Kulturhistorisk rapport Vedr. større arkæologisk forundersøgelse af HBV 1220 Havgårdslund II nær Gamst, Andst Sogn, Malt Herred, tidl. Ribe Amt, nu Region Syddanmark. (Sted- og lok.nr. 190101-137. KUAS J.nr. 2013-7.24.02/HBV-0002) Af Museumsinspektør, cand.mag. Lars Grundvad Museet på Sønderskov marts 2014
Indhold Indledning... 3 Kulturhistorisk redegørelse... 3 Huse med forsænkede gulve fra sen bondestenalder (ca. 2500-1800 f.kr.)... 4 Øvrige anlæg... 6 Genstandsfund... 6 Perspektiver... 8 Begrundelse og baggrund for undersøgelsen... 8 Landskabet omkring det undersøgte areal... 8 Andre fortidsminder i området... 9 Udgravningens data... 9 Udgravningens metode... 10 Konklusion... 10 Tidslinje... 12 Litteratur... 13 Koordinatliste... 14 Bilag I... 15 Bilag II... 16 Forsideillustration: En sjælden hustype fra bondestenalderens slutning. Huset havde et delvist nedgravet gulv, og det mørke lag på fotoet er det materiale, der blev fyldt i nedgravningen over gulvet. Foto: Museet på Sønderskov. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: 75 38 38 66. 2
Indledning De arkæologiske forundersøgelser blev foretaget på foranledning af AquaPri Danmark A/S, som ønskede at udstykke arealerne til fiskeindustri. De berørte arealer var beliggende på dele af matrikel 34, Gamst By (fig. 1). Arealerne blev arkæologisk forundersøgt i marts 2014 af Museet på Sønderskov. Kontaktperson ved bygherre var Thomas Holt. Kontakten med de lokale lodsejere foregik gennem bygherre. Museal sagsbehandler var museumsinspektør Scott R. Dollar. Bygherre finansierede projektet i henhold til Museumslovens 26, stk. 2, 1. pkt. Sagen blev betragtet som værende et hasteprojekt fra bygherres side, da de gerne så en evt. systematisk udgravning afsluttet inden juni 2014. Yderligere samarbejdspartnere var entreprenør Leif Møller, som stillede maskinkraft til rådighed. Figur 1. Det forundersøgte areal ses her markeret ved de afrømmede arkæologiske søgegrøfter, som er markeret med rødt. Afbrydelsen af den vestligste grøft skyldtes tilstedeværelsen af et større moderne brøndanlæg. Grafik: Museet på Sønderskov. Kulturhistorisk redegørelse Ved nærværende større forundersøgelse blev der fundet mere end 50 jordgravede anlæg af arkæologisk interesse. Disse fordelte sig på affaldshuller af varierende karakter, kogestensgruber, stolpehuller og endeligt tre forsænkede hustomter fra sen bondestenalder eller tidlig ældre bronzealder. Stolpehullerne knyttede sig primært til de tre påviste huskonstruktioner. Der blev desuden hjemtaget fire fundgrupper ved forundersøgelsen, hvoraf to fremstod som lerkarskår og en som ét stykke affaldsflint fra produktionen af et flintredskab. Det i særdeleshed vigtigste fund var imidlertid en såkaldt vævevægt, som blev fundet i et af de forsænkede huse. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: 75 38 38 66. 3
Huse med forsænkede gulve fra sen bondestenalder (ca. 2500-1800 f.kr.) Omkring 3800 f.kr. begyndte agerbruget at opstå i Danmark bondestenalderens komme var varslet. Små stykker jord blev ryddet for skov og beplantning. Den gamle jæger- og nomadementalitet blev over en periode opgivet til fordel for arden og reelt jordbrug. Med tiden kom små dyrehold også til, og herved kunne hver hustand være selvforsynende med stort set alle fødevaregrupper, og dertil kom alle de øvrige fordele ved at være fast bosiddende såsom eksempelvis frihed til at lave håndværk i kontrollerede omgivelser. Udviklingsnetværk blev dannet, og særligt med handlen sydfra kom også løbende nye tanker og opfindelser. Med ideerne sydfra kom de faststående, tømmerkonstruerede huse og dertil tanker om at knytte husdyrene nært til husene. Et fastforankret samfund begyndte at opstå, og større jordarealer blev ryddet. Bønderne samledes i mindre grupper, uden der dog var tale om egentlige landsbyer, men nærheden og bevidstheden om et tidligt fællesskab var tilstede. Som tiden gik, blev de ældste huse revet ned, og man flyttede sine boliger for at udnytte