NØDPUMPESTATION ISHØJ HAVN VED

Relaterede dokumenter
Ishøj Kommune. Tillæg 2 til Spildevandsplan St. Vejleå

Udledningstilladelse til udledning af overfladevand fra Tranegilde og Vallensbæk Moser til St. Vejle Å.

Park-, Vej- og Miljøcenter

Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

1 Digeløsninger. Vejle Kommune Klimatilpasning, Sommerhusomnråde Høll, Vejle Kommune [Enter subject] 1.1 Dige, løsning 1. Notat

Klimasikring ved Haveforeningen Engparken

Notat FALDFORHOLD OG SKIKKELSE FOR OMLØB VED MØLLEDAMMEN, USSERØD Å 1 INDLEDNING 2 PRINCIP OG FORUDSÆTNINGER

Ringsted Kommune. Regulering af afløb fra Gyrstinge Sø

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference /05/2015

Tueholm og Vallensbæk Søer. Resultater fra nyt skitseprojekt af maj Store Vejleå sikring af faunapassage

Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan

Kerteminde Kommune- Taarup Inddæmmede Strand

Klima og vandløb - hvordan kommer det til at gå i fremtiden?

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY

Rensebassiner ved Rødhøjgårdsvej og Røglegrøften. Erstatningsanlæg for olieudskilleranlæg i Vallensbæk Sø

FORSLAG TIL TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLAN

Faldet (bundhældning) aftager fra vandløbets udspring, hvor faldet er stort, til vandløbets udløb, hvor faldet er lille.

Placering af nyt forløb af Grundel Bæk mv. Arbejdet indeholder bl.a.:

Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt

Fornuftig prioritering et incitament for at handle

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F

Stenrevle i Hårby Å ved Lindevænget Skitseprojekt

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Hørsholm kommune. Juni 2012 HYDRAULISK VURDERING AF FLAKVAD RENDE

Bilag G Klimatilpasning Holstebro - Hydrauliske

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Projektbeskrivelse Klimasø ved Rønnebækken

Strategi for helhedsorienteret beredskab for oversvømmelser i Brøndby og Vallensbæk

DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S. Vejle som resilient city

STORMFLODSBESKYTTELSE KØGE KOMMUNE

NOTAT. Projekt : Tude Å gennem Vejlerne. Kundenavn : Slagelse Kommune. Emne : Bilag 3, MIKE11 dokumentation. Til : Thomas Hilkjær

Vandløbsrestaureringsprojekt i Ringsted Å

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen

Økonomiudvalget. Dagsorden til ekstraordinært møde

Ringsted Kommune. Regulering af Kyringegrøften - ved udløb i Gyrstinge Sø

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Teknisk Udvalg, 14. marts 2018

klimatilpasning Steen Ravn Christensen

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

-Vand i byer risikovurderinger

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

Højvandssikring af Halsskov. Område 3. Velkommen. Korsør Kulturhus den 23. maj kl

IDA-miljø Vandet på landet

Helhedsplanlægning for kysten i Hvidovre Kommune

Vandoplandsbaseret samarbejde

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

CFD beregninger som input til Mike Urban. CFD til design af bygværker samt detaljering af Mike Urban model for Kalvebod Brygge Skybrudstunnel

Kystsikring ved Grønninghoved, Binderup og Bjert

SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY DESIGNPARAMETRE OG PROJEKTFORSLAG

Kystbeskyttelse ved Agger og Flade Sø

FAQ. Det gør vi ved at flytte den eksisterende Stenløse Å uden om byen.

Kystdirektoratets brug af DMI VS-prognoser i stormflodsberedskabet på Vestkysten

Brand & Redning Køge Kommune vil i tilfælde af oversvømmelse kunne få assistance og materiel fra Energiforsyningen og entreprenørvirksomheden ETK..

Overfladevandsindvinding i Tissø løsning af en kompliceret udfordring med en holistisk tilgang

Kystsikring ved Grønninghoved og Binderup

Fordomme om vandløbshydraulik Fup eller Fakta. Inger Klint Jensen, Orbicon Roskilde

Klimatilpasning og detaljerede højdedata

Højvandssikring af området ved Næsby Strand. 7. maj Merete Hvid Dalnæs

Vand i Vejle. Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune. Kortlægning Løsninger Udfordringer

Ansøgning om tilskud til klima og synergiprojekter / Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning.

VANDFORVALTNINGSSTRATEGI LOKALPLAN 404 VED RODSKOVVEJ I RODSKOV

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

BAGGRUND OG PROBLEMSTILLING Syddjurs Kommune har kontaktet Orbicon med henblik på mulig assistance vedrørende regulering af Tuekærgrøften.

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

I samarbejde med den lokale kapgang klub Phønix VI 39, er der i Vallensbæk Kommune lavet fem dejlige og naturskønne motionsruter i kommunen.

