Dagen før. Aarhus Teater store scene 13. december 2013-25. januar 2014-1. februar 2014

Relaterede dokumenter
Kære medlemmer af Kulturmøllen!

2015> 2016 REPREMIERE 20. AUGUST 2015>LILLE SCENE. Yahya Hassans Digte

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Teater Rio Rose VERDENSRUM. - En kollageforestilling om fordomme, danskhed og hudfarve. Urpremiere den 12. marts 2011 kl i Store Kongensgade

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

teaterkoncert john lennon imagine verdenspremiere

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Bruger Side Prædiken til 17.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 17. søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Lukas 14,1-11.

2012> 2013 DANMARKSPREMIERE 23. APRIL 2013>STORE SCENE. En kort en lang

Læs og lær om. Lukas Graham

Vox pop undersøgelse i Portalen

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

2011> 2012 PREMIERE 23. FEBRUAR 2012>LILLE SCENE. Edward Albees Geden eller hvem er Sylvia?

Skovens Børn. Undervisningsprogram 2019/2020

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

Av gokkelok Goddag. Tekst: Jonas Fibiger Diemer Musik: Daniel Degn Møller

LEV I FRED MED DERES NERVER

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik

Ældredage på Gentofte Rådhus. et gratis tilbud til ældre over 65 år i Gentofte Kommune. 9. oktober. Torsdag Fredag Mandag Tirsdag

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

PRESSEMATERIALE. Aarhus Teater Store Scene Premiere 6. januar februar 2015

Transformator. På Aalborg Teater September/oktober Foto: Mathies Brinkmann Jespersen

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx side 1. Prædiken til Trinitatis søndag Tekst. Johs.

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

HALFDANSKERNE - Visemusikkens boyband

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

2015> 2016 PREMIERE 21. NOVEMBER 2015>BORGERSCENEN. Kalaallit Aalborgimiittut

Teater for institutioner/børn 0-6 år 13//14

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 24. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

No rdisk Film satser på live underholdning

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl du som har tændt millioner af stjerner

Transskription af interview Jette

Læs og lær. om Marcus og Martinus

Fuldt Navn. Fødselsdag. Biografi

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Jeg er aldrig flov over min mor

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege

Inspirationsmateriale til

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Inspirationsmateriale til

Bilag 1: Interviewguide:

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Tre måder at lyve på

UNDERVISNINGSMATERIALE for elever fra 6. kl. LINEDANSEREN - om at forfølge en drøm SPILLEPERIODE: 25. FEBRUAR - 9. MARTS

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

2020 PLAN JON STEPHENSEN

Jeg bygger kirken -2

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22, tekstrække

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng

Kære forældre. Rigtig god fornøjelse!

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

HVERDAGSAVISEN TORSDAG

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Medvirkende: Kongen Dronningen Prinsessen Ministeren Opråberen Hofnarren

Interview med LCK s videpræsident

Bilag nr. 9: Interview med Zara

PRESSEMATERIALE ANDEL. AF CAROLINE CECILIE MALLING Skuespilleruddannelsens Præsentationsforestilling 2014

Tale til sommerafslutning 2011

Juleaften 2015 Salmer: 94, 120, 104, 119, 121

Holdt i forbindelse med åbningen af min udstilling i Vrå Kunstbygning. Og tak til alle jer.. der er her nu Og har været der for mig, i alle de år

Du må være med! -5. Den, der er lidt mærkelig

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling. Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen

Til GB hjemmeside: Meld dig til Hip Hop workshop!

21. søndag efter Trinitatis Hurup, Helligsø

2013> PREMIERE 21. november 2013>borgerscenen. Romeo og Julie lever!

Maria Lucia Preben Kristensen Søren Launbjerg Amalie Dollerup Mikkel Rønnows Musicalorkester. Verdens største musicalhits samles i stjernebesat show

Jeg fik den tanke i forgårs, at man ikke burde stille en skriveopgave, uden også selv at besvare den.

