Hovedstyrelsens bemærkninger til de indstillede krav vedr. OK 2011 jf. punkt 3 på kongressens dagsorden (Kravene er med fed skrift. Bemærkningerne er med almindelig skrift.) Det kommunale og regionale område Løn En forbedring af reallønnen gennem procentvise generelle lønstigninger Vigtigt at understrege, at der er tale om procentvise lønstigninger. Siden 1987 har de generelle lønstigninger været aftalt som procentvise lønstigninger. I 1987 udgjorde kronetillæg 1/3 af de generelle lønstigninger, og før dette var der resultater, hvor hele den generelle lønstigning blev udmøntet som kronetillæg. Resultatet fremgår tydeligt, når man sammenligner lønudviklingen fra 1969 og frem. Lærernes lønudvikling var meget mindre end grupper, der lønmæssigt blev indplaceret lavere i 1969. Derfor bør kravet fortsat være procentvise lønstigninger. Sikring af reallønnen ved de generelle lønstigninger var også et afgørende krav ved OK 08. En indfrielse af kravet betyder, at ingen får en reallønsnedgang heller ikke hvis organisationsforhandlingerne resulterer i ingen lønforhøjelser til enkelte eller nogen grupper. På forligsindgåelsestidspunktet for OK 08 blev det skønnet, at de generelle lønstigninger, inkl. udmøntningen fra reguleringsordningen, kompensation for personalegoder og den særlige feriegodtgørelse ville medføre en positiv reallønsstigning på 0,66 procentpoint. Side 1 af 14
Vurderingen må imidlertid revurderes i aftaleperioden i takt med, at de pris- og lønskøn, som ligger til grund for vurderingen, ændres af henholdsvis Finansministeriet og Det Økonomiske Råd. Især prisudviklingsskønnet har i denne periode, som følge af den økonomiske krise, ændret sig en del. Ultimo juni 2010, hvor den endelige udvikling i de generelle lønstigninger for hele OK-08-perioden er opgjort, vurderes det, at reallønnen, på baggrund de aftalte generelle lønstigninger incl. reguleringsordningen, personalegoder og særlig feriegodtgørelse i OK-08-forliget, bliver positiv. Inddrages den udestående restafregning ved OK-11 vurderes det, at de aftalte generelle lønstigninger ikke er nok til at sikre reallønnen. Hvis der tages udgangspunkt i det samlede forlig dvs. incl. øvrige forbedringer og de gennemsnitligt aftalte forbedringer som følge af organisationsforhandlingerne, må det forventes at disse langt overstiger udviklingen i forbrugerpriserne. Det skønnes, at reallønsstigningen uden den udestående restafregning som følge af aftalen om at udskyde den negative reguleringordning, for hele OK08-perioden vil udgøre 5,44 procentpoint. Hvis den udestående restafregning medregnes skønnes reallønstigningen at udgøre 4,21 procentpoint. I et historisk perspektiv er det imidlertid ikke altid lykkedes i den enkelte aftaleperiode at sikre reallønnen alene ved de generelle lønstigninger. Siden 1989 er det lykkedes i overenskomstperioderne aftalt i 1991, 1997, 2002. Tager man alle centralt aftalte lønstigninger med har lønudviklingen oversteget udviklingen i forbrugerpriserne bortset fra overenskomstperioden aftalt i 1993. Reguleringsordningen videreføres og forbedres Der skal udmøntes generelle lønstigninger på samme tidspunkt, som der sker udmøntning fra reguleringsordningen. Reguleringsordningen ønskes videreført. Der er ind imellem andre, der ønsker den afskaffet, og det kan også drøftes, om den binder for meget og skærmer for en bedre lønudvikling på det offentlige område. Uden en reguleringsordning, vil lønnen for hele perioden skulle aftales. Situationen taget i betragtning er det ikke hovedstyrelsens opfattelse, at tidspunktet til sådanne overvejelser er inde nu, så reguleringsordningen foreslås videreført. Hvis man skal skille sig af med ordningen, skal det ske, når man kan få noget for det, og det er vanskeligt at tro på nu. Side 2 af 14
