Uddannelse som talentvejleder
|
|
|
- Christian Ravn
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte af undervisningen. Dette gælder også de talentfulde elever. Talentindsatsen starter i skolen, hvor de første sten bliver lagt i den unges lange vej gennem uddannelsessystemet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne i dialog med skoleledelsen formulerer en strategi for gennemførelsen af talentundervisning på alle deres grundskoler. Skoleledelsen har imidlertid behov for vejledere og andre ressourcepersoner, når der skal udarbejdes og implementeres en talentstrategi ude på den enkelte skole, ligesom lærerne har brug for en synlig ledelse og pædagogisk vejledning, når de skal føre talentstrategien ud i livet. Der er derfor behov for at uddanne talentvejledere, der dels kan samarbejde med ledelsen om at udarbejde indhold og mål i en talentstrategi, og som dels kan vejlede lærere om gennemførelsen af talentundervisningen. ScienceTalenter har udarbejdet et pilotprojekt på en talentvejlederuddannelse for grundskolelærere og har igangsat det første pilotprojekt i efteråret Talentvejlederuddannelsen Baggrund: Ledelsens betydning for en effektiv talentindsats En skoles ledelse er afgørende for, at der skabes de bedst mulige rammer for talentindsatsen. Skoleledelsens deltagelse i og fremme af lærernes læring og udvikling samt planlægning, koordinering og evaluering af undervisningen har en effekt på elevernes udbytte af undervisningen (Skolens Rejsehold, 2010:40). Lærerne ønsker pædagogisk vejledning og en klar og tydelig ledelse, der udstikker klare mål for skolens arbejde. Det fremgår 1
2 imidlertid af en rapport, som NIRAS har udarbejdet til brug for regeringens talentrapport fra april 2011, at kun 12 procent af skolelederne har indarbejdet mål for at støtte de stærke elever i deres skoles målsætning (NIRAS, 201:50) Der er derfor behov for, at talentarbejdet gøres synligt og forpligtende. Dette vil i høj grad kunne understøttes ved, at der uddannes talentvejledere, der kan hjælpe med at udarbejde en talentstrategi på hver enkelt skole, der skaber fælles rammer og retning for talentarbejdet. Talentvejlederne skal også fungere som pædagogiske og faglige mentorer for de øvrige lærere. Talentvejledere Til at understøtte ledelsens opgave og lærernes arbejde med at fremme talentarbejdet på den enkelte skole er der behov for en konkret didaktisk og organisatorisk sparring. Talentarbejdsgruppen anbefaler derfor i talentrapporten, at der ses på muligheden for at udvikle og etablere talentvejledere, som det kendes fra for eksempel læsevejlederindsatsen. Talentvejlederne skal understøtte den fagdidaktiske og almendidaktiske udvikling på de enkelte skoler i forhold til de dygtigste elever. EVA konkluderede i 2009, at skolelederne anvender ressourcepersonernes viden meget aktivt i den pædagogiske ledelse, og at ressourcepersoner som læsevejleder, naturfagsvejledere m.v. styrker undervisningen. Uddannelsen som talentvejleder vil yderligere synliggøre karriere- og specialiseringsveje for skolens lærere, hvilket er et afgørende forhold for at fastholde og udvikle talenterne blandt lærerne og dermed hæve professionens attraktivitet. Det er tanken, at talentvejlederen skal indgå i tæt samarbejde med kommunen, og kunne fungere som tovholder for talentarbejdet på kommunens skoler, hvis kommunen ikke selv har ansat en talentkonsulent til dette arbejde, og ellers bidrage med viden og indsigt til styrkelse af kommunens talentindsats. 2
3 ScienceTalenters pilotprojekt til en talentvejlederuddannelse Da der ikke er megen forskning på det talent-didaktiske område i Danmark, vil pilotuddannelse dels tjene som uddannelse af de første 30 talentvejledere dels være en mulighed for at opsamle erfaringer på området og få afprøvet handleplaner og strategier på talentområdet på udvalgte skoler. Pilotprojekt: 1. Talentlærer - 2. Talentkoordinator - 3. Talentvejleder ScienceTalenter har udviklet et modulopbygget pilotprojekt, der ender med at blive en uddannelse for talentvejledere. Erfaringerne fra gennemførelsen af 1. modul, herunder evalueringen og feed back fra lærere og skoleledere, nyttiggøres til at foretage en nærmere justering og fastlæggelse af indholdet af 2. og 3. modul. ScienceTalenter udbyder 1. modul for 30 lærere og naturfagskoordinatorer ideelt set 15 skoler, som hver stiller med to lærere. Vi tilstræber en geografisk spredning af skoler og elevgrundlag for at sikre, at også skoler hvor forældreopbakningen ikke er så stor, kan deltage i pilotprojektet. Det er også vigtigt at flere fagområder er repræsenteret, men da der pt. er ikke megen dansk erfaring på talentområdet, vil i de første to årgange koncentrere os om fagene matematik, engelsk og naturfagene. Inden for disse tre områder kan vi drage nytte af allerede gennemførte undervisningsforløb for talenter og højt begavede børn og erfaringerne herfra. De 30 lærere søges udvalgt, så mindst 10 underviser i engelsk, mindst 10 underviser i matematik og mindst 10 underviser i et eller flere naturfag. 