Kortlægning. Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen.
|
|
- Inger Christine Brandt
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Formålet med denne fase er, at I får dannet en helhedsorienteret forståelse af udfordringen. Dette gør I ved at undersøge, hvad der allerede er gjort af indsatser i forhold til udfordringen, både af politiet og eksternt. Lige så vigtigt er det, at I dernæst indsamler nye data for at danne en forståelse af udfordringen set fra flere perspektiver end jeres eget. Tilsammen udgør det samlede materiale kortlægningen af udfordringen. Hvorfor Det er afgørende, at I får en helhedsorienteret forståelse af udfordringen, for at I senere kan identificere de rette aktører, der skal inviteres med ind i co-creation initiativet. Det kan være fristende at nedprioritere kortlægningen, da den er tidskrævende. Men kortlægningen er helt central for at danne et solidt, analysebaseret fundament for initiativet og åbne op for størst muligt potentiale i det videre udviklingsarbejde. Hvordan Afhængigt af initiativets fokus skal I bruge minimum uger og maksimum 6 uger på denne fase. Start med Guide til kortlægningen og benyt derefter redskabet Ved skrivebordet. Brug herefter enkelte eller flere af de følgende redskaber afhængigt af, hvad der er relevant for udfordringen. Guide til kortlægning Ved skrivebordet Åbne interviews Deltagerobservationer Opdagelse i egen hverdag Fokusgruppe Orientering til baglandet Fase Fasebeskrivelse
3 Guide til kortlægning I kortlægningen kommer I til at indhente en stor mængde data og viden ved hjælp af internet- og databasesøgning, opkald til eksperter, interviews, deltagerobservationer osv. Materialerne omfatter alt fra statistiske data til noter og billeder.
4 Guide til kortlægning Dokumentation Opret en fælles, elektronisk mappe til arbejdsgruppen, hvor alt materialet samles, så I alle er opdaterede. Inddel den fælles mappe i de samme syv faser, som co-creation initiativet forløber over, så I altid ved, hvor I kan genfinde materialet. Når I laver deltagerobservationer, interviews og laver noter hertil, kræver det ikke, at I transskriberer interviewene. Lav i stedet resumeer af hovedpointerne fra de forskellige data, som I indhenter. Informationsbrev Det kan være relevant at lave et informationsbrev, som kort beskriver co-creation initiativet. Det afhænger af konteksten, hvorvidt det er nødvendigt. Informationsbrevet anvendes, hvis I eksempelvis tager kontakt til formelle myndigheder eller aktører, som ønsker at få tilsendt noget mere konkret før et interview. I uformelle sammenhænge kan det være, at I har brug for at kunne fortælle om baggrunden for initiativet, for at skabe den nødvendige tillid til, at I gerne vil lave interviews som led i et udviklingsinitiativ og ikke som del i en efterforskning. Vær opmærksomme på, at det kan skabe uhensigtsmæssige forventninger hos dem, I viser brevet, om at de nu er inviteret med i initiativet. Ingen løfter om deltagelse I kortlægningsfasen er det i det hele taget vigtigt, at I aldrig lover de personer I taler med, at de senere bliver inviteret ind i initiativet. Hvis de viser interesse i at deltage, tak da for deres interesse og sig, at de hører fra jer, hvis det bliver relevant. I co-creation initiativet inviterer man udelukkende de aktører med, som viser sig relevante i co-creation analysen. Brug følgende i interviews og deltager observationer: 1. Blok og pen.. Interviewguide med spørgsmål og/eller fokuspunkter. 3. Kamera: Video og billeder af inter views, situationer og områder er brugbare, når I skal formidle jeres indsigter. 4. Diktafon: Ved længere interviews, som I gerne vil dele med arbejdsgruppen. Husk: Brug kun kamera og diktafon, hvis situationen tillader det. De kan i nogle tilfælde virke distancerende og skabe en kunstig stemning. Fase Kort 1
5 Ved skrivebordet Ved skrivebordet udføres den type dataindsamling, som kan ske gennem søgning på internettet, i videnskabelige databaser, interne kanaler, døgnrapporter og via telefonopkald og mails. Ved skrivebordet kan det også være gavnligt at ringe til eksperter inden for emnet.
