Introduktion til kvalitativ metode. Ingrid Egerod UCSF

Relaterede dokumenter
Interview i klinisk praksis

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Hvordan skrive en projektprotokol?

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Gruppeopgave kvalitative metoder

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Hygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie

Indledning. Problemformulering:

Kortlægning. Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen.

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design

Interviewguide til semistruktureret interview med socialt udsatte patienter. Jeg præsenterer mig selv. Formål med interviewet

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

Bilag 10: Interviewguide

Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017

Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN

Når giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning

Fokusgruppeinterview

Kortlægning af patientdagbøger i danske intensivafdelinger

Studieplan for Kvalitativ metode 7. semester foråret 2018

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen

Metodekursus for ansatte i Region Hovedstaden. Konsulenter Karen Skjødt Hansen, Rikke Gut og Brian Rimdal

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

For udviklings- og forskningsinteresserede sygeplejersker Hjertemedicinsk afdeling B, OUH

- 5 forskningstilgange

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

Kvalitative metoder MPH 2014

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Unge med selvskadende adfærd og deres oplevelser med behandlingsog socialpsykiatrien METODEBILAG TIL INTERVIEWUNDERSØGELSEN

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

DATA INDSAMLING KAP. 7 DATA ANALYSE KAP. 8

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

STRESS OG MESTRING. Et kvalitativt studie af individets oplevelse af et stressforløb

Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

ALEN SOM UDGANGSPUNKT

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Metodekursus for kommunikation og medier

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

TEKNIKKER TIL DATAINDSAMLING kapitel 7. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

BILAG 1: FORÆLDRETILLADELSE TIL DELTAGELSE I INTERVIEW

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 PLEJEBOLIG. Bispebjerghjemmet. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvalningen

Interviewguide Interviewerens rolle:

INTERAKTIONSDESIGN Q DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY

To kurser i analyse og kodning af kvalitative data

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Bilag 5. Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Metoder til refleksion:

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

Transkript:

Introduktion til kvalitativ metode Ingrid Egerod UCSF

Litteratur Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning en innføring. Oslo: Universitetsforlaget; 2004, 2 udgave. Kapitel 2 og 3 side 31 til 54. Ingrid Egerod 120207 Forskerkursus 2

Kvalitative metoder Kvalitative data består af tekst. Kvantitative data består af tal. Ingrid Egerod 120207 Forskerkursus 3

Kvalitative metoder Forskningsstrategier der egner sig til beskrivelse og analyse af egenskaber ved de fænomener der studeres. Ingrid Egerod 120207 Forskerkursus 4

Sammenligning af kvalitativ og kvantitativ forskning Miles & Huberman (1994, p. 40). Qualitative Data Analysis Kvalitativ Kvantitativ Al forskning er kvalitativt begrundet Kvalitative data findes ikke. Alt kan beskrives som 1 eller 0. Formålet er fuldstændig og detaljeret beskrivelse Forskerne ved ikke præcis hvad de søger Kvalitativ forskning egner sig til første fase af et projekt Design viser sig efterhånden som projektet skrider frem Forskeren er instrument til generering af data (dog også interviewguide og registreringsark) Data viser sig som tekst, billeder eller objekter Subjektive data: individer fortolker om hændelser er vigtige, f.eks. ved interview og deltagerobservation Kvalitative data er indholdsmættede (rich), tidskrævende og vanskelige at generalisere Forskeren fordyber sig subjektivt (personligt) i emnet Formålet er at klassificere egenskaber, tælle dem og konstruere statistiske forklaringsmodeller Forskerne ved præcis hvad de søger Kvantitativ forskning anbefales til sene faser af projekt Alle aspekter af design og metode er fastsat på forhånd inden dataindsamling Instrumenter som spørgeskema og måleinstrumenter anvendes til generering af talmæssige data Data viser sig som tal og statistikker Objektive data: Præcis måling og analyse af nøglebegreber, f.eks. spørgeskemaundersøgelser Kvantitative data er effektive, hypotesetestende, men mangler kontekst og detaljer Forskeren forbliver objektiv og adskilt fra emnet Ingrid Egerod 120207 Forskerkursus 5

Kvalitative metoder Dagens temaer Patientoplevelser Holdninger Adfærd Interviewtyper Observationsmetoder Kvalitativ dataanalyse Ingrid Egerod 120207 Forskerkursus 6

Problemstillinger Kval: Hvordan opleves det at være patient på en intensivafdeling? Kvant: Hvor mange patienter indlægges på ITA? Kval: Hvordan opleves respiratorbehandling? Kvant: Hvad er gennemsnitlig varighed af respiratorbehandling? Kval: Hvordan opleves sedation? Kvant: Hvad er det mediane sedationsniveau? Ingrid Egerod 120207 Forskerkursus 7