Ved en forbedring tænkes der på en højere udmøntningsprocent end 80. I denne overenskomstperiode lå udmøntningen af de generelle lønstigninger langt fremme i perioden. Med opfattelsen: Løn så tidligt som muligt! har det været fint, men det skal undgås, at udmøntningstidspunkt for reguleringsordningen finder sted uden generelle lønstigninger, som det blev aftalt at være tilfældet pr. 1. oktober 2010. Der bør være en buffer, som kan opfange en negativ udmøntning. Lønforhøjelse til lærere og børnehaveklasseledere Som følge af lønforhøjelsen til lærere og børnehaveklasseledere skal grundlønnen udmøntes i løntrin. For anciennitetslønnede lærere skal lønnen på trin 42 + 13.000 kr. forhøjes til trin 43 + tillæg og for anciennitetslønnede børnehaveklasseledere forhøjes slutløntrinnet. En omklassificering aftales ved organisationsforhandlinger og er oftest et dyrt projekt. Derfor er muligheden for en omklassificering ikke til stede ved hver overenskomstforhandling. Muligheden afhænger af, hvor mange penge, der afsættes til organisationsforhandlingerne, og det er igen afhængigt af rammens størrelse. Som resultat af aftalen fra OK 08, hvor grundlønnen udmøntes i løntrin og tillæg, er lønsedlerne blevet endnu mere uforståelige for lærere og børnehaveklasseledere. Foreningen har uden held forsøgt at løse problemet. Hvis grundlønnen er aftalt for en gruppe, der ikke har centrale anciennitetsstigninger, er det ikke et problem med grundløn i trin og tillæg, men hvis der er centralt aftalte anciennitetstrin som hos lærere m.fl. skal grundlønnen være angivet i et trin. KL var bundet på hænder og fødder i forhold til staten vedr. omklassificeringer i form af trin for anciennitetslønnede lærere ved OK 08. Det kan også være tilfældet ved OK 11. Det skal dog ikke afholde os fra igen at stille kravet og forlange, at det pensionssystem, som findes for tjenestemænd, også skal kunne udbygges. Kravet om en særlig forhøjelse af slutlønnen for børnehaveklasseledere på anciennitetsløn skal ses som en opretning af en lønskævhed fra OK 08. Side 3 af 14
Indførelse af grundløn og lønforhøjelse til PB ere i ernæring og sundhed Kravet om grundløn til PB er i sundhed og ernæring blev ikke indfriet ved OK 08. I overenskomst for ernærings- og husholdningsøkonomer er der ikke aftalt en grundløn. Det blev forhandlet ved OK 08, men KL ville kun indgå en aftale om en grundløn, der var så lav, at den ingen interesse havde. Med aftalen om et centralt tillæg på 10.000 kr. til en grundløn pr. 1. april 2009, som skal aftales lokalt, er der stor risiko for, at tillægget ikke udmøntes eller kommer til at indgå i fastsættelsen af grundlønnen, så den bliver for lav. Lærere, som ikke er omfattet af 6, stk. 1 (Kvalifikationsløn på baggrund af erfaring), tillægges efter endt uddannelse til lærer anciennitet for ansættelse som lærer Bestemmelserne om ansættelse af lærere uden læreruddannelse gør, at hvis det er nødvendigt at ansatte en ikke læreruddannet, vil pågældende kunne fortsætte ansættelsen frem til pensioneringen. Lærermangelen de sidste mange år har bevirket, at en ikke læreruddannet er ansat og vil forblive at være ansat i folkeskolen. For at sikre en god kvalitet og motivere ansatte til at tage uddannelsen til lærer, skal forslaget være en sikring af, at den periode, hvor ansættelsesmyndigheden har gjort brug af vedkommende, kan tælles med, når læreruddannelsen er bestået. Fra 1. april 2010 skal ikke-læreruddannede lokalt have kvalifikationsløn efter 4, 8 og 12 år. Det skal selvfølgelig modregnes, når/hvis pågældende bliver uddannet. En ikke-læreruddannet med 6 år anciennitet, har lokalt f. eks. fået 2 trin efter 4 års ansættelse. Hun består nu en lærereksamen, hvorved de 2 trin udskiftes med 4 trin. Timelønnede Forhøjelse af lønnen for timelønnede Timelønnede fik kun de generelle lønstigninger ved OK 08. Kravet er en stigning svarende til stigningen for øvrige lærere m.fl. pr. 1. april 2009. Side 4 af 14