1. modul På det første modul inviteres 30 skolelærere, der arbejder med talentudvikling eller på anden måde er interesseret i området måske har de erfaring som naturfagsvejledere eller læsevejledere på et indledende kursus i talentundervisning på ScienceTa- 3
4 lenter. Her bliver de indført i den generelle viden og baggrund for talentindsatsen, samt konkrete erfaringer med spotning af talenter / højt begavede børn og talentundervisning kombineret med praktiske forløb om tilrettelæggelse af talentforløb, som sætter dem i stand til at vende tilbage til deres respektive skoler, og forestå en kvalificeret undervisning af talenterne. En del af det første modul har fokus på hands-on undervisning af talenterne i matematik, engelsk og naturfag. Det vil være en fordel, at hver skole stiller med mindst to lærere samt at ledelsen forpligtes til at deltage en enkelt dag i forløbet, for at sikre tilstrækkelig forankring af talentindsatsen på skolen. Det første modul strækker sig over i alt 10 dage i løbet af et skoleår på Videncentret i Sorø og indeholder hjemmeopgaver, idet lærerne efter ophold hos ScienceTalenter skal hjem på skolen og afprøve de nye værktøjer, de har lært. Derefter skal de formidle erfaringerne herfra for de øvrige kursister på ScienceTalenter på en anden del af modulet, hvor også lederne inviteres med en af dagene for at give lærerne mulighed for at demonstrere deres nyerhvervede kompetence overfor ledelsen, skabe fællesskab mellem lærer og ledelse om talentprojektet, og sikre ledelsens opbakning til talentindsatsens organisering hjemme på skolen. På de to sidste dage af modulet skal lærerne udveksle erfaringer fra det organisatoriske arbejde med talentindsatsen på deres skoler, som blev aftalt mellem ledere og lærere på den foregående del af modulet, herunder udvikling af handleplaner og strategier. Disse to dage tænkes afholdt i samarbejde med et University College. Første modul kan gennemføres som en selvstændig efteruddannelse eller kan følges op af modul 2 og modul modul På det andet modul, der afholdes første gang i efteråret 2014 skal deltagerne indføres mere generelt i talentpleje, herunder didaktiske teknikker som beriget og akkumuleret undervisningsdifferentiering m.fl., viden om forskellige typer talenter og begavelse samt den eksisterende danske og udenlandske forskning på området. Modulet fokuserer på at bibringe kursisterne en me- 4
5 re omfattende og detaljeret viden om talenter og talentdidaktik, som gør dem i stand til at arbejde mere kvalificeret med talentplejen. Modulet strækker sig over 5 dage og afsluttes med en teoretisk opgave på 8 10 sider. 3. modul På det tredje modul, som afholdes første gang i foråret 2014 skal deltagerne uddannes som egentlige talentvejledere. Her skal de indføres i teorier om organisationssammensætning og netværksdannelser, og klædes på til at kunne sparre og samarbejde med ledelsen om udarbejdelse af en talentstrategi for skolen, som fastlægger rammerne for organiseringen, indholdet og målene for de professionelles pædagogiske og faglige arbejde med talenterne. De skal indføres i en større viden om kommunerne og får som opgave at holde oplæg for relevante kommunalfolk i kommunen om talentindsatsen. De skal endvidere uddannes til at være (talent-)vejledere for andre lærere. Modulet strækker sig over 5 dage og afsluttes med en praksisnær opgave på egen institution. For yderligere info om efteruddannelsen som talentvejleder: Uffe Sveegaard/projektkoordinator Mail: [email protected] eller Hanne Hautop /talentchef Mail: [email protected] 5
Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole
Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole Kirsten Baltzer, Ph.D., [email protected] Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV Enhedsskole
National indsats for talentfulde elever
National indsats for talentfulde elever National indsats for talentfulde elever Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet Fotograf: Jakob Dall, Ulrik Jantzen ISBN nr.:978-87-603-3217-3
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Talentudvikling i uddannelsessystemet. Hvor står vi og hvad bør der gøres?
