistens mv. FODER-egenskaber: Foderværdi målt som fordøjelighed, indhold af sukker og protein mv. UDBYTTE-egenskaber: Sortens udbytte i flere års forsøg Vi beregner på baggrund af forsøg og analyser et indeks for hver kategori. Hvis det er højt for alle tre egenskaber, vil sorten blive tildelt 3 kroner Triple Crown. Det tilhørende logo gør det enkelt og hurtigt for landmanden at se, hvilke sorter han skal vælge for at få mest muligt ud af græsmarken. DLF KINA Forbruget af plænegræs har været stabilt til svagt stigende, mens fodergræsforbruget har været stigende som følge af regeringsstøtte til projekter, der skal hindre ørkendannelse i det bjergrige sydvestlige område af Kina. I modsætning til EU har Kina kun lidt lager, da kineserne var afventende med køb sidste år. DLF-TRIFOLIUM s kontor i Kina, der ledes af Zou Yuxin, har ved udgangen af 2009 oplevet en eksplosiv vækst i ordreindtag i forhold til samme tidspunkt tidligere år. Hvor kontrakterne normalt kommer i starten af foråret, er en stor del af disse underskrevet allerede i december. Vores product management hold har i samarbejde med vores lokalt ansatte produktchef Hongziang Li siden 2005 haft et omfattende testprogram nord for Beijing. Resultater fra disse forsøg begynder nu at foreligge til brug for udvælgelse af sorter til det kinesiske marked, samt til brug for vores sortsevalueringer generelt. I løbet af forsommeren vil vores forsøgsparceller blive vist på en åbent hus dag, hvor vi ser frem til at byde vores kunder og samarbejdspartnere i Kina velkommen. 9 6 3 0 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 Produktion Forbrug Primolager Import Eksport EU balance, engrapgræs Hundegræs markant mindre udlæg Høsten af hundegræs ender på ca. 9.000 t i 2009/10, hvilket er lidt under året før, men stadig langt over tidligere sæsoner. En stor produktion i Europa i 2008/09 og i indeværende sæson, har skabt ubalance i arten. Da eksportmarkederne i samme periode ikke har kunnet aftage de forventede mængder, har det givet sig udslag i et stort lager, som kun kan nedbringes ved at skære drastisk i produktionen. Det vil blive gjort til den kommende sæson, hvor produktionen næsten sættes i stå. Produktchef Hongziang Li til åbent hus arrangement Beijing, Kina 2009

Bedriftsbesøg 7 Søren Wibholm Just nyt bestyrelsesmedlem Peter Krog-Meyer, Avlschef Søren Wibholm Just er nyvalgt bestyrelsesmedlem i DLF AmbA og afløser Flemming Fuglede Jørgensen som fritvalgt medlem vest for Storebælt. Charlotte og Søren Just driver Torsmark, som ligger syd for Oddense og midt på Salling Indkørsel til Torsmark I et landskab præget af vindmøller og god landbrugsjord er Søren Just tiende generation på Torsmark, som han overtog i 1989. Han omlagde driften og begyndte at dyrke kartofler. I dag er produktionen af læggekartofler hovedaktiviteten på Torsmark. Men græsfrøavl er også en stor aktivitet for Søren, som har stor erfaring med landbrug og planteavl. Noget af det jeg har lært i min virksomhed, er at forsøge at gøre tingene så enkelt som muligt. Og at planlægge med en optimal logistik. Disse nøgleord er vigtige at have i baghovedet, fastslår Søren, som denne tid er travlt beskæftiget med at planlægge sortering, læsning og eksport af ejendommens læggekartofler. Søren og Charlotte Just Søren er gift med Charlotte, og de har 4 børn i alderen 10-19 år. Charlotte arbejder ligeledes på bedriften. Søren er 49 år og stammer fra Klarupgård ved Aalborg. Mellemnavnet Wibholm stammer fra moderens slægt og kendes i frøfirmaet. Således var morbroderen Anders Wibholm fra Vemmetofte bestyrelsesformand i DLF i 17 år fra 1970-87. Flad organisation på bedriften På Torsmark er der 4-10 personer ansat. Udsvinget er udtryk for, at kartoffelproduktion er sæsonpræget. Vi har også højsæson om vinteren, hvor hele vores avl af læggekartofler skal sorteres, opsækkes og udleveres. Derfor er der lige så travlt nu som i høst! Vi kører med en flad organisation, hvor folkene selv kan køre med sorteringsanlægget, da vi i perioder kører med flere skift. Jeg selv kan gå ind og hjælpe til, hvis der er behov, men det er på lige fod med de andre ansatte. Jeg bruger meget af min tid på kundekontakter og administrati- on. Alene kontakt til kunder og agenter beslaglægger omkring en fjerdedel årsværk, men den direkte kundekontakt prioriterer jeg meget