Sundhed og Omsorgs opfølgning på Ældrepolitikken og Sundhedspolitikken

Transkript

1 Sundhed og Omsorgs opfølgning på Ældrepolitikken og Sundhedspolitikken Dette notat er en samling af de tværgående konklusioner fra DBA-aftaleenhederne i Sundhed og Omsorg. Konklusionerne er indsamlet og udarbejdet af en række tovholdere, der hver især har det koordinerende ansvar for ét eller flere af målene i såvel Ældrepolitikken som Sundhedspolitikken. Udover opfølgning på de to politikker, har forvaltning ligeledes foretaget en opfølgning på de resterende mål og målsætninger fra den samlede DBA-aftale. Konklusionerne af disse er dog ikke præsenteret i dette notat. Ældrepolitikken Målsætning: Implementering af Ældrepolitikken Den aktive borger Ringkøbing-Skjern Kommune vil fremme borgernes muligheder for at tage aktiv del i skabelsen af egen og andres velfærd. Ringkøbing-Skjern Kommune bidrager sammen med borgerne til at skabe rammer for meningsfulde relationer og fællesskaber. Mål 1 Borgerne skal i højere grad tage ansvar for at mestre eget liv. Målet har to påskrevne indsatser, som der minimum skal arbejdes med: Hjælperedskaber Netværk/relationer Samtlige enheder på tværs i Sundhed og Omsorg har arbejdet fokuseret og målrettet med dette mål. Enhederne har haft fokus på egen kerneopgave i valget af konkrete indsatser. Således har indsatserne været mangeartede, men altid med udgangspunkt i den enkelte enheds ståsted og situation. Af konkrete indsatser kan bl.a. nævnes: Udarbejdelse af lokale spilleregler for samarbejdet med de frivillige; telefonisk for-kontakt med borgerne inden hjemmeplejen ankommer; pædagogiske handleplaner; implementering af støttestrømpepåtager; frivillige som værter ved eftermiddagskaffen; anvendelse af robotstøvsuger og -vasker på ældrecentre; udarbejdelse af apps; ris og ros kasse, så beboerne kan få mere indflydelse på dagligdagen; anskaffelse af langskaftede badebørster, så borgerne selv kan klare badet; anskaffelse af Trex pads, som bl.a. træner borgernes koordinering og balance; anvendelse af Facebook ift. kontakt med pårørende og andre; 75 års fødselsdage mm. På trods af den vanskelige målbarhed, vurderer de fleste enheder, at de igangsatte indsatser konkret flytter nogle borgere i retning mod mere selvhjulpenhed. Derudover opleves i stigende grad - blandt de ansatte - at den aktive borger bliver en del af den faglige tilgang. Derudover beskriver adskillige enheder, hvordan arbejdet med den aktive borger giver anledning til løbende drøftelser af de udfordringer og dilemmaer, der opstår i kølvandet på de nye arbejdsrutiner. Overordnet vurderes det, at arbejdet med de mange indsatser på tværs af enhederne i Sundhed og Omsorg, indikerer at fagområdet samlet set bevæger sig i retning mod målet. En stor del af de igangsatte indsatser er stadig i sin spæde begyndelse, hvorfor en stor del af enhederne det kommende ½ år vil fortsætte igangværende indsatser. Af konkrete indsatser der påbegyndes i de kommende måneder: Udarbejdelse af spilleregler i samarbejdet med de frivillige; arbejdet med kerneopgaven; arbejde med Kultur og kompetenceprojektet; indsats med besøgsven til beboere der er i farezonen for ensomhed; telemedicin på KOL området mm. Adskillige enheder beskriver, at der kontinuerligt arbejdes på at overdrage opgaver til pårørende og borgere, på de områder hvor det giver mening. 1

2 Indsatserne spreder sig over mange forskellige områder, men har alle en fællesnævner i forhold til det givne mål. Enhederne har i vid udstrækning forholdt sig til de præpåskrevet indsatser hjælperedskaber og netværk/relationer. Et område der benævnes ofte, er arbejdet ift. Kultur og Kompetenceprojektet. De enheder der allerede har gennemgået uddannelsesforløbet, vurderer alle, at det har afstedkommet et positiv drive ift. den aktive borger og paradigmeskiftet fra service til kerneopgave samt muligheder ift. samskabelse. De fleste enheder beskriver i positive vendinger, hvilken konkret effekt de mange indsatser har på borgernes dagligdag. Det på trods af en naturlig metodisk udfordring i forhold til at måle på effekterne. Mål 2 Flere ældre deltager aktivt i samfundet og indgår i meningsfulde relationer. Målet har to påskrevne indsatser, som der minimum skal arbejdes med: Overordnede rammer Tæt samarbejde med pårørende og samarbejdspartnere. Dette mål har indsatsmæssigt mange overlap til det foregående mål (mål 1). Dermed er konklusionerne ovenfra grundlæggende de