Godkendelse af LAR katalog

Relaterede dokumenter
Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Stigsborg Brygge 5,

Retningslinjerevision 2019 Klima

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

Strategi for håndtering af regnvand

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Februar 2015 sag nr Tillæg 2 til Spildevandsplan Svendborg Kommune

Generelle krav fra myndigheder ved etablering af LARanlæg. LAR-inspirationskatalog

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

Tillæg 5 til Spildevandsplan

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan

LAR hvad er det og hvad kan det?

Introduktion til LAR-metodekatalog. LAR-metodekatalog

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Masterplan for LAR i Brøndby

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

LAR og klimasikring af bygninger

Godkendelse af åbning af Østerå, medfinansiering og omprioritering af kloakindsatser

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

Natur og Miljø Februar 2018 sag nr Tillæg 3 til Spildevandsplan Svendborg Kommune

Tillæg til Spildevandsplan

Tillæg til Spildevandsplan

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel

Med dette tillæg vil spildevandsplanen komme til at dække hele den aktuelle kommuneplanramme (incl. De 2 nye tillæg hertil) for Gødstrup.

1. Indledning Eksisterende forhold Fremtidige forhold Recipienter Administrative forhold...3. Bilag:...4 Kortbilag:...

Indholdsfortegnelse. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune

Principper for åbning af Østerå gennem byen

Hydrauliske forudsætninger. LAR-metodekatalog

Københavns Kommunes LAR-håndbog

Ny spildevandsplan til Hillerød Kommune. Hillerød d. 7. juni 2018

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den Punkt

Lokal afledning af regnvand. LAR-Katalog til valg af nedsivningselementer

GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF LAR-POTENTIALE INKLUSIV EFFEKTEN AF LAR PÅ DEN LOKALE OVERSVØMMELSESRISIKO

Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog

Godkendelse af Kommuneplantillæg og Lokalplan Boliger, øst for Hålsvej, Fjellerad (2. forelæggelse)

Klimatilpasning i Odense Kommune

Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) Afledning af regnvand

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Notat. Tillæg til Spildevandsplan Omhandlende: Teknik & Miljø Industrimiljø & Affald. - Erhvervsområdet Andrup Vest.

Tillæg nr. 13 Spildevandsplan Boligområde ved Tøndervej i Bastrup - omfattet af lokalplan By- og Udviklingsforvaltningen

»Ny LAR-model til dimensionering og simulering af LAR

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning og byudvikling i Lyngby- Taarbæk Kommune

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Campus Køge

Boliger ved Lindholm Nærbanevej, Nørresundby, Lokalplan og Redegørelse for bæredygtighed (2. forelæggelse).

Tillæg 15 til Herning Kommunes spildevandsplan for Åvænget og Silkeborgvej i Herning

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi

LAR SCENARIER OG GRUNDVAND - ANVENDELSE AF GIS-VÆRKTØJ TIL SCREENING AF MULIGHEDER FOR LAR FOR STORE OMRÅDER

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Til Aarhus Byråd via Magistraten. Planlægning og Byggeri. Den 11. marts 2011

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD

Klimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur. Klimatilpasning i Københavns Kommune

Vindinge Øst Spildevandsplantillæg nr. 5 vedr. nyt opland VIN-1ns, Vindinge

Teknisk notat. Rev1 29. august 2012

Bilag 7 Afløbskoefficient

Tillæg nr. 19 til Spildevandsplan

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Tillæg 15 til Herning Kommunes spildevandsplan for Åvænget og Silkeborgvej i Herning

Spildevandsplan Tillæg nr Mulighed for udtræden for regnvand fra forsyningsselskabets kloaksystem. By- og Udviklingsforvaltningen

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Boligområder ved Skelbakken og Østermarken i Hjallerup (Skelbakken II, lokalplan 03-B og Østermarken, lokalplan 03-B-14.02)

Dagsorden. Pause ( ) Kl Dialog Kl Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

