VESTHIMMERLANDS GYMNASIUM OG HF 10/11



Relaterede dokumenter
men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

Monica Post 2.A. Udveksling med Ellowes Hall Sports College November 2012

Denne dagbog tilhører Max

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Interviewguide

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Thomas Ernst - Skuespiller

Danhostel Århus. I forbindelse med besøget i Den Gamle By kommer eleverne omkring samfundsfag, geografi, historie- og danskfaget.

Roskilde Gymnasium Vejen til din fremtid

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Selvevaluering

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

ULIGEUGEBREV 25. Kære Forældre.

HF i Aars. ... på den almindelige måde. ... eller med sport. ... mange års erfaring gør en forskel!

Gymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Velkommen til Paderup Gymnasium

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

Studietur til Berlin oktober 2013

Med Pigegruppen i Sydafrika

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

LINJEFAG. Drama & musik Idræt i det fri. Hvad vælger du? Global Perspectives Kommunikation & medier Kunst Science

VELKOMMEN NÅ DIT MÅL - OG GLÆD DIG TIL TRE FANTASTISKE ÅR!

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Horsens Gymnasium. ekskursion til udlandet må jeg indrømme, at jeg tog fejl. Du er velkommen til at kontakte skolen, hvis du har spørgsmål.

Billedet fortæller historier

Møllevangskolen 7. årgang

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Bilag 4: Elevinterview 3

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Sommerhilsen fra Solhverv Privatskole.

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Nyt fra Den Sikre Vej

Bliv tanket op til fremtiden!

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

Efter en lang flyvetur ankom vi til Newark, vores billetter til Amtrak var udløbet pga. af forsinkelsen men vi fandt ud af at købe nogle nye.

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Ta med på en uforglemmelig tennis- og kulturrejse til Budapest. Udrejse 14. juni hjemrejse 19. juni 2016

Tidligere elever fortæller:

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

NAVIGATOR FOR CI-BRUGERE, DØVE OG UNGE MED HØRETAB - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

UGEBREV nr. 79 uge 26

Transskription af interview Jette

Velkommen på Esbjerg Gymnasium

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

Gudstjeneste for Dybdalsparken

Der er nogle gode ting at vende tilbage til!

Side 1. Gæs i skuret. historien om morten bisp.

Hvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i. hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit i blodet!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!

studie Kristi genkomst

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

FORRÅELSE. NYHEDSbladet. BEHOLD FAGLIGHEDEN Det er vigtigt at kommunikere med kollegerne og være samlet om emnet.

Esrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Senere på aftenen spiste vi lækker aftensmad på en vietnamesisk restaurant.

Fredagsbrev uge 24. Endnu en dejlig uge er gået, og vi nærmer os med hastige skridt den sidste uge før børnenes sommerferie.

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Ny skolegård efter påskeferien.

Evaluering af introugen 2014

3.A s BARCELONA-TUR SEPTEMBER

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

Om eleverne på Læringslokomotivet

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Børnehave i Changzhou, Kina

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

En fortælling om drengen Didrik

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

Friendship Exchange mellem Kissimme Bay Rotary Klub, distrikt 6980, Florida og Horsens Vestre Rotary Klub, distrikt 1450

Interview med drengene

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Ernæring og sundheds tutorteam præsenterer. Årets Rusprogram. Ernæring og Sundhedsuddannelsen VIA Campus Aarhus N Hedeager 2, 8200 Aarhus N

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

PIGEN GRÆDER KL. 12 I NAT

Bliv tanket op til fremtiden!

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Nyhedsbrev Bække Skole

Transkript:

VESTHIMMERLANDS GYMNASIUM OG HF 10/11

VESTHIMMERLANDS GYMNASIUM OG HF 2010-2011

2010-2011 Indhold Forord...side 3 Velkommen til VHG...side 4 Elevrådet...side 5 Introtur til Livø...side 6 Aktivitetsdag...side 8 Fritiden på VHG...side 9 Studieværksted og lektiestøtte...side 11 Til jubilæumsfest på VHG...side 12 Hvem kan sove i Berlin?...side 14 3.a's AT-rejse til London...side 16 3.x i London...side 18 3.k i Barcelona...side 20 3.s i Barcelona...side 22 2.q i metropolerne...side 24 Et pilotprojekt om "at skabe med jern"...side 26 Rystende Holocaust-foredrag...side 28 Tue West på VHG...side 30 En bussang...side 31 To klasser fra VHG prøver kræfter med teaterfaget...side 32 Viden og intuition...side 34 Jubilæumsfestivitas...side 35 En Helt man vil Huske!...side 36 Et individ i det traditionsbundne samfund...side 38 2.t i Istanbul...side 42 2.a i Wien...side 44 2.s i Rusland...side 46 2.x i London...side 48 2.t i Trapani...side 50 Ud i det grønne...side 52 Fællestimer om krig...side 55 VHG's forårskoncert...side 58 Fællestime om stress...side 62 Interview med en OL-vinder...side 63 Mit HEBE...side 68 Dagbog fra en HEBE-fest...side 70 Personaleoplysninger...side 73 Redaktion: Jørgen Jørgensen i samarbejde med Informations- og profiludvalget samt 3.t Fotos: Peter Stenild, Kirsten Svejstrup, Trine Mads bøll, Morten Severin, Ulla Silverberg And reasen, Anne Becher, Finn Norre m.fl. Tegninger: Anne Birk, 3.a: s. 3, 9, 10, 29, 54, 61 og 72. Ina, 3.a: s. 54. Omslag: Design: Jørgen Jørgensen og Sanne Kvist Nielsen. Vesthimmerlands Gymnasium og HF Jyllandsgade 52 9600 Aars Tlf. 98 62 25 77 Fax 98 62 50 77 E-mail: adm@vhim-gym.dk Hjemmeside: www.vhim-gym.dk Tryk & repro: Aars Bogtryk & Offset 2 Årsskrift 2010-2011 Vesthimmerlands Gymnasium