samme i dette mål. Således arbejder samtlige enheder fokuseret og målrettet med dette mål. Enhedernes indsatser har været mangeartede, men altid med udgangspunkt i den enkelte enheds ståsted og situation. Af konkrete indsatser kan bl.a. nævnes: Forskelligartede aktiviteter mandeaftner, danseaftner; deling af de gode historier ved teammøder; aktiviteter omkring måltiderne, hvor borgerne hjælper til med diverse gøremål; aktiviteter med de omkringliggende børnehaver og skoler; indflytningssamtaler og forventningsafstemning med borger og pårørende; samarbejde med ungdomsuddannelser; måltidsværter; i samarbejde med frivillige, udarbejdes et beboerblad; spisefællesskaber; pårørende pjece mm. Overordnet vurderes det, at arbejdet med de mange indsatser på tværs af enhederne i Sundhed og Omsorg, indikerer at fagområdet samlet set bevæger sig i retning mod målet. Samtlige enheder har konkrete indsatser i støbeskeen for det kommende ½ år. Derudover gælder for dette mål som det også var tilfældet med det foregående mål at en stor del af de igangsatte indsatser stadig er i sin spæde begyndelse, hvorfor en stor del af enhederne det kommende ½ år vil fortsætte igangværende indsatser. Derudover beskriver en stor del af enhederne, at de erfaringer de får med de nuværende indsatser ansporer til små forbedringer og nye afledte indsatser. 2

3 Der opleves en generel stigende brug af vores aktivitetscentre. I Aktivitet Nord har antallet af besøgende været stabilt, dog opleves en positiv tendens ift. at brugerne i højere grad kommer på centrene flere dage om ugen. Derudover har man i Aktivitet Nord haft positive erfaringer med at målrette personaleressourcer mod nyoprettede tilbud, eksempelvis madlavning for mænd. Når tilbuddene er veletablerede kan brugerne i høj grad drive aktiviteterne alene. I aktivitet Syd har man generelt oplevet en øget brug af aktivitetscentrene. Der er ligeledes sket en stigning i antallet af tilknyttede frivillige, sideløbende med, at centrene har kunnet udbyde flere nye aktiviteter, som rammer bredt blandt brugerne. Målsætning: Implementering af Ældrepolitikken Rehabilitering Ringkøbing-Skjern Kommune vil styrke den rehabiliterende indsats, så den enkelte borger kan bibeholde et selvstændigt og meningsfuldt liv. Ringkøbing-Skjern Kommunes rehabiliterende indsats tager udgangspunkt i borgerens egne ressourcer og hele livssituation, og bygger på et tæt samarbejde mellem borgere, pårørende og kommunens ansatte. Mål 1 Der arbejdes med hverdagsrehabilitering på alle ældrecentre og i hjemmeplejen. Målet har to påskrevne indsatser, som der minimum skal arbejdes med: Fælles kultur Individuelle handleplaner Enheder: Prioritering af de tværfaglige møder hvor f.eks. områdeterapeuterne deltager. Her tages den enkelte borgersituation op og indsatsen koordineres. Nogle enheder arbejde med at dele den gode historie om den rehabiliterende tilgang på møder. Hovedparten beskriver, at de er kommet i gang med at arbejde med ressource fokus i dokumentationen på forskellig vis (ADL taxonomi, handleplaner, døgnrytmeplaner, funktionsvurderinger) Der bliver arbejdet på forskellig vis i enhederne, både med kulturændringen og med dokumentationen. Arbejdet med at få en fælles forståelse af den rehabiliterende tilgang er i gang i ca. 90% af enhederne. Dette sker især på tværfaglige pleje-møder. Flere enheder arbejder med dokumentationen på forskellig vis. Især døgnrytmeplanen er ved at være på plads. Flere er kommet i gang med individuelle handleplaner med fokus på den rehabiliterende tilgang. Enhederne: Hovedparten beskriver, at de skal arbejde videre med dokumentationen og at det kræver undervisning af medarbejderne. De beskriver også at kultur arbejdet et en løbende proces. Tovholder: Styregruppen for rehabilitering er i gang med at udarbejde en plan for implementeringen af fælles kultur, kompetenceudvikling og 3