Bilag TMU 4. okt. 2016

Kloakfornyelse i Voldum

HOLBÆK HAVE 11 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND

Tillæg 5 til Spildevandsplan

RAPPORT. Ringkøbing-Skjern Kommune. Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Opdateringer i Videbæk

KLIMAPÅVIRKNINGER BÆREDYGTIG HELHEDSORIENTERET VANDFORVALTNING I FREMTIDEN

Miljøvurdering af kommuneplantillæg H.029 med klimatilpasningsplan med sammenfattende redegørelse

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Vand & klimatilpasning Det skal ske i

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Program. 1. Velkomst og indledning ved rådmand Lasse P. N. Olsen. 2. Præsentation af forslag til Spildevandsplan

NOTAT. Miljøscreening af ny spildevandsplan for Høje-Taastrup Kommune. Kort beskrivelse af planen

Arrild kloakseparering. Borgermøde den 15. april 2015

Klimatilpasning i byggeriet

Notat VEJLEDNING FOR KLIMATILPASNING I FORBINDELSE MED LOKALPLANSARBEJDE 1 FORMÅL 2 LOKALPLANPROCES. 2.1 Regnvandskoncept

Tillæg nr. 10 til Spildevandsplan LAR i Lidemark

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Juridiske rammer for håndtering af regn

Baggrund for tillægget

VANDFORVALTNINGSSTRATEGI LOKALPLAN 404 VED RODSKOVVEJ I RODSKOV

Resume. Spildevandsplan

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr af 27. december 2013.

Transkript:

Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte retningslinjer for LAR udgør grundlag for den fremtidige sagsspecifikke myndighedsbehandling. Beslutning: Godkendt. kl. 08.30 Side 1 af 5

Sagsbeskrivelse LAR er en forkortelse for begrebet Lokal Anvendelse af Regnvand. Når der diskuteres LAR, tænker de fleste først og fremmest på nedsivning af regnvand i en faskine. Men LAR dækker over en bred palette af løsninger målrettet følgende mål for håndteringen af regnvandet: a) øget nedsivning, b) øget fordampning, c) øget forsinkelse d) og forbedret rensning af regnvand. e) Øget klimasikring Heraf vil mange af løsningerne også som en sidegevinst give øget rekreativ værdi i byen. LAR-metodekatalog Miljø- og Energiforvaltningen vil anvende LAR-metodekataloget til at inspirere og vejlede især bygherrer og rådgivere om muligheder, begrænsninger og gevinster ved LAR med det formål, at der bliver etableret flere LAR-anlæg i Aalborg Kommune, som kan bidrage til en bæredygtig, grøn og inspirerende håndtering af regnvandet. Aalborg Byråd har vedtaget Klimastrategi 2012-2015 og Bæredygtighedsstrategi 2013-2016. LARmetodekataloget er en implementering af disse strategier. Anvendelse af LAR er således et led i den igangsatte klimatilpasning. Ønsket er at mindske presset på vandløbene og skabe et mere naturligt vandkredsløb, herunder en reduktion i antallet af overløb fra kloaksystemerne. Men ønsket er i høj grad også at anvende regnvand som et rekreativt element i byrummet, der også fremmer biodiversiteten, jf. bæredygtighedsstrategien. Målet er, at regnvand skal betragtes som en ressource, der giver værdi til borgerne. Strategierne medfører bl.a., at der i en række nye lokalplaner skal benyttes LAR. Bygherrer i disse områder skal ofte varetage håndteringen af regnvand på egen grund eller i fælles vådområder. En del af ansøgningsgrundlaget for en byggetilladelse i disse byområder bliver derfor at redegøre for, hvordan regnvand fra tage og befæstede arealer kan håndteres lokalt på arealet. I Aalborg Kommunes Spildevandsplan 2016-2027 er det beskrevet, at der skal udarbejdes et LAR-metodekatalog. LAR er indarbejdet som en del af spildevandsplanens miljø- og servicemål C., hvor det beskrives, at der via den fysiske planlægning og byggesagsbehandlingen skal ske en minimering af tilledningen af regnvand til kloaksystemet via LAR. I spildevandsplanforslaget står der endvidere, I forbindelse med byggetilladelser til nybyggeri og væsentlige ombygninger arbejdes der inden for gældende lovgivning i videst muligt omfang for, at bygherren udfører den private kloak som separatsystem samt i videst muligt omfang anvender LAR-metoder (Lokal Anvendelse af Regnvand) til bortskaffelse af overfladevand. Hvorvidt LAR-løsninger kan indarbejdes i et projekt, vil til enhver tid kræve en konkret vurdering af den enkelte sag. F.eks. vil en LAR-løsning med nedsivning bl.a. kræve undersøgelse af grundvandsstand samt grundvandets bevægelse, jordbundsforhold og geologi, drikkevandsinteresser samt en vurdering af anlæggets dimensionering og skybrudstilpasning. Ved etablering af et nyt lokalplanområde, der tidligere ikke har været bebygget, forventes ingen ændring i grundvandsspejlet eller grundvandsdannelsen ved anvendelse af LAR-løsninger med nedsivning. I allerede kloakerede områder, hvor overfladevandet føres væk, skal der inden ændring til nedsivning sikres, at overfladevand via nedsivning ikke forøger risikoen for utilsigtede oversvømmelser i området. LAR-metodekataloget beskriver de metoder, som typisk indgår i lokal anvendelse af regnvand. LAR-metodekataloget har taget udgangspunkt i Aarhus Kommunes LAR-metodekatalog og er tilpasset til Aalborg Kommune og i øvrigt opdateret på en række områder. LAR-metodekataloget består af flere dele: - LAR-dokumenter (introduktion, inspiration, krav, hydraulik og fravalg af LAR) - Nedsivningsmetoder kl. 08.30 Side 2 af 5