nye, nærringsrige jorder. Stadig større jordstykker fremstod skovfri, og langsomt tog landskabet de første skridt mod det landskab vi ser i dag. Sporene efter disse første bønders huse og bopladser ses primært i form af de nedgravninger, som blev anvendt som stolpehuller eller affaldshuller (gruber). Både stolpehuller og gruber ses først i den rene undergrund, når mulden af afrømmet. De fremstår som grå, brune og mørke aftegninger, som ofte er svære at erkende ved første øjekast. Først efter et par dage, udsat for vind og vejr, fremtræder levnene mere tydeligt. Husene fra perioden kaldes toskibede huse eller midtsulehuse. Bondestenalderens huse var stort set alle sammen konstrueret ud fra de samme principper. Det overordnede konstruktionsprincip var dannet over én tagbærende stolperække, som bar husets tagryg. De tagbærende stolper var placeret tilnærmelsesvist regelmæssigt indbyrdes, hvorved tagets vægt blev fordelt ligeligt ned gennem hver stolpe. Husets vægge var konstrueret ved systematisk placerede stolper. Da den tagbærende stolperække (midtsulerne) bar selve taget, var det ikke nødvendigt at fundere vægstolperne tilsvarende dybt. Som følge af vægstolpernes vagere fundering, er disse ofte bortpløjede af moderne landbrugsmaskiner, hvilket betyder, at man hyppigt kun erkender de tagbærende stolpehuller ved arkæologiske udgravninger. Mellem vægstolperne var fagene sandsynligvis udfyldt med lerklinet fletværk, præcis som ved de endnu stående bindingsværkshuse. Lerklining bliver hyppigt fundet på arkæologiske undersøgelser. Det er endnu uvist, hvad husenes tage var klædt med, men formodentligt var de tækkede med siv eller lignende. Ved nærværende forundersøgelse blev der på den nordlige og nordøstlige side af lokalitetens markante bakketop fundet tre meget velbevarede huse fra denne periode (fig. 2). Disse var anlagt på en undergrund bestående af rent, fint sand. De var kendetegnede ved en meget tydelig, mørk og stor nedgravning ved husenes østre gavle. Disse nedgravninger var med største sikkerhed forsænkede gulvarealer. Dette er et fænomen, der kendes hyppigt ved periodens huse i en række afgrænsede regioner i Danmark. De forsænkede gulvarealer var så velbevarede, at de endnu fremstod med rette hjørner. Dertil sås der vægstolper og midtsuler, hvorved hustomterne kunne betragtes som særdeles velbevarede. I et tilfælde sås tilmed et muligt ildsted. Sammen med to eksemplarer, som blev fundet ved etape I Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: 75 38 38 66. 4
forundersøgelserne, fremstår bakkeøen som en af de bedst bevarede bondestenalderlokaliteter i Vejen Kommune, og derved i hele landet. I to á de tre huse blev der udgravet én vægstolpe og en midtsule, og disse var i begge tilfælde meget tydelige og ca. 15-20 cm dybe. Dette blev gjort for at undersøge husenes bevaringsgrad. Dertil blev der gravet et prøvehul i det sydligste af de tre forsænkede gulvarealer. Dette viste, at anlægget var mindst 20 cm dybt bunden af laget kunne imidlertid ikke nås som følge af flere større sten, som syntes bevist anlagt, og derfor ikke kunne udgraves færdigt i denne ombæring. En heldig gevinst ved dette prøvehul var dog forundersøgelsens mest interessante genstandsfund nemlig en vævevægt (se Fund). Figur 2. Det ene af de tre nedgravede gulvarealer ses her umiddelbart efter muldafrømningen. Bemærk dertil de cirkulære, mørke indridsninger, som viser stolpehuller, der hørte til huset. Forrest ses et af stolpehullerne i profil. Iagttagelsesforholdene var særdeles gode. Foto: Museet på Sønderskov. Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor dele af bondestenalderens huse var nedgravede, men disse forsænkninger er ofte interessante, da de efter deres brugsperiode blev fyldt med kulturjord, som gerne indeholdt mange genstandsfund. Disse fund kan berette om perioden, hvor huset eksisterede. Opfyldningen af forsænkningerne var muligvis en handling, som blev omgærdet af mystik og flere rituelle handlinger. Eksempelvis er der påvist stensamlinger i flere forsænkede hustomter i Vejen kommune. Disse stensamlinger var tydeligvis bevidst anlagt på bunden af forsænkningerne og dannede en røselignende konstruktion. Sandsynligvis var stenlaget, som blev påvist ovenfor beskrevne prøvehul en sådan stensamling. Anlæggelsen af stenrøsen har store ligheder med dannelsen af de stensamlinger, som blev lagt over flere af samtidens fornemme grave. Desuden lader det til, at flere forsænkninger blev rituelt pløjet inden de blev tildækket. Også denne handling kan sammenlignes med aspekter vedr. ritualer før anlæggelsen af gravhøje. Ardspor under gravhøje kendes således fra flere arkæologisk undersøgte lokaliteter i Danmark. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: 75 38 38 66. 5
Disse tre nyfundne huse fra bondestenalderens sidste århundreder, var alle velbevarede, og relevansen af grundige udgravninger kan ikke understreges nok. Særligt interessante er de i lyset af de to eksempler, som blev fundet på etape I arealet vest for nærværende undersøgelsesareal. Det er således særdeles sjældent at påvise så uforstyrrede bopladslevn fra den sene bondestenalder. Oftest er huse og grave fra denne periode meget forstyrrede af yngre byggeaktivitet og moderne anlægsarbejder samt landbrug. Udgravningsresultater fra eventuelle fremtidige systematiske udgravninger samt de efterfølgende naturvidenskabelige analyser vil med tiden kunne komme til at indgå i den samlede brede forskning i bondestenalderes agrare og kulturelle miljø. Øvrige anlæg Som det er normalt, blev der også erkendt et større antal affaldsgruber, som kunne dateres til skiftende perioder. Disse var spredt over særligt de nord- og nordvestlige dele af arealet, men der kunne ikke udskilles et entydigt system i deres placering i forhold til husene, og de kunne derfor ikke dateres præcist eller relateres til givne huse. Enkelte affaldsgruber lå dog så tæt på de erkendte bondestenalderhuse, at de måske vil kunne blive dateret og relateret ved en evt. efterfølgende systematisk udgravning. Disse affaldshuller er ofte lige så sigende som husene, da de ofte bidrager med et større genstandsmateriale, eftersom de ofte blev anvendt som simple affaldshuller. Dette fundmateriale tegner ofte et meget illustrerende billede af et samfunds dagligdag. I enkelte tilfælde indeholder gruberne tilmed kornmateriale, som potentielt kan berette stort om landbrugets udvikling og en regions økonomiske livbetingelser. Genstandsfund Ved nærværende forundersøgelse var det af største vigtighed at finde daterende genstande, som kunne belyse pladsen yderligere. Et primært mål blev hurtigt at datere de nedgravninger, der umiddelbart hørte til de huse, der blev erkendt. Med baggrund i dette ønske, valgte Museet at undersøge udvalgte anlæg, som indeholdt keramik ved fladen. Herved fremkom der enkelte stykker keramik, som netop er velegnet til datering. I alt blev der fundet lerkarskår i to forsænkede huse. Potteskårene stammede fra ordinære husholdningskar, og havde givetvist været anvendt til tilberedning af mad, hvilket sås ud fra tykke lag af brændt madskorpe på karrenes indersider. Madskorpe af denne art kan på sigt berette stort om madvaner, leveforhold og muligvis endda antyde en sæson for karrets ødelæggelse. Foruden skårene blev der, som tidligere nævnt, fundet en vævevægt i det sydligste af de tre forsænkede huse. Et fund som dette må betegnes som en lille sensation, eftersom der kun kendes op mod fem øvrige med denne alder fra det danske bondestenaldermateriale. I regionalt perspektiv er fundet umådeligt interessant, da der kun ca. 15 km mod vest blev fundet 17 vævevægte, som også kunne dateres til bondestenalderen. Ved at sammenstille de to fund, kan der drages væsentlig viden om den tidligste tekstilproduktion i Danmark. De ældste reelle stykker vævede tekstil fra Danmark skal dateres til ældre bronzealder (1500-1300 f.kr.), og det var længe uvist hvordan man klædte sig Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: 75 38 38 66. 6