4 Tovholder: Der er oprettet en styregruppe for rehabilitering. Der er på områdemøderne, orienteret om, hvor og hvordan man dokumentere i forhold til den rehabiliterende tilgang. Der er udarbejdet skema til audits på borgerjournalerne og disse er koordineret til øvrige relevante mål i DBA (kerneopgaven Personlig pleje) og bliver fra august 2016 udsendt hver måned. Effekt: Lederne beskriver, at personalet er blevet mere bevidste om borgernes ressourcer. Nogle beskriver, at der er sket en betydelig ændring i personalets tilgang til borgerne. Stikprøver (audits) på 40 journaler i august viser at den rehabiliterende tilgang fremgår af handleplanerne i 19 journaler. I 18 journaler er det ikke tilfældet og i 3 journaler er det ikke aktuelt. udvikling af fælles metoder og redskaber. Det skal besluttes, hvordan vi videndeler (herunder deler den gode historie ) i Sundhed og Omsorg Der er behov for at få koordineret arbejdet med dokumentationen og få delt viden omkring tiltag i forhold til arbejdet med kulturændringen. Mål 2 80% af de ældre, der modtager et rehabiliteringsforløb vurderer, at de har genvundet, udviklet eller vedligeholdt deres funktionsevne. Målet har to påskrevne indsatser, som der minimum skal arbejdes med: Kontaktpersonordning Helhedsvurdering og tværfagligt arbejde Under dette punkt er det aftalt, at der skal udarbejdes et spørgeskema til de borgere som har modtaget en 83a på SCV. - Dette spørgeskema er udarbejdet - Spørgeskemaet er gjort elektronisk - Her i august er vi ved at teste spørgeskemaet på en mindre gruppe inden det spredes ud til alle Spørgeskemaet er klar til brug i løbet af oktober 2016 og de første resultater kan ligge klar til januar 2017 Spørgeskemaet skal ud til alle til borgere, som afslutter et 83a forløb på SCV det betyder, at der er en mindre opgave i at medarbejderne får en rutine i at sikre at skemaet udleveres. Måske er der behov for små ændringer i formuleringerne i spørgeskemaet efter endt pilotfase (det er pt i gang) Kontaktpersonsordningen: - Ligger i styregruppen for rehabilitering den del er skubbet til 2017 i henhold til styregruppens implementeringsplan Dette punkt er ikke påbegyndt endnu men planlagt til 2017 Ikke påbegyndt - opstart i Helhedsvurdering og tværfagligt samarbejde: - Denne opgave ligger også i styregruppen for rehabilitering, og til styregruppemødet i september er der udarbejdet en mødestruktur for tværfaglig samarbejde, og en plan for hvornår og hvordan helhedsvurderingerne skal udrulles. Så godt som i mål med det strukturelle omkring mødeafvikling og tværfaglige møder/videndeling Ligeledes med helhedsvurderingerne i praksis vil helhedsvurderingerne første starte op i 1. kvartal 2017 Implementeringen af den nye mødestruktur, som skal sikre implementeringen af helhedsvurderingerne og det tværfaglige samarbejde. Mødestrukturen skal på lederforum og lederteamet og godkendes i løbet af efteråret

5 Sundhedspolitikken Målsætning: Implementering af Sundhedspolitikken Mental sundhed med særligt fokus på øget robusthed og bekæmpelse af ensomhed. Ringkøbing-Skjern Kommune vil styrke borgernes mentale sundhed ved at hjælpe borgere til at opnå balance i hverdagen. Der er to særlige fokuspunkter. Det ene er at styrke den enkelte borgers robusthed ved at tage udgangspunkt i den enkeltes ressourcer. Det andet særlige fokus er at bekæmpe ensomhed, hver det er vigtigt at være opmærksom på både dem, der er ensomme i fællesskaber og dem, som føler sig mobbet eller ekskluderet fra/ikke inviteret ind i fællesskaber. Ensomhed har stor betydning for den enkelte borgers velbefindende både psykisk, men også fysisk. Der er f.eks. en sammenhæng imellem ensomhed og dårlig ernæringstilstand. Fællesskab omkring et måltid giver noget at være sammen om, uden at stille store krav til deltagernes forudgående kendskab til aktiviteten og samtidig opfylder måltidet et fysisk behov. Fællesskab omkring måltider er derfor et godt eksempel på et område, hvor der kan arbejdes med bekæmpelse af ensomhed. Mål 1 Andelen af borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, som er sygemeldt med stress, depression og andre psykiske problemer, falder. A. Motion og Mestring. Mestringsforløb målrettet borgere fra Beskæftigelse, som ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. En stor del af deltagerne har været sygemeldte med stress eller mild depression, men tilbuddet rummer også borgere, som er sygemeldte på grund af fysiske problemer. B. Lær at takle angst og depression (opstart efterår 2016). Patientuddannelse målrettet borgere med angst og depression. C. Motivationsgrupperne. Samarbejde imellem Sundhedscenter Vest og Beskæftigelse målrettet borgere som er på kontanthjælp med et forbrug af rusmidler. D. Etablering af tilbud målrettet mænd med angst og depression. Der blev lavet O-punkts måling i foråret 2016 der følges op sommer/efterår 2017: Ud af de 949 registrerede sager hos Beskæftigelse er der angivet 297 personer med psykiske lidelser, hvilket svarer til 31%, og ud af de 297 fordeler