Designbeskyttet krus indtager USA side 2 Kostbart at få ret i USA side 6 Patrade Varemærke Award side 7 Efterår 2009 customized assistance in all aspects of ipr 1
Designbeskyttet krus indtager USA Av for pokker! Kender du det? Du griber om et krus med varm kaffe eller te? Og du brænder fingrene! Men sådan behøver det ikke at være. Det danske koncepthus, aida, har udviklet og designbeskyttet et termokrus, der holder kaffen varm og fingrene kolde. Det lader sig gøre, fordi kruset har dobbelte sider og således holder varmen inde. Foreløbig har aida sendt ca. 1 mio. termokrus over Atlanten til USA. Kunden er den verdensomspændende kaffekæde, Starbucks, der i Nordamerika har ca. 11.000 cafeer, hvor kaffeelskere bl.a. kan nyde en kop og købe et krus fra aida. Desuden har Starbucks ca. 5000 franchise-forretninger i resten af verden, og en del af dem har også termokruset på hylderne. Og flere kommer til. Kaffekæden åbner ca. 6 nye butikker om dagen! Det designbeskyttede krus, der er fremstillet i Kina, er desuden solgt til kunder i Danmark og på adskillige eksportmarkeder. For aida er det helt naturligt, at produktet på forhånd er designbeskyttet, inden det markedsføres og spredes ud på alverdens markeder. Sådan har det både været med termokruset og med andre produkter, som aida har lanceret. Adm. direktør Peter Maae Jensen fra aida fortæller, at aida har samarbejdet med Patrade i de seneste 8 år, og i den periode har virksomheden registreret flere varemærker og opnået designbeskyttelse på mange forskellige produkter. Vi er gået fra at være en traditionel isenkramgrossist til et koncepthus, der idéudvikler, designer, indkøber og sælger produkter. Vi bruger mange økonomiske ressourcer på udvikling og design og har en lang række designere knyttet til Adm. direktør Peter Maae Jensen fra aida er ikke i tvivl om at designbeskyttelse kan betale sig virksomheden. Det er investeringer, som vi naturligvis skal passe på at beskytte så godt som overhovedet muligt, fastslår Peter Maae Jensen. Han fortæller, at aida som regel tager kontakt til Patrade allerede i idéudviklingsfasen. På det tidspunkt beder vi typisk om at få foretaget en undersøgelse af, om vi krænker andre med den ide eller det produkt, vi har i tankerne. Hvis der er fri bane, får vi derefter designet produktet, og så foretager vi endnu en afstemning med Patrade for at finde ud af, om andre har designregistreret noget, der kan komme i vejen, fortæller aidas adm. direktør. Men det må koste en del penge at sikre sig designbeskyttelse? Kan det betale sig? Ja, det er jeg slet ikke i tvivl om. Når vi foretager den vurdering, er vi nødt til at 2 2
Lederartikel: Kopisme koster! kigge både på de synlige effekter og de usynlige. De synlige er nemme at vurdere i forhold til, om det kan betale sig. Det giver nemlig en hurtig gevinst, hvis jeg kan ringe til en konkurrent og sige jeg sender dig lige en kopi af vores registrering. På den står det soleklart, at vi har rettighederne, og som regel giver det et godt grundlag for at undgå en slåskamp og komme fornuftigt ud af sagen. Til gengæld er det vanskeligere at vurdere de usynlige fordele. Men det har bestemt en præventiv effekt, at vi beskytter os, og dermed holder vi et ubekendt antal krænkelser fra døren, siger Peter Maae Jensen. Hver gang aida rykker ind på et nyt marked, er der nye udfordringer i forhold til at opnå beskyttelse, idet hvert land har sine regler. Samarbejdet med Patrade foregår derfor løbende og handler både om at opnå beskyttelse og om de kopisager, som uundgåeligt dukker op. Vi har flere sager, der er udsprunget af, at andre har kopieret os både her i landet og i udlandet. Men det er sjældent ondsindet. Faktisk sker det ofte uforskyldt, fordi fx kinesiske producenter har fremstillet en kopi af et af vores produkter og solgt det til en intetanende kunde, som så markedsfører det på markeder, hvor vi har beskyttet os, fortæller Peter Maae Jensen. FAKTABOKS aida er et koncepthus, der handler med stormagasiner, isenkræmmere, varehuse og supermarkeder. Virksomheden eksporterer ca. 40 pct. af omsætningen til en lang række lande i verden herunder til Mellemøsten, hvor aida er i gang med at opbygge en kæde af franchise-forretninger. Af Leif