PLANLÆGNING FOR OG MED LANDSKABET - HVORDAN KAN DET

Relaterede dokumenter
INDDRAGELSE I DEN STRATEGISKE PLANLÆGNING. Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU

Lokal områdeplanlægning i det åbne land. Hvordan griber man det an? Erfaringer fra DIAPLAN

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode. Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder

Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder

Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet

Integrerede planprojekter og stiplanlægning erfaringer fra DIAPLAN

Landskabsstrategier teori og praksis

Fremtidens. landskaber. om samarbejde og nye planer for indretning af det åbne lands. landskaber

Fremtidens landskaber. Lone Søderkvist Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Fremtidens LANDSKABER? Fremtidens PLANLÆGNING?

Planprocessen Indhold i et kombineret beskyttelses- og. Lone Kristensen, Skov & Landskab

Sådan skabes et fælleskab om lokale løsninger som vådområder

Fremtidens landskaber indretning og forvaltning

Perspektiver for areal- og miljøforvaltningen i det åbne land udfordringer og forvaltningskulturer

Om Fremtidens Landskaber som program

Hovedidé og indhold. DIAPLAN Dialogbaserede planprojekter i kulturlandskabet

Landsbyen & fremtidens landskaber

Fremtidige udfordringer og eksisterende erfaringer med kommunal arealplanlægning

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

Lokalsamfundets landskab

Bosætning og fritidsliv som udviklingsdriver Frederiksund, Odsherred og Odense. Lone Søderkvist Kristensen & Dorthe Hedensted Lund

Dialogmøde i Favrskov Kommune 30. april 2012 Favrskov kommunalbestyrelse og bestyrelsen for den lokale landboforening

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

Danske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet

Opfattelser af landskabet

Dialogbaseret planlægning for ådale - problemstillinger, centrale aktører og samarbejde

Stedbundne ressourcer i en landskabsforvaltningskontekst

Plan09 projektet: Landskabsstrategier, 1. workshop, Salling Jørgen Primdahl. Landskabsdiagnose om landskabets karakter og tilstand

Udviklingsorienteret landskabsplanlægning - Om jordfordeling og andre veje til en bedre planlægning 1. Sammenfatning og hovedbudskaber

Landbrug og kommuner sådan opfatter vi hinanden!

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017

Københavns Universitet. Landbruget og landskabet i kommuneplanen Kristensen, Lone Søderkvist; Jacobsen, Mads H.; Eide, Trine. Published in: Byplan

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Skitse til en regional landbrugsstrategi

Udviklingsplanen trin for trin. Hvordan kan opgaven gribes an og hvad er relevant indhold?

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Center for Skov, Landskab og Planlægning, KU. Interessentundersøgelse blandt Skov & Landskabs samarbejdspartnere

Ledelse af fagprofessionelle - fænomen, modstand og muligheder. Professor Anne Reff Pedersen Institut for Organisation CBS, marts 2019

Debatmøde og ekskursion om fremtidens landskaber på Nordmors

Participatoriske modeller på landskabsskala dnmark landskabs-værktøjet

Kommissorium for Data Redder Liv. - Implementering af løsninger

Planlægning i det åbne land Kampen om pladsen. Metoder til lokal arealplanlægning

Naturparker. Foto: Danske Naturparker og Vejdirektoratet.dk

Danske Naturparker. - en mærkningsordning koordineret af Friluftsrådet. Præsentation for Grønt Råd i Ringsted 7. juni 2017

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Det åbne land. Afvejning af interesser i arealanvendelsen ved hjælp af planlægning

OVERBLIK over Landskabskaraktermetoden

Tema Samarbejde: Den gode gruppe

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Ligestilling er vi fælles om

Ligestilling er vi fælles om

Vil du arbejde videre med dit brand?

Fynsregionen og Odense regionale strategier. v/chefarkitekt Jannik Nyrop

Hvad er wicked problems og hvorfor taler vi om dem?

