Mål og strategi Status 2013-2014

Mål og strategi Status 2013-2014 1

Indholdsfortegnelse 1. Intro til Mål og strategi - status 2013-2014... 3 2. Indsatsområder... 4 2.1 Videreudvikling af studieretningsgymnasiet... 4 2.2 Undervisningsmiljø... 7 2.3 Sprog og sprogundervisning... 8 2.4 Internationalisering... 11 2.5 Det sociale liv på skolen... 14 2.6 Kompetenceudvikling... 19 2.7 Fastholdelse og støtte... 23 2.8 Naturvidenskab... 25 3. Evaluering og kvalitetssikring... 30 4. Kommunikation og markedsføring... 30 5. Fysiske rammer... 31 2

1. Intro til Mål og strategi - status 2013-2014 Hermed foreligger Mål og strategi for Silkeborg Gymnasium. Da der er tale om et ganske omfattende materiale, har vi valgt at opdele i to særskilte hæfter - en status for skoleåret 2013-2014 og mål og planer for skoleåret 2014-2015. Statusdelen rummer bl.a. en afrapportering af indsatsområderne for perioden 2013-2014, der omfatter: Videreudvikling af studieretningsgymnasiet Undervisningsmiljø Sprog og sprogundervisning Internationalisering Det sociale liv på skolen Kompetenceudvikling Fastholdelse og støtte Naturvidenskab 3

2. Indsatsområder 2.1 Videreudvikling af studieretningsgymnasiet Forkortet grundforløb Vi har på Silkeborg Gymnasium i skoleåret 2013-14 på forsøgsbasis haft et forkortet grundforløb, så studieretningsforløbet begyndte umiddelbart efter efterårsferien i stedet for til januar. Forsøget er blevet grundigt evalueret, og konklusionerne blev: Ved elevernes samlede vurdering af grundforløbet udtrykker langt de fleste tilfredshed, og mindre end 1 % giver udtryk for en grad af utilfredshed, hvilket betyder, at 2013 ligner de forudgående år. Eleverne udtrykker generelt stor tilfredshed med 1.g-introduktionen og begyndelsen af studieretningsforløbet. Mange elever udtrykker fx tilfredshed med, at hytteturen afvikles med studieretningsklassen. I en samlet vurdering er lærerne overvejende positive i forhold til grundforløbet samt de første uger af studieretningsforløbet. Lærerne oplever, at det forkortede grundforløb giver mere engagerede elever i den sidste del af grundforløbet. Lærernes evaluering af den første del af studieretningsforløbet er positiv, idet særligt danskhistorie-periodeforløbet forekommer styrket. Mht. almen sprogforståelse (AP) svarer langt de fleste lærere, at AP fungerer bedre med den øgede koncentration af AP-lektioner i det forkortede grundforløb. Elevernes vurdering er nogenlunde som de forudgående år, idet AP-prøven dog fungerer bedre. Andelen af elever, der efter grundforløbet vælger en anden studieretning, er fortsat omkring 40 %. Fagpræsentationslektionerne vurderes positivt af lærerne og af de elever, der i videst omfang udnytter disse til afklaring af studieretningsvalget. Samlet set føler eleverne sig dog ikke bedre klædt på til studieretningsvalget end i de forudgående år. Mht. naturvidenskabeligt grundforløb (NV) er lærerne delte, men flertallet vurderer, at det fungerer dårligere med den øgede koncentration af NV-lektioner. Eleverne er enige, idet de samlet set er mindre tilfredse med NV-forløbet. En del af forklaringen kan være det skemamæssige pres, som en del NV-lærere har oplevet. Men det forkortede grundforløb forklarer formodentlig ikke i sig selv, at der på en række områder er mindre tilfredshed med NV i 2013 end i de to forudgående år. For i 2010 var tilfredsheden endnu mindre end i 2013. På baggrund af ovenstående konkluderes, at grundforløbet også fremover skal afsluttes ved efterårsferien, idet der med fordel kan foretages en række justeringer af planlægnings- og indholdsmæssig karakter, der forventes at give et endnu bedre grundforløb. 4

Kvalificering af studieretnings- og sprogvalg I grundforløbet er der indført fagpræsentationslektioner (FP-lektioner). Eleverne har dermed i form af dobbeltmoduler haft mulighed for at blive præsenteret for sprogfag og studieretningsfag, som de ikke møder i grundforløbet. Hver elev kan vælge at blive undervist i fire fag. Mange elever har haft gavn af FP-lektionerne, men samlet føler en del af eleverne sig stadig ikke klædt tilstrækkeligt på til at foretage et studieretningsvalg. Studieretningssamarbejde og elevmedbestemmelse Der er siden skoleåret 2011-2012 i samtlige 1.g-klasser gennemført særlige møder med lærerne i studieretningsfag samt i dansk, historie og engelsk i form af såkaldte studieretningslektioner. Der er gennemført en evaluering af studieretningslektionerne, og det er besluttet at disse skal fortsætte dog uden deltagelse af dansk- og historielærerne (med undtagelse af delte studieretninger). Gymnasiefremmende strategier I forlængelse af udviklingsprojektet om såkaldt gymnasiefremmede elever er der iværksat et projekt med fokus på gymnasiefremmende strategier. Projektgruppen består af 12 lærere. Formålet med projektet er at udvikle og sprede effektive måder at identificere de elever, der har behov for en særlig lærerindsats i mødet med gymnasiets faglige og studiemæssige krav, samt at udvikle og sprede praktiske strategier i arbejdet med at hjælpe denne elevgruppe. Projektgruppen har bl.a. arbejdet med det teoretiske grundlag, gennemført en faglig screening og en spørgeskemaundersøgelse, udarbejdet et katalog over mulige konkrete indsatser i klasserummet og gennemført elevsamtaler. På den baggrund har de fået defineret målgruppen og relevante indsatser og har påbegyndt spredningen af erfaringer til de øvrige lærere i de fem involverede klasser. Studieretningssamarbejde og profilering af studieretninger Der har fortsat været fokus på en styrkelse af studieretningssamarbejdet og på at tydeliggøre profilerne for de enkelte studieretninger. Der har været mindstekrav til toning af studieretninger samt krav til omfanget og karakteren af studieretningssamarbejde. En projektgruppe har forestået koordineringen af en række elementer i indsatsen for studieretningsprofilering og har udvekslet erfaringer med andre gymnasier i et netværk. Samarbejdet med andre gymnasier har vist, at Silkeborg Gymnasium er relativt langt mht. etablering af samspil mellem fagene, hvilket gav anledning til, at Christina Egholm som leder af projektgruppen blev bedt om at præsentere skolens ideer på en national konference. I forbindelse med arbejdet med studieretningsprofilering er der blevet udarbejdet både præsentationsvideoer og et katalog, der beskriver de enkelte studieretninger. Skriftlighed Udviklingen af skriftlighed er bl.a. foregået i det ministerielt støttede projekt FUSG på Silkeborg Gymnasium (Fortsat Udvikling af Skriftlighed på Gymnasiet). En projektgruppe har bl.a. arbejdet med: 5

