Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Relaterede dokumenter
Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Praktikhæfte Mark Maskiner Redskaber

Viden, værdi og samspil

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

Erdedanskesøerblevetforstore?

Kød fra produktion til opskæring. Svineproduktion. Sogrise Ornegrise. Galtegrise Orne

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

En landmand driver en svineejendom, hvor der produceres 7 kg grise med salg til fast aftager kg tilskudsfoder a 2,90 kr.

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

SEKTIONERING OG HOLDDRIFT HELT FREM TIL MÅLSTREGEN

SPOR 2. Slagtesvin genetik, management og staldsystemer. -Udnyt potentialet fra DanAvl i din slagtesvinebesætning

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Besætningsoplysninger

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

Valg af stald til drægtige søer

Effektiv løbning af polte og søer. Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

*) Små tal i kursiv er ved sohold DB/prod.gris og ved 7-30 kg s grise, slagtesvin er det DB/365 foderdage BUDGETKALKULER 2010 og 2011

Smågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen

Input fra workshops Styr på soholdet

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Stil skarpt på poltene

KORT OM FODER Lisbeth Shooter, Fagchef, HusdyrInnovation

SENESTE NYT OM SOFODRING

Udviklingsaktiviteter i VSP

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

FODER - DECEMBER 2018

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Fremtidens produktionssystemer

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger

Kom godt i gang med DLBR Minigrisen. Udgivet Juni Dansk Landbrugsrådgivning. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

Dyb inseminering. En døgnflue eller fremtidens KS-teknik? Peter Bakke Krog, Moutrup og Østergård Landbrug Flemming Thorup, Anlæg og miljø

FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER

Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger

Veterinært orienteringsmøde 2013

Dokumentation og risikovurdering før halekupering

FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018

Effektivitsrapport for avlsdyr

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Opfyldelsen af disse kompetencemål er et ansvar der påhviler skole og praktiksted i fællesskab.

Sund produktionspraksis- Hotspots fra dyrlægen. Kasper Jeppesen Danvet K/S

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

Korrekt fodring af polte

Viden, værdi og samspil

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

GØDNING FRA ØKOLOGISKE SVIN - NORMTAL

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

DLBR Minigrisen. Registrering af medicinforbrug via Minigrisen

HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD. SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD SLAGTESVIN. 1. del: Produktionskoncept Slagtesvin

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

SO-SEMINAR PANELDEBAT: KORREKT FODER ER FORUDSÆTNING FOR, AT SOEN KAN PASSE GRISENE. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster

LEAN - ledelse i praksis. Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods

LÆR FRA DE BEDSTE MINUS 30 FODERENHEDER HVAD HAR VI LÆRT?

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

ERFARING NR NOVEMBER 2009 AF: Gunner Sørensen SIDE 1 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2009 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES

ABC i svineproduktionen

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger

PRODUKTIONSØKONOMISKE FORSKELLE MELLEM HJEMMEAVL OG INDKØB AF LY-SOPOLTE

Handlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse

Foderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019

Fagligtgrundlag for efektivitetskontrolen

Tjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger

Succes grundlægges i drægtighedsstalden

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

SEGES P/S seges.dk HØJ PRODUKTIVITET I HVERT HOLD VI ER PÅ VEJ PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN PRODUKTIONSKONCEPT SLAGTESVIN TIDSPLAN

ØKONOMISK OPTIMAL FRAVÆNNINGSALDER I DANMARK

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Effektiv svineproduktion med WinPig

FRAVÆNNEDE PR. FRAVÆNNING HVORDAN SIKRES ET HØJT OUTPUT UD AF FARESTIEN. Keld Sommer Svine og byggerådgiver, VKST

- så den kan passe 15 grise

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

Rygspækscanning af søer. Årsmøde Svinevet 2013 Fagdyrlæge Kristian T. Havn

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

SUNDHEDSSTYRING. Smittebeskyttelse 2018

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

Transkript:

Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran!

Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give dig lyst til det daglige arbejde og fastholde din interesse for at opnå ny viden og nye færdigheder. Notater fra din praktik er gode til at fastholde oplevelser og resultater. Disse skal du anvende under det efterfølgende skoleophold til projekter og opgaver. Mål At du oplever den direkte sammenhæng, der er mellem praktik og teori. At der er fokus på de arbejdsfunktioner du skal have indlært under din uddannelse og at du lærer at tage notater i det daglige arbejde. Daglig brug Dette hæfte skal du bruge i din praktikperiode. Det sker bedst ved at du i det daglige tager notater og drøfter disse med din lærermester. Det giver dig mulighed for at stille spørgsmål, og din lærermester til at forklare sammenhænge i produktion. Suppler gerne dine notater med billeder til senere brug på skolen og udskrifter fra bedriften. Tips til lærermester For at elev og lærermester får størst mulig udbytte af praktikperioden og praktikhæftet, bør praktikhæftet og indholdet af notater og bilag drøftes med jævne mellemrum. På baggrund af disse drøftelser kan det være nødvendigt af justere arbejdsopgaverne i praktikperioden og eventuelt ændre eller fastholde den lagte uddannelsesplan. 2

Overblik over ejendommen Overblik over ejendommen Produktionsform: Avl Opformering Produktion af: Smågrise Pattegrise Slagtesvin Antal søer Årlig produktion af smågrise Slagtesvin Eget areal Forpagtet areal stk. stk. stk. ha ha Antal ansatte stk. Driftsform: Økologisk Konventionel SPF Friland Indsamling af DATA Jeg har sat i mappen E-kontrol Indlægssedler på foder Blandingsrecepter på foderblandinger Behandlingsplan Vaccinationsplan Eget valg 3

Svinebesætningen Sundhed 1. Hvilken sundhedsstatus har besætningen? 2. Hvilke ekstern smittebeskyttelse bruger besætningen? 3. Hvilke intern smittebeskyttelse bruger besætningen? 4. Hvad er en vaccination? 5. Hvilke vaccinationer udføres i jeres besætning og hvornår? Skriv vaccinationsnavn og tidspunkt ind i skemaet. Dyr Vaccinenavn Sygdom Antal uger før/efter løbning Polte Gylte Søer Smågrise Slagtesvin Indsæt et billede/skitse af forrum: 4

Avl 1. Besvar følgende spørgsmål ved at udfylde skemaet a) Hvor mange søer er der i besætningen? b) Hvor mange orner er der i besætningen? c) Hvilke(n) race(r) er søerne og ornerne, og hvor mange er der af hver race? Søer Orner Antal i alt Raceantal LL/YY LY (YL) DD Andet L: Landrace Y: Yorkshire D: Duroc 2. Hvor mange polte bruges om året? Købt Egen avl Race Antal Alder 3. Ved indkøb af polte: Hvor er poltene, fra de kommer til stalden og indtil inseminering første gang? 4. Ved egen avl af polte: Hvor er poltene, fra fravænning og indtil inseminering første gang? 5. Hvordan fodres poltene indtil inseminering? 6. Hvor gamle er poltene, når de insemineres første gang? 7. Hvad vejer poltene når de insemineres første gang? 8. Insemineres poltene første gang de viser brunst eller? 5

Løbeafdeling 1. Hvornår kommer søerne i løbeafdelingen? 2. Hvor mange timers lys er der i løbeafdelingen? 3. Hvor meget foder får en so pr. dag mens den er i løbeafdelingen? 4. Hvilken blanding får soen i løbeafdelingen? 5. Hvor mange FEso er der pr. kg? 6. Hvor mange fodringer er der i løbeafdelingen? 7. Hvordan tjekkes brunst i løbeafdelingen? 8. Hvornår på ugen insemineres søerne? 9. Hvor mange gange insemineres søerne? 10. Hvor mange polte insemineres pr. uge? 6

11. Hvor fra kommer sæden til inseminering? 12. Hvordan opbevares sæden inden brug? 13. Hvilke/hvilken race bruges som ornerace og hvorfor? 14. Hvilke beskæftigelses- og rodematrialer bruges til søer og orne i løbeafdelingen? 15. Hvornår flyttes søerne til drægtighedsstalden? 16. Noter en sygdom du har mødt i løbeafdelingen. Indsæt billede/skitse af løbeafdelingen: 7

Drægtighedsstalden 1. Hvordan fodres de drægtige søer? (våd- eller tørfoder) 2. Hvor mange fodringer pr. dag er der i drægtighedsstalden? 3. Hvor meget foder får en so pr. dag i de forskellige perioder af drægtigheden? 1. del: 2. del: 3. del: 4. del: 4. Hvor mange FEso er der pr. kg? 5. Hvordan drægtighedstestes? 6. Hvornår drægtighedstestes? 7. Laves der brunstkontrol i drægtighedsstalden? - Hvis ja, hvor ofte? 8. Hvad er huldvurdering? 8