højt, fortæller Søren. Læggekartofler kræver godt sædskifte Torsmarks sædskifte er bygget op omkring avlen af ca. 150 ha læggekartofler. Sædskiftet nødvendiggør et langt større areal end Torsmarks, så der byttes marker med landmænd i det meste af Salling. Ved at bytte marker får begge parter en fordel mht. sædskifte. Det betyder, at Søren stort set ikke har korn derhjemme. Vi har normalt vores læggekartofler på jordtyper JB 4-6, fortæller Søren. Selv på Torsmark er der nogle marker, hvor vi har valgt ikke at have kartofler, da jorden er for svær. Alt bliver stenstrenglagt, så det er vigtigt, at jorden er tilpas. Der dyrkes for tiden to sorter. Spunta afsættes gennem Danespo, hvilket Søren er meget tilfreds med. Kennebec afsætter Søren selv i Portugal, Spanien og Italien gennem agenter. Stolt af DLF-TRIFOLIUM Søren glæder sig til sit nye hverv som bestyrelsesmedlem i DLF- TRIFOLIUM. Jeg kan kun være stolt på DLF-TRIFOLIUMs vegne. Firmaet har gjort det virkeligt godt. Tilliden til firmaet er meget vigtig. Firmaet forvalter avlernes interesser. Derfor er det nødvendigt, at bestyrelsen holder øje med hvad der foregår, så der er enighed om strategi og mål. At man skærer til benet, hvis det er nødvendigt. Bestyrelsens opgave er at sikre flest mulig penge til frøavlerne. Derfor er det vigtigt, at bestyrelsen er tæt på, mener Søren. Det er naturligvis vigtigt, at firmaet er i stand til at optimere processerne. Her kommer logistikken ind igen med hele håndterin-

Bedriftsbesøg 8 Torsmark og familiens historie Familien har handelstalent, og det er en del af Torsmarks historie: Frem til 1952 eksisterede der i London et firma ved navn Ladefoged og Co. Sørens mormor var af familien Ladefoged. Firmaet havde gennem flere generationer arbejdet med eksport af stude fra Nordvestjylland til Storbritannien. Senere arbejdede firmaet med smør og bacon. I mange år var familiens bopæl London og Torsmark blev drevet med en bestyrer. I La Cours Danske Gårde fra 1905 står Torsmark (dengang Lille Ramsing Avlsgård) omtalt med 12 tdr. hartkorn, 242 tønder land og normalt 9 ansatte. Ejeren var Laust N. Ladefoged, som overtog den efter sin far. Gården Torsmark har i en lang årrække været i familiens eje. Torsmark har fået sit nordiske navn efter en høj på ejendommen. Som et led i traditionen anvendes også gamle nordiske navne til hunde og heste i dag. I dag hører der 280 ha til ejendommen. gen af avlen fra råvare og ud til kunderne. Lagerlejen er vigtig at holde fast i. Det giver den billigste håndtering, at råvaren kommer direkte fra avler og ind på rensemaskinen, og her er lagerlejesystemet en forudsætning, fastslår Søren. Omkostningsbevidsthed og udvikling nødvendigt Erhvervspolitisk er der nok at tage fat på. Eksempelvis den aktuelle sag med import til EU af ucertificeret frø. Vi skal hele tiden have fokus på at udvikle og forbedre produktionen, ikke mindst i forhold til frøudbyttet pr. ha. Det er vigtigt, da alternativet ellers kan blive en udflagning af produktionen. Forskning og udvikling er essentiel for erhvervet. Der skal være kort tid fra input til vi kan udnytte resultaterne, og det skal være et klart mål, at der skal præsteres et pay-off til primærerhvervet. I det hele taget er det vigtigt at se på omkostninger i forskningsog rådgivningssektoren i forhold til indtjeningen i primærerhvervet. Søren har også overvejelser i forhold til landbrugserhvervets udfordringer, ikke mindst i forhold til den politiske virkelighed. Grøn vækst er en kompliceret størrelse, jeg håber ikke, at Landbrug og Fødevarer spiller for højt spil. Der kan være nogle farlige politiske perspektiver. Jeg er bekymret på erhvervets vegne, men håber, at vi fra landbruget har tilstrækkeligt dygtige forhandlere til at tale vores sag, slutter Søren. Interessen for frøavl startede tidligt Som ung var der frøavl af engsvingel og alsike hjemme på Klarupgård. Jeg var elev hos Poul A. Rasmussen på Rødkilde Gods, hvor frøavl var en vigtig del af bedriften, beretter Søren. Senere under agronomstudiet havde jeg volontørtjeneste hos Dæhnfeldt Frø. Jeg har altid interesseret mig for specialafgrøder. På Torsmark har vi stort set dyrket alm. rajgræs, siden vi overtog bedriften i 1989. Vi har haft gode udbytter, eksempelvis høstede vi 2572 kg renvare i sorten Trani i 1995, husker Søren Vi har endda prøvet