Forord Det har været lidt specielt at være Den gamle Rédacteur på årsskriftet i år. Det skyldes bl.a., at skoleåret har været et jubilæumsår. Der er altså blevet undervist i 50 år nu på VHG, og det giver selvfølgelig redaktøren anledning til at være lidt nostalgisk og se tilbage i tiden. Jan Dyregaard, student fra skolen i 1977, har taget positivt imod en opfordring om at dække jubilæumsfestlighederne. Samtidig er VHG en skole, der er i konstant udvikling, så årsskriftet skal også gerne give et indtryk af, hvad der rører sig lige nu på stedet. Og det kan måske være svært at opfange for en ældre lektor, der nærmer sig tiden for at gå på aftægt. Heldigvis har jeg kunnet alliere mig med en klasse, som jeg har undervist i dansk i 3 år, og som nu bliver studenter. Det drejer sig om 3.t, der har sagt ja til at give en hjælpende hånd ved udarbejdelsen af årsskriftet og agere redaktion. I forbindelse med jubilæet fik jeg ofte stillet de klassiske spørgsmål: Er det ikke gået tilbage med eleverne? Kunne vi ikke meget mere dengang, end hvad nutidens elever kan præstere, og er du ikke blevet træt af lærergerningen? Her måtte jeg skuffe spørgerne: Det har lige siden august 2008, hvor jeg første gang stod ansigt til ansigt med 3.t, været en fornøjelse at undervise dem. De har været interesserede og lydhøre, og det er i høj grad deres fortjeneste, at de tekster, vi har arbejdet med i timerne, for mig at se har bevæget sig på et ret højt niveau. De har været interesserede i eksistentialistiske problemstillinger, har elsket at inddrage Platons hulelignelse og myter fra de gamle grækere. Så kom ikke og sig, at de ikke er dannede. For ældre læsere kan jeg oplyse, at genren den danske stil har udviklet sig meget de senere år. Der er tre valgmuligheder til den skriftlige studentereksamen i dansk: Man kan skrive en litterær artikel, en kronik eller et essay. Den første handler om analyse og tolkning af en litterær tekst, i den anden skal man redegøre for nogle synspunkter i en udleveret tekst, og den tredje har en mere personlig tilgang til emnet. Den sidste anses af dansklærere for den sværeste opgavetype. Af bidragene fra 3.t til årsskriftet er der flere af typen, der redegør for indholdet af f.eks. fællestimer eller studierejser, men der er også nogle af essaytypen, hvor forfatteren er helt sin egen. Denne type er mere nogle refleksioner over et emne, og det er nok det nye i forhold til den skabelon, de seneste årsskrifter er udarbejdet efter. Der er flere indlæg end tidligere, der handler om, hvad der er vigtigt for eleverne i "Pipper" tegnet af Anne Birk, 3.a deres gymnasietid, og hvordan de har oplevet VHG. Så ud over hvad der er sket i den skemalagte undervisning, bliver man som læser lidt klogere på, hvad der sker i frikvartererne og uden for skoletid, og de traditioner, der går i arv fra årgang til årgang. Alt det udefinerlige, som også betyder noget for elevernes skolevalg. Og her ser det ud til, at VHG klarer sig pænt! Også på billedsiden har eleverne bidraget flot til dette årsskrift. I faget billedkunst bliver der eksperimenteret med mange forskellige materialer og arbejdet med kunsthistorien fra antikken og frem til samtidskunsten. I år har billedkunst B bl.a. arbejdet med temaet portrætter. Eleverne startede med at tegne store selvportrætter i kul og kridt. Til eksamen har eleverne selv haft mulighed for at vælge, hvilket emne de vil arbejde med i deres eksamensprojekt, og I kan se eksempler på to af disse eksamensprojekter rundt om på siderne. Anne Birk fra 3.a valgte at arbejde med temaet portrætter i forskellige materialer, bl.a. portrætter tegnet på I-pad. Hun har brugt andre elever på skolen som modeller. Ina fra samme klasse valgte at arbejde med temaet intertekstualitet som eksamensprojekt. Hun har valgt at lave en moderne fortolkning af Leonardo Da Vinci`s Den sidste nadver med elever fra 3.a som modeller. God læselyst. Jørgen Jørgensen 2010-2011 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift 2010-2011 3

2010-2011 Velkommen til VHG Igen i år har jeg den glæde at byde velkommen til et stort hold nye elever. Velkommen til en skole, hvor der er plads til alle! Her skal man ikke se ud på en bestemt måde eller have bestemte meninger for at blive respekteret. gym nasier. Eller blot deltage i de idrætscafeer, der med jævne mellemrum bliver afholdt, hvor klasserne dyster mod hinanden. Og mod lærerne, for på VHG mødes man som ligemænd i de interessefællesskaber, man nu har. For dig, der kan lide faglige udfordringer, er der rig mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer, såvel i timerne som i specielt tilrettelagte arrangementer for talenter inden for flere fag. I sidste skoleår havde vi således en OL-vinder i biologi, og hvad det kan medføre af oplevelser kan du læse om her i årsskriftet. I den forbindelse kan vi glæde os over, at vi netop har fået grønt lys til at gå i gang med en renovering af vore naturfagslokaler. Det er et længe næret ønske, der hermed går i opfyldelse, og vi ser frem til at kunne tilbyde de naturvidenskabeligt interesserede elever et lige så inspirerende undervisningsmiljø, som vi har på resten af skolen. Hører du til den gruppe af elever, der har brug for lidt støtte og vejledning for at udvikle dig, har vi også nogle tilbud i form af lektiestøttetimer på hf og et studieværksted, der er åbent et par eftermiddage om ugen. Her står nogle ældre elever og lærere inden for forskellige studieretninger parat til at hjælpe dig, og hvad det betyder for den enkelte elev kan du også få uddybet i dette skrift. Det er vigtigt for os at møde den enkelte elev, hvor han/hun befinder sig, således at alle får en god og udbytterig skoletid. Men som det også fremgår af dette årsskrift, er VHG jo ikke kun lektier. Efter skoletid har vi en række tilbud, og her er noget for enhver smag. Er du f.eks. til sport, har du mulighed for at udfolde dig på forskellige niveauer sammen med kammeraterne. Hvis ambitionerne er til det, kan man være med på skoleholdet i håndbold og fodbold og deltage i skoleturneringer, hvor man dyster mod andre Måske er du interesseret i musik? Så kan du melde dig til den årlige musical, eller være med i gymnasiekoret og skolens bigband. Her øver man fast gennem hele skoleåret for at blive bedre, og ud over det får man mulighed for at deltage i specielle arrangementer, hvor man møder andre musikalske venner. Endelig vil du få mulighed for at udvide din horisont i tiden her hos os. På både stx og hf arrangerer vi rejser med et fagligt indhold til udlandet i perioder af skoleåret. Især prioriterer vi de rejser højt, hvor eleverne kommer i klinch med en lidt anden kultur end vores egen her i Vesthimmerland. For tiden afvikler vi et Comenius-projekt i samarbejde med et italiensk gymnasium, og siden år 2000 har vi som en af landets få Unesco-skoler deltaget i et internationalt netværk, hvor man bl.a. arbejder med menneskerettigheder og verdens kulturarv. Så er du interesseret i globale forhold, og har du lyst til at kommunikere med jævnaldrende kammerater, såvel direkte gennem det personlige møde som via det elektroniske medie, så har vi også noget at byde på. Velkommen til et nyt skoleår! Kirsten Holmgaard 4 Årsskrift 2010-2011 Vesthimmerlands Gymnasium