6 Ved skrivebordet Hvorfor Det er vigtigt, at I får samlet et solidt datagrundlag, for at I får en grundig forståelse af udfordringen, og for at I får skabt et overblik over, hvad der tidligere er gjort på området. Datagrundlaget kan også bruges senere til at skabe en intern baseline. En baseline er en måling, der foretages i starten af en indsats. Baseline-målingen anvendes ved indsatsens afslutning som et sammenligningsgrundlag til at vurdere, hvorvidt indsatsen har haft en effekt. Hvordan Undersøg følgende: Hvilke indsatser er allerede foretaget på området? Internt, eksternt, nationalt og internationalt. Hvilke indsatser er planlagt på området? Både internt og eksternt. Hvad har eventuelt været planlagt, som ikke blev gennemført? Hvorfor? Er der andre sektorer/brancher, som har en lignende problemstilling? Hvordan håndterer de den? Hvad er tilgængeligt af statistiske analyser og forskningsbaseret viden, som kan være relevante for problemstillingen? Hvilke typer gerningsmænd, forurettede, sager osv.? Sortér og gem alt materiale i jeres fælles, elektroniske mappe, så hele arbejdsgruppen får indblik i materialet. Fase Kort
7 Åbne interviews Åbne, uformelle interviews kan bruges løbende i processen med at skabe en helhedsorienteret forståelse af udfordringen. Snak med de lokale mennesker, som udfordringen berører og få indblik i deres liv.
8 Åbne interviews Hvorfor Åbne interviews giver indblik i, hvad der rører sig hos de personer, der på forskellig vis er berørt af eller på anden vis er relevante i forhold til udfordringen. Åbne interviews giver et overblik over personernes forskellige holdninger og oplevelser. Åbne interviews kan bidrage til at afdække området, relevante aktører, relationer, oplevelser, situationer osv. Hvordan Når du går i dialog med de personer, som er i berøring med udfordringen, er det vigtigt at vise åbenhed og imødekommenhed. Det kan være en god ide at undlade at bære uniform, da den her kan skabe en uhensigtsmæssig afstand mellem dig og personen, du interviewer. Forsøg at skabe en uformel stemning præget af ligeværdig dialog. Forbered inden interviewene, hvad I vil spørge folk om. Sørg for, at I ikke er for mange fra arbejdsgruppen til at gennemføre det enkelte interview, så I ikke er overrepræsenterede i forhold til den, der bliver interviewet. Stil hv-spørgsmål og undgå spørgsmål, som kan besvares med ja/nej. Tilpas spørgsmålene efter situation, stemning og kontekst. Foretag interviewene på stedet i situationen og notér hovedpointerne fra interviewet. Analysér de samlede besvarelser, når I er færdige med interviewene. Sammenlign sammenhænge og undersøg, om der viser sig nye mønstre i materialet. Vær opmærksomme på, at udsagn, der stikker ud og overrasker, kan give jer nye, vigtige indsigter i udfordringen. Når I er færdige med interviewet, lav da et resumé heraf. Stil åbne spørgsmål og bed personen knytte sine svar til konkrete eksempler fra hverdagen. Et eksempel kan være: Hvornår og hvordan støder du på IT-kriminalitet i din hverdag? Hvordan berører IT-kriminalitet din hverdag? Fase Kort 3
9 Deltagerobservationer Deltagerobservationer kan med fordel bruges gennem hele kortlægningsprocessen. Brug redskabet, når det er utydeligt, hvad der er på spil, eller hvilke aktører, der har indvirkning på og tilknytning til udfordringen. Deltagerobservationer er også gode at bruge, når I skal undersøge, hvad de forskellige aktørers rolle er i forhold til hinanden og til udfordringen.
