Side 3

Side 4

Side 5

Side 6

Side 7

Side 8

Side 9

Side 10

SUNDHEDSPOLITIK FOR DET GODE LIV I NATURENS RIGE en del af Side 12

SUNDHEDSPOLITIK FOR NATURENS RIGE forebyggelse INDHOLD 03 Indledning 04 Forslag til indsatser 06 Aximaion et et rempore 07 Velos peruptaspel is vernatiam 08 Eos ab idipit delit 10 Optaturemqui aped 11 Ville ex earis ut mo odis dolenditae 12 Peruptaspel is vernatiam 14 Optaturemqui aped traening rehabilitering INDLEDNING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE ER ET TRYGT OG SUNDT STED AT LEVE MED AKTIVE BORGERE, DER I FÆLLESSKAB TAGER ANSVAR FOR EGEN OG ANDRES SUNDHED. FOR DEN ENKELTE BORGER HANDLER SUNDHED OM AT FINDE OG HOLDE BALANCEN I HVERDAGEN, OG FOR KOMMUNEN ER OPGAVEN AT HJÆLPE BORGERE MED AT KOM- ME FRA EN FØLELSE AF UNDERSKUD TIL EN FØLELSE AF OVERSKUD I HVERDAGEN. Ringkøbing-Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for, at Byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst i kommunen. Visionen konkretiseres gennem planstrategien, de overordnede politikker og øvrige politikker. Herved sikres, at der er en rød tråd fra den overordnede vision til kommunens konkrete aktiviteter i forhold til og sammen med borgere, virksomheder og foreninger m.m. Planstrategien uddyber og konkretiserer den politiske vision. De to overordnede politikker Politik for det gode liv og Udviklings- og vækstpolitikken tager udgangspunkt i visionen og planstrategien og sætter gennem målsætninger retning for de øvrige politikker. De øvrige politikker relaterer sig til bestemte målsætninger i den ene eller begge overordnede politikker og indeholder konkrete mål og indsatser, som der følges op på hvert år. 02 03 Side 13

VISION NATURENS RIGE PL A NST R AT EG I MED RETNINGER P O L I T I K FO R DE T GO DE L I V VÆKST & U DV I K L I NG POLITIK MED RETNINGER MED RETNINGER Ø V R IG E P O L I T I K K ER MED RETNINGER INDSATSER INDSATSER INDSATSER SUNDHEDSPOLITIKKEN RELATERER SIG TIL FØLGENDE MÅLSÆTNINGER I POLITIK FOR DET GODE LIV Vi fremmer borgernes muligheder for at tage ansvar for eget liv Velfærdsopgaverne bliver løst i samarbejde med borgere, pårørende, frivillige og/eller foreninger Sammen skaber vi rum, hvor relationer blive knyttet og benyttet Vi bidrager aktivt til løsninger, der udvikler fællesskaber på tværs i kommunen Vi støtter initiativer der fremmer rummelighed, tryghed og gæstfrihed VISION Ringkøbing-Skjern Kommune er et trygt og sundt sted at leve med aktive borgere, der i fællesskab tager ansvar for egen og andres sundhed. For den enkelte borger handler sundhed om at finde og holde balancen i hverdagen, og for kommunen er opgaven at hjælpe borgere med at komme fra en følelse af underskud til en følelse af overskud i hverdagen. 04 05 Side 14