i bondestenalderen. Spørgsmålet kan besvares gennem fund som dette, hvor vi finder det indirekte bevis på vævet tekstil. En vævevægt er nemlig at knytte til brugen af den såkaldte opstadsvæv, som også kendes fra eksempelvis vikingetiden. Væve af denne type stod oprejst, og nederst langs jord hang vævevægtene som lodder, for at stramme den tråd (trenden) hvorigennem man vandret førte sit vævesværd og derved bandt trådene sammen i krydsende og på hinanden overliggende tråde. Fund af denne karakter er ekstremt sjældne, og Museet håber at kunne inddrage fundet i den væsentlige forskning, som udføres over fund- og husmaterialet fra bondestenalderbopladserne i Sydvestjylland. Figur 3. Den fragmenterede og porøse vævevægt ser her forsøgt delvist samlet. Den var lavet af groft magret, let brændt ler. Igennem det centrale hul har der været bundet tråde, som man har vævet af. Foto: Museet på Sønderskov. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: 75 38 38 66. 7
Perspektiver Tre mindre arealer er blevet tildækket med henblik på at bevare de derunder liggende bondestenalderhuse. De tre arealer er således ikke frigivet til videre anlægsarbejder. Årsagen er, at det neolitiske husmateriale er særdeles potentielt til fremtidig forskning. Igennem hustomterne vil det på sigt blive muligt at bidrage med væsentlig viden om ruminddeling, rumanvendelse og konstruktionsmetoder samt udviklingen deri. Netop dette felt er et emne, som Museet arkæologer forsker indgående i. Eksempelvis forfattede museumsinspektør Scott Dollar en artikel omhandlende bondestenalderens hustomter i Vejen kommune i artikelsamlingen Arkæolog i Slesvig i 2012, hvori flere huse fra Museets ældre undersøgelser blev inddraget, og dertil er der en række mere faglige artikler i vente. Disse vil blive publiceret i dels et større værk om rumudnyttelsen i senneolitiske huse, og dels i givne relevante årbøger. Disse artikler tager særligt udgangspunkt i de meget velbevarede huse fra bondestenalderens slutning, samt de samtidige grave og de kultisk ladede levn fra Vejen kommune. Det skal nævnes hér, at det er interessant at bemærke, at de jernalderlige bebyggelseslevn der blev påvist i dec. 2013 ikke kunne følges igennem de her undersøgte arealer. Derved er der ikke en direkte fysisk sammenhæng mellem landsbyen mod øst, som blev fundet under motorvej E20 og de gårde, der blev fundet for nyligt. Dette negative resultat åbner dog for nye perspektiver for forståelsen af jernalderbebyggelsen mod vest. For hvorfor var denne isoleret fra den mere reelle landsby mod øst? Skyldtes det et særligt hverv, havde ejeren en status, der forsagede dette, eller kunne der være tale om et fænomen, som faktisk er normalt forekommende, men blot sjældent erkendt? Begrundelse og baggrund for undersøgelsen Forundersøgelsen blev foretaget på foranledning af AquaPri Danmark A/S, som ønskede at anvende arealerne til fiskeindustri. Naboarealet vest for nærværende område blev forundersøgt i dec. 2013, og resultatet var, at store områder ikke kunne frigives til anlægsbyggeri pga. meget massive bebyggelsesspor (Bilag II). Dertil blev arealerne ca. 200 m mod sydøst forundersøgte og i flere tilfælde systematisk udgravet i starten af 1990 erne. Som følge af tilstedeværelsen af disse allerede kendte jordgravede fortidsminder, blev det regnet for vigtigt også at forundersøge nærværende areal. Målet var dels at afgrænse den jernalderbebyggelse, som blev erkendt ved begge de ældre udgravninger og dels at afgrænse bopladslevnene fra bondestenalderen. Landskabet omkring det undersøgte areal Arealerne omkring Kongeåen og ned langs Hærvejen er præget af vandskellet, der løber parallelt med den Jyske højderyg. Langs skellets højderyg ses endnu lange rækker af gravhøje fra yngre stenalder og/eller ældre bronzealder. Den Jyske højderyg kendetegnes geologisk ved at være dannet af den sidste istids hovedopholdslinje, og den landskabstype, der dominerer langs hovedopholdslinjen betegnes også som randmorænebakker. Mere specifikt er Malt Herred Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: 75 38 38 66. 8