10 Deltagerobservationer Hvorfor Med deltagerobservationer oplever I virkeligheden på jeres egen krop. I får en grundigere forståelse af udfordringen, end hvis I blot læser statistikker eller rapporter og gennemfører interviews. Indsigterne fra deltagerobservationerne vil også senere i initiativet være brugbare. Her vil de skabe en direkte forankring til udfordringen og minde om, hvorfor udfordringen er så vigtig at løse sammen med andre. Hvordan Det er nødvendigt, at I får adgang til at tale med så mange relevante personer som muligt. I udvælger de relevante personer efterhånden, som I lærer udfordringen at kende. Lad jer inspirere og følg nye retninger, som observationerne viser vej til. De personer, som I følges med, er i deres vante rammer og udfører deres daglige gøremål, mens deltagerobservationerne står på. Vær til stede i deres dagligdag og åbn op for refleksion hos personerne ved at spørge ind til det, I oplever undervejs med dem. Veksl mellem at observere og deltage i de pågældende personers hverdag. Dokumentér jeres observationer i noteform mens I observerer. Lav herefter et resumé af hovedpointerne og undgå fortolkning, før I kommer hjem. I den efterfølgende bearbejdning af noterne vil det give jer mulighed for at sammenligne og forstå sammenhænge hos de personer, I har fulgt. Gå på opdagelse Vær undersøgende Vær udforskende Vær nysgerrig Fase Kort 4
11 Opdagelse i egen hverdag Hvis I gerne vil opnå mere viden om en persons hverdag, men ikke har mulighed for at følge ham/hende hele tiden, så lad personen gå på opdagelse i sin egen hverdag. Giv personen til opgave at filme, fotografere eller notere episoder, situationer eller ting fra hverdagen. Redskabet indgår i et interviewforløb som en opgave, der stilles efter det første interview og hvor der samles op ved et opfølgningsinterview.
12 Opdagelse i egen hverdag Hvorfor Opdagelse i egen hverdag kan bidrage med værdifuld information, som ikke kan indhentes med andre redskaber. I stiller personerne en række opgaver, der kan være med til at afdække daglige behov, særlige situationer, ønsker, oplevelser osv. som kan være svære at få indblik i med andre redskaber. Resultatet er en række billeder, videosekvenser og/ eller tekst, som måske viser noget, som I ikke ellers ville have set. Gruppér materialet og identificér forskelige tematikker.? Hvordan Find ud af, hvad I gerne vil have personens perspektiv på. Omformulér det til 1 3 hv-spørgsmål, som han/hun får. Sørg for, at personen har det udstyr, han/hun skal bruge. Overvej, om han/hun kan bruge sin egen mobil som kamera, sørg for en notesbog osv. Stil personen en konkret opgave, fx I dag skal du tage billeder af noget, du synes, giver svar på spørgsmålene x, x, og x. Gennemfør et opfølgningsinterview, hvor I får uddybet det materiale, personen har indsamlet. Spørg f.eks.: Hvorfor har du valgt det her billede? Fase Kort 5
13 Fokusgruppe Fokusgrupper anvendes til at få uddybet holdninger og synspunkter i forhold til et udvalgt emne. Fokusgruppen varer typisk 1½ til timer. I præsenterer emnet og styrer diskussionen. På forhånd har I valgt de fokuspunkter, som I tager udgangspunkt i. Sørg for ikke at styre diskussionen for meget, da der skal være plads til, at diskussionen tager den retning, som er meningsfuld for deltagerne.
14 Fokusgruppe Hvorfor En fokusgruppe giver indblik i særlig viden, når deltagerne hører hinandens holdninger og drøfter dem indbyrdes. Hvordan Før Vælg 4-8 deltagere til fokusgruppen. Hvis der er flere end 8 deltagere, er det svært for den enkelte at få taletid. Beslut jer for 5-8 hovedspørgsmål (send ikke spørgsmålene til deltagerne på forhånd). Overvej betydningen af de fysiske rammer. Find gerne et neutralt sted (dvs. uden for politigården). Sørg for at skabe en hyggelig stemning og at der er forplejning undervejs. Under Præsentér spilleregler: Alle har ret til taletid. Man må ikke afbryde. Alle synspunkter er lige vigtige. Der er intet facit. Vær opmærksomme på, at alle får sagt noget. Skriv deltagernes svar på en flipover. Det viser, at I hører efter og fastholder deltagernes koncentration og fokus. Spørg ind til det, deltagerne fortæller. Efter Analysér materialet. Hvilke temaer ses? Husk, at både enighed og uenighed om et emne har værdi. Overvej, hvordan resultaterne skal formidles. Overvej, om nogle af resultaterne skal holdes fortrolige. Fase Kort 6
15 Orientering til baglandet Efter kortlægningsprocessen er det tid at orientere baglandet om status på co-creation initiativet. Med baglandet menes ledelsen og de forskellige øvrige interne interessenter, som spiller en rolle i forhold til initiativet.