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Dukketeater til juleprogram.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

Tomas Lagermand Lundme RINDAL. - 8 billeder

10. s.e. trinitatis Luk 19,41-48, 5 Mos 6,4-9, 1 Kor 12,1-7[8-11] Salmer: 403; 13; ; 192(alterg.); 7

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

GPS 33: DAVID OG GOLIAT

Læsefidusen vil gerne lave et ord træ med modsatte ord: tyk tynd, lille stor. Det er svært at finde modsatte ord. Kender du nogle modsatte ord?

Flygtningen (Final draft) 8.B - Henriette Hørlück Skole

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Hvordan underviser man børn i Salme 23

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

Abonnement for institutioner 12 igen Ulven og geden barnevognen rod i kunsten velkommen lettere end mig

Transkript:

PRESSEMateriale Dagen før Aarhus Teater store scene 13. december 2013-25. januar 2014-1. februar 2014 DAGEN FØR ER EN SAMPRODUKTION MELLEM AVENY-T, DET KGL. TEATER OG AARHUS TEATER

2 Jeg er popsanger og det væsentligste formål for sådan en er at spille op til fest og dans. Kunstnere laver ting, der tit hænger på museum. Det er ikke ligefrem der, der er fest og dans. Det er fint, men det er ikke lige min afdeling. Kim Larsen (i programartikel) Kim Larsens sange minder mig om alt det bedste ved at være menneske: Følelsen af rummelighed, fællesskab, frisind, mod til sårbarhed, nærvær, kærlighed og at vi skal huske, at bruge de sanseløse sekunder, imens vi er her. Instruktør Elisa Kragerup

pressemeddelelse 3 Her er masser af succes på den fede måde Sådan skrev Informations anmelder, da Danmarks første teaterkoncert med tekst og musik af Kim Larsen, DAGEN FØR, havde urpremiere i København i efteråret. Nu kommer Kvinde Min, Rita, Tarzan Mamma Mia og 21 andre sange fra Larsens imponerende bagkatalog til Aarhus. DAGEN FØR får premiere på Aarhus Teater 13. december og ser man på publikumsinteressen kan man i hvert fald tale om masser af succes : Teatret har netop forlænget spilleperioden med 6 ekstraforestillinger og kan fejre foreløbig sæsonrekord med forsalget. For første gang har Kim Larsen givet et teater lov til at fortolke sange fra hans glorværdige karriere som solo-artist og sangskriver. Den firedobbelte Reumert-vinder ELISA KRAGERUP, der også iscenesatte Anne Linnet teaterkoncert-successen Hvid Magi, instruerer et hold af 10 fantastiske sangere, skuespillere og musikere. et forsvar for rummelige værdier Dagen Før fortæller gennem sange, ord og billeder om et rummeligt Danmark og forsvarer værdier, der er under pres. Instruktør Elisa Kragerup fortæller: For mig bunder lysten til at lave forestillingen i, at jeg synes, at Kim Larsens sange har en umiskendelig selvfølgelighed over sig. En selvfølgelighed som minder mig om noget af alt det bedste ved at være menneske: Følelsen af rummelighed, fællesskab, frisind, mod til sårbarhed, nærvær, kærlighed. Sangene vækker lysten til at turde vade ind i hinanden med træsko på, husker os på, at der er plads til alle i Danas Have, at de unge mennesker er smukke, at vi har det bedre sammen end alene. Det er en danskhed og en folkelighed, som er rummelig, uforfærdet og åben i sin tilgang til verden omkring os. AARHUS-KENDT CAST OG ÉN ENKELT ÆNDRING Flere af de medvirkende skuespillere i Dagen før har allerede slået deres folder på Aarhus Teater - og tre af dem i Reumert-vindende forestillinger på Aarhus Teater: Carsten Svendsen (Teaterkoncert med sange af Leonard Cohen), Kristoffer Fabricius (Skakten af Christian Lollike) og Anne Vester Høyer (Kvinde, Kend din Krop - gæstespil). Anne er ny i castet og erstatter Rikke Bilde. Jimmy Jørgensen er også kendt af Aarhus-publikummet (Teaterkoncert Beach Boys og Sylfiden), mens det er første gang, at Kitt Maiken Mortensen optræder på Aarhus Teater. De fem skuespillere og sangere akkompangeres af fem livemusikere: Henrik Silver / Line Felding / Hands Find Møller / Andreas Käehne / Fredrik Tveter Olsen. SÆSONREKORD OG EKSTRAFORESTILLINGER Dagen før har slået sæsonens hidtidige rekord, hvad angår forsalget i 2013/14. Der er pr. 12. december solgt 19.000 billetter ud af 22.000 mulige, og derfor har teaterdirektør Mick Gordon besluttet at forlænge spilleperioden med en uge, så der bliver 4.200 ekstra sæder at vælge imellem. Teaterdirektør Mick Gordon siger: Kim Larsen er nok den nulevende sanger i Danmark, der har den bredeste appel, og det tror jeg er en hovedårsagerne til, at Dagen før har solgt så mange billetter i forsalg. DEN KULTURELLE KATTEGATSBRO VIRKER! For godt to år siden kunne Aarhus Teater og Aveny-T i København sammen klippe snoren til en nyt teatersamarbejde mellem landsdelene - den Kulturelle Kattegatsbro. I sidste sæson gæstede Aarhus Teaters Reumertvindende forestilling Teaterkoncert med sange af Leonard Cohen Jon Stephensens nystartede teater på Frederiksberg. Og i denne sæson kører bussen den anden vej, når Dagen før kommer til Aarhus i et samarbejde med Aveny-T og Det Kgl. Teater. Formålet med samarbejdet har fra starten været at præsentere københavnerne og aarhusianerne for kvalitetsteater fra den anden side. Det er lykkedes, publikum og politikere bakker op, anmelderne kvitterer med stjerner, og vi er i nu fuld gang med at planlægge samproduktionen for sæson 2014/15, fortæller de to teaterdirektører Mick Gordon og Jon Stephensen.