Timelønnedes mindste fremmøde pr. dag ændres fra 2 timer til 3 timer Det er for få timer, når den timelønnede skal møde op også selv om det holdes op mod, at lønnen dækker mere end en time og i A-kassen omregnes med en faktor på 1,3. Pension Pensionsprocenten for overenskomstansatte forhøjes Hovedstyrelsen har på sit møde i februar 2010 drøftet overenskomstpension i forhold til strategi for forhøjelse af pensionsprocenten. Baggrunden for drøftelsen er det forhold, at en forhøjelse i dag er omkostningstung, hvis alle skal hæves så det mærkes på en gang. Hovedstyrelsen foreslår, at pensionsbidraget skal hæves til 18 %. Det er vigtigt at understrege, at en bidragsprocent på 18 ikke er et mål for størrelsen af pensionsbidraget, men et delelement i et projekt om en forhøjelse af pensionsprocenten. Konkret foreslår hovedstyrelsen, at pensionsprocenten først stiger til 18 % for ansatte på slutløn, hvilket er ansatte med den højeste anciennitet. For de, der i dag har 19,8 % (93-gruppen) bliver det så til 20,5 %, forudsat de er på slutløn. Rammen forventes at blive mindre end sidst, men kan der afsættes flere midler til pension, kan ansatte med en lidt mindre anciennitet blive omfattet. Projektet fortsætter så ved de næste overenskomstforhandlinger, hvor de næstældstes pensionsprocent stiger til 18 %, osv. Side 5 af 14
Alle centralt aftalte tillæg gøres pensionsgivende Kravet blev også rejst ved OK 08. Det blev gennemført for stort set alle større tillæg, men de timebaserede tillæg, der ikke i forvejen var pensionsgivende, blev ikke omfattet. Tjenestemandspensionisternes reguleringsprocent forhøjes ud over forhøjelse af reguleringsprocenten fra generelle lønstigninger og fra reguleringsordningen Ved OK 02 på det kommunale og ved OK 05 på det statslige område blev reguleringsprocenten forhøjet med 1 procentpoint for tjenestemandspensionister. Det var en landvinding at få skilt reguleringsprocenten for pensionister fra reguleringsprocenten for de aktive. Det er muligt at forbedre for nogle uden at andre, som får lønstigninger ved omklassificeringer og lokal løndannelse, også skal have. Det er et godt håndtag til at skrue på! Kravet er her rejst på det kommunale og regionale område, men det rejses også på statens område. Med Københavns Lærerforenings fusionering med Danmarks Lærerforening er medlemmer, der er kommunale tjenestemandspensionister forøget betydeligt, så kravet er yderst relevant for alle tjenestemandspensionister. Forhøjelse af dødsfaldssummen i gruppelivsordningen og indførelse af adgang til at modtage en forsikringssum ved kritisk sygdom flere gange Ved OK 08 blev præmien for gruppeliv forhøjet til udgangen af denne overenskomstperiode. Det var for at dække et underskud i ordningen, og det ser ud til at virke, så underskuddet forsvinder. Præmien betales af ansættelsesmyndigheden, men da det så optræder som en løndel, bliver den ansatte beskattet af beløbet. Det betyder, at summen ved kritisk sygdom og dødsfaldssum ikke beskattes. Det er således kun ca. halvdelen af en præmieforhøjelse, som det enkelte medlem bliver pålagt. Det foreslås derfor at fastholde den tidsbegrænsede forhøjelse og gøre den permanent fra 1. april 2011. Side 6 af 14
