Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Transkript

1 Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 / Projekttitel Medvirkende skoler/institutioner Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier Gefion Gymnasium, Gribskov Gymnasium, Tønder Gymnasium og Odder Gymnasium Projektnummer Projektperiode Kontaktperson Birgitte Vedersø, rektor på Gefion Gymnasium 1

2 1) Summary. I projektet Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier har fire gymnasier samarbejdet om at gøre fremmedsprog mere attraktive for unge mennesker og at skærpe den generelle interesse for sprog gennem projektarbejde inden for tre områder: - Innovation som pædagogisk redskab - Didaktik og fremmedsprog - Digitale medier og fremmedsprog Projektet har været organiseret med både en praksisdel og en teoretisk funderet del i en vekselvirkning. Hvert gymnasium har deltaget med mindst én lærer pr. fremmedsprog både de moderne og de klassiske. Lene Tortzen Bager fra Aarhus Universitet, Center for Undervisningsudvikling, har tilrettelagt projektets proces. 2) Projektets formål og baggrund. Formålet med projektet har været at skærpe interessen for sprog i gymnasiet ved at udnytte de mange gode ideer, der allerede er hos sproglærerne, på en ny, systematisk og mere omfattende måde samt af øge elevernes sprogfaglige motivation. De deltagende lærere og skoler har, som ovenfor skitseret, arbejdet med udvikling inden for følgende områder: Innovation som pædagogisk redskab Didaktik og fremmedsprog Digitale medier i fremmedsprogsundervisningen Samtidig har projektet haft til formål at styrke den enkelte lærers praksis gennem øget refleksion, videndeling og inspiration både på det enkelte gymnasium og i faggrupper på tværs af de deltagende gymnasier. Således har både produkt og proces været centralt i projektet, og tanken har været gennem processens tilrettelæggelse at skabe merværdi og udvikling både for den enkelte lærer, den enkelte skole og på tværs af de fire skoler. Endelig har projektet ønsket at sætte sprog på dagsordnen i et bredere perspektiv, hvilket bl.a. har resulteret i en artikel om projektet i bladet Gymnasieskolen (LINK: går- nye- veje ) og i sprogkonferencen Sprog gør klog arrangeret af MBU og de deltagende skoler og afholdt på Gefion Gymnasium d For en mere uddybende præsentation af projektet, se Birgitte Vedersø og Lene Tortzen Bagers præsentation af baggrunden for projektet og tilrettelæggelsen af projektfasen her: 2

3 3) Projektets teoretiske forankring og grundlæggende antagelser. På det overordnede niveau har projektet haft en vedvarende vekselvirkning mellem det praktiske og det teorietiske/det procesorienterede, idet både proces og produkt har været en del af formålet med projektet. Tilrettelæggelsen har taget udgangspunkt i den enkelte undervisers praksis som noget, der skal føre videre til interesse for sprog på skolen og noget, der rækker videre ud i en samfundsmæssig horisont. Den røde tråd i projektet har således været den enkelte undervisers arbejde i 3 faser: 1. den enkelte underviser satte fokus på noget, vedkommende gerne ville arbejde videre med i sin undervisning 2. den enkelte underviser arbejdede sammen m. kollegaer på tværs af fag internt på skolen (i triader) og i faggrupper inden for sprogfaget på tværs af skoler om at forfine sit projekt. 3. den enkelte underviser afprøvede sit projekt + sparrede løbende med kollegaer i triader Den enkelte underviser har således været udgangspunktet for hele projektarbejdet, men samarbejdet i triader, i tværskolefaggrupper og på skoleniveau har givet projektarbejde på 3 niveauer med den hensigt at bringe forstyrrelser ind i den enkelte lærers arbejde for herigennem måske at ændre og/eller udvikle vedkommendes praksis. Grundtanken i tilrettelæggelsen af projektets proces har været, at den enkelte lærer selv har svarene, men at man gennem målrettet arbejde med ikke blot faglige problemstillinger men også den professionelle samtale måske kan se noget, man ikke ellers kunne se. De deltagende lærere har hver især haft deres fagdidaktiske og pædagogiske udgangspunkter for deres respektive projekter alt lige fra at undersøge, hvorvidt man styrker elevernes motivation ved inddragelse af mere IKT i fremmedsprogsundervisningen til at eksperimentere med fokuseret retning af opgaver. Eksempler herpå kan ses i nogle af de deltagende læreres refleksioner og portefolier fra projektfasen her: gym.dk/emner/projektet2013/skoleprojekter20130/ 4) Medvirkende lærere og deres hovedopgaver. I projektet har deltaget lærere fra engelsk, tysk, fransk, spansk, græsk og latin fra de fire gymnasier. En del af projektets tilrettelæggelse har været, at den enkelte lærer har deltaget i to projekter på samme tid, nemlig et individuelt projekt i den pågældende lærers sprogfag, og et skoleprojekt. De deltagende lærere har således arbejdet med individuelle projekter på deres egen skole og har samtidig deltaget i faggruppemøder på tværs af de fire skoler for derigennem at dele deres viden og etablere kollegial sparring. Resultatet af dette arbejde præsenteres under de enkelte fag her: gym.dk/emner/projektet2013/skoleprojekter20130/ Formålet med skoleprojekterne har været at give den enkelte skole et sprogligt løft gennem udviklingsarbejde på tværs af sprogene. Skoleprojekterne er således summen af de deltagende læreres individuelle projekter + noget mere. 3