4 kredit dagen før AARHUS TEATER store SCENE 13. december 2013-25. januar 2014-1. februar 2014 Skuespillerne Tekst og musik KIM LARSEN Iscenesættelse ELISA KRAGERUP Scenografi JONAS FLY FILBERT Musikalsk arrangør JEANETT ALBECK Koreografi signe fabricius Lysdesign jonas bøgh Lyddesign peter friis Jimmy Jørgensen Kristoffer Fabricius Anne Vester Høyer Medvirkende jimmy jørgensen carsten svendsen kristoffer fabricius anne vester høyer kitt maiken mortensen Kitt Maiken Mortensen Carsten Svendsen Musikere henrik silver, keyboards mm line felding, cello mm hands find møller, bass mm andreas käehne, guitar mm fredrik tveter olsen, trommer mm

5 sætliste DAGEN FØR 1. Joanna 2. Dengang da jeg var lille 3. Hvis din far gir dig lov 4. Rita 5. Volver volver 6. Stille i verden 7. Hvileløse hjerte 8. Dagen før 9. Sammen og hver for sig 10. Syrenprinsesse 11. Tarzan mama mia 12. Pianoman 13. Kvinde min PAUSE 1. Tik tik 2. Masser af succes 3. Familien skal i skoven 4. Papirsklip 5. Mig og Molly/Midt om Natten 6. De smukke unge mennesker 7. Gammel hankat 8. Fru Sauterne 9. Forklædt som voksen 10. Tarzan mama mia 2 11. Om lidt