Elevrådet Sommeren er over os, skoleåret lakker mod enden og afgangseleverne kan så småt se en ende på det. Elevrådet på VHG er, som alle eleverne, på vej på sommerferie. På den anden side af sommerferien venter et nyt og spændende år for elevrådet, hvor nye kræfter træder til som erstatning for de huebeklædte elever, der gennem et eller flere år har været flittige repræsentanter i elevrådet og sat deres helt specielle præg på elevrådet og dets arbejde. Elevrådet på VHG er elevernes talerør. Det gælder på selve skolen, hvor vi varetager de interesser, ønsker og problemer, der eventuelt gør sig gældende for de enkelte elever i deres daglige gang på skolen, gennem et godt samarbejde med gymnasiets ledelse. Men det gælder også i det større perspektiv. Studerende i dag bliver lige så hårdt ramt som mange andre grupper i samfundet, når der skal spares. Senest har vi set et tiltag til, at SU en skal fjernes til hjemmeboende studerende, hvilket vil have store konsekvenser for mange studenter i landet, og også på VHG. Derudover er forringelser på bustransporten, eller prisstigninger på samme, relevante emner for eleverne på VHG. Det er her, eleverne kan gøre brug af elevrådet, der på elevernes vegne stiller sig kritiske over for forringelser af de studerendes forhold, sammen med elevråd fra gymnasier i hele landet. Vi kæmper for, at eleverne på VHG må få den bedst mulige studietid. Elevrådet er altså elevernes talerør og dem, der taler elevernes sag, både på og uden for skolen, for hvis ikke vi elever stiller krav, kæmper for vores rettigheder og taler vores sag, så er der ingen, der gør det. Og elevrådet er meget mere end det: Det er venskab og sammenhold på tværs af klasser og årgange, det er oplevelser og erfaringer i rygsækken. Det er stedet, hvor man får indflydelse på skolen og sin hverdag og er med til at påvirke sine medstuderendes hverdag med tiltag og ar rangementer, som fx lærerige foredrag eller sociale eftermiddagsarrangementer. Det er stedet, hvor man kan deltage for sin egen udviklings skyld, eller for at gøre noget godt for andre. Elevrådet på VHG er uundværligt, og når badetøjet er lagt til side og skolebøgerne fundet frem til et nyt og spændende skoleår, så sidder elevrådet parat, med åbne arme, til at tage imod elever, der vil være med til at arbejde for netop det, de brænder for. Ligegyldigt hvem man er og hvilke ambitioner man har, om man er erfaren eller ej, så er man altid velkommen i elevrådet. Inden jeg (forhåbentligt) svinger min studenterhue, vil jeg benytte lejligheden til at takke for et hårdt, udfordrende og yderst lærerigt år. Det kommende skoleår vil også byde på udfordringer, men jeg er sikker på, at det kommende elevråd vil tage teten og gå forrest i kampen for at sikre en god og uforglemmelig tid for eleverne på VHG. Med ønsket om en god sommer til alle. Dennis, ele vrådsformand 10/11 Dennis, 3.t, på vej ind i ALFA til jubilæumsreception sammen med Anne, 3.t, med hvem han også i elevrådssammenhæng kørte parløb i sin gymnasietid 2010-2011 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift 2010-2011 5

September 2010 Vinder: 1. pladsen Emne for fotokonkurrencen: MENNESKET I NATUREN Introtur til Livø 6 Årsskrift 2010-2011 Vesthimmerlands Gymnasium

Vinder: 2. pladsen September 2010 Vinder: 3. pladsen Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift 2010-2011 7

September 2010 Aktivitetsdag Dagen var præget af masser af aktivitet og godt humør. Den vindende klasse blev 2.t. Som afslutning på dagen var der koncert med "The Floor is made of Lava", skolens jubilæumsgave til eleverne. 8 Årsskrift 2010-2011 Vesthimmerlands Gymnasium