de SAD(stress, angst og depression)-relaterede diagnoser, som følger: 183 med stress 144 med depressioner 62 med angst. Derudover er der borgere, som er sygemeldt med en fysisk lidelse, hvor der senere dukker en psykisk lidelse op. Disse borgere er ikke talt med i denne opgørelse. A. Motion og mestring er et løbende tilbud. Der er en træg rekruttering til tilbuddet, hvilket der skal arbejdes med. B. Opstartsfasen er i fuld gang. Erfaring i forhold til rekruttering viser, at der er et stort behov for tilbuddet. C. Efter en opstart med forskellige udfordringer er tilbuddet nu igen etableret. D. Etablering af tilbud målrettet mænd med angst og depression, skal afklares om dette iværksættes. Der er søgt midler via MÆRSK-Fonden til etablering af tilbud. Mål 2 Andelen af unge, som ved udskolingsundersøgelse i 8. klasse oplever at have et godt liv, er på mindst 80% A. Tænk Efter. Systematisk indsats i forhold til fællesskaber, alkohol, rygning, stof mm. målrettet alle 7. og 8. klasser i RKSK. B. Sunde udfordringer via Facebook. Et ønske om at motivere borgere til at deltage i I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført, at der skal foretages trivselsmålinger på alle klassetrin på alle skoler. Data herfra på 8. klassetrin i Ringkøbing Skjern Kommune viser følgende: A. Tænk Efter har været i gang siden 2011, afholdes årligt i oktober/november på overbygningsskolerne og monitoreres og justeres årligt. 5

6 forskellige lette sundhedsaktiviteter, i stil med hvor lang kan du gå på en måned?, Gør noget godt for din nabo mm. C. Entreprenante unge i samarbejde med CESSO (Center for Entreprenant Samarbejde mellem Skoler og Omverdenen). Undervisningsforløb hvor skoleelever på baggrund af et oplæg skal fremstille et nyt og interessant produkt. Et produkt kan f.eks. være en planche en film eller andet med tanker om sundhed. Indikatoren social trivsel er en samlet score ud fra en række spørgsmål, bl.a. om eleverne føler sig ensomme og om de føler sig godt tilpas i klassen. Scoren er fra 1-5, hvor 5 er bedst: RKSK: Landstal: B. Det skal vurderes om dettes skal startes op. C. I løbet af skoleåret 2016/17 skal der gennemføres mindst 3 undervisningsforløb i folkeskoler. Undervisningsforløbene skal være med til at sætte fokus på sundhed, primært i indskolingen. Som det fremgår af tallene er der ca. 9%-point flere i RKSK, som har scoret 4,1-5 end på landsgennemsnit. Mål 3 (Mål 1 i Ældrecentre, hjemmeplejen, Aktivitetscentre og Åkanden) Andelen af borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, som har god selvvurderet trivsel og livskvalitet, bliver højere end de nuværende 76% For aktivitetscentre og Åkanden skal der arbejdes med indsatsen: Døgnrytmeplan og livshistorien Aktivitetscentre og Åkanden: På de fleste ældrecentre og hjemmeplejeenheder arbejdes der med døgnrytmeplan og livshistorie. Der arbejdes også med livshistorie på aktivitetscentrene. Nogle enheder har givet udtryk for, at brug af døgnrytmeplanen er et godt redskab til at give borgeren den bedst mulige pleje og hjælper til at sikre at afløsere og vikarer også kan hjælpe borgerne bedst muligt og er med til at skærpe opmærksomheden omkring brugen af forskellige faglige metoder og tilgange. Der er fokus på borgerens ressourcer, og aktiviteter planlægges så borgerne kan deltage på eget niveau. Aktivitetscentre og Åkanden: De fleste steder er man godt i gang med brug af både døgnrytmeplaner og livshistorie. Enkelte steder arbejdes der stadig på at implementere brugen af begge dele. Nogle enheder har i deres DBA-tilbagemelding noteret at døgnrytmeplaner og livshistorier er meget meningsfuldt for personalet, da de er med til at skabe kontinuitet og kvalitet i plejen, samt at skabe større viden om og forståelse for, hvordan ensomhed kan afhjælpes/forebygges. For nogle borgere (specielt på plejehjem) er borgernes ressourcer meget små, og her er det særligt vigtigt at personalet ser de få ressourcer der er og anerkender at intet er for småt. Aktivitetscentre og Åkanden: Fokus på implementering af brugen af både døgnrytmeplaner og livshistorier. Særligt fokus på også at få døgnrytmeplaner implementeret blandt aften- og nattevagter. Fortsat arbejde på at holde døgnrytmeplaneren ajour. Ved opdatering af døgnrytmeplaner kan også indtænkes opdatering af funktionsvurderingen, her inddrages sygeplejersken eller områdeterapeuten hvor det findes relevant. På nogle ældrecentre og i nogle hjemmeplejeenheder er der også særligt fokus på at informere borgere og pårørende om og motivere til deltagelse i lokale aktiviteter, f.eks. brug af 6