SUNDHEDSPOLITIK FOR NATURENS RIGE MÅLSÆTNINGER Mental sundhed med særligt fokus på øget robusthed og bekæmpelse af ensomhed Ringkøbing-Skjern Kommune vil styrke borgernes mentale sundhed ved at hjælpe borgere til at opnå balance i hverdagen. Der er to særlige fokuspunkter. Det et ene er at styrke den enkelte borgers robusthed ved at tage udgangspunkt i den enkeltes ressourcer. Det andet særlige fokus er at bekæmpe ensomhed, hvor det er vigtigt at være opmærksom på både dem, der er ensomme i fællesskaber og dem, som føler sig mobbet eller ekskluderet fra / ikke inviteret ind i fællesskaberne. Ensomhed har stor betydning for den enkelte borgers velbefindende både psykisk, men også fysisk. Der er f.eks. en sammenhæng imellem ensomhed og dårlig ernæringstilstand. Fællesskab omkring et måltid giver noget at være sammen om, uden at stille store krav til deltagernes forudgående kendskab til aktiviteten og samtidig opfylder måltidet et fysisk behov. Fællesskab omkring måltider er derfor et godt eksempel på et område, hvor der kan arbejdes med bekæmpelse af ensomhed. BEVÆGELSE OG FYSISK AKTIVITET I HVERDAGEN Ringkøbing-Skjern Kommune vil fremme bevægelse og fysisk aktivitet i hverdagen gennem hele livet, da fysisk aktivitet er et godt middel til at opnå psykisk og social sundhed. Der er fokus på bevægelsesglæde fremfor motion for motionens skyld. MÅL A. MENTAL SUNDHED 1) Andelen af borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, som er sygemeldt med stress, depression og andre psykiske problemer falder 2) Andelen af unge, som ved udskolingsundersøgelse i 8. klasse oplever at have et godt liv, er på mindst 80 % 3) Andelen af borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, som har god selvvurderet trivsel og livskvalitet bliver højere end de nuværende 76 % 4) Andelen af borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, som føler sig uønsket alene bliver lavere end de nuværende 5,3 % B. BEVÆGELSE I HVERDAGEN Da bevægelse i hverdagen kan foregå i mange arenaer og former vurderes det at være mere oplysende at se på forskellige indikatorer om befolkningens bevægelse i hverdagen, fremfor at betragte enkelte mål som et facit for bevægelse i hverdagen. Indikatorer for målsætningen om bevægelse i hverdagen: 1) Andelen af borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, som er fysisk aktive i hverdagen bliver højere end de nuværende 72 % 2) Antallet af medlemsskaber i idrætsforeninger og andre fællesskaber i Ringkøbing-Skjern Kommune stiger I øvrigt er drøftet følgende indikatorer, hvor mulighederne skal undersøges nærmere: 3) Andelen af personer i borgerpanelet, som er fysisk aktive i hverdagen stiger 4) Antal iværksatte aktiviteter målrettet bevægelse i hverdagen 5) Indsatser for at få en bredere gruppe af personer, som er fysisk aktive i hverdagen, f.eks. særligt fokus på nydanskere eller ensomme unge. 6) I forbindelse med den nye folkeskolereform skal der laves undersøgelser ifht. Skoleelevers trivsel. ENSOMHED HAR STOR BETYDNING FOR DEN ENKELTE BORGERS VELBEFINDENDE BÅDE PSYKISK, MEN OGSÅ FYSISK. Herfra vil det formentlig også være muligt at finde forskellige indikatorer på børns og unge bevægelse i hverdagen. 06 07 Side 15

SUNDHEDSPOLITIK FOR NATURENS RIGE HVAD ER SUNDHED? Sundhed knytter sig til selve livet. Sundhed handler om at have redskaberne til at mestre sit liv og at have overskud til at tage aktivt del i fællesskabet og drage omsorg for sig selv og andre, samt at være opmærksom på hinanden på en respektfuld måde. Men sundhed handler også om balancen imellem ihærdighed og det at kunne sige pyt. Der skal være plads til accept af hverdagens virkelighed fremfor kun en stræben efter rigtigheden. Sundhed betragtes ikke som et mål i sig selv, men som et middel til at opnå det gode liv. Sundhed kan være fravær af sygdom, men det er mere end det. Alle områder i vores hverdag har betydning for vores sundhed. Gode menneskelige relationer, at trives, at have appetit på livet, at være tilstede i nuet, oplevelser i naturen, at bruge sin krop, at spise sundt samt at have et godt arbejdsmiljø har alt sammen betydning for vores sundhed. Sundhed er at sikre en sund levevis, der er i overensstemmelse med vores livssituation uanset om vi er syge, raske eller f.eks. har et handicap. Det, der fremmer sundheden og kan være med til at forebygge, griber ind i alle aldre og på alle områder i tilværelsen i familien, i fritidslivet, i daginstitutionen, i skolen, på arbejdspladsen og alle andre steder, hvor vi færdes i vores hverdag. 08 KOMMUNENS ROLLE - At hjælpe borgere med at komme fra underskud til overskud samt at understøtte balancen i hverdagen Sundhed er et spørgsmål om balance med både sig selv og det omgivende samfund. Udgangspunktet for sundhedsfremme og forebyggelse bygger på den enkeltes ressourcer og tager afsæt i aktivt medborgerskab, hvor lærings- og mestringstankegangen er bærende. Sundhed handler om at holde balancen og huske, at det gode liv ikke nødvendigvis er det samme som det nemme liv robusthed styrkes ved udfordringer og indsats. Sundhed skal være en naturlig del af hverdagen, så det ikke er noget, man skal opsøge som noget ekstra udover sine hverdagsaktiviteter. I de fleste tilfælde ligger ansvaret for egen og ens nærmestes sundhed hos borgerne selv, og kommunens opgave er at understøtte, informere og inspirere borgerne til at få sundhed ind i deres hverdag. For særligt sårbare borgere vil kommunen yde en særlig indsats i at motivere, understøtte, vejlede og evt. udføre særlige aktiviteter. Alle borgere kan opleve at indgå i gruppen af særligt sårbare i kortere eller længere perioder i deres liv. For kommunen handler det om at hjælpe borgere med at komme fra underskud til overskud i hverdagen og om at leve livet - også når det er svært. Særligt sårbare kan i denne sammenhæng være psykisk syge, ensomme, personer med lavt selvværd, personer som oplever en krise i livet eller andre, som er særligt sårbare. TEMAERNES RELATION TIL HINANDEN Både mental sundhed og fysisk aktivitet er relevant for alle borgere og ikke kun særlige grupper. De to temaer er desuden forbundet med hinanden ved at fysisk aktivitet på flere forskellige planer kan være med til at forbedre den mentale sundhed både direkte med de konkrete fysiske og psykiske effekter, der følger med bevægelse og indirekte i form af de fællesskaber, som kan dannes eller skaber rammen for bevægelsen. Der skal være fokus på bevægelsesglæde fremfor motion bare for motionens skyld. Der kan desuden være fokus på at flytte traditionelle aktiviteter til utraditionelle omgivelser, og derigennem gøre aktiviteten mere åben for nye deltagere. Sammenhængen går også den anden vej, idet mental sundhed og overskud ofte gør det lettere at gøre en indsats i forhold til sunde vaner. 09 Side 16

