LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og offentlige, hvor behandlingen er offentligt finansieret I LUP 2010 har 140.000 patienter, ca. 61%, der var i behandling i perioden augustoktober besvaret skemaet. Enheden for Brugerundersøgelser varetager projektledelsen for undersøgelsen på vegne af de fem regioner. LUP blev første gang gennemført i år 2000. Fra 2009 bliver LUP gennemført hvert år mod tidligere hvert andet. Resultater bliver opgjort nationalt, regionalt, på sygehusniveau, afdelingsniveau og på hvert speciale, hvis der findes flere specialer på en afdeling. I LUP 2011 modtager de deltagende afdelinger og ambulatorier deres egne resultater i form af tabeller, figurer og patientkommentarer i marts 2012. Undersøgelsens resultater bliver offentliggjort i maj 2012 på www.patientoplevelser.dk i form af en national rapport med tilhørende elektroniske bilagstabeller. Resultaterne bliver også offentliggjort på www.sundhed.dk
Formålet med LUP er at: Formål identificere og sammenligne forskelle i patienters oplevelser inden for udvalgte temaer give input til arbejdet med kvalitetsforbedringer på landets sygehuse kunne følge udviklingen i patienters oplevelser og vurderinger systematisk over tid
Hvorfor spørge patienterne? Lever vores indsats op til patienternes forventninger? Kun patienten gennemgår det samlede forløb. Når vi er syge er de fleste i en særlig sårbar situation. Møde med mange forskellige fagprofessionelle og organisatoriske enheder. Opfattes personalet som lydhøre, inddrager de os, informerer de os, begår de fejl? Personalet kan ikke vurdere kvaliteten på patientens vegne. Sundhedsprofessionelle få overblik over patienternes oplevelser, som hjælp til at udpege hvilke indsatsområder der er behov for at arbejde videre med for at forbedre den patientoplevede kvalitet
Hvem og hvor mange indgår i undersøgelsen? Undersøgelsen omfatter indlagte og ambulante patienter fra alle landets offentlige sygehuse samt patienter, som har været behandlet på et privathospital efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg. Der bliver udsendt omkring i alt 240.000 spørgeskemaer til ambulante og indlagte patienter. De patienter, der modtager et spørgeskema, udvælges ved udtræk fra Landspatientregistret. Der bliver udtrukket en tilfældig stikprøve på 400 patienter per afdeling/ambulatorium. For afdelinger/ambulatorier, hvor der ikke har været 400 patienter i inklusionsperioden, udtrækkes samtlige patienter. For at sikre patienternes anonymitet samt på grund af risiko for statistisk usikkerhed i resultaterne, vil afdelinger/ambulatorier, der har færre end 30 udskrivelser i inklusionsperioden, ikke indgå i undersøgelsen, og afdelinger med mindre end 20 besvarelser bliver også sorteret fra.
Oversigt over hvilke specialer der indgår i undersøgelsen for henholdsvis indlagte og ambulante patienter Intern medicin : Intern medicin Medicinske lungesygdomme Nefrologi Infektionsmedicin Medicinsk endokrinologi Ortopædkirurgi Kirurgi: Kirurgi Thoraxkirurgi Karkirurgi Kirurgisk gastroenterologi Gynækologi og obstetrik Øre, næse og hals: Pædiatri Geriatri Reumatologi Kardiologi Neurologi Urologi Onkologi Hæmatologi Plastikkirurgi Medicinsk gastroenterologi
Spørgeskemaet 40 spørgsmål, halvdelen er fælles nationale spørgsmål, halvdelen er regionale spørgsmål, som kan varierer mellem de enkelte regioner. Indlagte og ambulante patienter får hver deres version af spørgeskemaet. Nationale spørgsmål er næsten enslydende for indlagte og ambulante patienter. Størstedelen af de nationale spørgsmål er identiske med indikatorerne for den patientoplevede kvalitet i standarderne i Den Danske Kvalitetsmodel. Ud over DDKM standarder, er der spørgsmål om: hvorvidt patienten har oplevet fejl, mens de var indlagt om tryghed ved udskrivelsen hvordan sygehuset orienterede patientens praktiserende læge efter udskrivelsen patienternes samlede indtryk af indlæggelsen og til slut et åbent kommentarfelt. Den regionale del giver regionerne mulighed for at få tilbagemeldinger fra patienter vedrørende oplevelser og vurderinger af temaer, som der fokuseres særligt på i den pågældende region. Der er flere valgmuligheder i den regionale del vedr. udformning af ekstra eller specifikke spørgsmål
Flere eksempler Oplevede du, at én eller flere kontaktperson(er) på afdelingen havde særligt ansvar for dit forløb? (En kontaktperson er en sundhedsperson, der skal informere dig og sikre sammenhæng i dit forløb)? I hvilket omfang blev du inddraget i de beslutninger, der skulle træffes om din behandling og pleje? Hvordan synes du, at personalet tog hånd om fejlen/fejlene, efter den/de blev opdaget? Skriftlig og mundtlig kommunikation Var du tryg eller utryg ved at skulle hjem fra afdelingen?