6 Kim Larsen er det tætteste vi i Danmark kommer på en nationalskjald. Vi har alle et forhold til hans sange, hvem kan fx ikke synge med på en strofe fra Kvinde min, Rita eller Tarzan Mama Mia? Det kan vi alle - unge som gamle, både dem der ser Kim Larsen som nutidens svar på Grundtvig og dem som ser ham som Danmarks størtste pop- og folkesanger gennem tiderne. Kim Larsen er nok den nulevende sanger i Danmark, der har den bredeste appel, og det tror jeg er grunden til at Dagen før har solgt så mange billetter i forsalg. Mick Gordon, teaterdirektør "I hans sange mærker jeg noget af det, der gør mig stolt over at være dansk. En rummelighed, en drøm om fællesskabet, der skal sgu være plads til alle men også en reminder om ikke at tage det hele så tungt. Han har en dobbelthed, et spil mellem det lette og det tunge, som jeg glæder mig til at forløse i et teaterrum. Instruktør Elisa Kragerup

7 det skrev pressen om dagen før i københavn Her er masser af succes på den fede måde. Dagbladet Information * * * * * Et strejf af fuldkommen poetisk teatermagi. Jyllands-Posten * * * * * Masser af succes! Eminent balancering mellem det afvæbnende akavede og det alvorligt førende giver Kim Larsens imponerende bagkatalog nyt liv. Gaffa * * * * * Nyt liv til den gamle hankat... Aveny-T hiver bukserne ned på Kim Larsen. Det har han godt af. BT * * * * * Teaterkoncerten Dagen Før vil utvivlsomt støde enkelte Kim Larsen fans, mens alle vi andre blot vil få et brag af en koncert Forbrugermania.com * * * * Dagen før er intim, opfindsom og skal nok få masser af succes. Berlingske Tidende

8 Med solsorten som inspirator // programartikel Gennem en lang karriere har Kim Larsen igen og igen formået at fange både individet og fællesskabet i de sange, der bedre end nogen andre har ramt det danske sindelag rent. Højt humør med et strejf af vemod, nostalgi, der giver energi og peger fremad er nogle af kodeordene. Af Erik Jensen, Politiken Hvis der er en dansker, som er mindst lige så elsket og kendt som dronning Margrethe er det naturligvis Hendes Majestæts sympatisør, når det kommer til røgelse, Kim Melius Flyvholm Larsen. Selv om sangeren ikke just er kendt for at ligge på knæ for kongehuset og alt, hvad det symboliserer, er der alligevel et par fællestræk mere mellem ham og den næsten jævnaldrende Margrethe. For selv om hvert et barn i Dana s Have, som Larsen poetisk har omdøbt vor lille nation i en sangtitel, ved, hvem Margrethe og Kim er, så er der meget få, som faktisk kender personlighederne inde bag berømmelsen. At holde det private privat og så i øvrigt gennem et langt liv forholde sig nysgerrigt, engageret og inspireret til sin omverden, har både manden, der nægter at være kongen af dansk musik og kvinden, der blev født til at blive regent, formået. Lige så generøst, Kim Larsen i over fyrretyve år har drysset de sange udover os, som er blevet til nationalt arvegods og følelsesmæssige kontaktlim, der binder danske hjerter sammen på trods af samfundsskel og alder, lige så lidt gives, der ved dørene, når det kommer til inderste. Det er ifølge Kim Larsen selv en af forskellene på at være en popsanger som ham selv og kunstner. Som han sagde det i et interview med undertegnede i Politiken i 2010: For mig er forskellen på en kunstner og en popper, at kunstneren åbner sin sorte boks for folk. Det allerinderste. Han vil gerne have et publikum, men han vil lave sine ting ud, uanset om det er der eller ej. Mens popperen gerne vil ud og spille for et publikum og have gang i den. Han vil aldrig åbne for sin sorte boks. Ikke for sit publikum i hvert fald. Det har jeg aldrig gjort i en sang eller på scenen. Det fortæller jeg kun til min dame. Jeg tænker nogle gange, at det her skal ingen have at vide. Det gør nogle kunstnere. En af mine favoritter, van Gogh, gjorde det jo meget direkte hele tiden. Han var ligesom uden opsyn. Men jeg vil ikke have, at folk skal se ind i mit inderste hjertekammer, så jeg omskriver det. Med poesi eller humor«. Hvad vi så ydmygt kan takke for næste gang, vi synger med på en af de talrige klassikere til fest i familien, med vennerne eller hos en af de bodegaer, Larsen selv sværger til. På den eneste liste over, hvad der spilles af livemusik i Danmark, lå Kim Larsen såmænd på de øverste fem pladser. For det nye ved Larsen er egentlig alt det gamle. Alle de minder, følelser og tanker, der dukker op, hver gang, man hører en af sangene og bliver hensat til dengang da. Men derfor skal man ikke nedgøre Larsens sangskat som et nostalgisk nationalklenodie. Alene fordi sangene altid bringer deres lyttere nye steder hen, op til nutiden, til den, man danser eller synger med nu. Kim Larsen er måske nok både morfar og farfar og med alderens ret og indsigt en mand, der også kan se det gode ved fortiden. Men han er også en progressiv tænker, en fremsynet og litterær personlighed, som til enhver tid foretrækker et folkelige frem for det intellektuelle. Og fordi sangene Her viser Kim Larsen flere eksempler på, at han trods sine mange år på scenerne, stadig har lyst til at udfordre sig selv og finde nye stier i sit kendte, musikalske terræn. Selv i de mest muntre tider lurer vemodet og opfordringen til nu at huske at få levet livet fuldt ud i stedet for at gå at fedte med det. Det er måske den lille melankoli, pakket ind i højt humør og flyvende vitser, der gør,at Kim Larsen bedre end nogen anden musikalsk målskytte har ramt de danske hjerter så klokkerent så mange gange? Så ofte og sikkert, at han hverken kan (eller vil for den sags skyld) løbe for rollen som folkekær musiksnedker, spillemand og gårdsanger for nu at blive hans egen terminologi. Pauseklovn har jeg ikke noget imod at være eller at blive kaldt, sagde han i førnævnte interview og uddybede sin vilje til at nå langt ud med sine sange:»jeg er popsanger og det væsentligste formål for sådan en er at spille op til fest og dans. Kunstnere laver ting, der tit hænger på museum. Det er ikke ligefrem der, der er fest og dans. Det er fint, men det er ikke lige min afdeling«.