7 Åkandens spise-tilbud, frivillige netværk, aktiviteter på ældrecentret eller i lokalområdet. I al undervisning, alle arbejdsgrupper, netværk, udarbejdelse af retningslinjer mm. arbejder man målrettet med trivsel og livskvalitet. Sundhedscenter Vest og de forpligtende samarbejder: A. Sunde udfordringer vi Facebook. Et ønske om at motivere borgere til at deltage i forskellige lette sundhedsaktiviteter, i stil med hvor lang kan du gå på en måned?, Gør noget godt for din nabo mm. B. Mad og samvær. Forskellige konstellationer af spiseklubber. Der sættes fokus på relationer og måltidets betydning for sundheden. Spiseklubberne er typisk etableret i forbindelse med Aktivitetscentrene eller i relation til de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg til +75- årige. C. Tænk Efter. Systematisk indsats i forhold til fællesskaber, alkohol, rygning, stof mm. målrettet alle 7. og 8. klasser i RKSK. D. Søndagsaktiviteter. Månedlige søndagsaktiviteter med fokus på fysisk aktivitet, fællesskab, kultur, natur og 3. halvlej E. Børn i familier med misbrug. På en stor del af skolerne og daginstitutionerne er der en person, som har til opgave at have særligt fokus på om børn mistrives som et resultat af misbrug i familien. Hvis nøglepersonerne spotter disse børn har de til opgave at forsøge at overtale forældrene til at gå i behandling. F. Motion og Mestring. Mestringsforløb målrettet borgere fra Beskæftigelse, som ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. En stor del af deltagerne har været sygemeldte med stress eller mild depression, men tilbuddet rummer også borgere, som er sygemeldte på grund af fysiske problemer. G. Mental sundhed målrettet udviklingshæmmede der får bostøtte. H. Sundhedsindsatser i Socialpsykiatrien Sundt Samvirke er et sundhedstilbud i højskoleform målrettet borgere i socialpsykiatrien. I. Samarbejde med PsykInfo Sundhedscenter Vest og de forpligtende samarbejder: Da målet er fra Hvordan har du det 2013 og næste udgave kommer 2018 måles der på indsatserne. Som en del af kronikerindsatsen foretages evaluering via MOEVA (Monitorering og evaluering af patientuddannelser). I den afsluttende måling anvendes data fra MOEVA. A. Indsatsen er ikke startet op. B. Flere Mad og Samværs grupper er iværksat. Grupperne er iværksat med hjælp fra ansatte på Aktivitetscentrene eller Sundhedscenter Vest, men er efter opstart primært drevet af frivillige. C. Er i fuld gang og projektet udvikler sig med god opbakning fra skolerne. Både elever og forældre har stort udbytte. Der kan ønskes en større forældredeltagelse. For nuværende deltager ca. 1/3 af elevernes forældre. D. Gennemsnit 50 deltagere pr. gang, fortsat i positiv udvikling i samarbejde med DGI, Land, By og Kultur og Museerne. E. Der afholdes årligt en temadag for nøglepersoner fra skoler og daginstitutioner. Fra en evaluering blandt nøglepersonerne i 2015 ved vi at denne temadag medvirker til, at der fastholdes fokus på området i hverdagen og nøglepersonerne har mulighed for at bruge hinanden som sparringspartnere. F. Motion og mestring er opstartet det justeres og evalueres løbende. G. Aftale at Handicap afd. henvender sig til Sundhedscenter hvor der er behov for samarbejde omkring særlige sundhedsindsatser. H. Sundt Samvirke er fungerende og under udvikling. I. Der afholdes løbende arrangementer 3-4 årligt, tværfagligt samarbejde. Sundhedscenter Vest og de forpligtende samarbejder: A. Det skal vurderes om dette skal startes op. B. Fokus på områder, hvor det er relevant og der viser sig muligheder med foreninger m.fl., etableres samskabelse omkring indsatsen. C. Tænk Efter har været i gang siden 2011 og monitoreres og justeres årligt. D. Planlægning af næste års Søndagsaktiviteter. E. Planlægning og afholdelse af næste års temadag. Skoler og daginstitutioner, som ikke har en nøgleperson opfordres til at finde en sådan. F. Motion og mestring er et løbende tilbud. Der er en træg rekruttering til tilbuddet, hvilket der skal arbejdes med. G. Følger op på behovet for samarbejde. H. Fortsat samarbejde og udvikling omkring indsatsen Sundt Samvirke. I. Psyk-Info samarbejdet fortsættes, dog reduceret eller ændres antallet af arrangementer i fremtiden på grund af ændret fokus hos Psyk-Info. 7

