Taxametersystemet helt enkelt I det følgende gennemgås erhvervsskolernes primære finasieringskilder. Baggrund Den 1. januar 1991 overgår erhvervsskolerne til selveje og skal hermed vænne sig til at deres aktiviteter for størstedelen finasieres via et taxametersystem. Skolerne overgår derfor til traditionel økonomistyring med tilpasning af kapacitet til aktivitet. I perioder oplever skolerne, at Ministeriet samler meget af finansieringen i en form for puljeøkonomi, som vanskeliggør en langsigtet økonomisk planlægning på skolerne. De almene gymnasier, VUC erne og SOSU-skolerne overgår til selveje og taxameterstyring den 1. januar 2007. Taxametersystemet er således den bærende bevillingsmodel på alle ungdomsuddannelser. Det er dog nødvendig at supplere taxameterstyringen med en række andre styringsredskaber i form af f.eks. grundtilskud og forsøgs- og udviklingsmidler, for at sikre den samlede økonomiske styring indeholde tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne imødekomme forskellige politiske, administrative og institutionelle behov. Den statslige økonomiske styring skal således både opfylde kravet om effektiv fordeling af midlerne og samtidig understøtte de uddannelsespolitiske målsætninger om bl.a. geografisk tilgængelighed til uddannelse og udvikling af særlige indsatsområder, hvilket forudsætter flere styringsredskaber Takster fastsættes på finansloven Alle bevillinger og takster fremgår af finansloven. Forslag til finanslov (FFL) fremsættes almindeligvis ultimo august året forud. Normalt vedtages finansloven (FL) i december på baggrund af ændringsforslag til finanslov (ÆFL) i fremsat i november Undervisningsministeriets budget ligger i 20. Underkonti i 20, indeholder både aktivitet i antal årselever og udgifter/indtægter i kr. Taxameterstyringen indebærer grundlæggende, at der inden for statens samlede økonomiske ramme til uddannelsesformål, der er bestemt af en række overordnede udgiftsdisponeringer, fordeles aktivitetsafhængige bevillinger til de enkelte uddannelser ud fra: Objektive mål for aktiviteten Politisk fastsatte takster pr. aktivitetsenhed
Bevillinger ydes som bloktilskud Bevillinger ydes som bloktilskud, som institutionerne frit kan disponere over inden for rammerne af gældende bevillingsforudsætninger og dispositionsregler og i overensstemmelse med de formål, som er fastsat for de enkelte uddannelser og institutioner. Budgetlov og udgiftsloft Koblingen mellem aktiviteter og politisk fastsatte takster indebærer således helt centralt, at institutionerne har sikkerhed for, at stigende aktivitet inden for bestående uddannelser vil blive takstfinansieret. Som følge af budgetlov og udgiftslofter har Undervisningsministeren i 2013 fået hjemmel til at nedsætte taxametrene som følge af merudgifter i finansåret. Dette kan blive aktuelt, hvis aktiviteten på Undervisningsministeriets område samlet set stiger mere end de aktivitetsforudsætninger (antal årselever), der er lagt i finansloven. Hjemlen omfatter også mulighed for at reducere taksterne, hvis en generel dispositionsbegrænsning skulle blive aktuel. Ministeriet har dermed sikkerhed for, at deres budget overholdes, mens en uforudset aktivitetsstigning i et sted i ministeriet område, kan få negativ økonomisk indflydelse på skolernes økonomi. Taxametertyper De aktivitetsbestemte taxametrene kan opdeles på 3 hovedtyper: Undervisningstaxameter: Undervisningens gennemførelse, dvs. lærerløn, anden løn til gennemførelse af undervisning (f.eks. pædagogisk ledelse, pædagogiske IT-medarbejdere og værkstedsassistenter), undervisnings udstyr, lærebøger, materialer, eksamen, ekskursioner) Udbetalingen af undervisnings- og færdiggørelsestaxametre sker tidstro, det vil sige efter faktisk antal årselever i regnskabsåret Fællestaxameter (eller driftstaxameter): Administration og bygningsdrift, dvs. løn til institutionsledelse (skolelederen og ½ souschef), kontorhold, pedeller/rengøring, revision, el, vand og varme Udbetalingen af udbetaling af fællestaxametret sker forskudt efter grundlagsårselever 1. 1 Antal grundlagsårselever beregnes i 2014 således: antal årselever i 4. kvartal 2012 + antal årselever i 1., 2. og 3. kvartal 2013 (det er de seneste 4. kvartaler, UVM kender, når tilskuddene skal udbetales, første gang i januar 2014)