16 Orientering til baglandet Hvorfor Co-creation initiativer udvikler sig via nye og anderledes faser end andre typer projekter i politiet. Derfor er det vigtigt, at I løbende orienterer jeres bagland om status for initiativets proces, indsigter og fremdrift. Det giver tryghed og ro omkring initiativet, at ledelsen er opdateret på, at I følger den plan og struktur, som er aftalt for co-creation initiativet. Hvordan Brug skabelonen Orientering til baglandet. Del de vigtigste af de indsigter, I har fået indtil nu. I ndsæt udvalgte billeder, citater og noter for at vise dybden og bredden i det kortlagte materiale. Husk at anonymisere kildecitater, hvis nødvendigt. Husk, at orienteringen ikke skal betragtes som en afrapportering kendt fra andre sammenhænge, men nærmere som en overordnet orientering og et indblik i initiativets indsigter indtil videre. Fase Kort 7
Samskabende udviklingsarbejde
Samskabende 6 Samskabende I denne fase begynder det sam skabende arbejde på de enkelte udvik lings platforme. Co-creation initiativet skifter gear. Arbejdsgruppens arbejde er fuldført og ankerpersonens
Læs mereEtablering. Hvordan Fase 5 varer i princippet én enkelt dag, men jeres forberedelser til dagen varer typisk 3 4 uger.
Etablering 5 Etablering Hvordan Fase 5 varer i princippet én enkelt dag, men jeres forberedelser til dagen varer typisk 3 4 uger. Efter aktørmøderne har I nu dannet jer et klart overblik af, hvem I ønsker
Læs mereAktørinvolvering. Benyt jer af følgende to redskaber i kronologisk rækkefølge: Aktøroverblik Aktørmøder. Fase 4 Fasebeskrivelse
Nu er det tid til at involvere de eksterne aktører, som er potentielle deltagere i initiativet. Det kræver særlig forberedelse at tage kontakt til aktørerne i et co-creation initiativ. I Fase 4 skabes
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereOpstart
1 2 3 11 12 13 21 22 23 Denne fase fører jer først gennem en række redskaber, som bidrager til at kvalificere, om co-creation metoden er relevant for jeres udfordring. Derefter hjælper fasens øvrige redskaber
Læs mereVELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A
VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ
Læs mereIVA København 24.November 2010
IVA København 24.November 2010 Hovedbiblioteket Aarhus Jannik Mulvad Overvejelser for brugerinddragelse Konkrete eksempler på metoder til brugerinddragelse og brugerdreven innovation Materialer og værktøjer
Læs mere2. Håndtering af situationer i undervisningen
2. Håndtering af situationer i undervisningen Som instruktør kan du blive udfordret af forskellige situationer, som opstår i undervisningen. Nedenfor er nævnt nogle typiske eksempler med forslag til håndtering.
Læs mereMetodehåndbog til VTV
Metodehåndbog til VTV Enheden for Velfærdsteknologi KØBENHAVNS KOMMUNE SOCIALFORVALTNINGEN 1. udgave, maj 2017 Kontakt og mere info: velfaerdsteknologi@sof.kk.dk www.socialveltek.kk.dk 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereFase 3 Co-creation analyse
Fase 3 I n gennemgår I seks trin. Det varer minimum en hel dag at gennemgå analysen. Hvis I ikke bliver færdige med analysen i dag, så gå videre med den i morgen. Hvis nogle af trinene er mere udfordrende
Læs mereSKOLE-HJEM-SAMARBEJDE
SKOLE-HJEM-SAMARBEJDE Udviklingsredskab Kære lærere og pædagoger Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen med vidensnotatet om skole-hjem-samarbejde,
Læs mereFå det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK
UGE 37 Få det bedste ud af din INNOVATIONS- PRAKTIK >>>>>>>> Innovationspraktik uge 37 >>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> Innovationspraktikken er en ny og anderledes mulighed for at udveksle erfaringer mellem offentlige
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereFase 5. Etableringspakke. Etableringspakke. Fase 5 Kort 3 Skabeloner. Etableringspakken består af:
Fase 5 n består af: 1. Spilleregler for etableringsworkshoppen Markerer nødvendigheden af ligeværdighed og åbenhed. 2. Udviklingsplatformen Beskriver udviklingsplatformens valgte fokusområde. 3. Kom godt
Læs mereSamarbejde. Fokusgruppeinterview. Drejebog til lederen og intervieweren. Forbedringsafdelingen
Samarbejde Fokusgruppeinterview Forbedringsafdelingen Drejebog til lederen og intervieweren Fakta Mål: Varighed: At få et mere dybtgående kendskab til et tema og evt. ideer til forbedringer At få synliggjort
Læs mereVejledning til at afholde et panelmøde. Oktober Viden til gavn
Vejledning til at afholde et panelmøde Oktober 2017 Viden til gavn Hvorfor afholde et panelmøde? Hvordan gør I? Et panelmøde giver jer viden om, på hvilke områder en afgrænset del af jeres faglige praksis
Læs mereOPGAVE 1: Den gode arbejdsdag
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereSådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole
Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres
Læs mereFokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer
Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers
Læs mereModel i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.
PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereSpørgeskema. Undersøgelse af vaner og holdninger
Spørgeskema Undersøgelse af vaner og holdninger Målet med undersøgelsen er, at eleverne får indblik i andre personers trafikadfærd og de holdninger og vaner, der ligger til grund herfor. Med undersøgelsen
Læs mereInspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem
Inspirationskatalog Projekt: KY Kommunernes Ydelsessystem. Indholdet af dette materiale, herunder tekst, billeder og anden grafik og deres arrangement, er ophavsretligt beskyttet af EG A/S eller dets tilknyttede,
Læs mereMetoder og produktion af data
Metoder og produktion af data Kvalitative metoder Kvantitative metoder Ikke-empiriske metoder Data er fortolkninger og erfaringer indblik i behov og holdninger Feltundersøgelser Fokusgrupper Det kontrollerede
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereOPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...
OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereMateriale til kursus i brugercentreret design
Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereSådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereMiniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED
Miniplenum Styrk samarbejdet i TRIO/MED 1. Velkomst og præsentation af program 2. Status på arbejdsmiljøarbejdet i TRIO/MED 3. Tre opgavetyper 4. Inddragelse og handling 5. Afslutning Foto: Aalborghus
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereDrejebog menighedsråd Redskab 1
Drejebog menighedsråd Redskab 1 Målrettet kompetenceudvikling i sognet - et tema om kompetence- og jobudvikling til drøftelse i menighedsrådet Kontaktpersonens redskab - i samarbejde med menighedsrådets
Læs mere2. Kommunikation og information
2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger
Læs mereVORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver
Læs mereInformationsmateriale til Bruger- og pårørendeundersøgelse
Informationsmateriale til Bruger- og pårørendeundersøgelse 2017-2019 Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Marts 2018 Indholdsfortegnelse Intro... 3 Vision for undersøgelserne... 4 1. Forberedelse...
Læs mereRelations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Læs mereVærktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017
Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017 Skarp og målrettet kommunikation af en sag Når I har overvejet, hvilke sager der kan være interessante for jer at skabe debat om i forbindelse
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereSamarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring
Læs mereGuide. Kom-i-gang. Vær med til at styrke vidensdelingen og fagligheden på tværs af Danmark!
Guide Kom-i-gang Vær med til at styrke vidensdelingen og fagligheden på tværs af Danmark! www.sundeborgere.dk Kom-i-gang Vær med til at styrke vidensdelingen og fagligheden på tværs af Danmark Sunde Borgere,
Læs mereRedskab til forankringsproces
GODT I GANG MED DEN STYR- KEDE PÆDAGOGE LÆREPLAN Redskab til forankringsproces Her får I inspiration til fem processer til at udvikle og forankre nye perspektiver på jeres praksis i tråd med den styrkede
Læs mereLÆR AT TALE, SÅ FOLK VIL LYTTE (OG LYTTE, SÅ FOLK VIL TALE) EN E-BOG OM EFFEKTIVE MØDER
LÆR AT TALE, SÅ FOLK VIL LYTTE (OG LYTTE, SÅ FOLK VIL TALE) EN E-BOG OM EFFEKTIVE MØDER ATTRACTORKURSER ER RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTINGS AFDELING FOR KURSER OG UDDANNELSER. HER SKABER VI BÆREDYGTIGE LÆRINGSFORLØB
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereStyrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats
Kommissorium for: Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats Opgaven Direktionen fik med budgetaftalen for 2018 til opgave at: Styrke den forebyggende indsats
Læs mereGØR DET SELV -GUIDE til kvalitative brugerundersøgelser i museer I GÆSTERNES STED. To metoder To personer To dage
GØR DET SELV -GUIDE til kvalitative brugerundersøgelser i museer I GÆSTERNES STED To metoder To personer To dage DET KAN I FÅ SVAR PÅ HVOR GODT IMØDEKOMMER UDSTILLINGERNE VORES MÅL? HVAD GØR INDTRYK PÅ
Læs mereDe 4 forskellige forhandlingstyper. Hvordan skal du forholde dig?
