Arkæologisk forundersøgelse Bygherrerapport HOM 2019 Langgade, Lund. Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Tamdrup Sogn Sted: Langgade. Matr. nr. 5bt, Lund By, Tamdrup KUAS: 2009-7.24.02/HOM-0028 Ill. 1. Det forundersøgte område indtegnet på topografisk kort over Lund. Ikke målfast. En arkæologisk forundersøgelse af matrikel 5bt på Langgade i Lund har vist spor af bebyggelse fra tidlig middelalder (1000 1200) og formentlig også sen vikingetid (900 1050). Sporene optræder i form af stolpehuller, gruber og keramik. Disse spor skal ses i sammenhæng med de gårdsanlæg fra vikingetid og middelalder, der blev fundet på nabomatriklen mod vest i 2006. Før byggemodning påbegyndes, bør der derfor foretages en nærmere arkæologisk undersøgelse af et 272 m2 stort område. Horsens Museum Sundvej 1A 8700 Horsens Tlf.: 7629250 www.horsensmuseum.dk
UNDERSØGELSENS FORHISTORIE ADMINISTRATIVE DATA TOPOGRAFI MÅLESYSTEM UDGRAVNINGSMETODE UNDERSØGELSENS RESULTATER 4 FREMTIDIGT ARBEJDE PÅ STEDET. 6 Ill. 2. Gravemaskinen i færd med at trække søgegrøfter. Det undersøgte område set fra syd. 2
Undersøgelsens forhistorie Horsens Museum (HOM) blev i november 2004 bedt om en udtalelse efter museumslovens 25 på matr. nr. 5bt, Lund By, Tamdrup af Bonefeld & Bystrup A/S på vegne af en privat bygherre. HOM udarbejdede et budget på kr. 27.87 som blev godkendt af KUAS d. 1. december 2004. Herefter skete der ikke yderligere i sagen. D. 19. maj 2009 blev HOM kontaktet af Hundsbæk & Henriksen A/S på vegne af Tømrerog Byggefirmaet Stenhøjgaard A/S, Løsning v/ivan Jakobsen med anmodning om et budget på en arkæologisk forundersøgelse i forbindelse med en planlagt udstykning af det samme areal. Da det gamle budget var forældet, udarbejdede HOM d. 27. maj 2009 et nyt budget lydende på kr. 29.470,72 + moms i alt kr. 6.88,40. Dette blev godkendt straks af bygherre samt af KUAS d. 10. juni 2009. Efter aftale med bygherre foretog HOM v/arkæolog Lars Pagh en arkæologisk forundersøgelse d. 22. juni 2009. Maskinkraft blev leveret af Jens Jørgensen, Østbirk. Administrative data Bygherre: Tømrer- og Byggefirmaet Stenhøjgaard A/S, Merringvej 65, 872 Løsning v/ivan Jakobsen Rådgivende ingeniør: Jørgen Grabow, Hundsbæk & Henriksen A/S, Gunhilds Plads 6, 7100 Vejle Maskine: Entreprenørfirmaet Jens Jørgensen A/S, Ydingvej 66, 8752 Østbirk Sagens akter, dokumenter og korrespondance findes på Horsens Museum under journalnr. HOM 2019. Kulturarvsstyrelsens journalnr. 2009-7.24.02/HOM-0028 Topografi Arealet ligger på et moræneplateau i den nordlige udkant af landsbyen Lund. Det højeste punkt på matriklen er ca. midt for, længst mod vest og ligger i 1 m over DNN. Fra dette punkt falder terrænet en anelse mod syd for dog at stige en smule igen ud mod Langgade. Mod nord og øst falder det jævnt og til sidst temmelig brat ned i en kløft med et vandløb i bunden. Dette er en erosionskløft der fører mod nordøst ud i den store gletcherdal Hansted Ådal, der munder ud i Horsens Fjord via Nørrestrand. Østligst på matriklen er der en lavning, der strækker sig i hele matriklens længde og munder ud i kløften i nord. Matriklen blev tidligere krydset af en markvej, der løb fra det sydøstlige hjørne mod nordvest. Muldlaget er 20-0 cm tykt på de højest liggende områder, men er næsten 1 m tykt på skråningen mod nordvest. Målesystem Efter afgravningen er samtlige grøfter og anlæg indmålt med højpræcisions-gps, Trimble R8, i System 4 Jylland-Fyn, DVR 90 og efterbearbejdet i MapInfo. Udgravningsmetode Afgravning. Ved forundersøgelsen blev der trukket 6 nord-syd orienterede søgegrøfter og 1 øst vest orienteret med en gravemaskine med en to meter bred skovl til undergrund eller