Videreudvikling af en skriveportal (skriveskabeloner for fagenes genrer, håndtering af typiske skriveproblemer etc.), som nu findes på skolens hjemmeside, og som primært er rettet mod elever. Via portalen finder eleverne gode råd om skrivning generelt samt fagspecifikt. Videreudvikling og implementering af progressionsplanen vedr. skriftlighed. Udarbejdelse og spredning af ideer til faglig formidling, tænkeskrivning, notatteknik etc. Afholdelse af en formidlingsdag (mundtlig og skriftlig) for hele skolen i marts 2014, hvor skolen havde besøg af en lang række fremtrædende formidlere, heriblandt Peter Møller, Anja Philip, Niels Krause-Kjær, Steffen Gram og Kurt Strand. Afvikling af elevtid på skolen Alle elever i 1.g og 2.g har fået indlagt skrivelektioner i skemaet, hvor elever afvikler elevtid på skolen med tilstedeværelse af læreren som vejleder i skriveprocessen. Det har for 3.g-hold været muligt at ønske skrivelektioner. Skrivelektionerne bliver generelt evalueret meget positivt af såvel 6

elever som lærere, og stadig flere lærere arbejder med at videreudvikle skrivelektionskonceptet både kvantitativt og kvalitativt. Brobygning i dansk Med henblik på at øge gymnasielæreres viden om, hvordan eleverne arbejder i grundskolen, og hvilke kompetencer eleverne erhverver i grundskolen, samt med henblik på at øge grundskolelæreres viden om gymnasiet, har en gruppe dansklærere fra gymnasiet samarbejdet med dansklærere fra grundskolen bl.a. gennem gensidige besøg med overværelse af undervisning og afvikling af et internat med brobygning i danskfaget som tema. Projektet støttes økonomisk af Undervisningsministeriet og følges af forskere fra Københavns Universitet, og Silkeborg Gymnasium er af ministeriet blevet bedt om at lede et netværk af gymnasier, der arbejder med brobygning i dansk, engelsk eller matematik. Sammenhæng i uddannelseskæden For at fremme sammenhængen i uddannelseskæden arbejdes der på at videreudvikle forbindelserne til grundskolen. Der er i samarbejde med de øvrige ungdomsuddannelser udarbejdet et katalog med undervisningstilbud til elever i 6.-10. klasse. Desuden er der i samarbejde med kommunen planer om udvikling af et kursus for grundskolelærere med fokus på overgangsproblematikker i matematik og naturfag. Fagintegration For at fremme elevernes læring samt oplevelsen af sammenhæng i uddannelsen har der med dispensationstilladelse fra Undervisningsministeriet været et forsøg i tre klasser, hvor undervisningen i matematik C og fysik C er gennemført som et integreret forløb. Ministeriet kunne dog ikke tillade, at der bliver afviklet en fagintegreret eksamen. Det vurderes indtil videre, at der er grundlag for at fortsætte med konstruktionen. Akademiet for Talentfulde Unge Silkeborg Gymnasium har i samarbejde med en række gymnasier udviklet Akademiet for Talentfulde Unge (ATU) i Region Midtjylland. Det er et talentakademi, som tilbyder særlige forløb for talentfulde elever. Tilbuddene skal række over alle faglige hovedområder. Silkeborg Gymnasium har i 2013-14 fået optaget syv 1.g-elever på akademiet. Derudover er der ti 2.g-elever og fire 3.g-elever, hvor de sidstnævnte ved årsskiftet som den første årgang afsluttede det 2-årige forløb på ATU. ATU-eleverne er generelt meget tilfredse med de aktiviteter, der indgår i forløbet. 2.2 Undervisningsmiljø Undervisningsmiljøvurdering Der er ultimo 2013 gennemført en evaluering af undervisningsmiljøet i alle 2.g- og 3.g-klasser, som er blevet fulgt op af henholdsvis 2.g-teamlærere og 3.g-klasselærere. Tilsvarende er sket i alle 1.gklasser i februar 2014, og samlet har 92 procent af eleverne deltaget i undersøgelserne. 7

Undersøgelserne viser, at eleverne fra år til år har samme, positive oplevelse af det sociale miljø på Silkeborg Gymnasium. Desuden viser den aktuelle undersøgelse, at der blandt 1.g-eleverne er en endnu mere positiv vurdering af undervisningsmiljøet end blandt 2.g- og 3.g-eleverne. Årets undersøgelser viser endvidere, at der på det seneste er en markant positiv udvikling i oplevelsen af de sociale aktiviteter. Men det er uacceptabelt, at nogle få elever oplever at blive mobbet, og at 16% af eleverne oplever, at tonen kan være hård, og derfor skal der kontinuert være en dialog mellem elever og skolen (team/klasselærere/ledelse), der har til formål at sikre, at alle elever trives godt. I forhold til klasser med særlige udfordringer har skolen støttet sociale aktiviteter iværksat af team/klasselærer. Introudvalg Der har i dette skoleår for første gang været et introudvalg, som har planlagt og udviklet introduktionsarrangementer (første skoledag, tutorordning, intro-tur mv.). Introudvalget har bl.a. afviklet SG After Dark, som var en alkoholfri hyggeaften for 1.g-eleverne tidligt på skoleåret. Eleverne har evalueret intro-aktiviteterne meget positivt. 2.3 Sprog og sprogundervisning Sprogdagene Årets sprogdage blev afholdt i januar 2014 for alle skolens 2.g-elever med deltagelse af fagene engelsk, spansk, fransk, tysk, latin og kinesisk under den overordnede titel Film og Erindring. Sprogdagene blev indledt af en fælles forelæsning af Jakob Isak Nielsen (Aarhus Universitet, medievidenskab), der bl.a. talte om stereotyper og nationale fællesskaber ud fra en række 8