Forslag til indsatser i sundhedspolitikken Målepunkter: A. Mental sundhed 1) Andelen af borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, som er sygemeldt med stres, depression og andre psykiske problemer falder 2) Andelen af unge som ved udskolingsundersøgelse i 8. klasse oplever at have et godt liv er på mindst 80 % 3) Andelen af borgere i Ringkøbing- Skjern Kommune, som har en god selvvurderet trivsel og livskvalitet bliver højere end de nuværende 76 % 4) Andelen af borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, som føler sig uønsket alene, bliver lavere end de nuværende 5,3 % B. Bevægelse i hverdagen 1) Andelen af borgere i Ringkøbing- Skjern Kommune, som er fysisk aktive i hverdagen, bliver højere end de nuværende 72 % 2) Antallet af medlemsskaber i idrætsforeninger og andre fællesskaber omkring bevægelse i hverdagen stiger Forslag til indsatser: Overordnet i forhold til mange af indsatserne gælder at der er behov for en effektiv og gennemarbejdet kommunikationsstrategi. Det har flere gange været diskuteret i de forskellige forpligtende samarbejder at de tilbud, som efterspørges af borgerne i mange tilfælde eksisterer i et eller andet omfang, men at der ikke er nok der kender til tilbuddene. Side 18

Sundhed & Omsorg Indsats Mad og samvær. Et tiltag hvor borgerne (de ældre) opfordres til at anvende måltidet som socialt samvær (fællesskab) ex. skovturskasse, delvis råvarekasse, årstidsmiddag eller kulturmiddag. Maden anvendes som redskab til fællesskabet. Relation til mental sundhed A.3 A.4 Relation til bevægelse i hverdagen Bemærkninger Opfølgning forår 2016 Da indsatsen primært er rettet mod de ældre borgere vil gode resultater på denne aktivitet ikke nødvendigvis afspejle en effekt på de målte tal i A.3 og A.4, da tallene dækker over alle borgere fra 16 år og op efter. For at kunne forvente ændrede tal, bør der derfor også være indsatser målrettet de andre aldersgrupper. Aktivitet Nord: - Spiseklub i seniorstedet 1x måned 15-20 deltagere pr gang samarbejde med daghjem og åbne brugere - Spiseklub på Fjordparken 1x måned ca 8-9 personer pr gang selvkørende åbne brugere - Ny opstartet i Aktivcentret Hvide Sande: Spis og gå hjem mødes kl. 17 og har bestilt mad udefra, spiser og hygger og synger til ca kl 19.30 1 x månedlig første gang 17 deltagere brugerrådet styrer aktiviteten Det er stort set de samme personer i Videbæk og Ringkøbing, der kommer hver gang. Det har taget lang tid, at få kørt i gang, men nu kører det. Belønningsstruktur i forhold til uddeling af paragraf-18 midlerne, så aktiviteter med inkluderende fællesskaber prioriteres højt (med inkluderende menes fællesskaber, hvor det er let at komme med selv om men ikke er en del af fællesskabet i forvejen, f.eks. hvor de frivillige har særligt opmærksomhed på at sige godt velkommen til nye deltagere) Ex. søndagsmiddage for enlige som organiseres i socialhumanitære organisationer m.m. A.3 A.4 B.2 Beslutning om gennemførelse af denne indsats kan ikke være i det forpligtende samarbejde. Den ligger i Social og sundhedsudvalget/frivilligråd et? Hvor kriterier for uddeling af 18 midlerne besluttes. Aktivitet syd: Vejledning og fordelingsprincipperne er blevet revideret så der nu er fokus på "målrettede tiltag for at inkludere ensomme i fællesskaber og nærvær". Side 19