> Lokalplan 1068 Boliger ved Køge Å. Notat: Belysning af indbliksgener i forbindelse med etablering af boliger ved Køge Å

Transkript:

NØDPUMPESTATION VED ISHØJ HAVN 1

Indhold 1. Baggrund for anlæggelse af nødpumpestation ved Ishøj Havn 2. Øvrige gennemførte projekter 3. Hydraulisk grundlag 4. Tidsplan 5. Design samt placering af nødpumpestationen på dige anlægget 6. Miljøhensyn 7. Trafikafvikling 8. Spørgsmål 2

Baggrund for anlæggelse af Nødpumpestation ved Ishøj Havn Hyppig oversvømmelser langs St. Vejleå Klimaforandringer Ændret nedbør kraftigere sommerregn og vådere vintre Hyppigere forkomne ekstremregn Ændret havniveau kote 0 bliver ændret i år 2100 ca. 0,8-0,9 Stormflods maksimal niveau ændres højvande sker hyppigere Diget skal forhøjes fra 2,50 til kote 3,10 jf. Kystdirektoratet. Byudvikling Dels da der stadig laves ny bebyggelse Dels da der sker ændringer f.eks. i form af carporte, flisearealer mv. Infrastruktur Jernbane projekt 3

Baggrund delprojekterne 4

Overordnet styring af vandet Optimere vandstand i Vallensbæk Sø Minimere risikoen for oversvømmelser målsætninger Maksimere vandføringsevne i St. Vejle Å Minimere anvendelse af nødbassin i mosen Maksimere tømmekapacitet fra nødbassin i mosen 5

Kritiske steder (vandspejlskoter) +1,35 ved Vallensbæk Spildevands PST +1,0 ved trekanten (sammenløb med Bækrend) Kritisk kote på strækningen -> 0,8 1,0

Styring af udløb fra søen Dynamisk styring Spjæld regulere vandføring i St. Vejle Å Tager højde for tilløb fra Bækrenden, åen samt mosen Tillader styring af overløb til mosen Kendelsen Nuværende mosen Tilløb fra Vallensbæk Landsby - Bækrenden 7

Styring af nødpumpe ved Ishøj Havn Pumpen skal sikre vandspejl ved diget holdes ned under kote 0,5 dette sikre mod oversvømmelser langs åen Dynamisk styring Baseret på kritiske kote i strækning syd fra Køge Bugt motorvej til udløb af åen Tager højde for høj vandstand i havet -> kobling til sluse Eksisterende sluse fortsætter med at styre vand udveksling mellem åen og havet Nuværende Tilløb fra Vallensbæk Landsby - Bækrend 8

Tidsplan for projektet Skitseprojekt udarbejdet i 2015 Myndighedstilladelser pågår forventet endelig godkendelse primo august. Mere om dette senere. Informationsmøde i dag Projektering pågår, afsluttes primo maj. Udbud af entreprise medio maj- primo juni Valg af entreprenør medio juni. Gennemførelse af entreprise august 2016 januar 2017 9

Placering 10

Visualisering 11

Design - tværsnit 12

Synlighed fra Indløbsiden 13

Indløb 14

Udløb 15

Oppefra Ishøj Havn St. Vejleå 16

Miljøhensyn fokus på fisk I Køge Bugt er der en stor bestand af brakvandsaborrer, der om efteråret søger ind mod de østsjællandske åer. Dette er i ekstraordinær grad tilfældet for St. Vejle Å, der munder ud i det salte deltaområde, der rummer Ishøj- og Vallensbæk Havn. Her samles hundredvis af store aborrer hvert efterår. http://fiskeatlas.ku.dk/nyheder/aborreprojekt2/ Placering og design har fokus på at tilgodese disse fisk. Mindre aborre (ca.25 mm) (bør) ikke trækkes ind i nødpumpen hvis vandhastigheden ved indtaget fra åen ikke overstiger 0,5 m/s. Aborre over ca. 100 mm kan klare vandhastigheder op til ca. 1,5 m/s. Yngel under 25 mm vil ved hastigheder under 0,5 m/s kunne trækkes med vandstrømmen. Pumpestationen er udstyret med en rist med 25mm spaltevidde og kritisk vandhastighed i indløbet til pumpesumpen er beregnet til 0,5 m/s (4m3/s ved vandspejl i kote 0,0) bør der derfor ikke være væsentlige problemer i forhold til at håndtere fiskebestanden. Nødpumpen vil kun være i drift i relativ korte perioder og kun pumpe en ganske lille del af åvandet. 17

Udsnit af ægkort med påtegnede gydesteder for flertallet af fiskene i undersøgelsen. De farvede tal og cirkler indikerer gydepladsen for fisken med det pågældende nummer. Farven på cirklen korresponderer med ægtætheden i området. Skalaen er: enkelte (hvid), få (gul), flere (orange) og mange (rød). Steder uden markering var uden æg. 18

Trafikafvikling 19

Trafik afvikling Gående/Cykler Arbejdskørsel 20

LET AFKLARENDE SPØRGSMÅL? DISKUSSION TAGER VI EFTER PAUSE OG INDLÆG OM MYNDIGHEDSBEHANDLINGEN 21