9 PROGRAMARTIKEL DAGEN FØR // Nej, det kan man ikke sige. Det har været op til andre, de medier, Kim Larsen aldrig ligefrem har knuselsket, at stå for hyldesttalerne og mytologien. Det gider Larsen ikke. Han er nemlig klog nok til at vide, at hvis man begynder at tro, at man er en legende, er det sikkert fordi man er legeret,stivnet i et billede, andre har malet og hængt op. Han vil hellere udfordre sig selv, som for eksempel, da han gik på scenen mutters alene og ved hjælp af den slags human beat box, vi ellers kender mest fra hip hop, bragte hele Skanderborg Festivalen og de medkiggende tv-publikum frem til Midt om natten i 2004. Da havde den østjyske festival 25-års jubilæum og havde bedt en række kunstnere om at spille deres eget hit fra et af årene. Larsen valgte Midt om natten så solo, at hårene på armene strittede mere end bladene på bøgetræerne hin sommernat. På scenen kunne man se en dybt koncentreret Kim Larsen, der end ikke bag sin enorme rutine kunne skjule, at nervøsiteten lurede i øjnene. Som han forklarede mig et par år senere, havde han tænkt over, hvad alle de andre solister og bands ville gøre. Og var nået frem til, at de nok ville komme med et så stort udstyr som muligt. Derfor gjorde han det modsatte. Netop ikke for at være den tvære Rasmus Modsat, han ofte er blevet beskyldt for at være, men for at undgå at stivne, at blive fanget ind af den kynisme og spekulation, der ellers let kunne ramme en efter et langt liv i spotlyset og med folkets kærlighed i ryggen. Når man ikke er bleg for at svømme i folkedybets nederste etager, risikerer man selvfølgelig, at emaljen krakelerer. At virkeligheden bliver så grim, bøvet og påtrængende, som de nu jo engang kan være. Og at man selv bliver taget til indtægt for at være bannerfører for det værdisæt, Dansk Folkeparti har gjort så populært. En beskyldning, en anmelder i Berlingske Tidende fremsatte i 2010. Ja, forstå det, hvem der kan. Jeg spillede mine første støttekoncerter på Christiania, hvordan kan han så forbinde mig med Dansk Folkeparti? Det giver ikke mening, men det må han selv om. Uforstand er jo ikke forbudt, lød det beherskede genmæle fra Kim Larsen i interviewet med Politiken. Det med beherskelsen er ellers ikke just en spidskompetence for Kim Larsen, der selv lever under blandt andet dette motto fra Henrik Pontoppidan: Man skal holde galden flydende. Hvad han så har gjort overfor enhver form for omklamring, det være sig kommerciel, politisk eller bare sådan almindeligt leflende. Fra sine gamle kampfæller på venstrefløjen har Kim Larsen ind i mellem fået skæld ud for at være for politisk passiv og ikke aktivistisk. Og partiet Venstre krævede sidste år, at han sagde undskyld for i tv at have sammenlignet den danske krigsførelse i Afghanistan med den tyske besættelse af Danmark under Anden Verdenskrig. Det kunne de selvfølgelig glemme alt om. For Larsen er sin egen og gør og siger, hvad der passer ham, uanset hvad andre måtte få tænke derom. Ingen vil nogensinde få Kim Larsen til at deltage i prisfester, endsige modtage priser, stå på røde løbere eller oh skræk sidde ved bordenden af et eller andet hof som kongen af dansk rock. Det gider han ikke. For rastløshedens ballademager skal videre, altid videre. Selv om tempoet måske er blevet sat en anelse ned i de senere år, hvad det næsten tyve år lange samarbejde med de gæve fynboer i Kjukken minder om. Bandet har spillet sammen med Larsen meget længere end Gasolin nåede og det modbeviser i hvert fald en ofte fremsat påstand; nemlig at Kim Larsen er uudholdelig i længere tid. Den slags påstande var der rigelige af i de to bøger, som i 2011 dukkede op med for den enes vedkommende nærmeste hadefulde skildringer af den private Larsen. Selv om dokumentationen måske var mangelfuld og Kim Larsen selvsagt nægtede at medvirke, kom bogen Solisten tæt på de private ofre, et langt liv med masser af succes og stort set evige turneer har medført. Næppe overraskende. Det kan koste hårdt på den private front at være kunstneren, der kan samle og give den følelse af fællesskab, der er blevet en mangelvare i en fragmenteret verden. Hvilket er endnu en grund til, at Kim Larsen og hans sange står distancen og stadig siger os en masse. Ikke underligt, hvis Larsen ind i mellem føler et voldsomt pres fra sine landsmænd. Selv om det er længe siden, at den lille pige sprang ud som madonna i sangen Dagen før, passer tekstens beskrivelse af hende ind i mellem sikkert stadig på Kim Larsen, der trods overskridelse af pensionsalderen måske ind i mellem i sit inderste er for lille og for bange til selv at gå løs. Han gør det alligevel. Igen og igen. Uanset om tiderne og anmeldere er med ham, om det loyale publikum har vokseværk eller krymper lidt. Måske fordi hans største inspirator og helt er solsorten, der synger sig ind i hver eneste dag, uanset om solen skinner eller regnen pisker. Som Kim Larsen selv definerede det i flere gange citerede interview fra 2010: Solsorten synger den samme sang hvert år, men den er stadig god. Og et hit hvert forår.