Overskrift Brødtekst Pernille, 3.a, tegnet af Anne Birk, 3.a Fritiden på VHG en ironisk fortælling af Ann-Sophie Bodentien og Marie Tvergaard, 3.t Tasker, madpakker, idrætstasker, plastikposer og vandflasker beklæder trappen til scenen i VHG s badekar. Alle har så fint hver især sat deres præg på, hvordan trappen i dag skal pyntes. Nogle dage er mere kreative end andre. Dog følges der altid det samme tema/den samme strategi. Nemlig at det skal fungere som en forhindringsbane for os, som har været med i den kreative pyntningsproces. Om det er kunst eller ej, er op til øjet, der beskuer værket. I dette tilfælde er det alle dem, der har deres daglige gang på VHG, da værket er iøjnefaldende og svært at se bort fra især til morgensamlinger. Nogle, heriblandt rengøringspersonalet, ville kalde det for rod af værste karakter. Andre vil se det som et symbol på den uoverskuelige, tilfældige og spontane livsførelse, gymnasiemennesker har. Ikke desto mindre er trappen på VHG offer for de vandreklasser, der findes, og dette leder os frem til de tiltrængte fritimer og frikvarterer, som giver et pusterum fra videnskabens sorte hul. Du ved, det sorte hul, som aldrig bliver helt oplyst, og som har for vane at suge al kraft ud af din krop. Vi er måske lidt dramatisk i vores beskrivelse, men nogle gange, tro det eller ej, kan det være tungt at deklamere William Shakespeare. I mange og lange perioder bliver musikken diskuteret, som fylder badekarret og fællesområderne til spisetid. På gymnasiet er vi alle sammen enige om, at musikken skal være af højkulturel karakter og afspejle vores homogene intellektuelle arbejdsmiljø. Vi ved jo alle sammen, at vores intelligensniveau stiger for hvert sekund, Nik & Jay fylder badekarret med smuk og lækker lyrik, som: jeg gak-gak i nat nattergal ærligt talt den sildesalat der pryder mine skuldre 2010-2011 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift 2010-2011 9

2010-2011 Disse linjer fremprovokerer naturligvis store tanker, som giver genlyd langt ud i fremtiden det må være derfor, vi hører det? Et andet godt eksempel, som ligeledes vækker store tanker, er de ensformige tramperytmer fra den såkaldte elektromusik. Det fantastiske ved netop denne slags musik er, at den kan fremkalde en synkronisk bevægelse blandt samtlige elever. En bevægelse som får folk til at smide madpakker, vandflasker eller bare generelt alt, de har i hænderne, for at undgå en sprængt trommehinde. Lydniveauet har i hvert fald brudt smertegrænsen for, hvad arbejdstilsynet tillader. Det er blot én mening, men smagsdommere er der nok af. Diskussionen vil nok aldrig en ende tage, men resultatet er altid det samme. Ingen skifter musikken, selvom klagerne derover er mange. Om det er fordi, det er rart at høre noget andet, end hvad hitlisterne på diverse radiostationer kan producere, eller fordi man ikke selv er forberedt, ved vi ikke, men vi ved, det er en del af dagligdagen at få udvidet sin musikhorisont. Sådan bliver konklusionen i hvert fald oftest på diskussionen vedrørende musikken i spisefrikvarteret. Al den snak om udvidelse af horisont og dannelse er vel noget af det, som vi helst skal erhverve os efter disse 3 år. Vi kan ærligt sige, ikke for at prale, at vores madhorisont er blevet udvidet efter de mange fritimer, vi har gennemlevet især i løbet af 3.g-året. Faktisk havde nogle af pigerne fra 3.t fået den idé, at vi skulle smage noget nyt, fra vores elskede MC Donalds Haverslev, hver gang vi havde fritime. Derefter ville vi give dem karakter og udforme en guideline for 1.g erne, som skulle fremføres til en af morgensamlingerne. Vi ved ikke, om den finansielle krise ligeledes skal have skylden for vores mislykkede projekt, men det blev i hvert fald aldrig helt fulgt til dørs (så hvis nogle føler for at bære faklen videre eller måske få liv i den igen, så er I velkommen!). For en god ordens skyld vil vi pointere, at VHG s egen kantine nemt kan stimulere samt udvide ens madhorisont. Det kræver dog, at man har mod på at vælge noget andet end den sikre kyllingesandwich, som fylder de flestes maver i 1.g. I forlængelse af dette kan vi varmt anbefale deres tunsandwich samt et fint udpluk af dagens ret dette gælder eksempelvis tarteletter, biksemad med bearnaisesauce og kalkunbryst med smørristede kartofler og paprikasauce. Michael, 3.a, tegnet af Anne Birk, 3.a Noget andet, vi husker tilbage fra 1.g, ud over smagen af en kyllingesandwich, er, hvor forvirrede og usikre vi var. Vi stod med svedige hænder og kiggede febrilsk efter et rundt bord i hver spisepause. Skrækscenariet var at komme til at sidde med forkerte, ukendte mennesker, som havde en madpakke, der lugtede af spegepølse fra i går. Derfor fik man hurtigt analyseret det propfyldte lokale, inden de hungrende og glubske hyæner, dvs. vores såkaldte skolekammerater, angreb det eneste tomme bord. Man kan roligt sige, at der var en overflod af mennesker i forhold til antallet af borde man kunne ligefrem lugte desperatheden sprede sig i takt med, at det ringede ud til frikvarter. Langt om længe fik vi tiltusket os en god plads ved det runde bord efter måneders bitre erfaringer. I dag har vores færd dog ændret sig. Vi sidder nu ved et langt bord. Vi er ikke længere bekymrede for, om der er en plads til os. Vi er ikke længere bange for, hvem vi skal sidde ved, eller hvem der sætter sig ved os. Men vi frygter stadig, at den, der sidder ved siden af os, har en gammel spegepølsemad med. Rejsen for at komme hertil har været lang og hård. Vi har både kæmpet imod engelske fejlsætninger, old-ævl (der inkluderede søjler med stylobat og tandsnit), Per Kirkeby (du ved, ham der fylder rundkørslerne med de kærlighedsforladte kæmpeklodser), Pythagoras læresætning, morænelandskab, anden verdenskrig, ekspansiv skattepolitik og ikke mindst vores fantastiske inspirerende idrætstimer, der indeholder noget så eksotisk som lancier og bib-test. På nogle punkter lærer man mere om sig selv, andre og det samfund vi befinder os i, i disse fritimer/frikvarterer, end man gør i almindelige undervisningstimer. Derfor mener vi, at det spiller en vigtig rolle i at få udviklet alle de kompetencer, som er så nødvendige for at færdes og fungere i verden uden for gymnasiets tykke murstensvægge. Vi er ikke sikre på, at rengøringspersonalet, når de kaster et blik på trappen, synes, at vi har udviklet os til at indtage verden. De ser ikke trappen, som vi gør. De ser den ikke som et livsbekræftende oprør mod gymnasiets firkantede regler, eller som et sted, hvor du tømmer læsset fra dine skuldre. Her fralægger vi os symbolsk det fysiske og mentale pres, vi møder i vores hverdag. Her kan vi gøre, hvad vi vil, og være dem vi er. Vi kender nu vores plads, og det er ikke kun i form af, at vi ved, hvilket bord vi skal spise ved. Og vi ved, at enhver tåbe kan rydde op, men kun et geni kan beherske kaos. 10 Årsskrift 2010-2011 Vesthimmerlands Gymnasium