til et niveau, hvor der kunne iagttages kulturlag. Søgegrøfterne blev primært lagt i den sydvestlige del af området. Mod nord og øst er der så stort fald i terrænet at det ikke blev anset for hensigtsmæssigt at trække søgegrøfter her. En enkelt søgegrøft blev lagt i den østlige halvdel, helt uden anlægsspor. I forbindelse med afdækningen blev alle iagttagede strukturer, der vurderedes at have arkæologisk interesse, ridset op og markeret med et hvidt manillamærke med påskrevet anlægsnummer. Herefter blev alle søgegrøfter og markerede anlæg målt op med GPS. Registrering. Et udvalg af de registrerede anlæg er blevet snittet, beskrevet og tegnet i 1:20. Foto. Der er taget oversigtsfotografier under forundersøgelsen. Fund. Der er hjemtaget enkelte stykker keramik i forbindelse med forundersøgelsen. Disse fremgår af genstandslisten. Undersøgelsens resultater Der er fremkommet spor af væsentlige fortidsminder på en del af det forundersøgte areal. Sporene er primært koncentreret i den vestlige del af det centrale område. Dette område bør undersøges nærmere ved en arkæologisk udgravning. Af illustration fremgår det hvilket område det drejer sig om. Dette projekterede udgravningsområde udgør 272 m2. Ill.. Ortofoto af det forundersøgte areal. De stiplede røde streger er søgegrøfterne, hvor anlæggene er vist med blåt. Med optrukket rød streg er det forundersøgte areal markeret. Den gule streg viser det område, der bør underkastes en nærmere arkæologisk undersøgelse. Ortofotoet er georefereret, men er forskudt med nogle få meter mod vest i forhold til opmålingerne. Illustrationen er ikke målfast. 4
Centralt i den sydlige del af udgravningsområdet, i den anden søgegrøft fra vest (søgegrøft B, ill. 4), er der fremkommet stolpehuller, der formentlig er middelalderlige. Ved en udvidelse af denne søgegrøft er der fremkommet 9 stolpehuller, der formentlig er fra et hus, hvis udstrækning dog ikke kan bestemmes ud fra forundersøgelsen. I den næste søgegrøft mod både vest (A) og øst (D) er der anlæg, der bekræfter tilstedeværelsen af væsentlige fortidsminder i dette område. I søgegrøft A er der i to anlæg fundet keramik fra tidlig middelalder. Der er formentlig tale om såkaldt østersøkeramik fra perioden 1000 1200. Blot 60 m vest for disse anlæg er der fundet flere middelalderlige gårdsanlæg ved en undersøgelse i 2006 (HOM 2109). Ill. 4 Til venstre ses søgegrøfterne med anlæg. Til højre en forstørrelse af det område, der bør undersøges nærmere, markeret med optrukket rød streg. Med blå cirkel er vist det formodede område med vikingetids bebyggelse, med grøn streg formodet tidlig middelalder. I den nordlige del af udgravningsområdet er der i søgegrøft B to meget regulære stolpehuller, formentlig fra et hus. Ved ovennævnte undersøgelse HOM 2109 blev der påtruffet tre langhuse fra 900-tallet blot 50 m væk. I søgegrøft E er der spor af to nord-syd forløbende grøfter, der formentlig løber parallelt. Der er formentlig tale om markeringer af toftegrænser, og de forløber også tæt på det skel, der ses på original 1-kortet fra 1818. Der kan også være tale om et ældre vejforløb med grøfter på begge sider af vejen, men en sådan mulig vej, som dog må ende blindt ved kløften med vandløbet i nord, ses ikke på original 1-kortet. Midt i søgegrøft E skæres den vestlige skel-/vejgrøft af en hørtørringsgrube, der ikke umiddelbart kan dateres. 5
Sydligst i søgegrøft D er der nogle fyldskifter, der kan være nedbrydningslag fra et mindre hus, der formentlig skal dateres til slutningen af 1700-tallet. Der er imidlertid ingen fund fra lagene og der er ikke spor af bebyggelse, der er ældre end det forsvundne 1700-tals hus. Fremtidigt arbejde på stedet. Før byggemodning kan påbegyndes, anbefaler Horsens Museum at der foretages en nærmere arkæologisk undersøgelse af et 272 m2 stort område i den vestlige del af matrikel 5bt, som angivet ovenfor på illustration og 4. Det vil give os mulighed for at registrere de vikingetidige og tidlig middelalderlige anlæg, som skal ses i sammenhæng med de gode resultater, der allerede foreligger fra den arkæologiske undersøgelse af nabomatriklen mod vest i 2006 (HOM 2109). Resten af området skal ikke undersøges yderligere, jf. illustration og 4. Sker det mod forventning, at der i dette område ved anlægsarbejdet alligevel påtræffes fortidsminder, skal den del af arbejdet, som berører fundet indstilles og Horsens Museum tilkaldes. Udgifterne til en evt. nødvendig undersøgelse påhviler da Kulturarvsstyrelsen efter museumslovens 27, stk. 5,2. Horsens Museum d. 25. juni 2009 Arkæolog Lars Pagh 6