10 Skuespillerne // JIMMY JØRGENSEN KRISTOFFER FABRICIUS Carsten Svendsen Født 1964. Uddannet blikkenslager og autodidakt skuespiller og rocksanger. Født 1981. Uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Odense Teater 2010. Født 1979. Uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 2006. Har siden 1995 medvirket i mere end 20 teaterforestillinger, senest Hey Jude i Forum (2013). Forsanger i Hotel Hunger siden 1985, der i alt har udgivet 9 album. Derudover kan bl.a. nævnes Teaterkoncert Gasolin på Dr. Dantes Aveny (1995), Black Rider på Betty Nansen (2000), Jesus Christ Superstar på Østre Gasværk Teater (2002), Nøddeknækkeren på Aveny-T (2003), Simon på Østre Gasværk Teater (2005), Teaterkoncert Beach Boys på Aarhus Teater (2008), Elsk mig i nat på Gasværket (2009) og mange flere. Har medvirket i flere teaterforestillinger fra de senere år kan bl.a. nævnes Jul i Gammelby på Folketeatret (2010), Den indbildt syge på Folketeatret (2011), Sex & Vold på Husets Teater (2012) og Jagged Little Pill på Det Kgl. Teater (2012), Skakten, Aarhus Teater (2013). Carsten har siden været engageret på Aalborg Teater, hvor han har medvirket i Midtvejs 2006, Flagermusen, Hair, Natmandens datter, Gasolin Teaterkoncert, Macbeth, Mød min Hr. Mor og Spring Awakening. Derudover har der været en enkelt afstikker til Jomfru Ane Teatret i Cimbertyrens Nosser. Carsten har endvidere medvirket i Mesteren og Margarita (2009), Undskyld Gamle, hvor finder jeg tiden, kærligheden og den galskab, der smitter (2010) og Teaterkoncert med sange af LEONARD COHEN (2011) alle på Aarhus Teater i 2011.