Positive nationale resultater med mulighed for forbedring 93% af de indlagte patienter og 96% ambulante patienter angiver at deres samlede indtryk er godt eller virkelig godt Fire spørgsmål hvor 20% af patienter angiver et negativt svar Personalets håndtering af fejl Modtagelse af skriftlig information Tvivl om livsstilens betydning for helbredet Kontaktperson Ambulante patienter er mere positive Positiv fremgang fra 2009
Fordele og begrænsninger med metoden Fordele: Offentligheden og politikere får indblik i, hvordan patienterne oplever kvaliteten af ydelser og service på de enkelte afdelinger og sygehuse landet over Undersøgelsen gøre det muligt at få overblik på den patientoplevede kvalitet på mange forskellige niveauer, og sammenligne patientoplevelser på tværs af landets sygehuse og afdelinger Spørgeskemaundersøgelser med mange respondenter viser hvor udbredt en given oplevelse er blandt patienterne og derfor er repræsentativ for afdelingens samlede population Begrænsninger: Vi stiller de samme spørgsmål til alle patienter, uanset diagnose og speciale Vi skelner kun mellem indlagte eller ambulante patienter, nuancer kan forsvinde Der er ingen mulighed for at gå i dybden og derfor er nuanceret viden om de valgte temaer sparsom
Kritik Rummer LUP-resultater information som er anvendelig som basis for kvalitetsforbedringer? Forslag på lokale skræddersyede undersøgelser rettet mod udvalgte patientgrupper, som vi ved, har vanskelige vilkår i sundhedsvæsenet. Information, 6. oktober 2011, Erik Riiskjær m.fl Om undersøgelsen på grund af svarprocenter på 55-60 ikke giver et repræsentativt billede af patienternes oplevelser, og at den derfor heller ikke kan tillægges særlig stor vægt i kvalitetsudviklingsarbejdet. Hvis disse patienter ikke er repræsentative for hele populationen, er der risiko for, at LUP tegner et skævt billede af patientoplevelserne, d.v.s. at der er risiko for at undersøgelsen er biased Konsekvensen af, at ikke alle udtrukne patienter deltager i LUP, er således, at LUP tegner et lidt for positivt billede af patienternes oplevelser. Andersen A R, Fuglsang M & Kyed D LUP giver et lidt for positivt billede af patientoplevelser Ugeskrift for Læger Nr. 9. 27. februar 2011.
Positiv bias Den positive bias er ikke et problem af to årsager: 1. LUP bruges af afdelinger til udvælgelse af indsatsområder. På afdelingerne holder man resultaterne for de enkelte spørgsmål op imod hinanden, og ofte vælger man ud fra dette, hvilke områder man vil arbejde med. 2. Hospitaler og afdelinger ønsker at følge deres egen udvikling fra år til år. Denne udvikling kan LUP give mulighed for at vise, upåagtet at resultaterne generelt er lidt for positive.
LUP kan ikke stå alene Brug resultater som et afsæt for at tale om, hvad der er vigtigt for patienter og deres pårørende og som genstand for dialog: dialogmøder, kaffemøder, feedbackmøder med patienter og pårørende internt med personale i de enkelte afdelinger Brug resultaterne aktivt: f.eks. Handleplaner Regionalt: Region Hovedstadens kvalitetshandleplans indsatsområde: Patienten i centrum, har et mål om en kvalitetsforbedring på 5%, på syv kvalitetsparametre. Sundhedsfaglig kontaktperson Patientinddragelse og pårørende inddragelse Fejl og fejlhåndtering Tryghed Ventetid Alle afdelinger har pligt og ansvar for tværgående indsatsområder der skal bidrage til dette løft.
Hvor kan min afdeling hente inspiration og idéer? Enheden for brugerundersøgelser Regionale-, hospitals- og afdelingsundersøgelser Metodebøger f.eks. i kvalitative undersøgelser: Formål med undersøgelsen, Interviewguide, Forberedelsen til interview, Udvælgelsen af interviewpersoner, Enkeltepersonsinterview, Gruppeinterview, Observation, Skyggemetoden, Transskribering, Analyse, Feedbackmøder m.m. Idé- og vidensbank - Debriefing med patienter efter hofte- og knæoperation - Følge-hjem ordning - Kursus om pårørendekontakt - Patientinddragelse ved udskrivningssamtale
Implementering Ledelsesforankring fra virksomheds- til afdelings- og afsnitsniveau. Brug LUP-resultater som et stærkt ledelsesmæssige værktøj som afsæt i kvalitetsarbejde Lokale analyse m.h.p. prioriteringen af forbedringsinitiativer Handleplaner mange områder kan påvirkes i den positive retning. Region Syddanmark arbejder med lokale handleplaner of måler effekten af forbedringstiltag Handleplaner på Ortopædkirurgisk Hillerød Hospital: Fokus på LUP-data ved tværfaglig introduktion Skriftlig information letlæselige pjecer til patienter og pårørende Sig undskyld når fejlen er sket Bookingsystemet til ambulatoriet nuanceres Sundhedsfaglig kontaktpersonordning forbedres og dokumenteres elektronisk Bedside stuegang Feedbackmøder
Links og litteratur www.patientoplevelser.dk www.sundhed.dk Dansk selskab for patientsikkerhed LUP Rapport 2010 Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser LUP skal være afsæt for dialog, Fuglsang M. Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen, 87. årgang / Nr. 7 / November 2011 LUP giver et lidt for positivt billede af patientoplevelser, Andersen AR, Fuglsang M & Kyed D Ugeskrift for Læger Nr. 9. 27. februar 2012. Undersøgelser af patientoplevelser giver værdi på alle niveauer i sundhedsvæsenet Elkjær J, Nielsen L Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen, 87. årgang / Nr. 8 / December 2011
Udfordringen Hvordan bliver LUP til hele afdelings projekt? Hvordan får jeg og mine kollegaer ejerskab på LUP-data?