Nielsen, adm. direktør Messesæsonen er indledt og dermed muligheden for at kopiere eller risikoen for at blive kopieret. Kopisme er udbredt. Kopisterne er mange, og de ynder at benytte sig af andres gode designs, varemærker og opfindelser. Derfor deltager Patrade i dette efterår på to forskellige messer, nemlig Formland i august og HI-09 i september. Med vores deltagelse er vi tæt på det erhvervsliv, der i stigende grad har behov for at beskytte deres intellektuelle rettigheder, som det hedder i fagsproget. Det kan fx være i form af en varemærkebeskyttelse, en designbeskyttelse eller et patent. Værdien af et produkt er i langt de fleste tilfælde lig med de intellektuelle rettigheder, som en virksomhed kan opnå i forhold til produktet. Alle andre virksomheder kan jo i princippet fremstille eller få fremstillet et tilsvarende produkt. Derfor vil jeg gå så langt som til at sige, at ingen beskyttelse er tæt på at være det samme som intet produkt. Som konsulentvirksomhed med speciale i patent- og varemærkebeskyttelse lever Patrade af det erhvervsliv, der for længst har indset behovet for beskyttelse. Men vi lever også af de kopister, der krænker vores kunder. Og til dem vil jeg blot sige, at de bør overveje deres handlinger mere end én gang, da det faktisk er kostbart at krænke andres rettigheder. Med andre ord: Kopisme koster! Desværre er det ikke kun kopisterne, der kan mærke deres handlinger på omkostningsbudgettet. Det kan de innovative virksomheder, der har brugt tid og penge på patenter eller design- og varemærkebeskyttelse også. Fordi de også skal bruge tid og penge på krænkelsessager og måske på tabt omsætning, hvis forbrugerne tager kopiproduktet til sig indtil vi får det stoppet. Når alt dette er sagt, vil jeg tilføje, at kopisme ikke nødvendigvis sker med fortsæt fra den person eller den virksomhed, der markedsfører et produkt. Vi ser faktisk mange eksempler på, at producenter i fjerne lande har kopieret produkter og solgt dem til intetanende kunder, som i god tro har markedsført kopiproduktet. I de tilfælde kan det være nemt at komme krænkelsen til livs, idet det ofte er nok at fremlægge et bevis på sine intellektuelle rettigheder. 3
Styr på dyr En usynlig hundegård, hvor familiens Fido holder sig pænt inde på sit område. Eller en sensor, der én gang for alle holder husmåren væk fra loftet. Perspektiverne er mange, når den gælder den opfindelse, som Mogens Rosengaard har fået patenteret i hele Europa gennem Patrade. Mogens Rosengaard fra firmaet Anico (står for animal control) har opfundet et usynligt vildtafværgehegn, der allerede er en realitet. Det står foreløbig 25 forskellige steder i Danmark, og flere er på vej. Kunderne findes inden for landbrug, skovbrug, jagt og trafik. Hegnet består af en række master, som udsender lyde og dermed skræmmer dyrene væk. Vildtafværgehegnet kan derfor med stor fordel benyttes af både landbruget og skovbruget, som ofte har behov for at holde krondyrene væk fra afgrøder og træer. Men hegnet indeholder også et element af menneske- og dyrevelfærd. Dels er et usynligt lydhegn mere skånsomt over for dyrene end de mange kostbare - trådhegn, der er sat op over det ganske land. Og dels kan det forhindre dyrene i at løbe ud på vejene med risiko for trafikuheld og dermed tab af både menneskeog dyreliv. Det var netop nogle af disse etiske overvejelser, der i sin tid fødte ideen hos Mogens Rosengaard. Jeg har arbejdet med forskning hos Danmarks Miljøundersøgelser i 12 år. Undervejs har jeg ofte efterlyst forskning, der kunne løse konflikter mellem dyr og mennesker. Derfor var det oplagt, at jeg selv tog udfordringen op, da jeg for nogle år siden fik muligheden, siger Mogens Rosengaard. 4 4