9. Lav en huldvurdering af 10 søer? Skriv antal i hver kategori. Mager (karakter 1): Hofteben og rygrad fremtræder markant. Tynd (karakter 2): Hofteben og rygrad kan ses. Middel (karakter 3): Hofteben og rygrad kan mærkes via let håndtryk. Fed (karakter 4): Hofteben og rygrad er helt skjult. Mager Tynd Middel Fed 10. Hvilken type drægtighedsstald har I? (f.eks. ESF, cafeteriastald, æde-hvileboks eller...) 11. Hvilke beskæftigelses- og rodematriale bruges til søer i drægtighedsstalden? 12. Noter en sygdom som du har set i drægtighedsstalden. 13. Hvornår flyttes søerne i farestalden? Indsæt et billede/skitse af drægtighedsstalden: 9

Farestald 1. Giv en beskrivelse af, hvordan du klargør farestien. 2. Hvordan fodres søerne i farestalden, våd- eller tørfoder? 3. Hvor mange FEso er der pr. kg? 4. Hvor meget foder får en so pr. dag mens den er i farestalden? Før faring: Første uge efter faring: Anden uge efter faring: Tredje uge efter faring: Fjerde uge efter faring: 5. Hvor mange fodringer pr. dag får søerne i farestalden? 6. Hvilke behandlinger får pattegrisene i farestalden? 10

7. Hvornår begynder I at fodre pattegrisene og med hvad? 8. Hvornår fravænnes? 9. Hvilke beskæftigelses- og rodematriale bruges til pattegrise og søerne i farestalden? 10. Noter en sygdom som du har set hos søerne i farestalden. Indsæt billede/skitse af farestien: 11

Smågrisestald 1. Hvordan klargøres smågrisestalden til nye grise? 2. Beskriv jeres fravænning. 3. Gives der ekstra vand eller noget andet ved fravænning? 4. Hvordan fodres smågrisene lige efter fravænning? 5. Hvordan fodres de resten af perioden i smågrisestalden? 6. Hvor mange blandinger bruges der til smågrisene? 7. Hvor mange FEsv er der pr. kg i de forskellige blandinger? 8. Noter en sygdom som du har set hos smågrisene. 9. Hvor mange uger går grisene i smågrisestalden? 12

10. Hvilke beskæftigelses- og rodematriale bruges til smågrisene? 11. Tjek vægt. Hold nr. Dato Startvægt Slutvægt Tilvækst Hold 1 Hold 2 Hold 3 Hold 4 Indsæt billede/skitse af smågrisestalden: 13

Slagtesvinestald 1. Hvordan fodres slagtesvinene? 2. Hvor meget foder får de pr. dag (i gennemsnit) i slagtesvinestalden? 3. Hvor mange blandinger bruges til slagtesvinene? 4. Hvilke beskæftigelses- og rodematriale bruges der til slagtesvinene? 5. Hvor store er slagtesvinestierne? Længde: Bredde: Areal: 6. Hvor mange grise går der pr. sti? 7. Indsæt en slagteriafregning i mappen. Få din arbejdsgiver til at forklare hvilke informationer han får på en afregning. Hvilke får han? Indsæt billede af slagtesvinestald: 14

Foder 1. Anvender I indkøbt foder eller blander I selv fodret på ejendommen? 2. Bruges der våd- eller tørfoder eller begge dele? Hvilke dyregrupper får: Tørfoder: Vådfoder: 3. Hvad skal du være særlig opmærksom på ved foderanlægget? 4. Hvilke foderblandinger er der blevet anvendt i besætningen? Du skal også besvare spørgsmålet, hvis I selv blander foderet. Angiv foderblandingens navn, indhold af FE/100 kg og antal kg pr. måned. Foderblandingens navn FEsv/100 kg FEso/100 kg Kg/mdr. 5. Indsæt alle de forskellige indlægssedler eller opskrifter på hjemmeblandet foder. Indsæt billede/skitse af foderanlæg og evt. foderlade: 15

Nøgletal 1. Hvis I fører effektivitetskontrol i besætningen, skal du sammen med din læremester gennemgå den. Indsæt en E-kontrol i mappen. a) Hvad siger tallene? b) Hvad skal der til for at din læremester er tilfreds med resultatet? Arbejdsmiljø og sikkerhed 1. Lav en beskrivelse af din arbejdsdag/uge i stalden. 2. Indsæt en staldtegning. Er staldafsnittene, som du har tegnet på skitsen over bygninger, hensigtsmæssigt placeret i forhold til den daglige arbejdsgang? Ja Nej 3. Hvorfor? 4. Hvad vil du gerne have ændret? 16

5. Hvilke personlige værnemidler eller forholdsregler anvender I i forbindelse med følgende arbejdsopgaver? Flytning af dyr: Fodring: Rensning og rengøring: Håndtering af orner: Håndtering og bortskaffelse af brugt injektionsudstyr: 17