Uddannelse Individuel ret til efteruddannelse Kravet er et led i professionsstrategien. Der er således tale om et offensivt krav, der også er et signal til omverdenen. Foreningen har en vision om, at alle lærere skal have ret efteruddannelse der sikrer, at lærerne til stadighed har de nødvendige kvalifikationer. Mulige trin: Uddannelsesplan for alle Sikring af og indflydelse på de eksisterende resurser Udbygning af individuel ret timer/dage. Det er en forudsætning for kravet, at lærerne skal følge den generelle lønudvikling på det øvrige kommunale område. Rekruttering og fastholdelse Generelt: Der iværksættes aftalte initiativer med det mål at reducere antallet af lærere m.fl., der kommer på sygepension Foreningen kan konstatere, at flere og flere lærere får så alvorlige arbejdsbetingede sygdomme, at det for mange ender med en sygepensionering. Det er en meget alvorlig situation for den enkelte og i en del af tilfældene kunne en tidligere indsats sikkert have bevirket, at pågældende kunne vende tilbage til arbejdet i stedet for. Retten til at modtage sygepension er en del af den pensionsordning, der er i Lærernes Pension A/S. Det er en del af de forsikringsordninger, der er, men de stigende udgifter til sygepension belaster hele pensionsordningen i LP A/S. Kravet skal derfor også ses som en indsats for at formindske denne belastning af pensionsordningen. Ved aftalte initiativer menes konkrete projekter om fx supervision og teamsamarbejde, nye tiltag om rådgivning om psykisk arbejdsmiljø, nye tiltag til nedbringelse af sygefravær, hurtig tilbagekomst på arbejdspladsen og andet. Det kunne også være et projekt, der indsamler erfaringer fra skoler mv., hvor der målrettet er arbejdet med at nedbringe arbejdsrelaterede belastninger. Projekterne skal finansieres centralt. Side 7 af 14
Nyansatte: Der etableres en glidende overgang for nyuddannede til lærerfaget med f.eks. mentorordninger, supervision mv. Lokalt er der allerede nu en hel del gode og fornuftige ordninger. Hensigten er, at der ved det centrale bord sikres en ret. Seniorer Forbedringer af Rammeftale om seniorpolitik rettigheder frem for muligheder Eksempler: Ret til en seniorstilling med nedsat tid (ret til fuld pension i dag) Ret til, hvis der oprettes en seniorstilling, udligningstillæg evt. gradvis nedsættelse Ret til en fastholdelsesbonus f. eks. Ved 2, 3, 4, 5 års ansættelse efter det fyldte 60. år Ret til ekstraordinær pensionsindbetaling hvis der aftales en stilling med en væsentlig lavere beskæftigelsesgrad uden udligningstillæg evt. jo lavere jo mere pension Videreførelse af retten til seniordage For seniorer ansat i stat, regioner og kommuner blev der med trepartsmidler både afsat midler til seniordage m. fuld pensionskompensation samt afsat midler til en række lokale puljer til seniorpolitiske initiativer. Trepartsaftalens midler løber kun frem til overenskomstperiodens udløb i 2011. Det foreslås derfor, at der ved OK 11 aftales en fortsættelse af de centralt fastsatte seniordage således, at de fremover finansieres fuldt ud af overenskomstmidler. Ansættelse Forlængelse af opsigelsesvarslet for overenskomstansatte Bemærkning til kravet: Kravet rejses i relation til regeringens forkortelse af dagpengeperioden fra 4 til 2 år. Side 8 af 14
Aftale om fravær af familiemæssige årsager forbedres ved: Flere lønnede uger under barselsorloven Bemærkning til kravet: I forslaget ligger ikke en forlængelse af barselsorlovsperioden, men at nogle af perioderne på dagpenge også bliver lønnede uger. Forlænget orlov med løn ved flerbørnsfødsler Der er ikke i dag hverken i barselsloven eller overenskomstmæssigt forskel på længden af orloven i forhold til, om der fødes et eller flere børn ved samme fødsel. Ud fra den betragtning, at det er mere belastende for den ansatte at passe tvillinger eller trillinger mv., stilles der krav om en forlænget/ øget orlov i disse tilfælde. Det kan tænkes, at denne orlov gives til forældrene, så de begge kan være til stede i hjemmet. Overenskomstdækning af STU Siden 1. august 2007 har kommunerne