filmeksempler. Derefter arbejdede eleverne som udgangspunkt på deres 2. fremmedsprogshold sammen med deres 2. fremmedsprogslærer og en engelsklærer. Rammerne for de to dage var sat op således, at hvert hold skulle se mindst en film og arbejde med den ud fra den overordnede titel for dagene. I arbejdet skulle eleverne opleve, at fagligheden var i højsædet, samtidig med at de skulle udarbejde et kreativt produkt, der både skulle invitere publikum ind og inddrage begge sprogfag. Lærerne planlagde selv på holdene, hvordan indholdet af dagene skulle se ud. En fælles fernisering over produkterne afrundede sprogdagene. Sprogkonkurrencer Juvenes Translatores EU s internationale oversættelseskonkurrence hedder Juvenes Translatores, og Silkeborg Gymnasium blev ved lodtrækning udtrukket til deltagelse igen i år. I november 2013 afvikledes konkurrencen, og på SG deltog fem dygtige sprogelever fra 1.g og 2.g. Det maksimale antal deltagere i konkurrencen er fem elever pr. skole, som indstilles til konkurrencen af deres sproglærer. Eleverne havde to timer til at oversætte den tilsendte konkurrencetekst fra ét EU-sprog til et andet, og eleverne havde selv valgt de to sprog. Der blev således oversat fra både tysk, fransk og lettisk til dansk, ligesom en enkelt elev (Sarah Aaen, 2h) havde valgt at oversætte fra dansk til engelsk. Sarahs besvarelse var så god, at hun blev SG s første nationale vinder af Juvenes Translatores. Sarahs oversættelse blev af EU s professionelle oversættere vurderet til at være det bedste bidrag fra samtlige deltagende, danske gymnasieelever (13 gymnasier med fem elever pr. gymnasium), og i februar blev Sarah overrasket på gymnasiet af Anders Bock fra Generaldirektoratet for oversættelse i EU-Kommissionen, som overrakte hende et diplom og en tur til Bruxelles i april 2014. Franskkonkurrencer Franskeleverne på SG har, skoleåret igennem, mulighed for at deltage i forskellige sproglige konkurrencer på undervisningsministeriets undervisningsportal (kaldet EMU'en). Konkurrencerne varierer i sværhedsgrad, så både begyndere og fortsætterelever kan deltage. Der er altid præmier på 9

højkant til de bedste besvarelser. I dette skoleår har der været udbudt én sprogkonkurrence (nov. 2013), og temaet i konkurrencen var "Den digitale skoledag". Eleverne skulle skrive en lille dissertation (stil) over emnet, og de bedste besvarelser blev præmieret. Den sproglige udfordring I det forgangne skoleår har vi afholdt to sprogkonkurrencer, hvor eleverne er blevet opfordret til at lege med sprog. I foråret skrev eleverne små Haiku-digte på fremmedsprog, og i efteråret 2013 konkurrerede de om at omskrive H.C. Andersens Kejserens nye klæder til en anden genre. Vi arbejder med den sproglige udfordring på Silkeborg Gymnasium for at vække vores elevers interesse i sprog her får de mulighed for at udfordre og arbejde med det fremmedsprog, de har i forvejen, men også for at opleve de muligheder det giver at kunne et fremmedsprog. Den sproglige udfordring hjælper med at gøre vores elever opmærksomme på, at det er sjovt at kunne tale, lege med og forstå andre sprog og kulturer. Sproglærerdag I marts 2014 mødtes alle sproglærere til en dag med sprog i centrum. Der blev gjort status fra de forskellige projektgrupper inden for det sproglige område for at sikre, at sproglærerne kender til alle de tiltag, vi har på det sproglige område. To store spørgsmål blev diskuteret i grupper på tværs af fag i løbet af dagen, nemlig: Hvordan kan vi gøre almen studieforberedelse endnu bedre for vores elever? Hvilke visioner har vi for sprogområdet? Alle forslag blev samlet til de nye faggruppeledere, som vil arbejde videre med dem. Dagen afsluttedes med et foredrag af Ellen Wulff med fokus på, hvorfor det kan være svært at oversætte litteratur fra ét sprog til et andet. Sprog bygger bro Silkeborg Gymnasium indgår i et 3-årigt Region Midtjylland-finansieret projekt, kaldet "Sprog Bygger Bro". Projektet handler om at bygge bro mellem fremmedsprogsundervisningen i grundskolen og på stx for derigennem at opkvalificere grundskoleelevernes valg af fremmedsprog i forbindelse med deres videre uddannelse. I projektet indgår fire gymnasier (Viborg Katedralskole, Viborg Gymnasium & HF, Risskov Gymnasium og Silkeborg Gymnasium) og tolv grundskoler (3 grundskoler pr. gymnasium). Projektets udgangspunkt er, at lærere fra grundskolen og stx skal have mulighed for at opleve, hvilken type sprogundervisning der bedrives i de to skoleformer. I projektets første år (skoleåret 2013-2014) har der derfor været afsat midler til, at lærere fra de forskellige partnerskoler aflægger hinanden visit i undervisningen og efterfølgende diskuterer ligheder og forskelle i de udfordringer, der opleves i sprogundervisningen i grundskolen og på stx. I projektets andet og tredje år (2014-2016) inddrages både grundskole-elever og stx-elever i de gensidige besøg, således at grundskoleeleverne får mulighed for at opleve sprogundervisning på gymnasiet sammen med stx-eleverne, ligesom stx-eleverne sendes ud i grundskolerne for bl.a. at afvikle sprogworkshops og fortælle om deres overvejelser omkring og oplevelser med fremmedsprogsundervisningen på stx. 10