Beskyt dit varemærke på Facebook Siden juni i år har det været muligt for brugere at registrere deres egen URL-adresse på Facebooks hjemmeside, hvor brugeren derved kan vælge sit eget brugernavn (http://www.facebook.com/brugernavn). Brugernavnet behøver ikke at være personens eget navn, men kan fx også være et varemærke. Der forudses en del krænkelser på varemærkeområdet i den forbindelse. Derfor har Facebook gjort det muligt for varemærkeindehavere at blokere deres varemærker allerede nu. Det sker ved, at man via Facebooks hjemmeside udfylder en formular med mærketekst og registreringsnummer og dermed angiveligt kan forhindre brugere i at vælge netop ens eget varemærke som brugernavn. Den seneste periodes eksplosive brug af Facebook gør, at Patrade anbefaler alle rettighedsindehavere at blokere deres varemærker så hurtigt som muligt. Hvis skaden allerede er sket, og nogen uretmæssigt anvender ens varemærke som navn på Facebook, kan Patrade være behjælpelig med håndhævelsen. Kina skærper krav til design registrering I Kina træder ny lovgivning om designregistreringer i kraft per 1. oktober 2009. Herefter stilles der, i modsætning til i Danmark og i EU, krav om, at en beskrivelse af designet skal følge med tegningerne eller fotografierne af produktet. Hvis det ikke sker, bliver ansøgningen afvist. Beskrivelsen af designet kan hjælpe med at fortolke beskyttelsens omfang, og følgende skal angives: Produktets titel, produktets brug og en beskrivelse af produktets innovative del. Ved krænkelse af designs bliver der dermed lagt vægt på disse dele og ikke, som hidtil, alene på produktets udseende. Mogens Rosengaard har patenteret et lydhegn, der både kan beskytte dyr og mennesker De anlæg, han har fået fremstillet på baggrund af sin opfindelse, består af en række master, der er 1,8 meter høje. I hver mast er der tre sensorer, som er indstillet til at registrere dyrenes bevægelse i en diameter på helt op til 300 meter rundt om masten. Når dyrene går ind i sensorfeltet, bliver der sendt information til en computer, som kvitterer med lyde. Anlægget begynder at udsende højfrekvente lyde, som mennesker ikke kan høre. Det kan indstilles til at gå over til mere lavfrekvente lyde, men i det hele taget er der uanede muligheder. Vi opererer med flere end 500 forskellige lyde, fordi dyrene skal møde en ny og ukendt lyd hver gang. Det, føler de, er ubehageligt, og derfor holder de sig væk fra området, fortæller Mogens Rosengaard. Allerede i nær fremtid vil danske bilister måske kunne få glæde af vildtafværgehegnet. Et forsøg, hvor både Falck og Dyrenes Beskyttelse deltager, er netop etableret. Forsøget skal påvise hegnets positive effekter på at undgå vildt på landeveje og motorveje. Hønseavler Tidende alternativ til patent Når en virksomhed har opfundet et nyt produkt, er den første tanke ofte, at virksomheden bør tage patent på produktet. Men en alternativ og langt billigere løsning er at offentliggøre en artikel om opfindelsen i et trykt medie. Dermed sikrer man, at en konkurrerende virksomhed ikke opnår rettighederne til opfindelsen via et patent og dermed opbygger et bolværk om produktet. På HI 09 fortæller patentkonsulent og partner Henrik Pedersen fra Patrade om mulighederne og fordelene ved at offentliggøre frem for at patentere. Foredraget Hønseavler Tidende et alternativ til patent kan høres på messen, torsdag d. 3. september kl. 14.30. Patentkursus for erhvervsfolk og studerende Evnen til at se mulighederne for at udtage patent på nye teknologier, processer og opfindelser kan være afgørende for en virksomheds succes og overlevelse. På den baggrund gennemfører Patrade i samarbejde med Østjysk Innovation A/S et patentkursus på Aarhus Universitet i efteråret. Kurset giver erhvervsfolk mulighed for at sætte sig på skolebænken og tilegne sig viden om patentforhold. Patentkurset er et såkaldt åbent kursus på Aarhus Universitet, og det kan følges af både erhvervsfolk, forskere og studerende. En bestået afslutningsopgave udløser 5 ECTS-point. Kurset består dels af teoretiske forelæsninger og dels af praktiske opgaver, hvor kursisterne selv arbejder med patentansøgninger og de udfordringer, der typisk opstår undervejs. 5