2010-2011 Henriette og Rikke, 1.p Lisa, 1.p Studieværksted og lektiestøtte Nyskabelse på VHG Studieværkstedet, som er den frivillige lektiehjælp efter skoletid, lever i bedste velgående med stor tilslutning, så i dette årsskrift vil artiklen handle om nyskabelsen lektiestøtte. Mange elever har dårlige vaner, når det gælder lektierne. Det kan være, de bliver lavet for sent, eller måske går man i stå med et problem. Der kan også være mange fristelser, der lokker væk fra hjemmearbejdet. Konsekvensen kan være, at man møder dårligt forberedt til timerne, kommer bagud med afleveringsopgaverne osv. 3 timers lektiehjælp pr. uge På VHG har vi i år kørt et forsøg, hvor 1.hf-eleverne i 1.p og 1.q har skemalagt 3 timer om ugen, hvor de ikke skal lave andet end lektier. Der er lærere til stede, så man kan få hjælp, og der er fred og ro til at fordybe sig i matematikopgaverne eller den danske stil. 3 timer pr. uge er selvfølgelig ikke nok til at dække alle krav, men det er nok til, at man er i gang med arbejdet, og hjemmearbejdet dermed reduceres. Virker det? I forbindelse med forsøget har vi spurgt eleverne, hvad deres mening om lektiestøttetimerne er, og resultaterne er faktisk ret positive: Ca. 75% angiver, at de får meget ud af timerne og er meget glade for dem, og mere end 50% svarer, at de rent faktisk får lavet flere lektier, end de ellers ville have gjort. Dette kan også aflæses i statistikken over manglende afleveringer, hvor tallene er markant lavere, end de plejer at være. Glade elever Jeg spurgte 3 elever fra 1.p om deres indtryk af lektiestøttetimerne: Rikke Søgård Laursen: Det er dejligt, at man kan få hjælp til lektierne. Jeg ville nok have lavet mine lektier alligevel, og især de større afleveringer laver jeg derhjemme, men det er rart, at man kan få hjælp af en lærer. Henriette Aarup Fusager: Jeg er specielt glad for lærerhjælpen. Især i matematik og historie er der ting, jeg har brug for hjælp med, så jeg læser de almindelige tekster i dansk osv. derhjemme, og så laver jeg resten i lektiehjælpstimerne. Jeg er glad for, at lektiehjælpstimerne ligger i skemaet, for jeg tror jeg får lavet flere lektier, end jeg ville have gjort, når jeg kommer hjem fra arbejde kl. 22. Signe Søgaard Sørensen: Jeg får helt sikkert lavet flere lektier, end jeg ellers ville have gjort. Især afleveringerne får jeg lavet. Jeg har især brug for hjælp til matematik, og mine forældre kan jo ikke hjælpe mig mere. Når jeg sidder hjemme og arbejder, bliver jeg sur, når jeg støder på et problem, og kaster bøgerne væk. På den måde er jeg glad for at lave lektier på skolen, for der kan jeg få hjælp til at komme videre i stedet for at blive sur. Thomas Asaa Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift 2010-2011 11

September 2010 Karla, 2.k Der skal en stor kagemand til en 50-års dag. Fra samlingen den 12. august Dagens festtaler: Allan Søgaard Larsen Til jubilæumsfest på VHG Det er noget specielt at blive inviteret til 50 års fødselsdag, og da vores gamle gymnasium, VHG, i 2010 rundede det skarpe hjørne, var det bare med at blive meldt til. Det er altid utrolig hyggeligt at mødes med gamle skolekammerater, gamle lærere og se det kære gamle gymnasium, og d.18. september skulle det være. Indbydelsen var faktisk til tre arrangementer: Først et gensyn med skolen, dernæst et arrangement i det nye Vesthimmerlands Musikhus ALFA, og så til sidst fest i Messecentret. Man kan jo konstatere, at selve skolen har ændret fuldstændig udseende, siden vores årgang dimitteredes i 1977. Kantinen i kælderen med de tilstødende rum og Frölichs biks er væk, og der er bygget nye og lyse lokaler til disse formål. Kælderen var ellers centrum for mange spil kort og diskussioner og ikke mindst mange gode HEBE-fester. Der var virkelig gang i den, når der blev skruet op for den tids musik! Men skolen står jo fantastisk indbydende, når man kommer til den, med masser af kunst og gode undervisningslokaler. Efter det nostalgiske gensyn var det spændende at samles i det nybyggede Musikhus, der ligesom den megen kunst ved gymnasiet er inspireret og tegnet af Per Kirkeby. Allerede da vores årgang forlod skolen for over 30 år siden, var der nogle bedre musiklokaler på ønskelisten. Ikke fordi det ikke duede, det gamle lokale. Vi fik i hvert fald gennemgået og gennemlyttet Here comes the sun med The Beatles så mange gange, at den også sidder fast i dag og faktisk stadig holder. I Musikhuset kunne vi opleve rektor Kirsten Holmgaard byde os alle velkomne, og efter hende kunne vi høre Allan Søgaard Larsen, forhenværende elev på skolen og nuværende direktør for Falck, fortælle om sin tid på gymnasiet i starten af halvfjerdserne. Det blev suppleret af flotte musiske indslag fra Søren Birch, der sammen med gymnasiekoret fremførte en flot jubilæumskantate med flere efterfølgende sange. En rigtig god og fin oplevelse. Herefter skulle vi så i Messecentret for at feste og snakke! Og det blev der så til ud på de små timer. Vi fandt frem til vores bord, selv om det ikke gik specielt 12 Årsskrift 2010-2011 Vesthimmerlands Gymnasium