4 Kravene til skoleprojekterne har været, at de skulle: - generere ny viden - skabe merværdi for skolen dvs. det skulle ikke kun være ét fremmedsprog, der blev tilgodeset - tænke skolens arbejde med sprog på flere niveauer, både på lærerniveau, skoleniveau og i forhold til det omkringgivende samfund. En præsentation af de fire skoleprojekter kan ses her: gym.dk/emner/projektet2013/skoleprojekter2013/ 5) Projektets tilrettelæggelse, gennemførte aktiviteter og forløb : Opstartsseminar i Middelfart for alle projektdeltagere. Blanding af inspirationsoplæg v. bl.a. Thomas Haarder og Chresteria Neutzsky- Wullf + etablering af sparringsfællesskaber på skoleplan og på tværs af skoler. Introduktion til projektarbejdet og det videre forløb Foråret 2012: Afklaringsfase. Sparring i triader og i skolefaggrupper : Midtvejsseminar i Fredericia Skærpelse af projekter på individ- og skoleplan. Efteråret 2012: Praksisfase. Afprøvning af projekter Januar 2012: Aflevering af portefolier for de deltagende lærere og skoler : Arbejdsseminar i på Schæffergården i Gentofte for alle projektets deltagere. Hovedpunkt på programmet: Færdiggørelse af produkter, der kunne anvendes i workshops på konferencen på Gefion Gymnasium d udarbejdelse af præsentationsfilm og materiale til hjemmesiden Sprog gør klog : gym.dk/emner/projektet2013/ : MBU- konferencen Sprog gør klog. Se program mm. her: 6) Anvendte medier og IT- værktøjer. Se under de enkelte skoler, fag og læreres projektpræsentationer her: gym.dk/emner/projektet2013/ 7) Projektets hovedresultater og konklusioner. Se under de skoler og fag her: gym.dk/emner/projektet2013/ 4

5 8) Hvad kan andre bruge umiddelbart (nye forståelser, forslag til øvelser, etc.)? Både projektets proces og produkter kan forhåbentlig inspirere andre skoler til på samme måde at arbejde med sprog på både individuelt niveau, på skoleniveau og på tværs af skoler. På projektets hjemmeside kan man finde fagvideoer og en række helt konkrete øvelser og idekataloger fra de enkelte fag. Desuden er skoleprojektvideoerne tænkt som inspiration til andre skoler. Etableringen af sparringsfælleskaber på tværs af sprog kan ligeledes umiddelbart bruges af andre skoler til at skærpe og udvikle den enkelte lærers praksis og til at etablere en kollegial samhørighed på tværs af fremmedsprogene. 9) Planlagt vidensdeling/vidensspredning. Hjemmesiden Sprog gør klog er tænkt som en dynamisk side, der løbende kan suppleres af nye øvelser og ideer. gym.dk/emner/projektet2013/ 10) Evaluering og forslag til forbedring og/eller opfølgende projekter. Tilbagemeldinger og evalueringer fra de deltagende lærere viser følgende: - At man har haft meget stor glæde af dele viden og sparre med hinanden både på den enkelte skole og på tværs af skoler, og at man i mange tilfælde planlægger at fortsætte det tværgymnasiale sprogsamarbejde efter projektets afslutning - At lærerne konstaterer, at de har fået nye vinkler på deres arbejde - At mange lærere har oplevet det som omfattende at arbejde på flere niveauer på samme tid inden for de tidsmæssige og timemæssige rammer, der var sat af til projektet. Det er som udgangspunkt ikke gode intentioner, der har manglet for samarbejdet på skolerne og på tværs af skolerne, men kan give udfordringer rent praktisk, når skoler, der ligger langt fra hinanden, samarbejder - At en del lærere har oplevet det som lidt kunstigt at arbejde i de meget faste rammer, som er en del af den professionelle samtale i triaderne, men samtidig siger mange, at det også har givet en øget refleksion over egen praksis, og at de har fundet deres egen måde at arbejde på i triaderne - At nogle lærere på det sidste seminar fandt det problematisk på relativt kort tid at skulle udarbejde materiale, der skulle bruges på sprogkonferencen på Gefion Gymnasium dagen efter. Man ville gerne have haft mere tid til at pudse projektarbejdets produkter af, inden de blev præsenteret. Tanken bag denne bevidst dogmeprægede tilgang til projektpræsentationen på konferencen på Gefion Gymnasium var fra styregruppens side, at projektets deltagere her skulle vise noget af den innovation, der ligger i projektets titel, og at man som deltager skulle udfordres til at dele noget, der ikke er helt perfekt, men som andre med stor sandsynlighed ville kunne bruge alligevel. Dette aspekt skulle muligvis være kommunikeret klarere fra 5

6 - - styregruppens side. At lærerne generelt føler, at det store problem i projektfasen har været mangel på tid til fordybelse og implementering i en travl skolehverdag. Flere lærere opfordrer til at tænke tidsaspektet mere ind i tilrettelæggelsen af nye projekter. At man på flere skoler siger, at man gennem projektet nu er kommet i gang med at arbejde målrettet med sprogene, og at man vil arbejde videre med de ting, projektet her har sat i gang. 6