8 Mål 4 (Mål 2 i Ældrecentre, hjemmeplejen, Aktivitetscentre og Åkanden) Andelen af borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, som føler sig uønsket alene, bliver lavere end de nuværende 5,3% For aktivitetscentre og Åkanden skal der arbejdes med indsatsen: Det gode måltid aktivitetscentre og Åkanden: Der er fokus på at skabe en god social oplevelse omkring måltiderne. Desuden ses måltiderne som mere end at spise, der er f.eks. fokus på at der er indrettet hyggeligt og at maden bliver serveret på fade og at de ældre selv er involveret i madlavningen eller borddækningen på det niveau de kan. Der er mange forskellige tiltag på de enkelte enheder. Her er nogle eksempler: - Der holdes fester, hvor beboerne kan invitere gæster med. - Personalet holder kaffepause i afdelingen og bruger tid på at tale med de beboere, som ikke har behov for så meget pleje. - Friskbagt brød 2 gange om dagen - Plads til spontanitet, f.eks. grillmad. - Brug af klippekortsordningen til f.eks. at købe ind, så den ældre borger kan invitere gæster. - Brug af Åkandens tilbud om f.eks. picnickurv mm. - Hjælp til at finde en besøgsven - På aktivitetscentrene opleves det, at flere er begyndt at tage en nabo eller andre med til arrangementer. aktivitetscentre og Åkanden: Personalet er blevet mere bevidste om både vigtigheden af de forskellige muligheder til at hjælpe borgerne, f.eks. at udnytte mulighederne i klippekortet, frivillige organisationer, aktivitetscentre m.fl. De fleste er på vej mod målet, men er endnu ikke helt i mål. Der er større viden om ensomhed både blandt personalet og de frivillige og der er stort fokus på at tage naboen med. Ensomhed i fællesskabet er svært at se og tage hånd om. Der er stor interesse i at deltage i aktiviteterne og deltagerne bliver bedre og bedre til at inddrage andre. Beboerne/deltagerne drager omsorg for hinanden og undrer sig hvis nogen en dag ikke er til stede. aktivitetscentre og Åkanden: - Få lavet fælles mål for hvordan og hvad der forstås ved Det gode måltid. - Personalet ønsker at der er økonomi til et pædagogisk måltid. - Ønske om at udnytte erfaringer fra projektet om ensomme ældre. - Relationer sættes på som tema til gruppemøderne i september og oktober 2016 og igen i februar/marts Forsøge at få de frivillige til at inddrage beboerne på plejehjem i lokalsamfundet. - Bruge klippekortet målrettet. - Fortsætte med at oprette og udvikle spisegrupper og i samarbejde med hjemmeplejen og visitationen finde frem til de borgere, der kan have glæde af samspisning. Sundhedscenter Vest og de forpligtende samarbejder: På sundhedscenter Vest har man i alt samarbejde med borgere fokus på vigtigheden af at have et godt netværk og understøtter, hvordan borgerne selv kan bidrage til eget netværk. Sundhedscenter Vest og de forpligtende samarbejder: Da målet er fra Hvordan har du det 2013 og næste udgave kommer 2018 måles der på indsatserne. Sundhedscenter Vest og de forpligtende samarbejder: A. Fokus på området, hvor det er relevant og der viser sig muligheder med foreninger m.fl. etableres samskabelse omkring indsatsen 8

9 A. Mad og Samvær. Forskellige konstellationer af spiseklubber. Der sættes fokus på relationer og måltidets betydning for sundheden. Spiseklubberne er typisk etableret i forbindelse med Aktivitetscentrene eller i relation til de lovpligtige forebyggende hjemmebesøg til +75- årige. B. 75-års fødselsdage. Hvert år i uge 10 afholdes 75-års fødselsdage 4-5 forskellige steder i kommunen. Det er arrangementer for borgere som er fyldt 75. Der er oplæg og stande med forskellige temaer i relation til ældreliv. Der er stort fokus på at gøre arrangementerne rummelige særligt for folk som kommer alene. C. Sunde udfordringer via Facebook. Et ønske om at motivere borgere til at deltage i forskellige lette sundhedsaktiviteter, i stil med hvor lang kan du gå på en måned?, Gør noget godt for din nabo mm. D. Tænk Efter. Systematisk indsats i forhold til fællesskaber, alkohol, rygning, stof mm. målrettet alle 7. og 8. klasser i RKSK. E. Sundhedsfremme indsatser i Socialpsykiatrien F. Etablering af tilbud for mænd med angst og depression G. Motion og mestring. Mestringsforløb målrettet borgere fra Beskæftigelse, som ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. En stor del af deltagerne har været sygemeldte med stress eller mild depression, men tilbuddet rummer også borgere, som er sygemeldte på grund af fysiske problemer. A. Flere Mad og Samværs grupper er iværksat. Grupperne er iværksat med hjælp fra ansatte på Aktivitetscentrene