karakteriseret ved et jævnt bølget bakkeøterræn med op til 70 m høje bakker. Dette kuperede landskab er flere steder skåret af å- og bækløb. Bakkeøen, som udgør en stor andel af nærværende undersøgelsesareal havde sit højeste punkt ca. 40 m over havets overflade. Oprindeligt fortsatte højdedraget sydover fra sit nuværende østligste punk, og der var tidligere tale om et større sandet plateau, som havde sine egne vådbundsprægede lavninger og højdepunkter. Den sydøstlige del af plateauet var imidlertid fjernet som en del af de omfattende terrænreguleringer, som fandt sted under anlæggelsen af motorvej E20. Heldigvis blev arealerne arkæologisk undersøgt i tide. Andre fortidsminder i området Området omkring Kongeåen og inden for Vejen Kommune har siden ældre bronzealder været beboet i en endnu uvis grad. Arkæologiske undersøgelser det forløbne tiår har påvist bronzealderbebyggelse ved Kongehøj og Mannehøj, kontinuerlig bebyggelse fra førromersk jernalder til germansk jernalder på Vejen Vestermark, 900-tals bebyggelse ved Grethenlund og Dalhus ved Vejen og tidlig middelalderlig landsbybebyggelse på Vejen Vestermark. Alle disse lokaliteter, på nær Grethenlund, ligger inden for det nuværende Vejens bygrænse. Årsagen til denne lange bebyggelseskontinuitet skal søges i områdets landskabstyper. Mere lokalt er området syd for Vejen kendetegnet ved et relativt bredt hedeslettebælte som løber syd for Vejen langs Kongeåen over mod Gamst. Gamst er dog bedst kendt arkæologisk for de tusindvis af genstande fra stenalderens samlede perioder, som er fundet i Gamst Søenge. Dette område har været et vigtigt søbassin igennem stenalderen, og der er hér registeret en af de største flintfundssamlinger i Danmark. Det skal afslutningsvist nævnes, at Vejen kommune generelt er spændende som arkæologisk distrikt. Dette skyldes, at der på den Jyske højderyg opstod et vejsystem senest i vikingetiden. Vejforløbet blev placeret dér, da dette forløb kun meget få steder forstyrredes af vådområder, som besværliggjorde transporten. Omkring år 950 fremstod Hærvejen således i den form, vi kender den i dag. Hærvejen krydser Kongeåen ved Skodborghus lige syd for Vejen og bevæger sig øst om byen. Denne jyske hovedfærdselsåre, der forbandt Jylland med de nordtyske markeder, har ført overskud og aktivitet til Vejenområdet, såvel som til regionerne langs hele dens udstrækning op til Viborg. Egnens betydning allerede i vikingetiden ses bl.a. ved Klebæk Høje, og ved Malt Runestenen. Denne betydning fortsatte de følgende århundreder, hvor eksempelvis Skodborghus kontrollerede overfarten ved Kongeåen. Netop Skodborghus kan muligvis spores tilbage til 1000-tallet, hvor Kongeåen første gang benævnes Skodborg å. Udgravningens data Den arkæologiske forundersøgelse blev indledt d. 5. marts. 2014 og blev afsluttet d. 13. marts, hvorefter tre ikke-frigivne arealer blev tildækket. De resterende søgegrøfter blev efterladt åbne efter bygherre ønske. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: 75 38 38 66. 9
Udgravningsleder var cand.mag. Lars Grundvad. Ba. Anita Terp deltog under hele forundersøgelsesforløbet. Alt maskinarbejde blev udført af entreprenør Leif Møller I/S, som både afrømmede og tildækkede. Gravemaskinen blev leveret af Leif Møller selv. Vejret var generelt mildt og dejligt, og det blev derfor ikke betragtet som hæmmende for udførelsen af udgravningerne. Al originaldata og registrering ligger på Museet på Sønderskov under Journalnummer HBV 1220 Havgårdslund II FU. Alle fund ligger på magasin, og kan rekvireres vha. samme journalnummer. Undersøgelsens sted- og lok.nr. er 190101-137. KUAS J.nr. er 2013-7.24.02/HBV-0002. Udgravningens metode Udgravningen foregik ved maskinel muldafrømning vha. af en larvefodsdrevet gravemaskine med et skovlblad på 2,25 m. Undersøgelsen blev foretaget som