Forforståelse Kvalitative studier: Beskrive bias forskerens forforståelse tages med i betragtning Kvantitative studier: Undgå bias forestilling om at forskeren ikke påvirker resultatet Ingrid Egerod 120207 Forskerkursus 8

Kontekst for interview Valg af lokalitet Hjemme eller ude Indledning Entering the field Interviewerens og informantens mentale forberedelse Værdien af small talk; etablering af relation Information lige inden interview Informantens rettigheder (etik) og forventninger Optagelse Samtykke Forfriskning under interview Koncentration og forstyrrelse Afslutning Exiting the field Debriefing af interviewer og informant 111026 CSS Inteview Ingrid Egerod 9

Information lige inden interview Etik Interviewet er frivilligt, og du kan trække dig, hvornår du vil. Hvis du får lyst til en pause, eller vil drikke noget vand, skal du bare sige til. Anonymitet og fortrolighed Du vil være anonym. I materialet vil du få et pseudonym, så du vil ikke kan genkendes. Vi behandler dine oplysninger fortroligt. Rigtige og forkerte svar Der er ikke rigtige og forkerte svar til interviewet, men vi ønsker ærlige svar. Vi vil også gerne høre om ting der måske virker banale for dig. Interviewguiden Vi interviewer efter en manual, og derfor kan det ske, at vi læser i den undervejs. Interviewets formål og indhold Interviewets formål skitseres overordnet, men ikke i detaljer, for ikke at påvirke informanten. Arbejdsdelingen Vi er to interviewere, men har en indbyrdes arbejdsdeling. Den ene vil være primær interviewer, den anden sekundær. Den sekundære sidder mere og lytter, og kommer med enkelte bemærkninger eller spørgsmål. Optagelse og accept af dette Vi vil optage interviewet, da det er et krav for det videnskabelige arbejde. Optagelsen vil blive behandlet fortroligt og vil blive udskrevet som tekst. Tak for hjælpen - debriefing 111026 CSS Inteview Ingrid Egerod 10

Optagelse af interview Interview optages på bånd, video eller diktafon Formål med optagelse Hukommelsesstøtte Fuldkommenhed Dokumentation Problemer Informanten ønsker ikke optagelse Optagelsen bliver dårlig 111026 CSS Inteview Ingrid Egerod 11

Member checking Interviewer kan validere interviewet ved at stille afklarende spørgsmål (verificering) under interviewet Interviewer kan validere interviewet ved at lade informanten kommentere udskriftet efter interviewet (kontroversielt) Forskningsinterview valideres som regel af forskeren (anonym informant), mens journalistiske interviews valideres af informanten (ikke-anonym informant) 111026 CSS Inteview Ingrid Egerod 12

Transskriptionsmanual - Titel på interview, fx "Interview med intensivpatienter" - Dato for interview, fx "Interview 22.4.2006" - Navne på interviewere og informanter skrives ud en enkelt gang og forkortes i resten af interviewet - Især vigtigt når NVivo anvendes til analyse - Talerskift angives med tom linje (hver gang en ny person siger noget) - Ordret gengivelse (verbatim) Interviewet udskrives ordret - Ikke-sproglige lyde registreres i parentes, evt. med intensitet og pauser, fx (suk), (fnis), (nervøst grin) - Sproglige intoneringer, som hurtig eller høj tale angives i parentes, fx (høj tale) - Markerede ord skrives med store bogstaver, fx det er SVÆRT, hun er DUM - Sproglige pauselyde, som øh skrives ud, fx øhhh - Ironi eller humoristisk tone angives i parentes, fx (ironi) - Pauser angives med parenteser, fx () - Spørgsmål og udråb, fx? eller! - Citater i svarene, fx Og så siger han 'det må du ikke' og jeg ved hvad han mener - Utydelig tale indikeres med spørgsmålstegn, fx???????, evt. digital tid (1:34:12) - Afbrydelser. Hvis interviewer eller respondent afbryder hinanden, indledes næste sætning med (afbryder) - Afbrydelser. Hvis respondent afbryder sig selv, fx Jeg synes, nej jeg ved ikke, det var - Uafsluttede sætninger markeres med 111026 CSS Inteview Ingrid Egerod 13

Rekvisitter til interview Interviewguide Temaer, spørgsmål (enkelt eller detaljeret) Optagelse af interview Bånd, mp3, diktafon, video Feltnoter Skrives under eller efter interview Transskriptionsmanual Skrives selv eller uddelegeres 111026 CSS Inteview Ingrid Egerod 14

Valgmuligheder ved interview Kilder Eksperter, brugere, patienter, personale Metoder Kvalitative, kvantitative Strukturerede, semistrukturerede, ikke-strukturerede Ansigt til ansigt, telefoninterview, videointerview Antal informanter Individuelle, dyader, grupper Formål Forskning, journalistik, litteratur, terapi 111026 CSS Inteview Ingrid Egerod 15