Indsats Relation til mental sundhed Relation til bevægelse i hverdagen Bemærkninger Opfølgning forår 2016 Søndagsaktiviteter. Sidste søndag i hver måned afholdes en søndagsaktivitet et sted i kommunen i samarbejde imellem DGI, Sundhedscenter Vest og naturvejlederne. Aktiviteterne har fokus på at vise forskellige områder i kommunen og fokus på at få de ikke motionsvante motiveret til at være fysisk aktive. Fokus på kommunikation og tilgængelighed ved i højere grad at bruge facebook, borgerserviceskærme og andre skærme, fortælle vidt A.2 A.3 A.4 B.2 Alle aktiviteterne er let tilgængelige forstået på den måde at der ikke er nogle særlige adgangskrav eller speciel påklædning påkrævet for at kunne deltage. Det åbner desuden op for muligheden for at folk efterfølgende selv kan komme de forskellige steder, når de først har fået området/aktivi teten præsenteret. B.2 Fokus på kommunikatio n er en indsats I 2015 har der været gennemsnitlig over 50 deltagere. I alt har der været 585 besøgende (dog nogle gengangere fra gang til gang). I Laugesens Have i februar 2016 deltog 210 personer og ved Hjertestien ved Bork i marts deltog 85 personer. Der er afholdt 3 møder i arbejdsgruppen der er udarbejdet kommissorium og gruppen arbejder både for synlighed og tilgængelighed af tilbud på sundhedsområdet og indenfor specialområdet. Side 20

Indsats og bredt om aktiviteter og udlevere flyers/foldere om aktiviteter i relevante fora, mere fokus på overskrifter og tekstformat i avisannoncer mm. Desuden fortælle de gode historier i pressen og bruge vores aktiviteter til at sætte fokus på andre temaer, som f.eks. ensomhed i forbindelse med 75- årsfødselsdage. Relation til mental sundhed Relation til bevægelse i hverdagen i forhold til bevægelse i hverdagen fordi mange ikke kender til de tilbud om aktiviteter og samvær, som vi har i kommunen selv om disse aktiviteter måske netop er det borgerne efterspørger. Bemærkninger Opfølgning forår 2016 Land, By & Kultur, Museerne og DGI Indsats Nature Moves. Forskningsprojekt i samarbejde med SDU. SDU laver dataindsamling på alle 5. og 7. klasser og i forhold til friluftsliv. Efter dataindsamlingen kommer der konkrete forsalg til indsatser. Relation til mental sundhed Relation til bevægelse i hverdagen B.1 B.2 Bemærkninger Opfølgning forår 2016 Indsatsen er primært rettet mod 5. og 7. klasses elever i folkeskolerne. Disse elever er uden for aldersgruppen der måles i Hvordan Har Du Det og Det (til måling af B.1) kan derfor ikke forventes at man kan se en direkte afledt effekt på tallene herfra. Det kan dog stadig få betydning i det omfang der ud fra data iværksættes indsatser som Undersøgelsen er lavet men resultaterne er endnu ikke præsenteret for kommunen. 2 af vores skoler (Højmark og Videbæk) vandt 1. præmie i svar%. Præmien var en aktivitetsdag for eleverne. Side 21

Indsats Sunde udfordringer via facebook. f.eks. månedlige udfordringer i stil med tal med nogen du ikke kender tre gange den næste måned, sig godmorgen til dine kollegaer mindst tre dage om ugen, sæt dig og fokuser på din vejrtrækning 5 minutter hver dag mm. Relation til mental sundhed A.2 A.3 A.4 De sunde udfordrin ger er med til at styrke både egen og andres mentale sundhed og styrke fællesska ber, både i form af nogle af udfordrin gernes karakter, f.eks. at tale med folk man ikke kender, og fordi det at deltage i udfordrin gerne i sig Relation til bevægelse i hverdagen B.1 B.2 Nogle af udfordringern e vil også handle om f.eks. at gå en tur i skoven eller tage din nabo med til Indsatsen er derfor også relevant i forhold til bevægelse i hverdagen. Bemærkninger Opfølgning forår 2016 også kan bruges af andre end denne aldersgruppe. Indsatsen er endnu ikke begyndt. Men opstartsmøde er planlagt. Side 22