Master Class Sprog Master Class Sprog er en platform for talenter fra 2.g inden for sprogene engelsk, spansk, tysk, fransk og latin/græsk, som har til formål at styrke elevernes faglige og metodiske refleksionsniveau. Master Class Sprog har i skoleåret 2013-14 arbejdet med talestrategier og mundtlig sprogfærdighed som tema. Vi har et samarbejde med Aarhus Universitet, Sprogofficersuddannelsen og Handelshøjskolen i Aarhus, hvor eleverne præsenteres for såvel teoretiske som praktiske strategier til at optimere deres kommunikative kompetencer i mundtlig sprogfærdighed. Forløbet blev indledt med et foredrag på SG om mundtlighed af Sofie Venge Madsen. Herefter har eleverne på engelsk fulgt fælles undervisning på Aarhus Universitet, hvor de har tilegnet sig viden om accentens indflydelse på kommunikation, høflighed samt nonverbal kommunikation. På anden ekskursion til Aarhus Universitet var eleverne inddelt efter, hvilket målsprog de repræsenterer for skolen. Her indgik eleverne i den normale universitetsundervisning i det pågældende målsprog, ligesom de deltog i en workshop om kommunikationsstrategier, der var målrettet deres behov. På ekskursionen til Sprogofficerskolen i København, der uddanner militære tolke og militære kulturvejledere, blev Master Class-eleverne indviet i en del af de strategier, som de militære tolke bruger i felten. Efter at have observeret skolens tolkeundervisning i arabisk, farsi/dari samt russisk indgik Master Class-eleverne selv i en workshop, hvor de skulle tolke. Den sidste ekskursion afholdt Handelshøjskolen i Aarhus, hvor eleverne modtog undervisning i tolkning og oversættelse. Kurserne sigter mod et ophold af op til en uges varighed i det pågældende land, hvor eleven indkvarteres privat og følger undervisning på et lokalt gymnasium eller en sprogskole. 2.4 Internationalisering Internationalt Udvalg Fra skoleåret 2013-14 har der været et egentligt Internationalt Udvalg på skolen bestående af 6 lærere og den uddannelseschef, som er tilknyttet udvalget. Udvalget arbejdede i efteråret med en afklaring af, hvad internationalisering er, hvorfor det er vigtigt, samt hvad det kan bibringe elever og lærere på Silkeborg Gymnasium. I januar tog udvalget på ekskursion til København og Sverige for at lade sig inspirere af andre skolers visioner og konkrete tiltag. Efter besøg på to københavnske og to svenske gymnasier kom vi hjem med mange nye konkrete idéer til tiltag og samarbejdspartnere, ligesom vi kom nærmere en besvarelse af de mere overordnede spørgsmål som: Hvorfor internationalisering? Og hvordan? I foråret har vi arbejdet videre med processen, så vi i det kommende skoleår kan nå frem til en egentlig internationaliseringsstrategi for skolen. 11

Kina på skemaet Projektet Kina på skemaet blev påbegyndt i efteråret 2011, og det blev afsluttet med udgangen af 2013. Projektet har været støttet økonomisk af Region Midtjylland. Målet med Kina på skemaet har i det store perspektiv været at sætte gang i en proces, som kan styrke de unges interesse og forståelse for internationaliseringen og det moderne samfunds forankring i en global virkelighed med fokus på Kina. Konkret har det udmøntet sig i, at Silkeborg Gymnasium, Silkeborg Kommune og Erhverv Silkeborg i fællesskab har arbejdet med en vision om, hvordan vi sammen kunne udvikle et nyt fag, nyt undervisningsmateriale, nye måder at undervise på, nye typer af projektopgaver, virksomhedsbesøg, elevpraktik og forslag til forskellige kreative måder at anvende den moderne informationsteknologi på i den sammenhæng. Målgruppen er de unge i både grundskolen og gymnasiet, og for kinesiskfaget i grundskolen og for valgfaget Kinesisk områdestudium i gymnasiet har et fælles fokus været, at eleverne, i varieret kompleksitetsgrad, beskæftiger sig med væsentlige elementer i det moderne Kinas historie, kultur, filosofi og samfundsforhold, og at de stifter bekendtskab med elementære træk i det kinesiske sprog. Faget er blevet udbudt til elever i 8. klasse og 9. klasse i Silkeborg Kommune som valgfag i hhv. 2012 og 2013. Det første år deltog 35 elever fra 10 forskellige skoler. I indeværende år deltager 30 elever fra 8 forskellige skoler, og heraf er 8 gengangere fra sidste skoleår. Faget Kinesisk områdestudium, som tilbydes som valgfag på c-niveau i gymnasiet, opnåede ikke tilmeldinger nok til oprettelse, men det vil også i det kommende skoleår blive udbudt som valgfag. Ud over det faglige indhold og de forskellige pædagogiske initiativer i relation hertil har Kina på skemaet også fungeret som et eksemplarisk brobygningsforløb mellem grundskole og gymnasium. Det har styrket det gensidige kendskab til de to skoleformer og den gensidige indsigt i de respektive undervisningsinstitutioner og deres arbejdsformer, og det har medvirket til at nedbryde fordomme sektorerne imellem og til at opbygge nye samarbejdsrelationer. 12

Studierejser og Almen studieforberedelse (AT) De traditionelle studierejser i 2.g indgår hver især i et AT-forløb. I studierejserne deltager to lærere som regel er det lærere, som underviser i studieretningsfagene. Dette giver studierejserne en særlig faglig profil og er samtidig med til at udbygge det tværfaglige samarbejde mellem fagene. I dette skoleår havde studierejserne følgende rejsemål: Barcelona Berlin Campanien/Napoli Geneve Island La Santa London Cambridge Tenerife USA Samarbejde med Long Road Sixth form College I dette skoleår tog vores samarbejde med Long Road Sixth Form College i Cambridge for alvor form. Bioteknologiklassen, 1x, havde således besøg af 10 elever og to undervisere fra Long Road Sixth Form College i uge 9. De engelske elever var indkvarteret hos elever fra Silkeborg Gymnasium, så vores engelske gæster oplevede den danske dagligdag i en uge med skolegang, fritidsaktiviteter osv. Der blev også rig lejlighed til, at de danske og engelske lærere kunne udveksle erfaringer og sparre om undervisningens indhold. Derudover var der arrangeret faglige ekskursioner til Aarhus og Silkeborg. I uge 18 tog fire Master Class-elever med særlig interesse for engelsk på et udvekslingsophold i Cambridge, og derudover besøgte 2p Long Road Sixth Form College i forbindelse med deres studietur til London og Cambridge. Samarbejde med skoler i San Francisco-området I oktober 2013 rejste 3a sammen med to lærere på studietur til San Francisco. Efter 5 dages oplevelser i San Francisco tog klassen til Palo Alto-området for bl.a. at besøge Woodside Priory School i fire dage. Vores elever var indkvarteret privat hos amerikanske elever, og de gik i skole med deres amerikanske værter. Vi blev meget vel modtaget, og det var en stor, til dels grænseoverskridende, oplevelse for eleverne. De amerikanske elever bor i et stort område omkring skolen, så når vores elever forlod skolen med deres vært, var de langt fra hinanden. Mange SGelever blev taget med til værternes fritidsaktiviteter og fik på den måde oplevet en almindelig hverdag. 13