haft pligt til at tilbyde unge med særlige behov Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU), som er en 3-årig ungdomsuddannelse. Der er mange udbydere af uddannelsen, fx institutioner for voksenspecialundervisning, efterskoler, ungdomsskoler og private initiativtagere. Der har udviklet sig en praksis, hvorefter ansatte ved STU på disse institutioner følger den overenskomst, der i øvrigt gælder på institutionen. I de seneste år er der også opstået nye kommunale institutioner, der udelukkende udbyder STU, hvor der ikke er overenskomst. Området blev drøftet ved overenskomstforhandlingerne i 2008, hvor det blev aftalt at tage emnet op i løbet af overenskomstperioden. Dette har dog ikke givet resultat. Derfor medtages kravet som et egentligt OK-krav. Specialistfunktioner Der tages et generelt forbehold for konsekvenserne af ændringer i folkeskoleloven i forhold til specialundervisningen og de vilkår, der er aftalt i tilknytning hertil Ansatte med tale/-høreundervisning mv. aftalegrundlaget ændres således, at det tilgodeser gruppens ændrede arbejdsforhold f.eks. på konsulentvilkår uden ledelsesbeføjelser Side 9 af 14
i den forbindelse sikres resursen fra aldersreduktionen til gruppen tildeles funktionstillæg for funktionen som rådgiver og kompetenceudvikler af lærere, pædagoger, forældre, ledere m.fl. Side 10 af 14
Omfatter også synsområdet ved kommunikationscentre Der er for tale/- hørelærere generelt sket en væsentlig ændring i organisering og indholdet af arbejdet. Tidligere var arbejdet typisk organiseret med 20-23 faste undervisningslektioner om ugen i forhold til børn med primært talevanskeligheder. I de lokale helhedsaftaler for tale-/hørerlærere indgår bl.a. af hensyn til funktionstillæg et årligt undervisningstimetal svarende hertil, uden at det dog er udtryk for, hvordan tale-/hørelærerne i praksis organiserer deres arbejde. Foreningen er ikke bekendt med kredse, der har aftalt, at tale-/hørelærerne er overgået til Arbejdstidsaftale 2008. I dag organiseres arbejdet oftest efter den konsultative metode. Det vil sige at en væsentlig funktion for tale/- hørelæreren er rådgivning og vejledning/kompetenceudvikling af de personer, der dagligt er i berøring med barnet. Det drejer sig oftest om de lærere, der underviser barnet, pædagoger i daginstitution eller fritidshjem, forældre eller andre pårørende. Målet er at bibringe de voksengrupper, der er om barnet de nødvendige redskaber og kompetencer, så barnet kan udvikle sig optimalt og i videst mulig udstrækning rummes i skolen/institutionen. Den konsultative metode udføres som oftest i samarbejde med andre specialistgrupper, f.eks. psykologer og konsulenter. Egentlig undervisning af elever med f.eks. talevanskeligheder er fortsat en væsentlig del af tale-/hørelærernes arbejde. (Skole)konsulenter og skolepsykologer der indføres et lønforløb der tildeles et funktionstillæg for funktionen som rådgiver og kompetenceudvikler af lærere, pædagoger, forældre, ledere m.fl. grundlønsforbedring tillæg for specialistuddannelse til skolepsykologer. Psykologer har ud over de egentlige skolepsykologiske undersøgelser en lang række rådgivnings- og vejledningsopgaver/kompetenceudviklingsopgaver i forhold til lærere, pædagoger, ledere og forældre eller andre pårørende. Målet er at bibringe de voksengrupper, der er om barnet de nødvendige redskaber og kompetencer, så barnet kan udvikle sig optimalt og i vid udstrækning rummes i skolen/institutionen. (Skole)konsulenter og psykologer er nogle af de få grupper uden ledelsesbeføjelser, hvor der ikke er et aftalt lønforløb. Side 11 af 14