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

DIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune

NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE

Kværs landsby. - landskabsanalyse efter landskabskaraktermetoden

Workshop: Sølandskabet i Ringsted. d. 26 februar Dorthe Hedensted Lund Seniorforsker, Københavns Universitet. Dias 1

Det åbne land i kommuneplanen

Velkommen Gruppe SJ-1

De tre eksempler på inddragelse rummer: den helt brede den brede på udvalgte områder den begrænsede

Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen

Hvad siger loven? - strategisk planlægning for landsbyer & omdannelseslandsbyer. Sara Aasted Paarup, 25. april 2019

Guide til tryghedsvandringer

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Multifunktionalitet - Kortlægning og værdisætning

Energirenovering for lejere. Projekt kickoff-seminar del II Bygherreforeningen den 1. juni

KOMPAS - i centrum for Fjordkultur

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Plan09 Sekretariatsleder Svend Erik Rolandsen Oplæg på Planlovsdag 2007

Oplæg til Glostrup Kommune Et biblioteketstilbud til fremtiden Fastlæggelse af målbillede for Væksthus for Tanker og Kreativitet

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Samskabelse, Borgerdeltagelse og Politisk Ledelse

RUP Regional Udviklingsplan. Opsamling. Den indledende fase

DREJEBOG. for den videre proces med plejeboligplan 2030

DREJEBOG. for den videre proces med plejeboligplan 2030

Agonisme. Konflikten som driver. Birgitte Hoffmann Peter Munthe-Kaas.

ERHVERVSPARTNERSKABER I DANMARK

Selvevaluering i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Dialog på vestjysk. Tidlig dialog som en del af sagsbehandlingen Koldkærgård. Planchef Hans Holt Poulsen

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

KEND LANDSKABET OG BRUG DET GODT!

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Inddragende metoder brug børn og unges netværk

Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter november 2014

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser. Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12.

At udnytte stedbundne potentialer En nordvestjysk case

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer

Limfjordsrådet. Etablering af vandråd i oplandet til Limfjorden

Ledelsesgrundlag Odder Kommune

4D-profilen - teamudviklingsværktøj

Vindmølleplanlægning. Borgermøde om vindmølleplanlægning foroffentlighed Morsø Kommune

Guide til workshopholdere

Transkript:

PLANLÆGNING FOR OG MED LANDSKABET - HVORDAN KAN DET GRIBES AN? Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU

Planlægning for og med landskabet Tager udgangspunkt i det konkrete landskab og dets ressourcer Landskabet er: et område som opfattet af mennesker hvis egenart er resultatet af naturlige og/eller menneskelige faktorers påvirkning og gensidige påvirkning (fra landskabskonventionen) Ressourcerne relaterer sig både landskabets strukturer og processer, men også til de mennesker der beboer og benytter landskabet

En ny type planlægning Udviklingsorienteret Landskabelige helheder og stedbundne ressourcer Arbejde på tværs af sektorer Arbejde med høj borger-/aktørinddragelse Mange forskellige videnformer Koordinering og integrering (aktiviteter og politikker) En strategisk tilgang dvs. på et tidspunkt skal der prioriteres vi kan ikke det hele En uformel form for planlægning ingen formelle regler

Landskabsstrategier i en plankontekst Statslige og regionale planer og politikker Landdistrikts programmet Natura 2000 og vandrammedirektivet Landskabsstrategier Kommune planlægning Andre støtteordninger Jordbrugernes landskabsforvaltning og lokale ønsker/visioner

Ja til landbrug, men med frihedsgrader Jammerbugt kommune Geopark som motor Odsherred Kommune Lokal-park som samlingssted Skive Kommune Landsby og landskab nye muligheder Morsø kommune

Ingen standart opskrift men. Aktivering af interesse for helheden Afdækning af situationen Generering af rammer og ideer og udvælgelse strategiske projekter Spatial strategy making Mobilisering og berigelse af ressourcer Efter P. Healey 2010