Internationalisering på hjemmebane Silkeborg Gymnasium har i skoleåret 2013-2014 deltaget i projektet Internationalisering på hjemmebane, som er et projekt støttet af Region Midtjylland. Projektet har til formål at styrke den internationale dimension i gymnasiets undervisning. I projektet samarbejder vi med fem andre gymnasieskoler i Region Midtjylland med henblik på at udvikle eksemplariske undervisningsforløb og læringsaktiviteter med internationale perspektiver inden for forskellige fag. Der vil i projektet være særligt fokus på virtuelle samarbejder ved hjælp af forskellige IT-redskaber. Målet med projektet er at understrege, at internationalisering er andet og mere end blot udlandsrejser. Hvor man traditionelt har opfattet det internationale aspekt som primært båret af studierejsen i 2.g, fokuserer dette projekt på, at der også på hjemmebane er mulighed for at tilføje undervisningen et internationalt islæt ved løbende at korrespondere, kommunikere og udveksle viden med elever i andre lande. I efteråret 2013 deltog 6 elever fra hver af de deltagende skoler i en fælles workshop for at skabe og opsamle idéer og forløb, som involverer internationalisering på hjemmebane. Lærerne arbejdede videre med disse på et to-dages seminar i oktober, og i løbet af vinteren arbejdede de fem deltagende lærere på SG med at udforme og afholde forløb med et internationalt fokus. I foråret afholdtes en opsamlende konference på SG, hvor der blev videregivet erfaringer og talt om udfordringer i forbindelse med projektforløbene, ligesom vi overvejede, hvad vi skal bringe med os i næste skoleårs forsøgsperiode. Erfaringerne fra projektet vil på sigt blive formidlet videre til skolens øvrige lærere. 2.5 Det sociale liv på skolen Fællesarrangementer Fællesarrangementerne, som afholdes på tværs af klasser og årgange, tilrettelægges, så eleverne tilbydes information og oplevelser, som ligger ud over den skemalagte undervisning. I skoleåret 2013-2014 er afholdt følgende fællesarrangementer: 14

Schmidt & Raft: Klassisk musik Operasangeren Stina Schmidt og pianisten Christine Raft gav her musikeleverne en anderledes og afvekslende indføring i klassisk musik med et repertoire, der spændte fra Schubert, Brahms og Debussy til nykomponerede værker af bl.a. Gefors. Koncert med Vestbo Trio i studiecafeen I forlængelse af indvielsen af den nye studiecafé afholdtes en intimkoncert med den århusianske gruppe Vestbo Trio. Vestbo Trio bød på instrumentalmusik fra albummet Flowmotion med inspiration fra en række genrer, bl.a. jazz, blues, folk og pop. Clement Kjersgaard & RÆSON: Fremtidens Danmark Hvilke store udfordringer står Danmark over for i fremtiden? Globalt, demografisk og politisk? Og hvordan løses disse udfordringer? Med andre ord: Hvordan skal fremtidens Danmark se ud? Disse spørgsmål blev sat i fokus i dette to-dages-arrangement for alle gymnasiets elever. Med Clement Kjersgaard & RÆSON som tovholder blev førende politiske og økonomiske eksperter (bl.a. tidligere Overvismand Torben M. Andersen) samt fremtrædende danske politikere (heriblandt Kristian Jensen og Anders Samuelsen) udfordret på deres fremtidsvisioner af eleverne. Joakim Garff: Søren Kierkegaard I anledning af 200-året for Søren Kierkegaards fødsel præsenterede Kierkegaard-eksperten Joakim Garff her den danske filosof, hans tanker og deres betydning i dag for 2.g- og 3.g-klasserne. Operation Dagsværk (OD) I begyndelsen af oktober 2013 afholdtes som noget nyt et fællesarrangement som optakt til Operation Dagsværksdagen d. 6/11, ligesom den lokale OD-gruppe med SG-elever iværksatte flere kampagner på skolen. Resultatet var ganske markant: Tilslutningen til Operation Dagsværk blev med ca. 350 indsamlere betydeligt højere end tidligere år (i 2012 var der ca. 150 indsamlere). Monte Carlo-drengene fra P3 Som et led i deres landsdækkende kommunalvalgsturné sendte P3 s Monte Carlo-drenge i november 2013 fra et fyldt auditorium på Silkeborg Gymnasium. Den ene af Monte Carlodrengene, Esben Bjerre, selv har været elev på gymnasiet. 15