(Skole)konsulenters væsentligste funktion består i rådgivning og vejledning af lærere, pædagoger ledere, kommunale myndigheder, forældre m.fl. Målet er at bibringe de voksengrupper, der er om eleven de nødvendige redskaber og kompetencer, så barnet kan udvikle sig optimalt og i videst mulig udstrækning rummes i skolen/institutionen. UU-vejledere Der tages et generelt forbehold for eventuelle konsekvenser af lovændringer på området Dækningsområdet udvides til at omfatte alle ansatte vejledere, konsulenter og ledere på UU-centrene ansættes som konsulenter uden ledelsesbeføjelser vejledertillæg. På dette område har LC ikke en funktionsoverenskomst. Afgrænsningen i forhold til Danmarks Lærerforening er ansatte med lærereksamen eller allerede ansatte i folkeskolen. Det betyder, at andre vejledere ansættes ift. andre overenskomster. Der er siden dannelsen af UU i 2004 ansat en stadig større gruppe, der ikke har lærerbaggrund. 80 % af vejlederne ved UU er fortsat ansat på LCoverenskomsten I det daglige samarbejde på UU-centrene har det en del steder givet problemer, at medarbejdere med de samme arbejdsopgaver ikke har samme løn og arbejdsvilkår. Hvis der ikke ændres i aftale om afgrænsning, må det forudses, at foreningen kommer under pres på området. Hovedstyrelsen fastsatte møde den 9. - 10. maj 2006 følgende politik på området: Vejlederne søges ansat som (skole)konsulenter uden ledelsesbeføjelser. Lederrekruttering Der iværksættes i samarbejde med arbejdsgiverne initiativer, der kan medvirke til, at flere fagprofessionelle vil søge lederstillinger i folkeskolen skabe grundlag for et vækstlag for ledelse Side 12 af 14
Folkeskolen står med et større problem på ledersiden de kommende år. Langt over halvdelen af skolelederne er fyldt 50 år, og man risikerer, med hvad der ellers er af afgang, at halvdelen af alle landets skoleledere går af indenfor de næste 10 år. På skolerne er man som skoleleder tæt på det faglige miljø. Jo tættere en leder er på det fagligt udførte arbejde, desto vigtigere er det, at vedkommende har faglig indsigt. Man skal kunne støtte de didaktiske refleksioner blandt lærerne, sætte mål for undervisningen, samarbejde med lærere og elever, om hvordan målene kan opnås og føre en løbende dialog med lærerne om opfølgningen på målfastsættelsen m.v. Dette kræver fagprofessionel ledelse. Foreningen har set eksempler på lederansættelser, hvor ansøgerfeltet har været så snævert, at man ikke kunne finde kvalificerede ansøgere med en fagprofessionel baggrund. Ud over hensynet til kvaliteten i folkeskolen har foreningen også interesse i, at bevare lederstillinger i folkeskolen som karrieremulighed for lærere. Yderligere krav vedr. det regionale område Den regionale aftale vedr. seniordage skal være lig med den kommunale Hvis ordningen videreføres ønskes den samme ordning som for det kommunale område. Den nugældende ordning adskiller sig fra den kommunale bl.a. ved at udbetaling af seniorbonus er hovedregel, seniordage opnås alene efter ønske. For lærere m.fl. uden aldersreduktion skal der ydes fuld pensionsindbetaling/-pensionsalderoptjening ved nedsat tid Mange lærere ansættes i konsulentstillinger uden ledelsesbeføjelser. I den forbindelse mister de aldersreduktionen. Der ønskes for disse etableret en mulighed for at gå på nedsat tid med fuld pensionsoptjening/-indbetaling. Det kommunale krav vedr. ansatte med tale- og høreundervisning udvides til også at omfatte synsområdet ved kommunikationscentre Ansatte ved kommunikationscentrene står over for de samme udfordringer som tale og høreundervisningen i kommunerne. Side 13 af 14
Forbeholdskrav vedr. det regionale område: En evt. aftale om lokal løn skal indeholde bestemmelser om organisationsopdeling På det regionale område er der ikke aftalt en LC-pulje til beregning af udmøntningsgarantien, lærergruppen indgår med flere andre personalegrupper. Side 14 af 14