Interviewtyper Nøglepersoninterview (viden) Dybdeinterview (erfaring) Fokusgrupper (holdninger) Ingrid Egerod 120207 Forskerkursus 16

Interviewtyper Nøglepersoninterview (viden) Egerod, I., Schwartz-Nielsen, K.H., Hansen, G.M., & Laerkner, E. 2007. The extent and application of patient diaries in Danish ICUs in 2006. Nurs.Crit Care, 12, (3) 159-167. Dybdeinterview (erfaring) Egerod, I., Christensen, D., Schwartz-Nielsen, K.H., & Agard, A.S. 2011. Constructing the illness narrative: a grounded theory exploring patients' and relatives' use of intensive care diaries. Crit Care Med, 39, (8) 1922-1928. Fokusgrupper (holdninger) Egerod, I. & Bagger, C. 2010. Patients' experiences of intensive care diaries--a focus group study. Intensive Crit Care Nurs., 26, (5) 278-287. Ingrid Egerod 120207 Forskerkursus 17

Nøglepersoninterview, 1 Titel: Anvendelse og udbredelse af intensivdagbøger i Danmark Formål: At beskrive hvordan sygeplejersker anvender intensivdagbøger samt at beskrive udbredelsen af intensivdagbøger i Danmark i 2006 Datagenerering (valg af indsamlingsmetode) Nøglepersoninterview (key-informant) Effektivt (hurtigt, præcist) Adgang til utilgængeligt område (klinikken) Særlig indsigt i en kultur (sygeplejerskers perspektiv) Telefoninterview Effektivt (øger volumen, nedsætter forstyrrelser, transport) 111026 CSS Inteview Ingrid Egerod 18

Nøglepersoninterview, 2 Udvælgelse (selektion, valg af deltagere) Strategisk udvælgelse (størst indsigt i dagbøger, erfaring) Analysestrategi (valg af analysemetode) Tematisk analyse (effektiv, hurtig, enkel) Teoretisk ramme Guidelines for dagbøger Internationale undersøgelser (Egerod I, Schwartz-Nielsen KH, Hansen GM, Lærkner E. The extent and application of patient diaries in Danish ICUs in 2006. Nursing in Critical Care 2007;12(3):159-67.) 111026 CSS Inteview Ingrid Egerod 19

Dybdeinterview, 1 Titel: Constructing the illness narrative: a grounded theory exploring patients and relatives use of intensive care diaries Formål: At undersøge hvordan patienter og pårørende anvender intensivdagbøger Datagenerering (valg af indsamlingsmetode) Individuelle og dyadeinterview belyser både patienters og pårørendes perspektiv Dybdeinterview beskriver en traumatisk oplevelse 111026 CSS Inteview Ingrid Egerod 20

Dybdeinterview, 2 Udvælgelse (selektion, valg af deltagere) Strategisk udvælgelse vs. bekvemmelighedsudvælgelse Teoretisk sampling (Grounded Theory) Analysestrategi (valg af analysemetode) Grounded Theory vælges for at generere teori Teoretisk ramme Guidelines for dagbøger Internationale undersøgelser (Egerod et al. Constructing the illness narrative: a grounded theory exploring patients and relatives use of intensive care diaries. CCM 2011;39(8):1922-1928) 111026 CSS Inteview Ingrid Egerod 21

Fokusgrupper, 1 Titel: Patients experiences of intensive care diaries A focus group study. Formål: Patienters vurdering af dagbøger Datagenerering (valg af indsamlingsmetode) Fokusgruppe (en eller flere grupper) Interaktiv proces, gruppedynamik, personligheder Valg af moderator og observatør 111026 CSS Inteview Ingrid Egerod 22

Fokusgrupper, 2 Udvælgelse (selektion, valg af deltagere) Antal informanter (planlagt 8, gennemført 4) Gruppesammensætning (1 kvinde, 3 mænd) Analysestrategi (valg af analysemetode) Tematisk analyse (á priori og emergerende) Teoretisk ramme Litteratur om intensivdagbøger og fokusgrupper (Egerod I, Bagger C. Patients experiences of intensive care diaries A focus group study. Intensive and Critical Care Nursing 2010;26(5):278-287.) 111026 CSS Inteview Ingrid Egerod 23

Deltagerobservation Deltagerobservation uden deltagelse Deltagerobservation med delvis deltagelse Deltagerobservation med fuld deltagelse Ingrid Egerod 120207 Forskerkursus 24

Kvalitativ kodning Eksempel på koder Handlinger Aktiviteter Betydning Deltagelse Relationer Omgivelser Ingrid Egerod 120207 Forskerkursus 25

Slut 111026 CSS Inteview Ingrid Egerod 26