Afdække situationen: Hvor kommer man fra? Hvor er man på vej hen? Hvad har man? Hvad er værdierne? Hvad er tilstanden? Hvor er udfordringerne? Hvor i ligger mulighederne for at styrke, forbedre og forandre? Hvem har noget på spil? Aktivere interesse og opmærksomhed omkring helheden Skabe: - Interesse for sagen - Forståelse for helhed og konteksten - Første fælles forståelse af sagen/stedet - Engagement - Tillid Mobilisering og berigelse af ressourcerne Bringe forskellige fagdiscipliner sammen og i dialog med lokalviden Genanvende eksisterende ressourcer på en ny måde? Skabe nye fælles forståelse Rammer - Visioner og mål Finde den bærende historie Navngiv af strategien Principper/koncepter for udviklingen Strategiske projekter og handlinger Langt sigt Retning Implementering kort sigt

Erfaringer med inddragelse Inddragelse i hele processen har mange fordele, men inddragelsen kan også være strategisk og afgrænset Inddragelse handler om at inddrage en bred kreds af interessenter: dem der har viden, ideer og magt, men også dem der har en legitim ret til at blive inddraget, fordi det er deres virkelighed, der bliver påvirket af strategien/planen Ved at inddrage borgere får vi kendskab til folks værdier, men også deres brug af og relationer til landskabet Klare rammer for processen Veltilrettelagte processer Er der særlige udfordringer/konflikter, der skal tages højde for?

Hvilken kommunikation? Debat kan medvirke til at belyse standpunkter og uenighed Kræver en moderator der guider debatten Dialog handler om at skabe gensidig forståelse om mulige fremtidsperspektiver gennem samtale. Indebærer at vi forlader vores standpunkter/positioner. Den gode samtale hvor man lytter, taler og prøver at forstå hinanden Kræver en facilitator som kan igangsætte og påvirke uden selv at deltage og som ledes af et klart mål Mægling handler om få løst konflikter - om at nå til en form for enighed mellem parterne Kræver en mægler (John Foster 2012)

Hvem skal inddrages? Formål og skala Mindre skala Beboere Lodsejere Brugere Andre nøgle-aktører Strategiske aktører Eksterne eksperter Kommunale embedsmænd Større skala Organisationer/foreninger Institutioner Politikere Strategiske aktører- Eksterne eksperter Kommunale embedsmænd Borgere

At aktivere interesse og skabe fælles forståelse Med borgerne: Foredragsrække med efterfølgende diskussioner /workshops (afklaring og første idegenerering) Fælles bustur med fokus på borgernes fortællinger eller fagprofessionelle Landskabet i børnehøjde: Malerier og digte om lokale steder lavet af børn Med forvaltningen/politikere/ organisationer: Fortælleworkshop : oplæg fra eksterne eksperter om udvalgte emner bustur med oplæg fra forvaltningen fælles ide-generering Teater workshop: afdække opfattelser og forestillinger om fremtiden Undervisning: Landskabsanalyse

At bringe lokal- og ekspertviden i dialog Konfrontationsdialoger Borger og eksperter laver hver deres forslag til strategi Fælles dialog Borger og eksperter er sammen i processen Forskellige embedsmænd, eksperter mv i samme proces Gruppearbejde over flere dage borgerne arbejder selvstændig på baggrund af forskellige former for input Forskellige former for workshops en eller flere et stramt og styret forløb

Proces et eksempel Kommune + eksterne midler

Vision for levende landskaber på Sydøstlolland - Det moderne liv møder historien og naturen i et dynamisk og produktivt landskab i år 2035 1.Fred, ro, mørke, mindre bebyggelse/- beboelse og mere vand og nature 2. Strategisk forbedring af beboelsen kulturarv. natur og diversitet i landbruget

Anbefalinger Skab interesse for helheden Etabler et fælles udgangspunkt: Hvad er problemet? Og hvor vil vi hen? Inddrag en bred vifte af viden og værdier Etabler klare rammer, tillid og netværk Mobilser ressourcer humane og immaterielle Være ikke bange for konflikter grib dem der kan løses og parkere de øvrige, men gør det i fuld åbenhed Fokuser på ideer og konkrete løsninger, der er tilpasset det konkrete sted kræver viden om stedet Navngiv og anskueliggør strategien