Kommunalvalgsarrangement Som optakt til kommunalvalget afholdtes der et stort kommunalpolitisk valgarrangement på gymnasiet. Formen var imidlertid anderledes end ved tidligere kommunalpolitiske arrangementer. Hvert parti fik således indledningsvis stillet 3 min. til rådighed ved en præsentationsrunde i hallen, hvorefter der i kantineområdet var etableret et valgtorv, hvor eleverne havde mulighed for at besøge de respektive partiers stande og stille spørgsmål til byrådskandidaterne. DR Big Bandets rytmegruppe: Julejazz I forbindelse med turnéen Live i Danmark lagde DR Big Bandets rytmegruppe i december turen forbi Silkeborg Gymnasium til en koncert i auditoriet. Med saxofonisten Hans Ulrik i front, akkompagneret af Henrik Gunde, Søren Frost og Kasper Vadsholdt, bød rytmegruppen på et særdeles bredt repertoire af julejazz lige fra nyfortolkninger af Carl Nielsen og Ingemann til Rudolf med den røde tud. Frokostkoncert med Kristian Warren I slutningen af januar afholdtes en frokostkoncert med den unge århusianske musiker Kristian Warren, der netop havde udgivet sit debutalbum. Sund sex 16+ Igen i år afholdtes der foredrag for alle 1.g ere om sund sex ved to lokale sundhedsplejersker. Troels Kløvedal Som et led i Forældreforeningens essaykonkurrence var der torsdag d. 3. april foredrag med globetrotter og skibskaptajn Troels Kløvedal. Troels Kløvedal viste her billeder og filmklip fra sine mange sørejser til bl.a. Polynesien, Kina og Påskeøerne, ligesom han fortalte om, hvordan det at rejse kan bidrage til et nyt syn på Danmark og dansk identitet. Tværgående elevaktiviteter i øvrigt Studiemodulet Studiemodulet er - med nogle få, skemarelaterede undtagelser - blevet afholdt hver onsdag kl. 11.05 12.20. Studiemodulet er et frimodul uden obligatorisk undervisning og har budt på en række forskelligartede aktiviteter såsom skriveværksted, lektiecafé, talenttilbud, frivillig idræt, foredrag og molekylær gastronomi. Den Kreative Skole på SG Som noget nyt har vi i skoleåret 2013-2014 etableret et samarbejde med Den Kreative Skole, så vi kan tilbyde ekstraundervisning på gymnasiet med professionelle undervisere fra musikskolen. Der blev i første omgang udbudt undervisning i klaver, solosang, guitar og dans hver onsdag i studiemodulet, men kun klaver og guitar opnåede tilstrækkelig tilslutning til at blive oprettet. 16

Formiddagssamlinger Formiddagssamlingerne er i det forløbne skoleår blevet afviklet 7 gange, og der veksles mellem information, underholdning, konkurrencer og musikalske indslag. Formiddagssamlingerne arrangeres af et formiddagssamlingsudvalg. Teaterkoncert Årets teaterkoncert Hvor er min maske? var resultat af 3 måneders arbejde, hvor en skare på ca. 100 elever og 8 lærere deltog. Tematikken, der omhandlede inklusion og eksklusion i fællesskaber, gjorde årets teaterkoncert til en meget vedkommende og rørende forestilling om ungdomslivets livsbekræftende, sjove, men også ensomme og svære sider. Som noget nyt var der i år nedsat en skrivegruppe, hvor elever var med til at skrive nogle af monologerne og dialogerne, og eleverne deltog ligeledes i valget af sange, så det var alt i alt en forestilling i tæt samarbejde med eleverne. Teaterbattle SG deltog i år for første gang i Teaterbattle, hvor udvalgte grupper af dramaelever fra SG dystede med andre teatergrupper til et stort teatertræf i Mungo Park-regi i København i efteråret 2013. Julekoncert Jule- og forårskoncerterne er tilbagevendende begivenheder, hvor elever fra musikstudieretningerne og fra de frivillige musikaktiviteter afholder koncert. I indeværende skoleår blev der afviklet en velbesøgt julekoncert, mens forårskoncerten blev aflyst af planlægningsmæssige årsager. MuSG-caféer Som et nyt tiltag er der i år blevet arrangeret to MuSG-cafeer i auditoriet for skolens musikelever. Eleverne har her fået lejlighed til at spille musik fra såvel undervisningen som fra de frivillige musikaktiviteter for et bredere publikum, ligesom musiklærerne også har optrådt, og cafeerne har haft meget stort fremmøde. 17

Café Skrymer Café Skrymer-udvalget har også i det forløbne skoleår arrangeret og afholdt 4 særdeles velbesøgte, temaorienterede caféer. Temaerne for dette skoleårs Skrymer har været Stand Up (med deltagelse af bl.a. Christian Fuhlendorff), Hawaii, After-skiing og Bordkapring. Gymnasiefester Der har i det forgangne år været afholdt 4 store gymnasiefester; en efterårsfest med temaet Cirkus, gallafesten i november, en forårsfest med temaet Halbal og endelig den store afslutningsfest med koncert af bl.a. Nephew. De store gymnasiefester er forbundet med såvel logistiske som pladsmæssige udfordringer, og i tilknytning hertil er halvdelen af hal 1 blevet inddraget som café-område, hvor der samtidig er mulighed for at købe mad (pølsevogn). Derudover er det indhegnede udeområde blevet udvidet. Fakultetsarrangementer Som supplement til de store gymnasiefester er der i skoleåret 2013-2014 som noget nyt blevet afholdt 3 fakultetsarrangementer/fakultetsfester for hhv. musikeleverne, samfundsfagseleverne og de sproglige/naturvidenskabelige elever. Det samfundsfaglige arrangement indledtes fx med et billedforedrag ved Jacob Holdt, hvorefter der var fællesspisning og livemusik i kantineområdet. Fakultetsarrangementerne har dels til formål at styrke de sociale fællesskaber på tværs af årgangene, dels til formål at styrke studieretningsidentiteten på de respektive studieretninger, og arrangementerne er blevet evalueret særdeles positivt i hhv. Aktivitetsudvalget og elevrådet. I tilknytning til fakultetsarrangementerne afholdtes ligeledes det såkaldte osgar-arrangement for gymnasiets mediefagselever, hvor en række kortfilm, produceret af SG-elever, fremvistes i BioSilkeborg, hvorefter der blev uddelt præmier for bedste filmproduktion mv. Aktivitetsdag Som opfølgning på SG-elevdemokratidagen Det gode gymnasieliv, der blev afholdt i efteråret 2012, blev der i oktober 2013 afholdt en aktivitetsdag for hele gymnasiet. Dagen havde primært til formål at styrke det sociale fællesskab på tværs af de tre årgange, og den bød på en bred palet af aktiviteter - fra musik og dans over fælles rekordforsøg og speeddating til fællesarrangement i hallen med stand up-komikeren Huxi Bach. Aktivitetsdagen afsluttedes med café og SG Melodi Grand Prix i kantineområdet. SGoop I skoleåret 2012 2013 udkom elevbladet SGoop for første gang, og SGoop-redaktionen har igen i år udgivet 4 numre. Interessen for at deltage i redaktionsarbejdet har - på trods af flere hvervekampagner - dog desværre været vigende. 18