De 4 forskellige forhandlingstyper Hvordan skal du forholde dig? Mødemennesket 1. Vær tålmodig, deltag og lyt 2. Vis din viden 3. Vis din interesse 4. Kommunikér åbent også med dine medforhandlere 5. Husk
Læs mereProjektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem
Projektrapporten Krav til projektrapporten - At I kan skrive en sammenhængende rapport - Rød tråd - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling
Læs mereGODE RÅD TIL MØDELEDER
GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereDeltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og studerende, alle der er på arbejde den pågældende dag.
Casestudiematrix Forskningsspørgsmål: Hvad sker der på en middagskonference? Analyseenhed: M.konference foregår dagligt fra kl. 13.15-14.00. Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereOPDAGELSESMETODE: INTERVIEW
OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres
Læs mereDer blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:
Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereCo+creation Samskabelse med civilsamfundet. Vejledning til ledere i politiet
Co+creation Samskabelse med civilsamfundet Vejledning til ledere i politiet Vejledning Indhold Udgivet af RIGSPOLITIET Nationalt Forebyggelsescenter (NFC) Co-creation Vejledning 1. oplag København, december
Læs mereArbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer
Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk
Læs mereGODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV
2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?
Læs mereProcesværktøj om trivsel
Procesværktøj om trivsel www.samarbejdefortrivsel.dk Procesværktøj om trivsel Introduktion Det kan styrke dagtilbuds arbejde med børns trivsel, hvis I som personalegruppe, legestuegruppe eller bestyrelse
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereGODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV
2007 GODE RÅD OM Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Hvad er MUS? 3 Hvorfor afholde MUS? 3 Hvordan forberedes MUS-samtalen?
Læs mereVÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL
VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL 1. Formål Dette værktøj kan hjælpe jer til at til at udvikle en samlet data- og vidensdelingsmodel for, hvordan I indsamler og opbevarer data, samt hvordan
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereMusikbiblioteket. Fagligt udviklingsforløb Den 22. juni Frederiksberg Bibliotek
Musikbiblioteket Fagligt udviklingsforløb Den 22. juni Frederiksberg Bibliotek Program 09.00-09.15 Velkomst og rammesætning 09.15-09.45 Oplæg om inddragelse v/ Toke Frello 09.45-10.15 Refleksion (på tværs
Læs mereTracer på det sociale område
Tracer på det sociale område Regionernes eksterne evaluering metodebeskrivelse Juni 2017 DEFACTUM Side 1 Social, sundhed & arbejdsmarked Regionernes eksterne evaluering Tracer på det sociale område Baggrund
Læs mereVærktøj om Medarbejderudviklingssamtaler
Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse
Læs mereFOODLAB DEFINITION. Se på jeres produktion af indsigter og følg nedenstående tre steps: ØKOLOGI. Skriv verber
DEFINITION FOODLAB TEMA ØKOLOGI Se på jeres produktion af indsigter og følg nedenstående tre steps: Step 1: Find verber(udsagnsord) der er følelsesladet og som du/i ser går igen på tværs af jeres indsamlede
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger > Vejledning > Dagtilbud
Indledning Denne vejledning omhandler Temperaturmålingen. I de næste afsnit vil du finde en kort beskrivelse af Temperaturmålingens anvendelsesmuligheder, fokus og metode. Du vil også få information om,
Læs merePraktikhæfte 4. praktik
Praktikhæfte 4. praktik Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg I perioden fra Uge 41 2017 til uge 2 2018 Indholdsfortegnelse:... 1 1. Indledende præsentation af bachelorprojektet... 3 2. Praktik i bachelorperioden...
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereArbejdsgruppens tjekliste (eksempler på opgaver, der kræver forberedelse): Drejebog Fase 5
Fa Skabelonen til drejebogen er et skema, som udfyldes. I højre kolonne er indført en guide, som I kan lade jer inspirere af, når I planlægger jeres etableringsworkshop. Som det fremgår i beskrivelsen
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereHvad er formålet med en VTV-rapport?