en traditionel forundersøgelse. Således blev der trukket nord-syd orienterede søgegrøfter med ca. 14 m mellemrum. Hvor der blev påtruffet sikre anlæg (stolpehuller etc.), blev der udvidet med et varierende antal meter, hvorved flere anlæg kunne erkendes. Dette skete med henblik på at præcisere bebyggelsens arealmæssige omfang. Hver grøft fik separat alfabetisk benævnelse. Grøft Q blev ikke afrømmet i fuld længde, hvilket skyldtes tilstedeværelsen af en større moderne brønd. Endvidere blev matriklens markflade undersøgt med håbet om at påvise flintmateriale, der kunne indikere tilstedeværelsen af stenalder- og bronzealderaktivitet. Dette skete da undergrundsforholdene var stærkt sandede og derfor velegnede til erkendelsen af sådant. Efter muldafrømningen blev alle anlæg GPS-indmålt. Efter indmålingen blev dataene digitaliseret i GIS-programmet, MAPinfo 11.5. Endeligt blev udvalgte anlæg snittet med skovl, spade og graveske. Den tilgængelige information blev herefter registreret og beskrevet i målestok 1:20. Enkelte profiler af anlæg blev fotodokumenteret. Også flade- og arbejdsbilleder blev taget. De udvalgte anlæg blev valgt med ønsket om at redegøre for evt. indbyrdes datering mellem stolpehullerne og dernæst ud fra placering og anlægstype. Endvidere ønskede vi at finde og registrerer daterende materiale. Slutteligt blev al data registreret i det internetbaserede databaseprogram MUD. Endvidere blev ældre kortmateriale, som eksempelvis udskiftningskortene, anvendt til den topografiske analyse. Desværre var resultaterne af disse analyser ikke gode i arkæologisk henseende. Konklusion Det arkæologisk forundersøgte areal kan ikke frigives i sit hele til videre anlægsarbejder eller byggeri førend nedenfor viste områder er arkæologisk undersøgt. Dette skyldes de meget store forskningsmæssige perspektiver, som kan udredes ved en decideret systematisk arkæologisk undersøgelse af områderne (se afsnittet Perspektiver). De udstukne arealer udgør sammenlagt ca. 2400 m 2. Felterne er afsat fysisk på arealet med flag og landmålerstokke. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: 75 38 38 66. 10
Figur 4. De tre ikke-frigivne arealer ses her markeret med rødt og feltbenævnelser. Grafik: Museet på Sønderskov. På vegne af Museet på Sønderskov Museumsinspektør, cand.mag. Lars Grundvad Marts 2014 Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: 75 38 38 66. 11
Tidslinje Forsænkede huse Tidslinje for de gældende tidsperioder i Danmarks historie. Pilen markerer dateringerne for de fundne levn på lokaliteten, som blev erkendt ved Havgårdslund. Efter www.kulturarvsomvaerdi.dk Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: 75 38 38 66. 12
Litteratur Ethelberg, P., E. Jørgensen, D. Meier & D. Robinson: Det sønderjyske landbrugs historie, Sten- og bronzealder. Haderslev 2000. Jensen, J: Danmarks Oldtid. Bronzealder 2000-500 f.kr.. Bind 2. 2. udgave, København 2006. Jensen, J: Danmarks Oldtid. Stenalder 13.000-2.000 f.kr. Bind 1. 2. udgave, København 2006. Rindel, P. O: Bønder fra stenalder til middelalder ved Nørre Holsted, Mark og Montre 1993, s. 19-27. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: 75 38 38 66. 13
Koordinatliste Indledende note. Koordinaterne er aflæst i punkter afsat i de vestligste hjørner i hhv. grøft R og grøft AC. Grøft R syd: X:512.769/Y: 6.150.320 Grøft R Nord: X:512.777/Y: 6.150.528 Grøft AC syd: X: 512.998/Y: 6.150.397 Grøft AC nord: X: 512.996/Y: 6.150.445 Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: 75 38 38 66. 14
Bilag I Bilag I. Det samlede antal arkæologiske søgegrøfter ses her udtegnet. De tre hustomter er søgt markeret ved rektangler. Grafik: Museet på Sønderskov. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: 75 38 38 66. 15
Bilag II Bilag II. De to forundersøgelsesetaper ses her markeret ved hhv. sorte og røde søgegrøfter. Grafik: Museet på Sønderskov. Museet på Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2, 6650 Brørup, Tlf: 75 38 38 66. 16