Radio SG - Lyden af ungdom Fra og med august 2013 har man på og uden for skolen kunnet høre udsendelser fra den webbaserede gymnasieradio Radio SG, der hver onsdag i studiemodulet har sendt live fra auditoriet. Radio SG består af en gruppe elever, der selv har tilrettelagt programmerne med bl.a. interviews fra centrale SGbegivenheder, og derudover har Radio SG sendt 8 timer live fra Festivalgen i Jysk Musik- og Teaterhus i forbindelse med kommunalvalget 2013. SG-stafetten I foråret 2013 fødtes en ny tradition på SG i form af SG-stafetten, hvor alle gymnasiets elever konkurrerer med hinanden på tid og på udklædning, og successen blev gentaget i foråret 2014. Fra start var der højt tempo med musik i højtalerne, professionel tidstagning og interviews fra Radio SG, og på løberuten fik en række husorkestre smilet frem hos løberne. 2.6 Kompetenceudvikling Status for skoleåret 2013-2014 I lighed med forrige år har kompetenceudvikling været prioriteret højt på Silkeborg Gymnasium, og den samlede arbejdstid anvendt på efteruddannelse i skoleåret 2013-14 svarer til knap tre årsværk og er stort set uændret i forhold til skoleåret 2012-13. Derudover er der anvendt knap to årsværk på interne udviklingsprojekter, et årsværk på klasseprojekter samt et halvt årsværk på brobygning mellem lærere. Eksempler på nogle af disse projekter er nævnt nedenfor. Intern efteruddannelse Fordeling mellem intern og ekstern Den interne efteruddannelse 13/14 kompetenceudvikling har også i skoleåret 2013-14 været prioriteret højt. Fordelingen mellem intern og ekstern 44% Intern efteruddannelse fremgår af Ekstern figuren til højre. 56% 19

Ved at prioritere interne kurser lægges der vægt på, at flere medarbejdere kan deltage i samme kursus, hvilket fremmer dialogen om indholdet og derved en efterfølgende videndeling og implementering af kursets indhold. De fleste af de interne kurser tager afsæt i skolens mange udviklingsprojekter og fokusområder i dette skoleår har der blandt andet været fokus på den skriftlige dimension i undervisningen, på sprog og sprogundervisning, på kollegial supervision og på lærerens planlægning af tid og arbejdsopgaver. Kurser med et overvejende didaktisk indhold udgør 63 % af den interne efteruddannelse, hvilket fremgår af figuren nedenfor. Intern efteruddannelse fordelt på fagligt, didaktisk og anden efteruddannelse 16% 21% 63% Didaktiske Faglige Andet Som eksempler på interne kurser og udviklingsprojekter med kurser tilknyttet kan nævnes: Planlægning af tid og arbejdsopgaver. På en indledende workshop var der fokus på den udfordring, der kan ligge i at planlægge en kompleks arbejdsdag. Her blev der præsenteret værktøjer med det formål at strukturere og skabe overblik over eksempelvis de mange ad hoc opgaver, en dag kan bestå af. Senere var der en opfølgningsworkshop med fokus på erfaringer, så strukturering bliver en naturlig del af hverdagen. Mobning i gymnasiet. Kurset var opdelt i to hoveddele og blev afholdt for alle teamlærere i 1.g og 2.g. I første del blev der præsenteret en socialdynamisk og forskningsbaseret forståelse af begrebet mobning, og i anden del var der lagt op til praksisrefleksioner samt udvikling af tiltag mod mobning på gymnasiet. Pædagogisk kursus for nyansatte. I lighed med forrige år afholdtes et tre-dages seminar for nyansatte uden pædagogikum, hvor de nye lærere blev indført i didaktisk og pædagogisk tænkning. Seminaret bestod af en række workshops, hvor omdrejningspunktet var egen praksis, planlægning og gennemførsel af såvel den enkelte lektion som af undervisningsforløb. De tre kursusledere på SG (Lasse Wikman, Tina Bové Riisgaard og Emmelie Pedersen) stod for såvel planlægning af som undervisning på kurset. Kollegial supervision. 28 lærere har i dette skoleår deltaget i projektet Kollegial supervision. Projektet har fortsat ph.d. Lene Bager fra Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier som ekstern konsulent. Lene Bager har dels afholdt det introducerende 20