Bygningstaxameter: Kapitaludgifter, dvs. husleje, prioritetsrenter/bidrag, ejendomsskat, afskrivning på bygninger, ind- og udvendig vedligeholdelse. På erhvervsskolerne er der regionaliseringsfaktorer (0,8, 0,844, 0,9, 1,0 og 1,1). Gennemsnitlig regionaliseringsfaktor er 0,92. Der er ingen regionaliseringsfaktorer på GYM/VUC/SOSU pga. overdragelse af bygninger efter betalingsevnemodellen. Hver uddannelse er normeret til et antal m 2. Eks. på m 2 -normer: HHX 10, STX 14, HTX og SOSU 15, merkantil-eud 12, teknisk - EUD 24-48 Udbetalingen af udbetaling af bygningstaxametret sker forskudt efter grundlagsårselever 2. Incitamentstaxametre Ud over de 3 hovedtyper er der er gradvist indført incitamentstaxametre fra 1999 ved at reducere de øvrige taxametre. Færdiggørelsestaxameter: Belønning for bestået eksamen eller forløb. Taksten varierer i forhold til den konkrete uddannelse Praktikpladstaxameter: Præmie til skolen for indgåelse af praktikpladsaftaler. Der tale om 2 niveauer; en takst for antal aftaler indgået inden for måltallet, og en takst for aftaler udover måltallet. Pædagogikumtaxameter: På de gymnasiale uddannelser er der indført et pædagogikumtaxameter A-fagstaxametre: På det almen gymnasiale område har man et såkaldt A- fagstaxameter på fagene fysik, kemi, biologi, bioteknologi og musik. Det betyder, at for en elev, som har bestået et af de nævnte fag på A-niveau, modtager skolen et særligt taxameter. 2 Antal grundlagsårselever beregnes i 2014 således: antal årselever i 4. kvartal 2012 + antal årselever i 1., 2. og 3. kvartal 2013 (det er de seneste 4. kvartaler, UVM kender, når tilskuddene skal udbetales, første gang i januar 2014)
Dette gælder ikke for elever, som består tilsvarende fag på en erhvervsgymnasial uddannelse Øvrige taxametre Udover de aktivitetsbestemte taxametre udbetales der også en række aktivitetsuafhængige tilskud. Der er forskellige ordninger i forhold til skoleformerne Generelt kan disse tilskud maximalt udgøre 12.000 kr. pr. årselev Grundtilskud: Udkantstilskud: Erhvervsskoler inkl. SOSU:1,8 mio. kr. pr. skole, kostafdelinger EUD: Udløser ekstra 0,45 mio. kr. GYM: 2,75 mio., 0,25 mio. ekstra hvis også HF Erhvervsskoler: 0,2 mio. pr. udbud, i alt 19 mio. Almene gymnasier: op til 2,4 mio. pr. skole (antal årselever < 400 x 50.500 kr.), i alt 42 mio. kr. Der er således forskellig definition på udkant i forhold til om der er tale om en institution som udbyder erhvervsrettede uddannelser eller en institution som udbyder gymnasiale uddannelser. Lokal-, by- og kombinationsskoletillæg: Opstår ved fusioner, oftest 2 mio. kr. pr. nedlagt skole Tælleprincipper og udbetaling Tilskud udbetales som antal årselever x takster Antallet af årselever femkommer ved at tælle antal elever på de fastsatte tælledatoer og gange tallet med varigheden, hvor 1 årselev = 1 elev i 40 uger Der er som hovedregel 2 tælleprincipper: Forløb som er kortere end 26 uger (periodeprincip): Der tælles én gang, f.eks. hver 20. dag eller sidste dag). Forløb som er længere end 26 uger (semesterprincip): Der tælles 2 gange, på 20. og 120. undervisningsdag Skolernes muligheder for øvrige indtægter AMU-påbegyndelsestaxameter Deltagerbetaling Diverse puljer (globalisering, trepart, ungepakke osv.) god idé at studere finansloven og ikke mindst dens bemærkninger (fx frafaldsbekæmpelse)
Forsøgs-og udviklingsmidler Overenskomstmæssige aftaler EU-ordninger Selvforsikringsskader > 1% af statstilskud i regnskabsåret Renteindtægter Udlejning af lokaler Indtægtsdækket virksomhed (IV/IDV) De vigtigste økonomiske følsomheder Holdstørrelserne Frafald Antal studieretninger, valgfag mv. Lærersammensætning (gamle/unge, pædagogikum, barsel) Merarbejde Langtidssygdom Kapacitet contra aktivitet faste omkostninger i forhold til aktivitet, fx antal administrative medarbejdere, pedeller og ledere, antal m2 reversible/irreversible Selvrisiko på forsikring