Kostbart at få ret i USA Af advokat og varemærkejurist Eva Aaen Skovbo, Patrade At beskytte sine rettigheder i USA er langt billigere end at gøre indsigelse mod andres misbrug. Virksomheder, der markedsfører produkter på det amerikanske marked, bør derfor registrere deres varemærker i USA for at undgå betydelige omkostninger til retssager. I USA er varemærker beskyttet ved ibrugtagning, ligesom det også er tilfældet i En indsigelse i USA forløber som en retssag, der føres for registreringsmyndigheden. Det betyder, at der skal massive beviser på bordet fx i form af ekspertudtalelser om mærkets anvendelse på det amerikanske marked, forbrugerundersøgelser og flere skriftlige indlæg til myndigheden. I værste fald skal sagen forhandles mundtligt. Omkostningerne kan løbe op i 100.000 USD. Indsigelsessagen kan tage op imod to år, før der foreligger en afgørelse. Det er lang tid at være usikker på sine varemærkerettigheder i USA. Alene af omkostningsmæssige grunde er det derfor vigtigt at registrere sit varemærke i USA. Du kan få medhold i en indsigelsessag, men omkostningernes størrelse kan bevirke, at du må opgive sagen og så må du acceptere, at en anden virksomhed registrerer dit varemærke på det amerikanske marked. Danmark. Man opnår altså eneret til mærket ved blot at bruge det fx ved salg af produkter, der er påført varemærket. Hvis din virksomhed har taget et varemærke i brug i USA, og en anden virksomhed efterfølgende ansøger om at registrere det pågældende varemærke, så kan din virksomhed gøre indsigelse mod registreringen på baggrund af reglen om ibrugtagning. Kan du dokumentere brug af mærket på en ikke ubetydelig del af det amerikanske kontinent, vil du få medhold i sagen. Men problemet er omkostningerne, idet det kan koste en formue at nedlægge indsigelse mod andres misbrug af dit ikke-registrerede varemærke. Husk, at de amerikanske myndigheder kræver dokumentation for brug af varemærket for alle de varer og tjenesteydelser, som mærket er registreret for. Er mærket taget i brug forud for registreringen, skal datoen for første brug i USA oplyses. Der skal desuden indsendes dokumentation for brug i form af et billede af produkterne, der er påført varemærket, samt underskrives en erklæring om brug. Hvis mærket ikke anvendes i USA på registreringstidspunktet, skal der indsendes dokumentation for brug inden for tre år efter registreringen. I modsat fald bortfalder registreringen. Hvis mærket ikke bruges for samtlige varer og tjenesteydelser, det er registreret for, bortfalder registreringen for de ikke-brugte varer men opretholdes for de varer, som mærket reelt anvendes for. Kontakt vores varemærkeafdeling, hvis du vil vide mere. 6
Patrade Varemærke Award 2009 Bedre implan tater På efterårets Formland-messe lancerer Patrade sin varemærkepris Patrade Varemærke Award. Prisen tilfalder det mest originale, særprægede og fantasifulde varemærke, der kommer Patrade i hænde senest 1. december 2009 kl. 12.00. Dommerkomiteen består af adm. direktør Mette Hejl fra reklamebureauet Pravda, Patrades adm. direktør Leif Nielsen (formand) samt advokat og varemærkejurist Eva Aaen Skovbo fra Patrade. Prisvinderen vil ud over hæder og ære modtage et gavekort på en EU-varemærke-registrering til en værdi af ca. kr. 20.000. Gavekortet dækker udgifter til ansøgning og registrering af et varemærke, udfærdigelse af varefortegnelse, gennemgang af søgningsrapport samt kontrol og udsendelse af registreringsbevis inkl. alle offentlige gebyrer. Vinderen får desuden en check på kr. 10.000 til markedsføringsbidrag af varemærket, når det er indleveret til registrering. Ifølge Leif Nielsen vil dommerkomiteen ud over originalitet, særpræg og fantasifuldhed lægge vægt på, at varemærket kommunikerer uden at være beskrivende. Et af de meget væsentlige parametre i forbindelse med registrering af varemærker er netop, at varemærket ikke er beskrivende. Og samtidig er det vigtigt i markedsførings-sammenhæng, at et varemærke kommunikerer med sine omgivelser, siger Leif Nielsen. Betingelserne for at deltage er enkle: Alle momsregistrerede virksomheder kan deltage med eget eller egne varemærker. Eneste betingelse er, at der er tale om varemærker, der ikke er registrerede i forvejen. Der er mulighed for allerede at aflevere varemærker til Patrades konsulenter på Formland-messen. Alternativt kan man på www.patrade.dk læse mere om, hvor varemærket skal sendes hen for at nå frem til bedømmelse. Mennesker med kunstige hofter og knæ kan se frem til bedre implantater og færre komplikationer. Det skyldes, at en ny opfindelse vil gøre det lettere at finde de helt rigtige overflader til implantater, så de bedre kan integreres i kroppen. Patentkonsulent Jeannette Justesen fra Patrade er medforfatter til en videnskabelig artikel, der