økologisk avl, hvor vi omlagde en del af Torsmark. Charlotte stod for den økologiske produktion. Det gik rimeligt godt med de daværende prisforhold, men vi stod overfor et valg, og valgte så at ekspandere yderligere inden for læggekartofler. Søren Just med hundehvalpen Tjalfe. I baggrunden ses de karakteristiske svungne gavle på Torsmarks hovedbygningen fra 1863 CV for Søren Just Keep it simple Uddannet agronom og praktisk landmand Skrev afgangsspeciale om kartofler Tidligere kartoffelkonsulent for KMC, Kartoffelmel Centralen Tidligere landskonsulent for Dansk Kartoffelproducent Forening Tidligere redaktør på fagtidsskriftet, Kartoffelproduktion Tidligere freelance-rådgiver for Kim s Chips fabrikkerne Bestyrelsesformand for Nordvestjyllands Frøavlerforening Medlem af repræsentantskabet i Jyske Bank Bestyrelsesmedlem i DLF-TRIFOLIUM

9 Opskriften på høje udbytter i rajgræs Det handler både om at etablere et højt udbytte potentiale og om at realisere det lige fra såning til frøet er færdigtørret Tærskeholdet med 4 mejetærskere klar til at rykke ud Idéen til den nuværende dyrkningsstrategi kom da Søren for omkring 10 år siden læste en artikel fra New Zealand, hvor man havde fået den kolde tyrker med fjernelse af landbrugets tilskud og saneringen af administration og kontrol. Her gennemtvang man en produktivitetsstigning, hvor man ønskede at flytte udbyttet fra 2000 til 3000 kg rajgræs pr. ha. Vi kan se, at det er lykkedes at flytte overliggeren i Danmark i rødsvingel med de seneste års udbyttefremgang. Det har vi også behov for i alm. rajgræs, mener Søren. Vi har dyrket flere sorter i alm. rajgræs, fortæller Søren. De senere år har han for det meste haft to sorter, hvoraf den ene, Calibra, i flere år har ligget på et særdeles højt udbytte, de fleste år fra 2.500-3.000 kg pr. ha. Da sortens landsgennemsnit de fleste år har ligget på 17-1800 kg, har sådanne resultater givet genlyd og har nået fagpressen. Sørens enkle opskrift er: Sommerudlæg, højt gødningsniveau, vækstregulering og svampebehandling. Samt en god fornemmelse for afgrødens behov. Kg renvare pr. ha 4000 3000 hed. Igen er nøgleordet logistik. I marken, hjemtransport af råvaren, indlægning på tørreri og tørring. Her er det med at få det til at køre. Det anser jeg for en meget vigtig ting, understreger Søren. Vi er under tidspres, da vi bor på en lokalitet, hvor vi kan få kraftige regnbyger fra Limfjorden, og hvor det blæser meget. Bare kig på landskabet i Salling og se, hvor mange vindmøller vi har! For mange sorter komplicerer håndteringen Derudover skal det være simpelt med hensyn til antal sorter, ellers er logistikken ikke optimal. Jeg kender det fra kartoffeldyrkningen. Vi havde på et tidspunkt 156 forskellige partinumre (13 sorter i 2 klasser og 6 sorteringer). I dag har vi 2 sorter i 2 klasser og 5 sorteringer, det er 20 partinumre, og det er nok, konstaterer Søren. Her kan vi gøre en forskel Zoomer man ud fra Danmark, er der nogle arter som skiller sig ud: Juletræer, læggekartofler, spinat og græsfrø er afgrøder, hvor dansk planteavl klarer sig rigtig godt. Vi har nogle naturgivne forudsætninger for at få succes med disse arter, men det kommer ikke af sig selv. Fagligheden, strukturen og afsætningen skal være i orden, konstaterer Søren. 2000 1000 0 NEPTUN CALIBRA, 1. + 2. ÅRS CALIBRA CALIBRA, 1. + 2. ÅRS CALIBRA CALIBRA, 2. ÅRS CALIBRA 2009 2009 2008 2007 2006 2005 2004 Renvare udbytter pr. ha i alm rajgræs på Torsmark 2004-2009 Sædskifte 2009 Læggekartofler 165 ha Alm. rajgræs Calibra 55 ha Alm. rajgræs Neptun 20 ha Korn 8 ha I alt 248 ha Rettidighed og stram logistik En vigtig ting for Søren er rettidighed i forbindelse med høsttidspunktet. I en frøafgrøde står der alt for meget på spil, hvis høsten ikke håndteres rettidigt. Derfor har vi et tærskehold, hvor aftaler med naboer betyder, at der måske er fire mejetærskere i gang i samme mark. Det betyder, at vi kan høste færdigt på højst 2 dage. Jeg plejer at sige: En sort til en dag. Det hele skal gå op i en højere en- Sørens gode råd til avlere af frøgræs Regn på det Overvej økonomi, sædskifte og alternativer Vær ærlig og realistisk overfor dig selv Lav gerne samarbejde med naboer om et tærskehold Hold fast i lagerlejen. Den giver den billigste håndtering af frøet