eller Sundhedscenter Vest, men er efter opstart primært drevet af frivillige. B. Afholdes hver år i uge 10, fokus på det aktive medborgerskab. Indsatsen evalueres og tilpasses året efter. C. Indsatsen er ikke startet op. D. Er i fuld gang og projektet udvikler sig med god opbakning fra skolerne. Både elever og forældre har stort udbytte. Der kan ønskes en større forældredeltagelse. For nuværende deltager ca. 1/3 af elevernes forældre. E. Sundt Samvirke er fungerende og under udvikling. F. Tilbuddet kræver ekstern finansiering, derfor er der ansøgt MÆRSK-midler til et projekt, hvor målgruppen er mænd med angst og depression G. Motion og mestring er opstartet, og der evalueres og justeres løbende. November 2016 B. På baggrund af ændret lovgivning vil der fremadrettet være fokus på særlig sårbare + 65 årige. C. Det skal vurderes om dette skal startes op. D. Tænk Efter har været i gang siden 2011 og monitoreres og justeres årligt. E. Fortsat samarbejde og udvikling omkring Sundt Samvirke. F. Afventende på svar vedrørende finansiering. G. Motion og mestring er et løbende tilbud. Der er en træg rekruttering til tilbuddet, hvilket der skal arbejdes med. Målsætning: Implementering af Sundhedspolitikken Bevægelse i hverdagen bevægelse og fysisk aktivitet i hverdagen. Ringkøbing-Skjern Kommune vil fremme bevægelse og fysisk aktivitet i hverdagen gennem hele livet, da fysisk aktivitet er et godt middel til at opnå psykisk og social sundhed. Der er fokus på bevægelsesglæde frem for motion for motionens skyld. 9

10 Mål 1 Andelen af borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, som er fysisk aktive i hverdagen, bliver højere end de nuværende 72% aktivitetscentre og Åkanden: aktivitetscentre og Åkanden: aktivitetscentre og Åkanden: I enhederne under Sundhed & Omsorg arbejdes der med at bruge borgernes ressourcer og øge den enkeltes aktivitet i hverdagsfunktioner. I hjemmeplejen er klippekortet i vid udstrækning brugt til fysisk aktivitet, f.eks. gåture. Der er også fokus på at udbrede kommunens, frivilliges og foreningers tilbud om fysisk aktivitet for borgeren. På plejehjem er der fokus på at borgerne gør så meget som muligt selv, f.eks. en beboer kan gå noget af vejen til fællesarealet og blive kørt i kørestol resten. Forskellige tilbud om gymnastik på ældrecentrene og i aktivitetscentrene. Motionstilbuddene dækker alle niveauer. Borgere som har svært ved at deltage i f.eks. gymnastik kan også komme med og være en del af fællesskabet og får stimuleret sanserne, selv om de ikke tager aktiv del i gymnastikken. Der er desuden fokus på kommunikation af de eksisterende tilbud. Det er svært at sige noget generelt om status, da borgerne, som enhederne har kontakt med er på mange forskellige niveauer. For nogle vil målet være, at være mere aktive i form af gymnastik eller lignende, mens målet for andre, er at blive mere selvhjulpne i hverdagen. Overordnet kan siges, at det er et område der er fokus på, og generelt bliver borgerne mere aktive (i forhold til deres eget niveau). Det er dog vigtigt, at der fortsat er fokus på øget aktivitet på alle niveauer. Det kan tage lang tid at flytte såvel personalet som borgernes fokus og se de små muligheder i hverdagen. Det opleves at flere benytter sig af motionstilbuddene. Der er indkøbt div. redskaber til at hjælpe de svageste brugere med at være fysisk aktive. - Italesætte og motivere de borgere, som har svært ved at se formålet med fysisk aktivitet. - Fortsætte det nuværende og hjælpe hinanden med at tænke beboernes ressourcer ind i alle facetter af dagligdagen. - Skubbe blidt på, så beboerne gør det de selv kan. - Inddragelse af pårørende og frivillige om muligt. - De gode historier deles og der deles og sparres på tværs af de forskellige vagtlag. - PR der skal iværksættes nye tiltag for at få udbredt de tilbud, der er i centrene og hvilke muligheder, der er for samarbejde med lokale foreninger. Sundhedscenter Vest og i de forpligtende samarbejder I alt samarbejde med borgere er der fokus på vigtigheden af at være fysisk aktive og hvordan borgerne selv kan bidrage til at være fysisk aktive A. Søndagsaktiviteter. Månedlige søndagsaktiviteter med fokus på fysisk aktivitet, fællesskab, kultur, natur og 3. halvlej B. Nature Moves. Forskningsprojekt i samarbejde med SDU. SDU laver dataindsamling på alle 5. og 7. klasser og i forhold til friluftsliv. Efter dataindsamlingen kommer der konkrete forsalg til indsatser. C. Sunde