hurtigt, da man på vejen flere gange mødte gamle skolekammerater, man lige skulle veksle et ord eller to med. Langt om længe kom vi i gang med spisningen, men det var egentlig samværet og snakken, der var vigtigst. Nogle gange kom der nogle forbi og spurgte, om man ikke kunne kende dem, og de fleste gange kunne man, men flere gange var det stemmen, der ledte én på vej til personen, da bl.a. manglende hår, kraftigere skægvækst eller andre fysiske ændringer kunne gøre det svært at bestemme navn og årgang med det samme. I løbet af aftenen var der flere indslag af forhenværende elever og lærere, og senere blev der også spillet op til dans, men jeg må sige, at ved vores bord var det snakken, der dominerede, og på et tidspunkt var larmen så voldsom, at vi fortrak ud til foyeren, hvor vi kunne snakke i ro og fred. Efter ganske kort tid her kom der flere og flere til, bl.a. kom der også flere gamle lærere til. Det blev til en fornøjelig snak om såvel gamle som nutidige dage. Tiden gik, og pludselig var festen slut, og vi begyndte alle at sive hver til sit med løftet om at møde op igen, næste gang vores gamle 50-årige gymnasium kalder til et arrangement, hvad enten det er et jubilæum eller en skolefest. Det var et helt igennem fantastisk arrangement, der, ud over at skabe genkendelsesglæde, også skabte en form for sammenhæng mellem de 50 år. Der var elever fra de første år af skolens levetid, og der var elever anno 2010. Dette mix gav samtidig et spændende vue over årene. Når man stille og roligt kiggede ud over de nuværende elever, kunne man ikke lade være med at tænke på, om der egentlig er en forskel på elever dengang og nu! Hvis man tænker tilbage på den dejlige tid på VHG, så er det egentlig et deja-vue at vende tilbage til åstedet for alle de oplevelser, der fyldte vores gymnasietid i halvfjerdserne. Der er ingen tvivl om, at Vesthimmerlands Gymnasium stadig er en skole med traditioner og en speciel ånd, som kun det kan have, og det er en kultur og en ånd, der bærer ind i fremtiden. Jeg er helt sikker på, at VHG også i fremtiden vil være en af de vigtigste faktorer inden for såvel uddannelse som dannelse af unge mennesker i hele lokalområdet. Tak for tiden på VHG og tak for en fantastisk jubilæumsfest. Held og lykke i fremtiden. Fra jubilæumsfesten for gamle elever den 18. september De bedste hilsner Jan Dyregaard, årgang 1977 September 2010 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift 2010-2011 13

September 2010 Hvem kan sove i Berlin? Oplæg om Brandenburger Tor. Personerne er fra venstre: Simon Mørk, Christian Larsen, Niklas Nielsen Nächste Station: Hamburg. Nächste Station: Hamburg. Med disse ord vågner jeg. Det er fredag den 24. september. Klokken er lidt i et, og jeg prøver at få samlet tankerne. Jeg tænker tilbage på en oplevelsesrig AT-projektuge, imens jeg langsomt bevæger mig hen imod en af togets øvrige kupéer. I mit forsøg får jeg øje på en rød Turen går til Berlin -guidebog; hvilket netop var tilfældet turen gik til Berlin. 62% 62% Ovenfor ses et billede af Brandenburger Tor set fra vestsiden. Det gyldne snit er indtegnet, og det ses tydeligt, at Brandenburger Tor er bygget over det gyldne snit, hvor forholdet ϕ fra begge sider udgør portens midterste søjler samt quadrigaen, som forestiller den romerske sejrsgudinde Viktoria Turen startede søndagen før med afgang fra Hobro station klokken 12:57. Foran os lå mange timer i tog. En tur, som ikke blev kortere af, at vi blev nødt til at tage et andet tog pga. aflysninger. Til trods for dette beholdt vi stadig vores gode humør. Men det blev aften, og vi nærmede os Berlin og kom senere til vores hostel i den østlige del af byen, hvorfra vi undersøgte nærområdet samme aften og endte på en bar længere nede ad gaden. Studieturen havde både et kulturelt og fagligt indhold. Vi havde de foregående uger haft et tværfagligt forløb med kombination af fagene oldtidskundskab og matematik under emnet arkitektur. Ord som abacus, arkitrav og stylobat 14 Årsskrift 2010-2011 Vesthimmerlands Gymnasium