Avlermøde 10 Positiv indstilling på avlermøderne Anders Mondrup, Avlsdirektør Midt i december var kalenderen godt fyldt op af de traditionsrige avlermøder, som vi har holdt over hele landet. Godt 40 pct. af vores avlere deltog i møderne, som igen i år var præget af en god dialog De lokale bestyrelsesmedlemmer stod for velkomst og en kort orientering om virksomheden. Derefter blev årets vækstsæson og udbytteprognosen for høst 2009 fremlagt efterfulgt af markedsorienteringen med gennemgang af de enkelte arters forsyningsbalance på EU niveau. Forbruget af frø blev illustreret ved hjælp af vejrkort, hvor der var sol over nogle lande og tordenvejr over andre. Der blev også informeret om de aktuelle markedsforhold og prisforventninger. Vi er kommet fra et højt prisniveau fra forrige høst, og markedsprisen har siden været under pres, men det er en udvikling, vi gennem et stykke tid har kunnet forberede os på. Det var derfor en stor glæde, at avlerne tilkendegav, at de fortsat bakker stærkt op om DLF-TRIFOLIUM. Store regionale vejrvariationer Foråret startede tørt i april, og der blev opbygget et nedbørsunderskud med store regionale forskelle. En del frøavlsområder fik regn til afgrøderne på de rigtige tidspunkter, mens andre var knapt så heldige. Da frøhøsten startede i de tidligste afgrøder, var store dele af Midt- og Vestjylland samt Lillebæltsområdet ramt af tørke. Juli blev til gengæld ret nedbørsrig med mange regnvejrsdage, og det hjalp nogle af de mere sildige frøafgrøder, mens det gav høstbesvær i andre. Høsten blev heldigvis rigtig god i de fleste arter, men i alm. rajgræs nåede udbyttet knapt op på normal. Samlet set høstede vi syv pct. over gennemsnittet, og i nogle arter nåede vi rekordudbytter. Det gælder f. eks hvidkløver, hvor vi med et udbytte på 625 kg pr. ha, nåede 40 pct. over de seneste 5 års gennemsnit! Nyt fra salg og marketing Ingen af deltagerne på avlermøderne kan være i tvivl om, at deres frøfirma ligger de kreative hjerner i blød for at finde nye måder at markedsføre og sælge frøet på. Der blev levende berettet om rullegræs til stadionanlæg i Vejle, Mjølnerparken i København og Tangkrogen i Århus. Inden for fodergræs bliver der indført et nyt kvalitetsstempel, hvor sorternes foder-, mark-, og udbytteegenskaber samles i et foderkvalitetsindeks, Triple Crown, hvor antallet af stjerner er et udtryk for sorternes dyrkningsmæssige kvalitet. Naturligvis blev avlerne ikke snydt for den gode historie, som beretter, at vi er med, når der holdes VM i fodbold i Sydafrika til juni. Den historie kan I læse mere om i artiklen på side 12-13. Den intense dækning i både de trykte og de elektroniske medier sidst i november betød, at de fleste danskere nu har fået kendskab til, at græsfrø fra Danmark er i topklasse. Så godt, at det skal bruges til en begivenhed, som bliver fulgt af millioner af fodboldfans verden over. Der var da også flere avlere, som spurgte, om DLF-TRIFOLI- UM ikke havde fået en stak fribilletter, så leverandørerne kunne besigtige banerne i juni. Dette blev desværre ikke imødekommet af firmaet! Raps i fremgang De senere år har vi haft en stigende tilgang af avlere, som ønsker at handle deres raps til DLF-TRIFOLIUM. Flere modtagesteder, gunstige leveringsbetingelser og fordelagtige kontraktbetingelser betyder, at vi har opkøbt mere raps til oliemøllen

11 Det var derfor en stor glæde, at avlerne tilkendegav, at de fortsat bakker stærkt op om DLF-TRIFOLIUM Scanola i Århus. Det er en glædelig udvikling, som vi håber kan fortsætte. Faglige emner De faglige emner tog afsæt i de nyeste forsøg inden for frøavl. Vi har i 2009 haft en række gode FrøavlsFORSØG i samarbejde med lokale forsøgsafdelinger i flere landboforeninger. Resultaterne fra disse forsøg og en række andre data om frøavl blev udsendt til samtlige avlere før avlermøderne. Og en række af de mest interessante resultater blev præsenteret på avlermøderne. Mange forsøg er designet til at få ny viden om græsukrudtsbekæmpelse i græsfrø. Det er en udfordrende opgave at finde ud af, hvilke midler der kan anvendes, og hvorledes dosering, behandlingstidspunkt og effekter vekselvirker. Disse forsøg er medvirkende til, at vi kan få nye off-label godkendelser, som er en nødvendighed, da vore frøafgrøder ofte ikke er nævnt på etiketten. Bekæmpelse af væselhale i rødsvingel og græsukrudt i engrapgræs, strandsvingel og alm. rajgræs var nogle af de