Side 1 Talentudvikling i uddannelsessystemet. Hvor står vi og hvad bør der gøres? Talent-DK Stefan Hermann 23. august 2011 Agenda 1. Hvad er et talent og hvorfor`? 2. Hvor står vi? Talentarbejdet i dag
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
Talentstrategi. for folkeskolen
Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i
Talentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
præsenterer konkrete modeller for samarbejdsprojekter mellem uddannelsesinstitutioner, kommuner og tværfaglige talentfora
Tentativt Program NORDISK TALENTKONFERENCE 2015 - Talentudvikling i Norden: samarbejde og udfordringer Konferencen præsenterer konkrete modeller for samarbejdsprojekter mellem uddannelsesinstitutioner,
Talent & innovation i grundskolen
Talent & innovation i grundskolen Konference for skoleledere og skolechefer Mandag d. 26. august 2013 Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter, Sorø Kom og se vores faciliteter og hør vores bud på, hvordan du
Strategiplan for undervisning af dygtige elever
Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og
Nye ledertalenter med VISIONER for fremtidens folkeskole søges! TALENT FOR LEDELSE. -i fremtidens folkeskole
Nye ledertalenter med VISIONER for fremtidens folkeskole søges! TALENT FOR LEDELSE -i fremtidens folkeskole Nye ledertalenter med visioner for fremtidens folkeskole søges! Hjælp med at spotte Danmarks
Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Program NORDISK TALENTKONFERENCE 2014. Sådan kommer vi i gang med talentarbejdet i Norden!
Program NORDISK TALENTKONFERENCE 2014 Sådan kommer vi i gang med talentarbejdet i Norden! Konferencen har fokus på udvikling af konkrete talentprojekter, opbygning af talentmiljøer på skolerne, samt udarbejdelse
Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune
Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014
Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail [email protected] www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Inkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET
Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer
Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Aktiviteter hos ScienceTalenter. Mie Berggreen Høj, Anette Gjervig og Maya Høffding Nissen
Aktiviteter hos ScienceTalenter Mie Berggreen Høj, Anette Gjervig og Maya Høffding Nissen ScienceTalenter blev etableret i sommeren 2009 6 ½ år senere har vi haft over 5000 talentfulde børn og unge på
NATURFAG OG MATEMATIK
NATURFAG OG MATEMATIK Kurser for skoleområdet 2014- UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Kurser for skoleområdet HVORFOR EFTERUDDANNELSE? Udviklingen inden for naturfag og matematik
TALENTUNDERVISNING. Et inspirations- og informationshæfte til skoleledere og skolelærere, skolebestyrelser, skolechefer og andre interesserede
TALENTUNDERVISNING i grundskolen Et inspirations- og informationshæfte til skoleledere og skolelærere, skolebestyrelser, skolechefer og andre interesserede NTS-CENTERET 1 Hvorfor talentudvikling? Ligesom
den kommunale indsats
den kommunale indsats det NATioNAlE CENTER FoR undervisning i NATuR, TEkNik og SuNdHEd Dette er en kort præsentation af NTS-centerets strategi for indsatsen på det kommunale område. Den er tænkt som en
Stillings- og personprofil
Genopslag. Talentchef for ScienceTalenter, Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø. Stillings- og personprofil Stillingsprofil: Stillingen som talentchef på Mærsk McKinney Møller Videncenter (ScienceTalenter)
Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse
Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Indledning Som led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt foretage evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.
FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE
Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E [email protected] Dato: 14. april 2015
SoSu Fyn. Talentspor på hovedforløbene i Social og sundhedsuddannelsen og Pædagogisk assistent. Talent for faget
SoSu Fyn Talentspor på hovedforløbene i Social og sundhedsuddannelsen og Pædagogisk assistent Talent for faget I en række rapporter fra bl.a. Niras og undervisningsministeriet peges der på betydningen
Lektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Folkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle
Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter
Fredericia Gymnasium. Udkast til. Talentstrategi
Udkast til Indledning Det fremgår af stx-bekendtgørelsen af 26. juni 2013, 73 og hf-bekendtgørelsen af 26. juni 2013, 38, at undervisningen skal tilrettelægges under hensyntagen til elevernes/kursisternes
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform
Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune
Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen
Nationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019
Nationalt netværksmøde for naturvidenskabskoordinatorer Tirsdag d. 2. april 2019 Velkommen! Baggrund og intentioner for naturvidenskabskoordinatorer og netværk Sidsel Hansen, Undervisningsministeriet Astra
ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Praksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde
Praksissamarbejde i læreruddannelsen - om praktik og praksissamarbejde Institut for Skole og Læring Indhold Praktikvirksomhed 2 Hvorfor praktikvirksomhed, praktik og praksissamarbejde? 2 Hvad er praksissamarbejde?
Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov
Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne
Camilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april
Holddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)
1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder
talentudvikling hvor står vi og hvad bør der gøres? resumé af Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet
talentudvikling hvor står vi og hvad bør der gøres? af Arbejdsgruppen til talentudvikling i uddannelsessystemet resumé talentudvikling hvor står vi og hvad bør der gøres? resumé af Arbejdsgruppen til
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis
Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad
Praktik. Generelt om din praktik
Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes
5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Helhedsorienteret undervisning.
Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce
HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF
HF & VUC FYN: Innovation og fleksibel organisering af undervisningen i teams på HF&VUC Fyn Svendborg med særligt fokus på HF-SØFART og KREATIV HF (Tekst sat med rødt, er tilføjelser i forhold til den oprindelige