blev hurtigt tilvante. Overordnet blev vi inddelt i syv grupper, i hvilke vi skulle analysere forskellige bygningsværker med sammenkobling af fagene. Fra matematikkens side skulle vi undersøge, om der indgik et gyldent snit i bygningerne. Matematisk set fås et forhold, som med det græske bogstav ϕ er lig med 1,62, hvis der er tale om et gyldent snit. På en bygning vil dette sige, at man kan dividere linjestykket, den pågældende bygning står på, med ϕ. Det gyldne snit vil deraf fremkomme med forholdet fra begge sider. Det viser sig, at man kan afgøre dette ved at markere 62% af linjestykket på hver side og undersøge, om der er et harmonisk forhold. Endvidere skulle opgaven også indeholde den græske matematiker Euklids kendte bevis om det gyldne snit. Oldtidskundskab bidrog med analytiske modeller om bygningerne, hvor vi kunne afgøre, hvilken arkitektonisk stilart der var blevet anvendt. Vi havde beskæftiget os med den doriske, ioniske og korintiske stilart, hvor vi ud fra bygningsværkerne skulle undersøge, hvad der var karakteristisk ved dem. Ud over selve projektet blev turen også brugt til at opleve den berlinske atmosfære. I løbet af ugen blev både U- og S-Bahn flittigt brugt og metro-netværket hurtigt afkodet. Der blev også rig mulighed for sociale udfoldelser i det berlinske natteliv. Mandagen startede med en tidlig morgenbuffet, hvorefter vi hurtigt begav os ud i byen. Et af de første steder, vi så på byvandringen, var en jødisk kirkegård. Under Nazityskland var mange af disse blevet nedlagt. Vi drenge fik udleveret nogle kalotter, som vi skulle bære ifølge jødisk skik. Kirkegården ligger midt i Berlin som et symbol på håb og erkendelse en erkendelse, der skal hindre historiens fejltagelser i at gentage sig. Dernæst så vi Brandenburger Tor, Humboldt Universität og Neue Wache. Det blev langsomt mere befolket, idet vi nærmede os Neue Wache. Neue Wache er et symbol på og mindesmærke for de faldne tyskere og blev bygget efter Napoleons-krigene. Da vi kom derind, blev vi budt velkommen af en stor tilsyneladende tom sal. I midten af salen var grafikeren Käthe Kollwitz repræsenteret med værket Mutter mit totem Sohn. Resten af dagen forløb med sightseei ng og pub-crawling. De næste par dage bød på tilsvarende byvandringer, hvor vi så de øvrige bygningsværker, vi skulle arbejde med, som f.eks. Reichstagsgebäude, Schauspielhaus og henholdsvis Altes Museum og Neues Museum. Derudover så vi også Det Jødiske Museum, hvor vi fulgte to dansktalende turguides. Vi fik en historisk gennemgang af jødernes situation fra Rigsdagsbranden til afslutningen af 2. Verdenskrig; her hørte vi bl.a. om de forskellige dekreter, der blev udstedt mod jøderne. Dagen før hjemrejsen forløb dagen med gruppefremlæggelser, hvor vi fik færdiggjort vores projekt med et godt resultat. Alle grupperne havde disponeret tiden, både hjemmefra og i Berlin, på en positiv måde. Jeg går tilbage til min kupé og sætter mig på mit sæde, imens jeg graver en bog af Stephen Corvey frem. Idet jeg begynder at læse i den, fanges min opmærksomhed af vinduet. Vi kører igennem Hamburg, og jeg husker sidst jeg så dette på vejen mod Berlin. Der breder sig et smil på mine læber. Hvem kan sove i det tyvende århundredes mest historierige by? Berlin skal ses og leves, hvilket vi i 3.t i den grad formåede. Jeg vil på egne og klassens vegne gerne takke VHG og lærerne Marie Antonsen og Marie Boyles for en fantastisk studietur og et godt AT-forløb. Christian Larsen, 3.t September 2010 Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift 2010-2011 15

September 2010 3.a's AT-rejse til London Kalenderen viste mandag den 20/9 2010, og klokken var 7.00, da 3.a begav sig af sted mod London. Vi skulle flyve fra Århus lufthavn, så den første ca. halvanden time gik med at køre i bus. Flyveturen gik som planlagt, og vi landede sikkert i Stansted lufthavn klokken 11.10 takket være Ryan Air, og et udmærket vejr at flyve i. Derefter skulle vi igen køre i bus for at komme til London, hvor vores hostel lå, så vi kunne komme af med vores bagage. Vi kom til London, blev indkvarteret på Astor Victoria, og kom af med alt vores bagage, hvor vi kort tid efter igen begav os af sted, men denne gang på gåben. På vores program stod der: Walk in central London, som gik ud på, at vi skulle se The Victoria Tower Gardens, Downing Street, The Parliament, Westminster Abbey, Trafalgar Street osv. Vi havde fået at vide, at vi i par skulle fortælle om seværdighederne, som vi skulle se i London. Så ikke nok med, at vi så seværdighederne, vi fik også en masse viden om dem. Klokken 17.00 fik vi fri, og Sussi og Karen viste os en pub ved navn Sherlock Holmes, hvor vi satte os ind for at få en øl. Folk var trætte efter rejsen, så denne aften blev ikke en af de helt vilde. Tirsdag den 21/9 stod i dramaets og Shakespeares navn. Dagen startede med tidlig morgenmad, hvorefter turen gik til The Globe, hvor der ventede en 4½ times lang rundvisning. Vi fik en dygtig guide, som viste os og fortalte om The Globe. Vi fik også lov til at prøve at øve os i det, som de rigtige skuespillere øver, hvilket for nogle var grænseoverskridende, men for andre spændende at prøve. 16 Årsskrift 2010-2011 Vesthimmerlands Gymnasium