Indsats Søndagsaktiviteter. Sidste søndag i hver måned afholdes en søndagsaktivitet et sted i kommunen i samarbejde imellem DGI, Sundhedscenter Vest og naturvejlederne. Aktiviteterne har fokus på at vise forskellige områder i kommunen. Relation til mental sundhed selv er en form for virtuelt fællesska b. Relation til bevægelse i hverdagen B.2 Alle aktiviteterne er let tilgængelige forstået på den måde at der ikke er nogle særlige adgangskrav eller speciel påklædning påkrævet for at kunne deltage. Det åbner desuden op for muligheden for at folk efterfølgende selv kan komme de forskellige steder, når de først har fået området/aktivi teten præsenteret. Bemærkninger Opfølgning forår 2016 Jf. Sundhed og Omsorg: Fokus på kommunikation og A.2 B.2 Jf. Sundhed og Omsorg: I 2015 har der været gennemsnitlig over 50 deltagere. I alt har der været 585 besøgende (dog nogle gengangere fra gang til gang). I Laugesens Have i februar 2016 deltog 210 personer og ved Hjertestien ved Bork i marts deltog 85 personer. Side 23

Indsats tilgængelighed ved i højere grad at bruge facebook, borgerserviceskærme og andre skærme, fortælle vidt og bredt om aktiviteter og udlevere flyers/foldere om aktiviteter i relevante fora, mere fokus på overskrifter og tekstformat i avisannoncer og brug af alternative formidlingsmetoder mm. Desuden fortælle de gode historier i pressen. Aktive byrum og skabe rum for 3. halvleg ved at have gode Relation til mental sundhed A.3 A.4 Fokus på kommuni kation er en indsats i forhold til mentalt sundhed fordi mange ikke kender til de tilbud om aktivitete r og samvær, som vi har i kommune n selv om disse aktivitete r måske netop er det borgerne efterspør ger. A.2 A.3 Relation til bevægelse i hverdagen Fokus på kommunikatio n er en indsats i forhold til bevægelse i hverdagen fordi mange ikke kender til de tilbud om aktiviteter og samvær, som vi har i kommunen selv om disse aktiviteter måske netop er det borgerne efterspørger. B.1 B.2 Bemærkninger Opfølgning forår 2016 Der er afholdt 3 møder i arbejdsgruppen der er udarbejdet kommissorium og gruppen arbejder både for synlighed og tilgængelighed af tilbud på sundhedsområdet og indenfor specialområdet Understøttes af Natur i Verdensklasse, appen Naturens Rige og Ta på tur folderen, Søndagsaktiviteter mm. Side 24

Indsats rammer. Vise brugen af de eksisterende og nye byrum, f.eks. ved små film/billeder optaget i forbindelse med aktiviteter i områderne. Fortælle den gode historie og derigennem udbrede kendskabet til områderne og skabe lyst til at bruge dem. Relation til mental sundhed A.4 Relation til bevægelse i hverdagen Bemærkninger Opfølgning forår 2016 Stifinderen er et vigtigt redskab til at informere om mulighederne for f.eks. bænke, cykel- og gåruter bålsteder mm. Krop og Kompetencer 1-årigt projekt under Dagtilbud & Undervisning. Der er modtaget fondsmidler til at uddanne alle ledere, lærere og pædagoger i folkeskolerne til bedre at kunne gøre bevægelse en del af hverdagen for eleverne. Projektet er i samarbejde med DIF, DGI og VIA. A.2 A.3 B.1 B.2 Krop og kompetencer kan have effekt på andelen af unge, som er med i idrætsfællessk aber, da foreningslivet også har en vigtig rolle i projektet. I sidste ende er projektet tænkt til at skabe mere bevægelse i hverdagen for skoleelever. Disse indgår ikke i den gruppe, der måles på i B.1 (Hvordan Har Du Det), men kan på sigt have en indirekte effekt, hvis det lykkes at skabe bevægelsesglæde blandt skoleeleverne, så de fortsat vil bevæge sig i hverdagen når de bliver ældre. Indsatsen er i gang men har haft lidt modvind i form af begrænset tid og at lærerne skal undværes imens de er på kursus. Har krævet at man sendte mange lærere af sted. Nogle steder er der blevet implementeret mere bevægelse i fagene. Men også det modsatte - nogle oplever overførselsværdien fra kurserne er for lille i forhold til hverdagen. Stor spredning på de enkelte skoler. Ansvaret for implementeringen ligger hos de enkelte skoler. Nogle steder er skolens rum også inddraget i muligehed for bevægelse i hverdagen, f.eks. at det kan være ok at løbe på gangene. Side 25