11 Skuespillerne // ANNE VESTER HØYER Siden sin uddannelse på Skuespillerskolen ved Odense Teater i 2004 har Anne Vester Høyer udfoldet både sit skuespil- og sangtalent i en lang række forestillinger blandt andet på Nørrebro Teater som sexet Britney Spears, syngende Ninja-slange i JUNGLEBOGEN og i HEDWIG, hvor musikgenren var rock, som blev fyret af sammen med Anders W. Berthelsen. På Det Kongelige Teater har hun medvirket i REVY 09, operaen Skin Deep og dramatiseringen af kulttegnefilm Bennys Badekar. På Aarhus Teater har hun medvirket i breakdance udgaven af SYLFIDEN og på Odense Teater i teaterkoncerten om fængselslivet SANGE INDEFRA. I 2008 havde hun den ene titelrolle som Maj i tv-serien MAJ & CHARLIE. Anne Vester Høyer har desuden spillet den ene hovedrolle i Mungo Parks KVINDE KEND DIN KROP, der har turneret i hele landet i sæson 2011-12. Kitt Maiken Mortensen Født 1979. Uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 2006. Stoppede i juni 2010, efter 4 sæsoner som fast engageret i ensemble, på Mungo Park. Er en del af pigebandet Sort Samvittighed. Bandet spiller teaterkoncerter med nye fortolkninger af Anne Linnets sange, bl.a. på Portscenen på Det Kgl. Teater og til Late Night på Nørrebro Teater, og Husets Teater. Modtog Reumerts Talentpris i 2008. Anne Vester Høyer erstatter Rikke Bilde i Dagen før i Aarhus.