emner, der blev drøftet. Der er mange håndtag, man kan aktivere for at gøre livet surt for græsukrudt i sædskiftet både ad kemisk vej, men også ved at praktisere et sundt sædskifte og ved en god planlægning generelt. Det er både billigere og mere effektivt end at forsøge at bekæmpe græsukrudt i frøafgrøden. Frøtørring stadig aktuel Også frøtørring blev debatteret. Mange oplevede en våd og regnfuld høst i alm. rajgræs med tørringsproblemer til følge. Det han De to billeder på side 10 er fra avlermødet på Sydsjælland i Fladsåhallen, hvor Truels Damsgaard deltog. Herover ses Benny Kirkebække Christensen fra avlermødet på Restaurant Skovbakken i Randers, samt Anders Mondrup fra avlermødet på Hotel Præstekilde på Møn have katastrofale følger for frøkvaliteten, herunder spireevnen, såfremt eftermodning og tørring på frøtørreriet ikke sker korrekt. Konsulenterne gav tips og gode råd om, hvordan man undgår fejl og kvalitetssikrer frøvaren inde på gårdtørreriet. God debat til møderne Mange spørgsmål handlede om, hvordan firmaet vurderer markedet og forbruget fremadrettet. Der var forståelse for nødvendigheden af at holde et konkurrencedygtigt prisniveau i forhold til importeret frø fra tredjelande. Men det blev også understreget fra begge sider, at frøavl over en periode skal være konkurrencedygtigt i forhold til alternative afgrøder. Firmaet fik ros for at forsøge at begrænse produktionen, så man hurtigst muligt kan få oprettet en sund balance mellem udbud og efterspørgsel. I en tid med svagt forbrug og store lagre stilles der store krav til effektive og rationelle processer, og i den forbindelse blev der omtalt nogle af de tiltag, vi har gennemført, for at være bedst mulig rustet til fremtiden. Det overordnede indtryk fra møderne var meget positivt, og det er dejligt at mærke den positive indstilling og tro på fremtiden fra avlerne, selv om vi er i en svær periode lige nu.

TEMA: Plænegræs til professionelle fodboldspillere 12 DLF-TRIFOLIUM til VM i Sydafrika Thomas Hansen, Eksportchef DLF-TRIFOLIUM skal levere græsset til VM i fodbold, der sparkes i gang i juni. Det sker efter flere års forarbejde, for selv om Sydafrika er eksotisk, så er den sydlige halvkugle ikke et helt nyt gebet for os Bedst blandt mange Derfor har FIFA konsulteret en lokal rådgiver med erfaringer fra de største og mest prestigefyldte stadions og golfanlæg i Sydafrika. Rådgiveren satte en række lokale forsøg i gang, hvor også vores græsser deltog. Forsøgene gav enestående resultater og i samarbejde med én af vore distributører, har vi indgået aftale om levering af græs til de 10 stadions og mere end 20 opvarmningsbaner. Resultatet af forsøgene blev til en køreplan med sortsforslag samt instruktion til greenkeeperne på de enkelte stadions, så de kunne opnå ensartede baner. Alle baner skal nemlig fremstå ensartet, så et tabende hold ikke kan klage pga. banens beskaffenhed. Sydafrikansk forsøgsstation hvor græssets egenskaber bliver testet Gennem de seneste år har DLF-TRIFOLIUM fokuseret på områdets voksende interesse for kvalitetsfrø gennem lokalt arrangerede sortsafprøvningsprogrammer. Via en række nøje udvalgte distributører, har vi testet en lang række sorter. En del af disse er kommet igennem nåleøjet og er nu registreret på den officielle sortsliste. Under udvælgelsen af sorter til afprøvning i Sydafrika har vi draget stor nytte af vores erfaringer fra bl.a. New Zealand og Argentina, der ligger i samme geografiske bælte. Grønt græs til TV Den 11. juni 2010 løber de første hold på banen til dette års verdensmesterskab i fodbold. Allerede længe inden, det danske hold havde kvalificeret sig, var vi i gang med at undersøge mulighederne for at sikre os en form for hjemmebanefordel. På disse breddegrader benyttes ofte warm season græsser, da de sorter, vi kender fra det nordeuropæiske klima ville brænde af i årets varme perioder. Arten kikuyu, der i form og fremtoning er en meget mørk og grov græsart, der kan holde til en del sol, er en af de arter, der ofte bruges. Det største problem for kikuyu er dog, at når temperaturen når ned på ca. 20 grader om natten, går den i dvale og mister farven. Resultatet er en brun-gullig græsplæne. Da verdensmesterskaberne spilles i den sydafrikanske vinter med relativt kolde nætter (som vores sommer) og med hele klodens opmærksomhed via tv-dækning, har