Hvad er formålet med en VTV-rapport? Inspiration Ny viden på området Fortælling, fx artikel 1. 2. 3. 4. 5. VTV rapport Business case VTV-processen bidrager med: Helhedsvurdering af teknologien De fire
Læs mereMIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS
MIN FAGLIGE PRAKSIS ET VÆRKTØJ TIL AT SÆTTE ORD PÅ DEN SOCIALPÆDAGOGISKE PRAKSIS MIN FAGLIGE PRAKSIS // VEJLEDNING TIL INDIVIDUEL BRUG Velkommen til værktøjet Min faglige praksis. Værktøjet kan hjælpe
Læs merePædagogisk udviklingskonsulent
Praksisfortællinger Indhold Indledning Fase 1: Udvælgelse af tema - og læg en plan - en trinvis guide Fase 2. At skrive en fortælling Fase 3. Analyse af de udvalgte data. Fase 4. Opsamling i relation til
Læs mereVærktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset
12 Værktøj 2 Værktøj 2: Kortlægning af arbejdspresset Ved hjælp af værktøj 2 kan du undersøge, om der er for stort arbejdspres blandt den gruppe af medarbejdere, du har personaleansvar for. For stort arbejdspres
Læs mereRedskaber til afholdelse af beboerkonferencen
Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................
Læs mere- Evaluering af værditestordningen. Maj 2016 MEGAFON. Research - Analyse - Rådgivning
Bilag 6.1 SPØRGEGUIDE - Evaluering af værditestordningen Radio- og tv-nævnet Maj 2016 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Karina Nyholm Casper O. Jensen Julie Perch Side 1 af 12 Baggrund og formål med
Læs mereDet er helt ok, at bede folk vise/gentage det, som de lige gjorde før, for kameraet, så I får mulighed for at optage fra flere vinkler.
Optagelse af dokumentarfilm hvordan gør man det Når I optager en dokumentarfilm, kan I aldrig være helt sikre på, hvad der kommer til at ske. Alligevel skal I forsøge at planlægge mest muligt på forhånd
Læs mereEvaluering af udviklingsudvalg: Fremtidens handicap- og senioregnede boliger medlemmer af udviklingsudvalget
Evaluering af udviklingsudvalg: Fremtidens handicap- og senioregnede boliger medlemmer af udviklingsudvalget Der var 14 medlemmer af udvalget: 9 borgere og 5 politikere. 11 medlemmer har deltaget i evalueringen:
Læs mereTEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.
TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser
Læs mereBliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013
Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:
Læs mereNotat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter
Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereRedskaber der kan kvalificere
Redskaber der kan kvalificere At arbejde med dokumentation i en frivillig-kontekst Jes Jessen Kvalitets- og udviklingskonsulent Tænkning i oplægget Målgruppe: Dem, der planlægger dokumentationsindsats,
Læs mereINSPIRATION TIL UNDERVISERE UNGDOMMENS FOLKEMØDE 2018
INSPIRATION TIL UNDERVISERE UNGDOMMENS FOLKEMØDE 2018 1 KÆRE UNDERVISER Den 6.-8. september afholdes Ungdommens Folkemøde 2018 i Valbyparken i København, og du og dine elever er selvfølgelig inviteret
Læs mereKERNEOPGAVEN I CENTRUM
SPILLEVEJLEDNING KERNEOPGAVEN I CENTRUM 11 opgaver til opbygning af fælles forståelse af arbejdspladsens kerneopgave og målsætninger Social Kapital på Spil OVERBLIK OVER SPILLET Varighed: 10-12 uger MISSION
Læs mereEksempel på interviewguide sociale tilbud
Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale
Læs mereUndervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen
www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereFortællende dokumentation som redskab i den sprogpædagogiske praksis. Tema-arrangement i Århus Kommune Tirsdag d. 8 februar 2011 v/ Pia Vinther Dyrby
Fortællende dokumentation som redskab i den sprogpædagogiske praksis Tema-arrangement i Århus Kommune Tirsdag d. 8 februar 2011 v/ Pia Vinther Dyrby Præsentation Pia Vinther Dyrby: Evalueringskonsulent
Læs mere