Børn og unge Indsats Krop og Kompetencer 1-årigt projekt under Dagtilbud & Undervisning. Der er modtaget fondsmidler til at uddanne alle ledere, lærere og pædagoger i folkeskolerne til bedre at kunne gøre bevægelse en del af hverdagen for eleverne. Projektet er i samarbejde med DIF, DGI og VIA. Tænk Efter i 7. og 8. klasse Temadage for alle elever i 7. og 8. klasse og deres forældre omhandlende trivsel, venskaber, alkohol, rygning, kriminalitet, gruppepres og fællesskaber. Relation til mental sundhed A.2 B.1 B.2 A.2 A.3 A.4 Tænk Efter har også betydning for ensomhed og fællesskabe r, da en del af temadagen Relation til bevægelse i hverdagen Krop og kompetenc er kan have effekt på andelen af unge, som er med i idrætsfælle sskaber, da foreningsliv et også har en vigtig rolle i projektet. Bemærkninger Opfølgning forår 2016 I sidste ende er projektet tænkt til at skabe mere bevægelse i hverdagen for skoleelever. Disse indgår ikke i den gruppe, der måles på i B.1 (Hvordan Har Du Det), men kan på sigt have en indirekte effekt, hvis det lykkes at skabe bevægelsesglæde blandt skoleeleverne, så de fortsat vil bevæge sig i hverdagen når de bliver ældre. Eleverne i folkeskolen er uden for målegruppen i A.3 og A.4 (Hvordan Har Du Det) men det kan som ovenfor have betydning på sigt. Jf. Land, By & Kultur, Museet og DGI: Indsatsen er i gang men har haft lidt modvind i form af begrænset tid og at lærerne skal undværes imens de er på kursus. Har krævet at man sendte mange lærere af sted. Nogle steder er der blevet implementeret mere bevægelse i fagene. Men også det modsatte - nogle oplever overførselsværdien fra kurserne er for lille i forhold til hverdagen. Stor spredning på de enkelte skoler. Ansvaret for implementeringen ligger hos de enkelte skoler. Nogle steder er skolens rum også inddraget i mulighed for bevægelse i hverdagen, f.eks. at det kan være ok at løbe på gangene. Tilbagemeldinger fra lærere, elever, forældre og projektmedarbejdere tyder på, at det er et godt projekt som gør indtryk på eleverne og forældrene. Indsatsen er blevet en integreret del af undervisningen i efteråret. Der er udarbejdet et inspirationskatalog til skolerne med forslag til opgaver, som eleverne kan arbejde med i forlængelse af temadagen. Der bliver foretaget justeringer undervejs, f.eks. er der det seneste år kommet mere fokus på trivsel som en del af oplæggene til eleverne. Ulla Svendsen har givet et oplæg på skoleledermøde, hvor hun har fortalt om samarbejdet og status på projektet. Skolelederne oplever at snus og hash er begyndt at fylde mere hos de unge og ønsker fokus på Side 26

Indsats Beredskabsplanen for vold og seksuelle overgreb Relation til mental sundhed e handler om hvad man kan gøre for at hjælpe dem som måske ikke har så mange venner. A.1 A.2 A.3 Relation til bevægelse i hverdagen Bemærkninger Opfølgning forår 2016 Fokus på de særligt sårbare børn vil ikke få indflydelse på målepunkterne på nuværende tidspunkt, men forhåbentlig som ovenfor på sigt gøre at flere har det bedre. dette i 7. / 8. kl. Skoleleder deltager fremover i styregruppen. Artikel i Danske Kommuner februar 2016 (fra efteråret 7. klasse 2015) Bedredskabsplanen for vold og seksuelle overgreb er udarbejdet og er tilgængelig og kendt for skoler, medarbejdere i Børn & Familie, og Dagtilbud & Undervisning. Der skal fortsat være fokus på at holde beredskabsplanen i live. Side 27