12 holdet bag ELISA KRAGERUP, instruktør Født 1979. Uddannet som instruktør i 2010 fra Statens Teaterskole. Under sin uddannelse iscenesatte hun Kabale og kærlighed (2009) og Farlige forbindelser (2010). Har endvidere bl.a. iscenesat Tisvildelejerevyen 2002 & 2003, Københavnerrevyen 2004 & 2005, Dragsholmrevyen 2007, Sort samvittighed på Plan-B (2008), på Nørrebro Teater (2009), på Husets Teater (2009), Syg ungdom på Aalborg Teater (2009) og Hvid Magi på Betty Nansen Teatret (2010 og 2012). Hun har på Det Kongelige Teater instrueret v. Eventministeriet (2009) samt instrueret Den unge Werthers lidelser (2010) og Kabaret Royal (2011). Har desuden haft opgaver som instruktørassistent på Kaleidoskop, Folketeatret, Nørrebros Teater og Stockholms Stadsteater. Har været vært for P1-programmet Børneboxen. Er en del af Det Røde Rum; Det Kongelige Teaters bud på et genopfundet teater. Modtog i 2011 en Reumert som Årets Instruktør for de to forestillinger Den Unge Werthers Lidelser på Det Kongelige Teater og Anne Linnet-teaterkoncerten Hvid Magi på Betty Nansen Teatret. Samtidig blev disse to forestillinger også hædret som henholdsvis Årets Forestilling og Årets Musikteater/show. Hermed vandt hun tre priser som den første nogensinde til en Reumertuddeling. I 2012 blev hun tildelt endnu en Reumert-pris som Årets instruktør for iscenesættelse af forestillingerne Det gode menneske fra Sezuan og Sonetter på Det Kongelige Teater. Det er første gang, at Elisa Kragerup arbejder på Aarhus Teater. Jonas Fly Filbert, scenograf Uddannet som scenograf fra Statens Teaterskole i 2010. 2010: Folk og Røvere i Kardemommeby af Thorbjørn Egner. Praktikforestilling. Aalborg Teater, Store Scene, Instruktør: Geir Sveaas. Farlige Forbindelser af Christopher Hampton. Afgangsforestilling, Statens Teaterskole, Scenetårnet. Instruktør: Elisa Kragerup. 2011: Invasion! af Jonas Hassan Khemiri. Aalborg Teater, Transformator. Instruktør: Therese Willstedt Den Gyldne Drage af Roland Schimmelpfennig. Aalborg Teater, Lille Scene. Instruktør: Thomas Bendixen Vi som er 100 af Jonas Hasaan Khemiri. Aalborg Teater, Transformator. Instruktør: Minna Johannesson. 2012: Geden af Edward Albee. Aalborg Teater, Lille Scene. Instruktør: Lars Knutzon Jeg er jo lige her Anne Linnet Teaterkoncert. Aalborg Teater, Store Scene. Instruktør: Minna Johannesson Ødipus på Kreta af Julie Maj Jakobsen/Sofokles, Aalborg Teater, Transformator, Instruktør: Minna Johannesson. Fang Julemanden af Anthony Neilson, Aalborg Teater, Store scene, Instruktør: Heinrich Christensen. 2013 Røverne Af Friedrich Schiller, Aalborg Teater, Lille Scene, Instruktør: Therese Willstedt En kort en lang af Hella Joof, Klaus Bondam og Martin Brygmann, Aalborg Teater, Store scene, Instruktør: Niclas Bendixen.

13 holdet bag signe fabricius, koreograf Født 1971. Er uddannet koreograf fra Stepz i 1992. Hun har siden været aktiv danser og koreograf og har arbejdet med et utal af forestillinger på de danske scener. Fra 1994 til 1999 var hun danser og sanger i bandet Kid Creole and the Coconuts. JEANETT ALBECK, MUSIKALSK ARRANGØR Jeanett Albeck er uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i København. Blandt meget andet er hun med i gruppen Sort Samvittighed bestående af 11 kvindelige kunstnere. Hun lavede koreografien til Cabaret på Aarhus Teater i 2005 og på Østre Gasværk lavede hun koreografi til teaterkoncerten Gasolin og musicalen West Side Story. På Det Kongelige Teater lavede hun koreografi til Dostojevskijs Brødrene Karamazov. I begyndelsen af 2007 koreograferede hun brødrene Madsens show Enden er nær på Bellevue Teatret. Koreograf på Anne Linnet-teaterkoncerten Hvid Magi (2010) iscenesat af Elisa Kragerup. Som instruktør debuterede hun på sin egen danseforestilling Speed Dating på Kaleidoskop. Desuden har hun arbejdet med tv og film og stod bl.a. for koreografien til den danske film Aicha. Signe Fabricius underviser i showdans på Stepz på Østerbro i København. Gruppen er særlig kendt for Anne Linnet Teaterkoncerten Hvid Magi, der vandt en Reumert for bedste Musikteater/Show (og Bedste instruktør - Elisa Kragerup). I Dagen før har Jeanett Albeck stået for de musikalske arrangementer.