udfordringer via Facebook. Et ønske om at motivere borgere til at deltage i forskellige lette sundhedsaktiviteter, i stil med hvor langt kan du gå på en måned?, Gør noget godt for din nabo mm. Sundhedscenter Vest og de forpligtende samarbejder: Da målet er fra Hvordan har du det 2013 og næste udgave kommer 2018 måles der på indsatserne. A. Gennemsnit 50(Fra )deltagere pr. gang, fortsat i positiv udvikling i samarbejde med DGI, Land, By og Kultur og Museerne. B. Undersøgelsen er foretaget, men ved seneste møde i det forpligtende samarbejde med Land By & Kultur, Museerne og DGI var data endnu ikke kendte på grund af tekniske problemer. C. Indsatsen er ikke startet op. D. Indsatsen er i gang men har haft lidt modvind i form af begrænset tid og at lærerne skal undværes imens de er på kursus. Ansvaret for implementeringen af mere bevægelse i Sundhedscenter Vest og de forpligtende samarbejder: A. Planlægning af næste års Søndagsaktiviteter. B. Afhænger af hvilke forslag til indsatser undersøgelsen viser. C. Det skal vurderes om dette skal startes op. D. Fortsat fokus på bevægelse i hverdagen på de enkelte skoler. E. Justeres og KRAM undervisning implementeres på begge Kompetencecentre. F. Motion og mestring er et løbende tilbud. Der er en træg rekruttering til tilbuddet, hvilket der skal arbejdes med. G. Følger op på behovet for samarbejde. 10

11 D. Krop og kompetencer. 1-årigt projekt under Dagtilbud & Undervisning. Der er modtaget fondsmidler til at uddanne alle ledere, lærere og pædagoger i folkeskolerne til bedre at kunne gøre bevægelse en del af hverdagen for eleverne. Projektet er i samarbejde med DIF, DGI og VIA. E. KRAM på kompetencecentrene F. Motion og mestring. Mestringsforløb målrettet borgere fra Beskæftigelse, som ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet. En stor del af deltagerne har været sygemeldte med stress eller mild depression, men tilbuddet rummer også borgere, som er sygemeldte på grund af fysiske problemer. G. Mental sundhed og bevægelse målrettet udviklingshæmmede som får bostøtte. H. Sundhedsfremmeindsatser i Socialpsykiatrien I. Fokus på kommunikation og synlighed af generelle tilbud på sundhedsområdet hverdagen er hos de enkelte skoler, og der er derfor forskel på i hvor høj grad det er sket. Nogle steder er der blevet implementeret mere bevægelse i fagene, men andre steder er udbyttet mere begrænset - Nogle oplever overførselsværdien fra kurserne er for lille i forhold til hverdagen. Stor forskel på hvor de enkelte skoler er i processen, men implementeringen er på vej. E. Kompetencecenter Syd er i fuld gang med undervisning i KRAM. F. Motion og mestring er opstartet og udvikles løbende. G. Handicap afd. henvender sig til Sundhedscenter efter behov for ideer til området, der arbejdes internt med mental sundhed. H. Sundt Samvirk er fungerende og under udvikling. I. Det arbejders pt. med kommunikation/film i samarbejde med Handicap udvikling af filmsekvenser som synliggør Naturens Rige. H. Fortsat samarbejde og justering af Sundt Samvirke i Socialpsykiatrien. I. Fortsat udvikling på dette område. Mål 2 Antallet af medlemskaber af idrætsforeninger og andre fællesskaber omkring bevægelse i hverdagen stiger. A. Belønningsstruktur i forhold til 18. Retningslinjerne for 18-midlerne ønskes revideret, så der er større fokus på at inddrage ensomme i fællesskaber. B. Søndagsaktiviteter. Månedlige søndagsaktiviteter med fokus på fysisk aktivitet, fællesskab, kultur, natur og 3. halvleg C. Fokus på kommunikation og synlighed af generelle tilbud på sundhedsområdet. D. Aktive byrum og 3. halvleg A. Vejledning og fordelings-principperne er blevet revideret så der nu er særligt fokus på at inkludere ensomme i fællesskaber og nærvær. B. Gennemsnit 50 deltagere pr. gang, fortsat i positiv udvikling i samarbejde med DGI, Land, By og Kultur og Museerne C. Det arbejdes pt. med kommunikation/film i samarbejde med Handicap udvikling af filmsekvenser, som synliggør Naturens Rige. D. Mange af vores naturlokaliteter benyttes, og der tænkes 3. halvleg ind hvor det er relevant. A. Ændringer er gennemført. Der skal fortsat være fokus på at aktiviteter mm., som inddrager ensomme i fællesskaber, prioriteres højt. B. Planlægning af næste års Søndagsaktiviteter, med fokus på den 3. halvleg, og opfordring til dem der ikke kender Søndagsaktiviteterne til at deltage ex. ensomme, særlig sårbare. C. Fortsat under udvikling. D. Fortsat under udvikling. 11