- Forsinkelsesmetoder - Rensemetoder - Fordampning - Anvendelse - Administrativ procedure og samarbejde ved LAR-projekter. LAR-metodekataloget skal ses som et dynamisk værktøj, som løbende bliver opdateret, når det viser sig at være hensigtsmæssigt ud fra bl.a. erfaringer og teknologiske muligheder. I øjeblikket arbejdes med et notat om Adfærd i LAR- og separatkloakerede områder og et notat om Filtermuld. Retningslinjer for den sags specifikke myndighedsbehandling I LAR-metodekataloget angives retningslinjer for, hvordan LAR-anlæg skal dimensioneres og administreres. Retningslinjerne, som er i overensstemmelse med spildevandsplanen, bæredygtighedsstrategien og klimastrategien, omfatter følgende forhold: Der skal i forbindelse med udarbejdelse af nye lokalplaner, områdeplaner o.lign. integreres størst mulig anvendelse af LAR, som beskrevet i klimastrategien. Anvendelen af LAR i form af nedsivning skal tage udgangspunkt i mulighedskortet, og myndighedsgodkendelsen kan kun gives på baggrund af konkrete målinger som pejlinger af grundvandsspejl og nedsivningstest. LAR potentialet i lokalplanområderne skal udnyttes fuldt, så det tilsigtes, at der kan håndteres en 30 års regn (T=30 år) og gerne endnu større regn. Alle LAR anlæg skal som minimum kunne håndtere en 10 års regn (T=10 år). Der skal som del af myndighedsgodkendelsen forelægges en skybrudstilpasning (Plan B), som angiver, hvor vandet havner, når skybruddet kommer. Separat regnvand skal drosles til 1 l/s/red. ha ved udledning til vandløb, dog efter konkret vurdering. Rensning af overfladevandet skal før udledning til overfladerecipienter ske i våde regnvandsbassiner, dog efter konkret vurdering. I Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse vedr. udledning af overfladevand fra Egnsplanvej slås fast, at etablering af våde regnvandsbassiner betragtes som BAT, og at der skal laves en konkret vurdering af vandløbs vandføringsevne, før en tilladelse til udledning af separat overfladevand kan meddeles. Dette er i tråd med LAR-metodekataloget, og der skal efterfølgende ske en opdatering af Miljø- og Energiforvaltningens fælles administrationsgrundlag for udledningstilladelser for separate regnvandsudløb. Med LAR-kataloget ændres proceduren for sagsbehandlingen, hvilket bl.a. betyder, at kommunen tidligere skal i dialog med bygherre, så afvandingsplaner for de nye områder udarbejdes i overensstemmelse med retningslinjerne. Efterfølgende vil der i dialog med By- og Landskabsforvaltningen ske en specificering af proceduren for sagsbehandlingen jf. Administrativ procedure og samarbejde ved LAR-projekter Etablering af LAR-anlæg er ofte billigere at etablere end traditionelle kloakker, og bygherrer slipper for at betale tilslutningsbidrag for overfladevand. Til gengæld må det forventes, at der er en øget driftsomkostning til vedligehold, som de private regnvandslaug bliver ansvarlige for. I forbindelse med udarbejdelsen af LAR metodekataloget har der været løbende dialog med By- og Landskabsforvaltningen, som fremhæver, at der i forbindelse med skybrud vil opstå ekstra driftsomkostninger, når vandet som følge af LAR-metodekatalog og retningslinjerne, f.eks. ledes til en sportsplads via en vej. I dag er denne udgift diffust fordelt mellem de parter som rammes af skybruddet. Fremover vil By- og Landskabsforvaltningen, Trafik og Veje samt By- og Landskabsforvaltningen, Park og Natur, som har vedligeholdelse af veje og sportspladser, således kunne risikere øgede driftsomkostninger. kl. 08.30 Side 3 af 5