Klok ken 15.30 var rundvisningen færdig, og vi fik fri (indtil videre). Nogle brugte fritiden på at shoppe, mens andre greb chancen for at indhente noget søvn. Klokken 19.00 mødtes vi igen uden for The Globe for at være klar til at komme ind at se forestillingen The Merry Wives of Windsor klokken 19.30. Forestillingen varede næsten 3 timer, hvorefter nogle tog hjem og andre tog i byen. Onsdag den 22/9 bød på endnu en tur rundt i London. Denne gang var vi dog ikke selv guider, da vi havde fået fat i en professionel én. På programmet stod der: Literary Walk: Shakespeare's London, og vores dygtige guide viste os rundt i det såkaldte Shakespeares London, samtidig med at han fortalte om det. Om eftermiddagen skulle vi se British Museum, hvor vi fik fri lejlighed til at se det, vi gerne ville. Aftenen blev af nogle brugt på at se musical, andre tog ud at spise, og natten blev for de fleste tilbragt på et diskotek ved navn Zoo Bar. Torsdag den 23/9: Også den dag stod på museumsbesøg. Denne gang gik turen først til British Library, hvor vi fik en guidet time rundt i en af udstillingerne på biblioteket. Senere skulle vi på Imperial War Museum, hvor vi blev udstyret med et sæt hovedtelefoner, så vi selv kunne gå rundt og høre om de forskellige udstillinger. Klokken 17.00 skulle vi til gudstjeneste i den store flotte kirke St. Pauls, hvilket for mange var en meget anderledes oplevelse. Også denne aften blev af nogle brugt på bar, mens andre var ude at spise. Fredag den 24/9 var nok den dag, de fleste havde glædet sig mest til, da størstedelen af dagen stod på shopping. Vi startede dog ud med at tage endnu et museumsbesøg på National Gallery, hvor vi fik en guidet tur på ca. en time. Derefter var vi frie mennesker, og for de fleste gik turen til Oxford Street, som er en af Londons populæreste shoppinggader, hvor butikkerne ligger side om side. Fredag aften var vores sidste aften, så vi tog alle sammen på pub, hvor nogle fik sig en bette whisky. Det blev dog ikke alt for sent, da vi skulle tidligt op lørdag morgen for at vende næsen hjemad. September 2010 Lørdag den 25/9 var på mange måder en smule sørgmodig, men vi glædede os også til at komme hjem til Danmark igen. Efter en fantastisk uge i London med godt vejr og mange oplevelser var vi klar til at tage hjem for at gense familie og venner. Hjemturen gik som planlagt, og omkring klokken 16 ankom en træt 3.a til Vesthimmerlands Gymnasium og HF, en del oplevelser rigere og med tømt konto! Mia, 3.a Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift 2010-2011 17

September 2010 En dejlig solskinspause udenfor Imperial War Museum. To glade unge mænd på krigsmuseum. 3.x i London Mandag den 20. september, om morgenen, rejste vi, 3.x fra Vesthimmerlands Gymnasium og HF, mod London. Efter en kort, men hyggelig flyvetur, fra Århus Lufthavn mod Stanstead, kunne vi endelig sætte fødderne på britisk jord. Selvom første del af turen nu var gået så godt, betød det ikke, at der ikke kunne komme forhindringer. Ankomsten til hotellet blev en smule forsinket af flere grunde. Første grund: Tilbageholdelse i lufthavnen. En uheldig elev havde tidligere på året meldt sit pas stjålet, og skønt han havde fået det tilbage, havde han ikke fået dette rettet. Tilmed var pasbilledet så gammelt, at det ikke lignede den uheldige elev mere, og dette resulterede i, at klassen fik et godt grin, mens den uheldige elev, sammen med lærer Troels, sad og forklarede situationen for det britiske lufthavnspersonale. Grund nummer to: Bussen. At få 29 mennesker (27 elever og 2 lærere) med den samme bus er sin sag, og derfor var der da også lidt ventetid med at komme fra lufthavnen. Dette blev dog taget i stiv arm, og med et smil på læben. Det faktum, at bussen var forsinket, kom også til at betyde, at samtlige elever måtte slæbe deres kufferter ind gennem 18 Årsskrift 2010-2011 Vesthimmerlands Gymnasium

London for at komme på museum. For der var jo tale om en studietur, og de studierelaterede oplevelser var derfor i højsædet. Til at sparke turen i gang var besøget på Fleming museet, der omhandler penicillinens historie, og som derfor var relateret til turens overordnede emne: AT om Anden Verdenskrig, med fagene kemi, historie og matematik. Efter den spændende museumstur gik turen endelig til vandrehjemmet, der viste sig at være en smule svært at finde specielt for de elever, der valgte IKKE at vente på lærerne, men i stedet selv gik. Efter en længere gåtur fandt alle dog sikkert hen på vandrehjemmet. Efter indkvarteringen var der en fælles gåtur til Trafalgar Square, hvorefter vi kære elever blev sluppet løs i Londons gader. De følgende dage gik med flere museumsbesøg, de fleste på museer med relation til krig. Imperial War Museum, Science Museum, War Rooms, Churchill museet, samt en guidet tur rundt i London, der også omhandlede krigen, sikrede hele 3.x ekstensiv viden om Anden Verdenskrigs betydning for London og dens beboere. Selvom der var tale om en tur relateret til emnet 2. Verdenskrig, og størstedelen af oplevelserne var fokuseret omkring dette emne, var der dog også lidt afveksling, i form af British Museum, hvor vores søde oldtidskundskabslærer havde givet os den opgave at finde eksempler på forskellige slags arkitektur. Alt i alt var det altså en meget faglig tur, men dette til trods var det også hyggeligt. Alle aftener, på nær den sidste, var frie, og man kunne derfor gøre, som man ville. Eleverne fra 3.x kan derfor også bryste sig af at være blevet introduceret for den britiske pub-kultur og Londons natteliv. Selvom vi kun var i London i fire dage, oplevede vi en del forskelligt vejr. Den ene dag var det ulideligt varmt, og den næste stod regnen ned i tykke stråler. Om onsdagen lå vi alle på græsset foran Imperial War Museum, og om torsdagen aflyste vi en udflugt til Greenwich, fordi det regnede MEGET. Torsdag eftermiddag klarede det heldigvis op, og om aftenen var der en fællestur til en indisk restaurant inde midt i London. Alt i alt kunne vi, da det blev fredag morgen, tidligt fredag morgen, se tilbage på nogle fantastiske dage i London. Til sidst vil jeg på vegne af 3.x gerne sige en stor tak til vores fantastiske lærere, Troels Brander og Anne Becher, for at gøre vores tur sjov, og for at have udholdt os igennem vores gymnasietid. Nadia, 3.x September 2010 Vores to fantastiske lærere. Vesthimmerlands Gymnasium Årsskrift 2010-2011 19