det været essentielt for FIFA samt det sydafrikanske værtskab, at banerne kommer til at fremstå grønne og indbydende og ikke gule, som de normalt gør på denne årstid. Greenkeeperens køreplan Lidt forenklet er de enkelte stadions blevet bedt om at tynde ud i den dvalende kikuyu i februar/marts og herefter overså med en speciel blanding bestående af engrapgræsser og alm. rajgræsser. Denne skal igennem foråret, med hjælp fra jævnlig vanding, etablere sig til en stærk og mørkegrøn plæne. Som noget specielt har man inden turneringsstart valgt endnu en oversåning med en plænetype af westerwoldisk rajgræs. Dette er specielt, da arten er kendt for dens fine foderegenskaber og voldsomme vækst. Den valgte plænesort, AXCELLA, er dog atypisk, idet den fremstår med fine mørke blade og en hurtig etablering, men til gengæld med en moderat vækst. Netop de egenskaber man søger i forbindelse med oversåning af sportsbaner. Ved at vælge AXCELLA håber man på hurtig genetablering af plænen især på områder med høj slidtage bl.a. omkring mål og på midtbanen. Skulle der være områder, der bliver specielt slidt og her tænkes naturligvis ikke på det danske målområde er der i tilknytning til hvert stadion en reservebane, hvorfra man kan skære rullegræs til reparationer. Vi bliver i Sydafrika Også efter verdensmesterskaberne opfatter DLF-TRIFOLIUM fortsat Sydafrika som et spændende marked med gode muligheder for også i fremtiden at servicere specielt landbrugssektoren med kvalitetssorter. Der vil helt sikkert være et liv efter fodboldmesterskaberne, og vi er stærkt rustet til at tage aktiv del i det. DLF-TRIFOLIUM forbindes med høj kvalitet

13 Kort om Sydafrika Sydafrikas geografi kan bedst beskrives som en blanding af frodige kystområder over højland strækkende sig til den tørre bush i de nordlige regioner. I områderne omkring bl.a. Cape Town og langs kysten produceres vin i absolut topklasse. Derudover findes i højderyggen omkring Pietermaritzburg en stor del af landets mælkeproducenter, der drager nytte af de tempererede klimatiske forhold og den rigelige nedbørsmængde. Green Point Stadium i Cape Town. Nybygget og klar til fodbold VM til sommer. Kapacitet: 69.070 tilskuere Rullegræs produktion nord for Pretoria. I baggrunden et a- kraftværk Fodbold VM i Sydafrika Dato: 11. juni 11. juli 2010 32 deltagende hold 10 officielle stadiums Danmark spiller i gruppe E med Holland, Japan og Cameroun Kampplan: 14. juni kl. 13:30 Danmark Holland 19. juni kl. 20:30 Danmark Cameroun 24. juni kl. 20:30 Danmark Japan Landbrug Med mere end 4.000 mælkebønder og en industri, der beskæftiger 60.000 landbrugsansatte, repræsenterer mælke- og mejeriproduktion en betydelig faktor i den sydafrikanske landbrugssektor. Dertil skal lægges mængden af landbrug med fokus på kødkvæg. I dag er Sydafrika 85 pct. selvforsynende i kødkvæg. Hovedafgrøderne i Sydafrika er majs og hvede, men også solsikker, sukker, grøntsager (herunder specielt tomater), peber, frugt, bomuld, the og ikke mindst tobak betragtes som vigtige afgrøder. Det er altså en meget bredt funderet landbrugssektor. Græsfrøproduktion De sorter, der hovedsageligt efterspørges, er strandsvingel af fodertypen pga. tørkeresistens, westerwoldisk og italiensk rajgræs og en mindre mængde alm. rajgræs. Derudover oplever man også en spirende interesse for kløver og festulolium (rajsvingel). Traditionelt har regeringen i Sydafrika selv stået for udvikling og opformering via kontrakter af egne, nationale sorter. Men i takt med, at den stigende globalisering har øget mulighederne for at importere kvalitetssorter i større mængder, har flere firmaer og myndighederne fået øjnene op for de muligheder forædlet, europæisk materiale har at tilbyde. For 10 år siden importerede man kun de billigste sorter for at understøtte egen lokal produktion og ucertificeret frø. I dag er der et blomstrende marked for græs- og kløverfrø med de rette kvalitetsegenskaber. Et marked, hvor DLF-TRIFOLIUM er blevet veletableret og har opbygget et navn, der forbindes med høj kvalitet. Den almindelige forbruger Desværre er der ikke et stort marked for salg af græs til den almindelige forbruger i Sydafrika. Qua det varme klima betragtes en gul, afbrændt græsplæne som en del af plænens cyklus, hvor vi i Danmark ville skynde os at give den noget vand eller gødning. Selv en del