Det skal dog bemærkes, at det tilsigtes, at LAR-anlæg i lokalplanområder dimensioneres til mindst 30 års hændelser og gerne mere. Det vil sige, at skybrud fra disse områder statistisk kun vil blive ledt ud hver 30 år eller sjældnere til de kommunale områder. Baseret på det vedtagne LAR-metodekatalog vil Miljø- og Energiforvaltningen i dialog med By- og Landskabsforvaltningen om at udarbejde en procedure for sagsbehandlingen, jf. Administrativ procedure og samarbejde ved LAR-projekter. Proceduren vil bl.a. betyde, at kommunen tidligere skal i dialog med bygherre, så afvandingsplaner for de nye områder udarbejdes i overensstemmelse med retningslinjerne. Proceduren vil ligeledes sikre En indgang. Igangværende projekter i Aalborg Kommune Der er allerede i Aalborg Kommune udført flere LAR-projekter, hvor anvendelsen af regnvand sker lokalt, f.eks. Godsbanearealet, dele af Aalborg Lufthavns parkeringsarealer, boligområde ved Fenris Allé i Godthåb og Mølleparken. Derudover er der en række kommende projekter som f.eks. nybyggeri af boliger ved Lokeshøj i Svenstrup, renovering af større boligområder ved Ravnkildevej og Blåkildevej i Aalborg Øst, Marshall Allé og ved det nye sygehus. Sammenfatning Miljø- og Energiforvaltningen forventer, at LAR-metodekataloget vil kunne inspirere og vejlede især bygherrer og rådgivere, således at der vil blive etableret flere LAR-anlæg i Aalborg Kommune, som kan bidrage til en bæredygtig, grøn og inspirerende håndtering af regnvand. Med LAR-kataloget ændres proceduren for sagsbehandlingen, hvilket bl.a. betyder, at kommunen tidligere skal i dialog med bygherre, så afvandingsplaner for de nye områder udarbejdes i overensstemmelse med retningslinjerne. Etablering af LAR-anlæg er ofte billigere at etablere end traditionelle kloakker, og bygherrer slipper for at betale tilslutningsbidrag for overfladevand. Til gengæld må det forventes, at der er en øget driftsomkostning til vedligehold som de private regnvandslaug bliver ansvarlige for. kl. 08.30 Side 4 af 5

Bilag: Miljø- og Energiudvalget LAR metodekatalog kl. 08.30 Side 5 af 5