55 UDLEJNINGSSERVICE 56 TEKNISK KONTROL OG ANALYSE 58 PAKKERI- OG LAGERVIRKSOMHED
SIDE 53 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE INDUSTRISERVICE Området industriservice beskæftiger sig med opgaver inden for brancherne bygge- og anlægsservice, udlejningsservice, teknisk kontrol og analyse samt pakkeri- og lagervirksomhed. I denne analyse ses der dog bort fra bygge- og anlægsservice, som deler mange fællestræk med den operationelle servicesektor, men som også er en integreret del af byggebranchen. Branchen som beskæftiger sig med bl.a. funderingsundersøgelser, stilladsopsætning, bygningsfærdiggørelse, damprensning og sandblæsning anses dog stadig som en del af området for industriservice. Data fra bygge- og anlægsservice er således regnet med i samlede beregninger for industriservice, som grafer og figurer vil afsløre, mens branchen som sådan vil ikke vil blive nærmere beskrevet. Industriservice omsatte samlet set i for 31,7 mia. kr., hvilket er ca. 1,6 mia. kr. mere end i eller hvad der svarer til en vækst på ca. fem pct. I perioden har området oplevet en samlet vækst på mere end 47 pct. Hele området for industriservice beskæftiger omkring 16.000 personer og havde i en samlet eksport på 4,3 Udlejning er størst inden for industriservice Branchernes omsætning i pct. af områdets samlede omsætning Pakkeri- og lagervirksomhed 38 pct. Teknisk kontrol og analyse: 12 pct. Omsætningfordeling. Branchen for udlejningsservice er størst inde for industriservice målt på omsætning. Danmark Statistik Bygge- og anlægsservice: 23 pct. Udlejningsservice: 27 pct. Udlejning er størst inden for industriservice Branchernes omsætning i mia. kr. 12 10 8 6 Omsætningsudvikling Branchen for udlejningsservice er størst for industriservice, men det er pakkeri- og lagervirksomhed, der har klaret sig bedst de seneste par år. 4 Udlejningsservice 2 Bygge- og anlægsservice 0 Pakkeri og lagervirksomhed Teknisk kontrol og analyse Danmarks Statistik og DI-beregninger
DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 54 TOP fem vigtigste faktorer når kunden skal vælge leverandør Hvordan leverandørerne mener at kunderne prioriterer Pct. 0 5 10 15 20 25 30 Pris Kvalitet/kontrolsystem Leveringssikkerhed Vigtigste faktorer Inden for industriservice vurderes det, at den vigtigste faktor for den ikke-offentlige kunde er prisen. Det samme gælder for den offentlige kunde. Eksisterende relationer Leverandørens image/størrelse Private kunder Offentlige kunder DI Service mia. kr., eller hvad der svarer til 13,5 pct. af omsætningen, hvilket gør industriservice til en af de største eksportområder indenfor den operationelle servicesektor. De tre brancher, der beskrives nærmere i denne analyse er: udlejningsservice, pakkeri- og lagervirksomhed, og teknisk kontrol og analyse. Det er branchen for udlejningsservice, der er størst inden for området industriservice med 31 pct. af den samlede omsætningen på området. Brancherne for pakkeri- og lagervirksomhed og bygge- og anlægsservice følger dog lige i hælene med henholdsvis 29 og 27 pct., mens teknisk kontrol og analyse tegner sig for 13 pct. af den samlede omsætning for området. I området for industriservice oplever leverandørerne pris og leveringssikkerhed som de to vigtigste faktorer for både offentlige og ikke-offentlige kunder. Herefter prioriterer de ikke-offentlige kunder eksisterende relationer, kvalitet og image som de vigtigste faktorer i valg af serviceleverandør, ifølge leverandørerne selv. Serviceleverandørerne for industriservice vurderer endvidere, at områdets største udfordring inden for de næste fem år er udbredelsen af kendskab til nye produkter. Det er især branchen for udlejningsservice, der har trukket væksten i industriservice i perioden, og ligeledes er denne branche dominerende i området for industriservice opgjort på omsætning. Dog har pakkeri- og lagervirksomhed de seneste par år haft de største vækstrater med en mere end 15 pct. stigning for og. De tre resterende brancher har haft enkelte perioder i med meget høj vækst, som har ligget væsentligt over områdets samlede vækstgennemsnit på seks pct. for perioden.