golfbaner er i de varme perioder overvejende gule, og kun de større golfbaner har budget til at holde banerne grønne hele året. Der er dog ved at ske et holdningsskifte. Flere og flere private forbrugere etablerer nu egne haveanlæg og indkøber derfor rullegræs i etableringsfasen. Ligesom golfbanerne for alvor har fået øjnene op for den amerikanske model mht. oversåning med tempererede græsser i vintermånederne. Areal: 1.228.376 km 2 (Danmark 43.000 km 2 ) Indbyggertal: 47,59 mio. (2007) Hovedstad: Pretoria (Nord for Johannesburg) Befolkning: 79% sorte; 9,6% hvide, 11,4% farvede og indere Sprog: 11 officielle sprog. Engelsk og afrikaans tales af hovedparten, men zulu, xhosa, ndebele, pedi, sotho, swazi, tsonga, tswana og venda er også officielle sprog Religion: Kristendom, hinduisme, islam, jødedom og traditionelle afrikanske religioner

TEMA: Plænegræs til professionelle fodboldspillere 14 Når græs ikke bare er græs Aston Villas chefgroundsman blev for kort tid siden i en alder af 31 kåret som Englands bedste, og det er der god grund til. Han overlader absolut intet til tilfældighederne, når han tager sig af det berømte stadion, Villa Park, og de mange træningsbaner, der ligger ved klubbens fodboldakademi Derek Smith, Plænechef, DLF-TRIFOLIUM Ltd Tilbage i 2007 gennemgik Aston Villas fodboldakademi en gennemgribende renovering til et trecifret millionbeløb. Swimmingpool, fitnesscenter og omklædningsrum til de enkelte alderstrin stilles nu til rådighed for ikke mindst førsteholdsspillerne. Vedligeholdelse af adskillige inden- og udendørs træningsbaner holder de mange ansatte beskæftigede. Især de tre træningsbaner, hvor kun førsteholdet må træne. En af banerne er bl.a. en tro kopi af hovedstadionet Villa Park, så førsteholdet ikke har dårligere betingelser, når de træner, end når de spiller kampe. Ejeren af klubben har brugt millioner på de nye træningsbaner, og vi har derfor en forpligtigelse til at holde standarden. Samtidig bruger vi også kvaliteten af træningsfaciliteterne inkl. græssets standard til at lokke nye, dygtige spillere til klubben, siger Jonathan Calderwood. Hold bolden på jorden Hver gang førsteholdet skal spille en udekamp tilpasses en af deres træningsbaner de forhold, som de vil møde i udekampen. Det kan være Old Trafford i Chelsea eller CSK Moskvas stadium, hvor Aston Villa spillede UEFA cup. Vores førsteholdsspillere træner i tre dage op til udekampen på den tilrettede træningsbane, så de vænner sig til at spille på en anden type græs og underlag. Så spiller de bare bedre, siger Jonathan Calderwood. Siden han ankom til Villa Park i 2001 har han brugt Johnson s mix, som vores engelske datterselskab producerer. Da de nye træningsbaner blev grundlagt, valgte han at så dem med J Premier Pitch, der er en specialblanding til fodbold- og rugbybaner og består af forskellige alm. rajgræs sorter bl.a. Bizet og Churchill. Jeg valgte denne blanding, fordi græsset holder sin flotte farve gennem vinteren, og så er det utroligt stærkt og rejser sig hurtigt efter at være blevet trådt på. Det betyder, at bolden ruller bedre. Holder vi bolden ved jorden, spiller vi bedre og får flere TV seere. En gang om året skrabes al græsset af træningsbanerne og Villa Park, så nyt græs kan sås. På den måde har klubbens spillere hele tiden sundt og stærkt græs at spille på. Vores ejere ved, hvor vigtigt græsset er for spillernes præstationer og dermed også for resultaterne, derfor får jeg lov til at passe mit job ordentligt. De kan jo se, at det betaler sig, for vi vinder ofte, siger Jonathan Calderwood. En god leder Jonathan Calderwood værdsætter topledelsens strømlinede ledelsesmetoder, som lægger op til dialog, og som passer godt til Calderwoods egen ledelsesstil. Her handler det om at være der, hvor det sker. At få jord under neglene. Jeg tror, det er vigtigt, at mine medarbejdere kan se, at jeg også stiller høje krav til mig selv og, at jeg ikke har noget imod at tage fat. Og så får de jo også en masse ros og kan selv se, hvor godt vi gør det. Bl.a. oplever vi, at ungdomslandsholdet sommetider kommer forbi for at træne på vore baner, siger Jonathan Calderwood. Efter at have arbejdet tæt sammen med Calderwood i flere år, er Phil Seedhouse, der er teknisk chef hos DLF-TRIFOLIUM i England, fuld af beundring for Englands bedste groundsman. Jonathan