Handicap & Psykiatri og Beskæftigelse. Indsatser i Sundhedspolitikken 2015 2018 Rehabiliteringsteamet skal sikre en koordineret og sammenhængende indsats til ressource-forløb, fleksjob og førtidspension målrettet borgere med nedsat arbejdsevne. Indsatsen er overordnet og lovpligtig og forventes meget højt prioriteret - også politisk, da det er platformen for al samarbejde målrettet borgere med nedsat arbejdsevne. Den politiske vision om det aktive medborgerskab og ønsker omkring samskabelse og tværfaglighed støtter naturligt op ad den rehabiliterende indsats. Indsatserne i sundhedspolitikken skal være med til at sikre at borgerne oplever en sammenhængende og koordineret indsats. Generelt omkring samskabelse mellem sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet er der etableret et proces-samarbejde mellem Intern udvikling, Beskæftigelsen og Sundhedscenter Vest som igangsættes i efteråret 2015. INDSATS Etablering af målrettet tilbud for mænd med angst og depression. Relation til mental sundhed A.1 A.3 Relation til bevægelse i hverdagen. Tidsplan, handling og bemærkninger. B.1 Etablering af et målrettet tilbud for mænd med angst og depression (en tilpasset kopi af Derudaf (målrettet kvinder med depression og angst). Kompetencecenter Skjern (Mona Rosenbech) er tovholder i udarbejdelsen af projektbeskrivelse for et pilotprojekt. Projektbeskrivelsen skal være afsluttet inden udgangen af 2015 og præsenteres i det første forpligtigende samarbejde Opfølgning forår 2016 Projektbeskrivelse er udarbejdet efter pilotprojekt i slutningen af 2015. Side 28

KRAM på kompetence centrene i SYD og NORD sundhedsscreening og opfølgning på screeningerne. herefter 2015. A.3 B.1 I foråret 2015 blev der etableret et samarbejde omkring screening af deltagerne på Unge under broen på Erhvervsskolen. Med fokus på ulighed skal samarbejdet udvikles, således, at screeningerne og fokus på sundhed, trivsel, alkohol m.m. bliver en integreret del af tilbuddet på kompetencecentrene i NORD og SYD. Der er indkaldt til 1. møde (Mona og Susanne) Mestringsforløb målrettet borgere på kontanthjælp, passiv forsørgelse, dagpengemodtagere m.fl. A.1 A.3 Sundhedscenter Vest (Susanne og Niels) og Mona fra Kompetencecenter SYD samarbejder om et oplæg udarbejder en kortlægning af muligheder og behov - midten af 2017. B.1 Der er generelt efterspørgsel på mestringsforløb fra beskæftigelsesområdet uden, at det klart er defineret hvad et mestringsforløb er og i hvilken kontekst det skal udbydes. Der er igangsat (maj 2015) et arbejde på Motion og Mestring mestringsforløb målrettet borgere på kontanthjælp, passiv forsørgelse, dagpengemodtagere m.fl. er igangsat. Distribueres via Beskæftigelsen. Monitoreres løbende. Motion og Mestring forløbet udvikles løbende. Der er initieret en evalueringsproces til forløbet. Side 29

Mental sundhed og bevægelse målrettet udviklingshæmmede som får bostøtte og botilbud. Sundhedscenteret omkring udvikling af mestringsforløb målrettet borgere på kontanthjælp, passiv forsørgelse, dagpengemodtagere m.fl. Forløbet udbydes august 2015 evalueres og monitoreres løbende i samarbejde mellem Beskæftigelsen og Sundhedscenteret. Generelt omkring samskabelse mellem sundhedsområdet og beskæftigelsesområdet er der etableret et processamarbejde mellem Intern udvikling, Beskæftigelsen og Sundhedscenter Vest som igangsættes i efteråret 2015. A.3 B.1 Hvor det er relevant og i sammenhænge med konkrete sundheds-og trivsels-indsatser, sikre videndeling og erfaringsudveksling mellem Voksen Handicap området og Sundhedscenter Vest. Fokus på områderne alkohol, livsstil, kost og adfærd. Der etableres et samarbejde opfølgning medio 2016. Eksempelvis emner på centerledermøder. Side 30