kursus, dels deltaget i et midtvejsmøde. Midtvejsmødet fungerede som en vejledningssession for deltagerne samt som midtvejsevaluering. Gruppen har været inddelt i triader, ligesom sidste år, da kollegial supervision indbefatter tre forskellige roller, som går på omgang; supervisor, mediator og den superviserede/fokuspersonen. Grupperne har indtil nu gennemført mindst en supervision af hver deltager inden midtvejsmødet, og grupperne er nu i gang med at gennemføre 2-3 seancer mere inden et afsluttende møde. Baggrunden for at supervisere hinanden bygger på nogle grundregler og metoder som er vigtige at overholde. Metoden kan være svær at tilegne sig, men erfaringerne fra gruppen er gennemgående positive, og jo mere man arbejder i grupperne, jo bedre bliver det. Når man overholder et sæt grundlæggende regler, er det lærernes vurdering, at man får skabt et større og mere sikkert handlerum for den enkelte, ligesom man får skabt udvikling og videndeling i et praksisfælleskab. Innovationsprojekt. Vi har i det forløbne skoleår arbejdet med innovation i klasserne 1x og 1b. Projektet er forløbet som en vekselvirkning mellem kursusdage, som Lene Tortzen Bager har stået for, og markarbejde, hvor lærerne har afprøvet forskellige former for innovativ undervisning i klasserne. Sammen med Lene har vi arbejdet på at få en forståelse for, hvad innovationskompetencer egentlig er, samt på at definere begrebet innovation på en måde, så det giver mening i gymnasieregi. Målet for projektet er bl.a. at få en række brugbare erfaringer mht., hvilke didaktiske redskaber der kan være med til at styrke elevernes innovationskompetencer. Projektet fortsætter i det kommende skoleår, og erfaringerne deles herefter med resten af lærerne. Den digitale skole: de didaktiske muligheder i undervisningsvideoer. Sammen med 18 andre skoler deltager Silkeborg Gymnasium i projektet Den digitale skole, der er delvist finansieret af Region Midtjylland. Projektet løber i tre år og har til formål at undersøge nye muligheder for anvendelse af digitale læringsmidler i den pædagogiske praksis. På SG er vi gået sammen med Viborg Gymnasium for specifikt at undersøge perspektiverne i undervisningsvideoer i gymnasiet. Lærerne i 2i har samarbejdet om at udvikle og teste forskellige metoder til at udnytte videooptagelser i en didaktisk praksis. Det betyder bl.a., at eleverne har arbejdet med forskellige måder at formidle faglig viden ved hjælp af mobiltelefonen. De fleste elever har i dag en smartphone, som nemt kan optage og redigere videooptagelser i god kvalitet. Det kan vi udnytte i undervisningen ved at formidle faglig viden om fx buddhisme, matematisk bevisførelse eller kommunalvalg på en alternativ og ofte kreativ måde i små videosekvenser. Desuden undersøgte lærerne i 2i mulighederne for delvist at erstatte traditionelle læselektier i faglige grundbøger med små videooptagelser, hvor lærerne gennemgik det faglige stof. Dette skabte større variation i lektierne, og det appellerede til elever med forskellige læringsstile. Desuden frigjorde det undervisningstid til mere øvelsesorienteret arbejde. Projektlederuddannelse. I lighed med tidligere år er der afholdt et kursusforløb for 16 af skolens lærere i ledelse af skoleprojekter for at kunne anlægge en organisatorisk forståelse af blandt andet slut- og delmål for projekter samt implementering og evaluering af projekter. 21

En stor en del af skolens lærere har nu deltaget i projektledelseskurser de seneste år, hvilket betyder, at projekter på skolen styres, gennemføres og implementeres professionelt. Faggruppeture. Samarbejdet i faggrupperne prioriteres højt, og derfor er der hvert år faggrupper på studieture eller såkaldte faggruppeture. I dette skoleår er nogle ture afholdt i udlandet - franskgruppen har været i Marokko, religionsgruppen har været fem dage i New York, og derudover har oldtidskundskabsgruppen været to dage i København. Øvrige kurser o Feedback i undervisningen. Om systematisk brug af mindset-metoden i undervisningen. o Rettestrategier for udvalgte fag. Om måder at angribe retning og feedback på skriftlige opgaver. Kurset er udviklet og afholdt af SG-lærerne Lasse Wikman og Steen Bohn Christoffersen og afholdt internt for flere faggrupper. o Undervisningsdifferentiering. En gentagelse fra sidste skoleår. Kurset præsenterede en bred palet af værktøjer til tilrettelæggelse og gennemførsel af undervisningsdifferentiering i klasserummet. o Klasserumsledelse. En gentagelse fra sidste skoleår. Kurset præsenterede viden og værktøjer til ledelse af klasserummet i et praksisnært perspektiv. o Fantasi, følelse og fortælling i undervisningen. Om at undervise kreativt og appellere til elevers følelser i undervisningen. Kurset blev afholdt af SG-lærerne Allan Jensen, Philip Jakobsen og Bjarke Bertram-Nielsen. o Gearskifte, fra frikvarter til opmærksomhed. Kurset introducerede diverse nærværs- og opmærksomhedsøvelser. Kurset blev afholdt af SG-lærer Katinka Gøtzsche. o IT-kurser. Diverse kurser med fokus på IT i undervisningen, udbudt af skolens ITvejledere. Medarbejderseminar Onsdag den 2. oktober drog alle ansatte på Silkeborg Gymnasium til Rebild, da skoledagen var omme. Det overordnede tema var Silkeborg Gymnasium 2018, og de forskellige medarbejdergrupper arbejdede med emner og områder, som var relevante i den sammenhæng. Det teknisk-administrative personale arbejdede med udgangspunkt i et foredrag af B. S. Christiansen med temaet Samarbejdet på SG frem mod 2018. Lærerne startede deres seminar med et foredrag af fremtidsforsker Jesper Bo Jensen med titlen Fremtidens gymnasium til fremtidens samfund. Gennem et væld af innovative arbejdsformer og metoder arbejdede lærerne med at skabe gode idéer til udviklingen på SG inden for områderne: Studieretningssamarbejdet Undervisningsdifferentiering Internationalisering Elevernes brug af computere i undervisningen Faglige overgange mellem grundskole og gymnasium 22

Sociale fællesskaber blandt eleverne Det sociale liv mellem lærerne. Ud over alle de faglige opgaver var der også tid til udendørs aktiviteter i form af fx orienteringsløb, gåtur og træklatring i Rold Skov. Ekstern efteruddannelse Den eksterne efteruddannelse er fordelt på de mere traditionelle faglige kurser og på didaktiske kurser samt på kurser af anden art, herunder kurser af mere organisatorisk art som eksempelvis vejlederkurser. Som det fremgår af figuren nedenfor, har den største del af den eksterne efteruddannelse været de faglige kurser. Ekstern efteruddannelse fordelt på faglig, didaktisk og anden efteruddannelse 14% 8% 78% Faglige Didaktisk Andet 2.7 Fastholdelse og støtte Læsevejledning Læsevejlederne har med assistance fra fire dansklærere gennemført screeninger i alle 1.g-klasser. Der har i det videre forløb i forhold til tidligere skoleår været en klar differentiering mellem eleverne, idet der har været et tilbud om læsekursus i studiemodulet for elever, som klarede screeningen dårligst. Der har desuden været læsebånd i alle 1.g-klasser, og læsevejlederne udbyder op til eksamensperioden et skrive- og stavekursus. Matematikvanskeligheder Der har været gennemført et særligt forløb for elever med alvorlige vanskeligheder i matematik (dyskalkuli), hvor de er blevet trænet i håndtering af tal og symboler. Skolen har fået SPS-midler til 23