beskriver det nye produkt. Artiklen, der er publiceret i det internationale tidsskrift Biomaterials, er en opfølgning på en patentansøgning. Patentansøgningen beskriver bl.a. et produkt med overfladestrukturer i nano- eller mikrometer størrelsesorden, der kan anvendes til medicinske implantater. Artiklen beskriver, hvordan man bruger et modelsystem med knogledannende celler. Man har undersøgt, hvordan de strukturerede overflader influerer på cellernes udseende samt efterfølgende påvirker cellernes evne til at mineralisere, dvs. danne knogle. Artiklen fortæller også om, hvordan man ved hjælp af det udviklede produkt hurtigt kan undersøge adskillige overflader med forskellige strukturer, hvilket ellers kan være tidskrævende og forbundet med stor variation. Opfindelsen kan betyde en optimering af implantater til brug inden for fx ortopædkirurgi, dvs. implantater til fx kunstige hofter og knæ, og dermed kan man undgå en række af de problemer, som eksisterende implantater stadig giver. Desuden har produktet potentiale inden for adskillige andre specialer, hvor der benyttes implantater fx inden for tand- og kæbekirurgi samt inden for udnyttelse af stamceller. Jeannette Justesen er ansat i Patrades Life Science-afdeling. Arbejdet i forbindelse med artiklen er udført, mens Jeannette arbejdede som post. doc. på Aarhus Universitet i interdisciplinært samarbejde mellem bl.a. inano og Molekylærbiologisk Institut. 7
Afsender Patrade A/S, Fredens Torv 3A DK-8000 Århus C Friskplukket Sig mig, hvad din livret er, og jeg skal sige dig, hvem du er. Med denne omskrivning af et kendt ordsprog, forsøger vi at give et billede af Patrades nyeste medarbejder. Han lyder navnet Bjørn, og man fristes til at foreslå honning som livret. Men den 26-årige Bjørn Hansen er mere til det stærke end det søde. Han elsker chili, og hans livret er chili con carne med frisk chili. Selv er Bjørn Hansen friskplukket fra Danmarks Tekniske Universitet, hvor han er uddannet cand. polyt.(elektro). Han har skrevet speciale om mulighederne for at forudsige, hvordan højttalere opfører sig i håndholdte emner som fx mobiltelefoner. Interessen for det område fik han allerede som knægt, da han legede med lyd, højttalere og computere. Den matematikglade dreng ville gerne have mere viden og forståelse inden for området, og her lå motivet for den videre uddannelse. Da Bjørn Hansen var færdiguddannet i maj 2009, var det hans plan at søge job i en udviklingsafdeling. Men lidt eftertænksomhed og et ønske om at komme ud og få lidt bredere kundekontakt, fik pilen til at pege på konsulentbranchen og patentverdenen. Bjørn skrev ansøgninger til flere bureauer og blev ansat hos Patrade. I de næste to til tre år skal han arbejde som patent-trainee og være under sidemandsoplæring hos en af Patrades erfarne patentkonsulenter. Undervejs skal der være tid til både hverdag og fest. I begge tilfælde kan Bjørn finde på at servere chili con carne. Opskriften til 4-6 personer kommer her: 5-700 g oksekød, hakket eller i strimler 4 store rødløg Hvidløg efter smag 2 dåser hakkede tomater 1 stor dåse tomatpuré 2-3 peberfrugter i tern 1 håndfuld friskhakkede koriander Mindst 1 frisk chili (forskellige chilisorter kan benyttes for smags- og styrkevariation) 1 dåse majs 2 dåser kidneybønner (ikke i chililage) 1 spiseske dijonsennep Krydderier efter smag fx salt, peber, timian, oregano, rosmarin, paprika Løgene skæres i både og svitses med den friskhakkede chili og hvidløget. Kødet brunes, hvorefter tomat, tomatpuré, bønner, koriander, krydderier og sennep tilsættes. Derefter skal retten helst stå og simre en times tid, så chilien og korianderen kan trække ud i retten. Kan med fordel stå i køleskab natten over. Majs og peberfrugt tilsættes kort før servering, hvis de ønskes sprøde, ellers kan de tilsættes, før retten står og simrer. Serveres med lune tortilla-chips, guacamole og en klat cremefraiche. Udgiver: Patrade A/S Fredens Torv 3A DK-8000 Århus C Telefon +45 70203770 www.patrade.dk Redaktion: ErhvervsKommunikation.dk Layout: søren bo grafisk tegnestue Tryk: Zeuner Grafisk Patrades nyhedsbrev udkommer fire gange om året. Nyhedsbrevet udgives også elektronisk. Tilmelding kan ske via vores hjemmeside www.patrade.dk 8