SIDE 55 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE UDLEJNINGSSERVICE Branchen for udlejningsservice omfatter: Udlejning af lastbiler, entreprenørmateriel, containere samt motorer og turbiner, måle- og kontroludstyr, radio-, tv- og kommunikationsudstyr samt udstyr til minedrift og oliefelter. Branchen omsatte for 11 mia. kr. i, hvilket gør branchen til den største i industriservice med 38 pct. af den samlede omsætning. Branchen har i perioden oplevet en gennemsnitlig vækst på otte pct. årligt og en vækst på mere end 12 pct. årligt i perioden. Branchen tæller samlet 2.600 virksomheder og ca. 3.500 fuldtidsbeskæftigede i. Branchestruktur Branchen for udlejningsservice består af mindre grupperinger af virksomheder, der knytter sig til forskellige brancher som eksempelvis landtransport, maskinstationer og anlægsgartnere eller råstofudvinding. B2B-udlejning foregår i stigende grad som operationel leasing med langtidskontrakter, der giver kunderne fuld brugsret og valgfri andel af de faste omkostninger forbundet med leasingen. Branchen har i de senere år kunnet mærke en stigende tendens hos kunderne til at leje frem for at eje, hvilket er en god udvikling for branchen. Således er udlejningsbranchens andel af de danske virksomheders materiel, på få år steget fra omkring 25 pct. til ca. 40 pct. Specielt i bygge- og anlægssektoren har udlejningsbranchen fået et solidt fodfæste. Professionelle funktionsløsere I branchen for materieludlejning er man gradvist gået fra udelukkende at udleje stort eller dyrt materiel, som kun bruges sjældent, til at agere professionelle funktionsløsere. Alt fra forlængerledninger over boremaskiner til skurvogne udlejes nu til kunder, der endvidere kan blive serviceret med løbende vedligeholdelse eller omgående erstatning af materiel, samt rådgivning om de bedste løsninger for den enkelte virksomhed. I branchen har man, ifølge Dansk Byggeris materielsektion, oplevet en modsatrettet tendens i forholdet pris og kvalitet. Samtidig med at kvaliteten i udlejningsmateriel er højnet gevaldigt, er priserne for at leje faldet stødt. Siden er branchens omsætning fordoblet, mens antallet af virksomheder i samme periode blot er vokset med ca. ni pct. Dette tyder på, at konkurrencen i branchen er blevet mere intens i den givne periode og at entrybarriererne gør det svært for nye virksomheder at træde ind på markedet og overtage markedsandele fra andre. Flot vækstperiode afløses af afmatning Branchens omsætning i mia. kr. 12 10 8 6 4 2 Omsætningsudvikling Branchen for udlejningsservice har oplevet en støt vækst i perioden, som i blev afløst af en afmatning. Danmarks Statistik 0
DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 56 TEKNISK KONTROL OG ANALYSE Branchen for teknisk kontrol og analyse omfatter: Afprøvning og kontrol vha. akustik, vibrationer, modeller, sammensætning, renhed, styrke, egnethed, pålidelighed, præstation, radiografi, samt sikkerheds-afprøvning, fejlanalyse og levnedsmiddelkontrol. Branchen omfatter også miljøtekniske målinger og analyser. I omsatte branchen for 4,7 mia. kr. Branchen har siden oplevet en gennemsnitlig årlig vækst på fem pct. med lidt ustabil udvikling fra år til år. Det store omsætningshop i skyldes i høj grad privatiseringen af landets bilsynsvirksomheder, som derfor naturligt øger branchens omsætning betragteligt. Branchen tæller omkring 870 virksomheder og beskæftiger ca. 5.400 personer. Selvom man som udgangspunkt godt kunne tro, at kontrol og tilsyn med virksomheder er en typisk offentlig opgave, bør det nævnes at eksempelvis 57 pct. af kommunernes budgetter til miljøtilsyn med virksomheder er konkurrenceudsat, og derfor i nogen grad, varetages af private virksomheder. Desuden varetager private virksomheder øvrige tilsyn og undersøgelser for, hvad der svarer til 56 pct. af de kommunale budgetter. Det vil sige, at en betydelig del af de tilsyns- og kontrol opgaver, som kommunerne er pålagt at gennemføre, i praksis bliver udført af private virksomheder. Den største kundegruppe i branchen for teknisk kontrol og analyse er dog fortsat den private sektor, der i repræsenterede 80 pct. af branchens samlede omsætning. De sidste 20 pct. kom- Test, test og mere test Branchens aktiviteter som andel af branchens samlede omsætning Undervisning og andre serviceydelser: 3 pct. Rådgivningsydelser: 8 pct. Miljøtekniske målinger og analyser: 7 pct. Certificering: 21 pct. Sikkerhedsafprøvning af motorkøretøjer: 9 pct. Omsætningsfordeling på aktiviteter indenfor teknisk kontrol og analyse. Branchens største aktivitet er afprøvning og analyse, som bidrager med 43 pct. af den samlede omsætning. Dernæst følger certificering med 21 pct. af omsætningen. Danmark Statistik Kontrol af levnedsmidler: 9 pct. Afprøvning og analyse: 43 pct. mer således fra den offentlige sektor. Samme år eksporterede branchen ca. 20 pct. af den samlede omsætning, hvilket svarer til knap en mia. kr. Stagnationen fortsætter Branchens omsætning i mia. kr. 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 Vigtigste faktorer Branchen for teknisk kontrol og analyse har oplevet en mere eller mindre ustabil udvikling siden. Danmarks Statistik og DI-beregninger 2,0
SIDE 57 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE Boom i teknisk afprøvning og kontrol Branchenrnes omsætning i mio. kr. 2.000 1.500 1.000 Omsætningsudvikling Teknisk afprøvning og kontrol samt geologiske undersøgelser ser ud til fortsat at trives på trods af den økonomiske krise. 500 Geologiske undersøgelser mv. 0 Kontrol af levnedsmidler Teknisk afprøvning og kontrol Anden måling og teknisk analyse Danmarks Statistik og DI-beregninger Høj grad af specialviden Karakteristisk for branchen for teknisk kontrol og analyse er indsamlingen og struktureringen af specialviden. Det siges ofte, at Danmark skal leve af viden i fremtiden, hvilket for denne branche er et godt udgangspunkt for vækst, såfremt man følger med udviklingen og kontinuerligt indsamler ny viden for at blive dygtigere. Ansatte i denne branche findes i høj grad på værksteder, fabrikker og i laboratorier. Laboratorierne spiller en stor rolle i uddannelsen af kandidater til jobs i denne branche. Således er uddannelsesniveauet for denne branche højere end for de tre andre brancher i området for industriservice på grund af den nødvendige specialviden.