Synlighed og tilgængelighed af generelle tilbud på sundhedsområdet og tilbud i til brug af naturen og i naturen. A.3 B.1 Som følge af Ringkøbing- Skjern Kommunes vision om Naturens rige er denne indsats en generelt indsats gennem hele Sundhedspolitikken. Tilgængelighedsudvalget (Mogens i Land, By og Kultur) involveres i samarbejde med Sundhedscenter Vest, GIS (Anne Marie Gintberg), Intern Kommunikation og Handicap og Psykiatri (Birgit Hindbo). Sundhedscenter Vest (Susanne) er tovholder for samarbejdet. Arbejdet forløber i perioden indtil 2018. Der indkaldes til afklarende møde mellem Kommunikation og Sundhedscenter vest august 2015. Jf. Sundhed & Omsorg: Der er afholdt 3 møder i arbejdsgruppen der er udarbejdet kommissorium og gruppen arbejder både for synlighed og tilgængelighed af tilbud på sundhedsområdet og indenfor specialområdet Sundhedsfremme indsatser i Socialpsykiatrien. A.3 A.4 B.1 B.2 Gentænkning af samarbejde mellem Socialpsykiatrien og Sundhedscenter Vest og afklaring af målgruppen. Plan og program for Sundt Samvirke for 2016 er planlagt vi følger planen med de udfordringer det giver. Nedsættelse af en styregruppe, hvor der er deltagelse fra Side 31

Socialpsykiatrien (Mette Jordan og Anne Grethe Hansen) og Sundhedscenter Vest (Susanne). Løbende arbejde og etablering af tilbud gennem perioden 2015 2018. Forløbsprogrammet for depression. A.1 A.3 B.1 Sikre samarbejde omkring implementering af Forløbsprogrammet for depression som er godkendt i Regionsrådet april 2013. Formålet med programmet er at opnå kvalitet i indsatsen i hele patientforløbet samt en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse. På mødet i det forpligtende samarbejde for Beskæftigelse, Handicap & Psykiatri den 14. marts blev forløbsprogrammet præsenteret og i referatet fremgår plan for opstart af implementering. Hvem der skal orienteres og hvem der skal aktiveres af samarbejdpartnere. Der følges løbende op på indsatserne i programmet i det forpligtigende samarbejde Handicap og Psykiatri og Beskæftigelse. Handicap og Psykiatri er tovholdere i opfølgningen. Borgerrettede indsatser i forhold til psykisk sårbare. A.3 Genetablere samarbejdet mellem Handicap og Psykiatri, PsykInfo Midt og Sundhedscenter Vest. På møde i det Angst i April 2016 - Sundhedscenteret. Borderline efteråret 2016 Kompetence center Syd. Sindets Karavane afholdes i efteråret 2016 i samarbejde med Priorgården. Side 32

forpligtigende samarbejde efteråret 2015 inviteres repræsentant fra PsykInfo til at deltage på mødet afklares fremtidig samarbejde omkring den borgerrettede indsats målrettet psykisk sårbare. Side 33

Forældre og Unge Konference Kom helskindet igennem ungdommen Fokus på at sikre trivsel blandt unge i RKSK kommune. Dato; (efteråret 2016) og tidspunkt; kl. 16.30 19.30 Sted; kulturcentret i Skjern v. Grene Scenen. Målgruppe; unge imellem 13 25 år, forældre og fagpersoner i RKSK kommune og andre interesserede (fra 8.kl. og opefter). Indhold: 16.00 Musik Mads, Simon og Ottilie (stande fra SSP, mentorer, psyk.info). 16.30 Fælles opstart; - Velkommen - Hvorfor en konference; RKSK værdier. Alle kan komme i vanskeligheder. Hvad skulle vi gerne går her fra med. 16.45 Case; - Case over en typisk ung i vanskeligheder fra mistrivsel til trivsel. 17.00 Forældre og unges går til hver deres oplægsholder. - Oplæg ved psykolog Lisbeth Jørgensen for forældre. - Oplæg ved psykolog Anna Bjerre for unge. 18.00 Pause og musik (stande) 18.30 Forældre og unge bytter oplægsholdere; - Hvad har Lisbeth fortalt jeres forældre. - Hvad har Anna fortalt jeres unge mennesker. 19.00 Fælles opsummering og afslutning; - Hvad går vi her fra med. - Vi er alle i samme båd (støt hinanden). - Fra trivsel til mistrivsel og tilbage til trivsel. - Fra begrænsninger til muligheder. - Vi ser fremad, vi ved, at vi har muligheder, når noget bliver svært. - Hvem man kan kontakte. - Den gode historie (evt. lille film). 19.30 Farvel og tak. 19.30 Diverse fagpersoner bliver og besvarer spørgsmål og hjælper med muligheder (stande). 1 Side 35

Budget for temadagen om selvmordsforebyggelse. Vi antager, at der kommer ca. 250 deltagere forældre, unge, lærere og andre interesserede 1. Oplægsholder Lisbeth 6000 2. Oplægsholder Anna 4500 3. Transport til oplægsholdere 1200 4. Lokaler 5000 5. Forplejning 50 kr x 250 12500 6. Musik/underholdning 1500 7. Diverse 1000 8. PR 5000 9. I alt 36.700 Side 37