lader ikke noget være ugjort, og han ved højest sandsynligt mere om græs og vedligeholdelse end nogen anden i England. Jeg forstår godt, at han er kåret som Englands bedste. Jeg valgte denne blanding, fordi græsset holder sin flotte farve gennem vinteren Jonathan Calderwood Er født og opvokset i Nordirland Studerede havebrug i Antrim i Nordirland og tog senere en universitetsuddannelse i England i plænevidenskab og ledelse Har arbejdet som groundsman på Wembley Stadion og senere i Wolverhampton Fodboldklub Startede hos Aston Villa i 2001 og blev chef i 2006, da klubben blev købt af amerikaneren Randy Lerner, der i forvejen ejer NFL klubben Cleveland Browns Jonathan Calderwood og Phil Seedhouse fra DLF-TRIFOLIUM i UK studerer græsset på en af de mange træningsbaner

15 Jeg har haft en spændende karriere, hvor der har været fart på udviklingen Torben Lunde takker af Direktør Torben Lunde er i sandhed en rigtig frømand. Efter 36 år hos DLF-TRIFOLIUM vælger han at gå på pension Da der i 1974 blev søgt en frøavlsleder i det nydannede Dansk Planteforædling (DP) i Børkop fik Torben Lunde, der var uddannet agronom, jobbet. Her var han ansvarlig for præbasis og basisfrøproduktion til aktionærerne, som var de dengang eksisterende frøfirmaer bortset fra Dæhnfeldt. De følgende år blev der gennemgået rigtig mange basisfrømarker i alle landsdele. I 1977 flyttede DP til Boelshøj på Stevns, og Torben Lunde blev udnævnt til adm. direktør. Arbejdet bestod i ledelse og administration af virksomheden, men også i at have kontakt til udenlandske sortsejere og finde nye sorter til firmaet. Denne aktivitet resulterede bl.a. i, at DP kom til at repræsentere en række kornsorter. Årene på DP var en gylden tid. Foderroen Kyros gav mange indtægter til os og bidrog væsentligt til finansiering af forædlingen. Det var det, som man på nudansk ville kalde en Cash-cow, konstaterer Torben Lunde Efter dannelsen af DLF-TRIFOLIUM blev Torben Lunde hentet til Roskilde i 1995 med ansvar for licenssorter inden for korn, roer, ærter og raps. Også varetagelse af opformering af avl i udlandet af specielle arter blev Torben Lundes ansvar. Zivotice DLF-TRIFOLIUM overtog sammen med IØ fonden og en gruppe af tidligere ansatte forædlingsstationen Hladke Zivotice i Tjekkiet i 1995. Det var og er den førende station for forædling af rajsvingel. Torben Lunde har siden starten været formand for bestyrelsen i Zivotice, og virksomheden har udviklet sig til at blive full-line med forædling, produktion og salg. I starten af det nye år har DLF-TRI- FOLIUM købt IØ fondens andel, og vi ejer nu således omkring 93 pct. af aktierne. Branchepolitisk aktiv Efter en periode blev Torben Lundes store viden om frø og forhandlingstalent omsat i det branchepolitiske arbejde både nationalt og internationalt. Han har de seneste syv år været formand for Dansk Frøhandlerforeningen og for Brancheudvalget for Frø. Sidstnævnte formandspost går på skift mellem avlerne og firmaerne. Siden 2000 har han ligeledes været formand for ESAs (den europæiske frøhandlerforening) sektion for foder- og plænegræs. Her har han på EU plan kæmpet for branchens mærkesager, hvor det eksempelvis er lykkedes at få indført rajsvingel som ny art i EUdirektiverne. Jeg har haft en spændende karriere, hvor der har været fart på udviklingen. Nu glæder jeg mig til at have mere tid med familien på det lille stevnske landbrug, hvor Karen og masser af juletræer skal passes og plejes, slutter Torben Lunde, der dog på deltid stadig vil tage sig af licenssorter i korn og roer. Nyt om Navne Runde fødselsdage 50 år: 24. januar 2010 Analyseassistent Laila Lyngsøe Davidsen, Randers 12. februar 2010 Forvalter Arne Nielsen, Benløse 21. februar 2010 Lagerarbejder Johnny Søndergaard Pedersen, Benløse 4. marts 2010 Lagerarbejder Rene Kent Kristiansen, Dyrup 60 år: 5. marts 2010 Lagerarbejder Claus Krogaard Hansen, Dyrup Jubilæer 25 år: 1. februar 2010 Sales Manager Niels Jørgen Mogensen, Prodana Seeds, Dyrup

Udgiveradresseret Maskinel magasinpost Id-nr. 42665 Den bedste Rapspartner Har du fortalt din nabo, at du leverer raps til DLF-TRIFOLIUM? Fordelene er Afregning efter 98 % rent frø Lave omkostninger Indtagningssteder over hele landet Altid en skarp pris på dagen DLF-TRIFOLIUM Ny Østergade 9 DK-4000 Roskilde Tlf. 46 33 03 00 Fax 46 32 08 30 www.dlf.dk dlf@dlf.dk