DI ANALYSE Serviceindustrien 2009 SIDE 58 PAKKERI- OG LAGERVIRKSOMHED Branchen for pakkeri- og lagervirksomhed omfatter: Pakkevirksomhed på honorar- eller kontraktbasis. Påfyldning af væsker på flasker, indpakning af faste stoffer, emballering af farmaceutiske produkter, etikettering, frankering og stempling samt indpakning af pakker og gaveindpakning. Herunder også pakhus- og lagervirksomhed, såsom drift af oplagrings- og pakhusfaciliteter til alle varetyper samt drift af kornsiloer, stykgodspakhuse, kølehuse, lagertanke mv. Branchen omsatte for 6,9 mia. kr. i, hvilket gør branchen til den tredjestørste på området for industriservice med 22 pct. af den samlede omsætning. Branchen har siden oplevet en samlet vækst på 30 pct., med en gennemsnitlig vækst på fire pct. om året. Det er især pakkerivirksomhederne, der har trukket væksten i denne branche med en vækst på mere end 130 pct. siden. Denne udvikling kan have at gøre med en stigende tendens for outsourcing hos virksomheder, der har fokus på andre kerneområder end pakning af produkter. I oplevede branchen en vækst i omsætningen på 15 pct. Branchen forventer i 2009 en gennemsnitlig vækst på to pct. i forhold til. Således en meget mere beskeden vækst end i det forgangne år. Branchen tæller samlet 340 virksomheder og omkring 2.000 personer. Omkring 80 pct. af de beskæftigede i pakkeri- og lagervirksomheder er ufaglærte, mens faglærte tæller 15 pct. Resten fem pct. er gymnasielt- og videreuddannede medarbejdere. Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede for branchen har været forholdsvis stabil i perioden til trods for branchens fald i omsætningen i. Branchestruktur Karakteristisk for virksomhederne i branchen for pakkeri- og lagervirksomhed synes at være en høj grad af fleksibilitet i forhold til kundernes behov. Omstilling af arbejdsprocesser i de enkelte virksomheder kan i mange tilfælde tilpasses efterspørgslen, således at virksomhederne har en bred vifte af produkter og services, der ikke nødvendigvis falder ind under samme kategori. For pakkerivirksomhederne gælder dette for eksempel pakning af food og non-food produkter, som ikke nødvendigvis er adskilt på trods af proces forskelle. Ifølge DI Services egen undersøgelse genereres mere end 85 pct., af pakkeri- og lagervirksomheders omsætning inden for handels- og finanssektoren, nærmere betegnet i detailhandlen. Herefter følger fremstillingssektoren med knap 10 pct. af omsætningen. Stilstand afløst af fremgang Branchens omsætning i mia. kr. 8 7 6 5 4 3 Omsætningsudvikling Branchen for pakkeri- og lagervirksomhed har siden oplevet en støt vækst i omsætningen. Danmarks Statistik og DI-beregninger 2 2009
SIDE 59 kortlægning af den operationelle servicesektor DI ANALYSE Omsætningsfordeling på kundegrupper Branchernes omsætning i mio. kr. Andet: 3 pct. Offentlig administration: 1 pct. Servicesektor: 1 pct. Fremstilling: 8 pct. Handel & Finans: 87 pct. Omsætningfordeling. Branchen for pakkeri- og lagervirksomhed servicerer primært handelsog finanssektoren, nærmere betegnet detailhandlen. Forandrede jobprofiler på lagrene Med globaliseringen, ændrede konkurrencemæssige vilkår og ikke mindst den teknologiske udvikling i de danske lagre, har lagerjobbets sammensætning de seneste år ændret sig. Mens der fortsat er behov for en række rutineprægede basisfunktioner på lagrene, oplever branchen nu også et behov for specialiserede funktioner med mere komplekse kvalifikationskrav til medarbejderen. Disse funktioner drejer sig blandt andet om lagerstyring, kvalitetsstyring og håndtering af IT systemer så som stregkodeteknologi. Sammensætningen i forholdet mellem faglærte og ufaglærte vil således gradvist ændres de kommende år, med en større andel faglærte medarbejdere til specialfunktionerne og færre ufaglærte i forbindelse med den teknologiske udvikling i branchen. DI Service