Fokusgruppeinterview
|
|
|
- Jonas Clemmensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fokusgruppeinterview Peter Hjorth, Sygeplejerske, MPH, Ph.d. studerende Helle Østermark Sørensen, Projektsygeplejerske Dagsorden Præsentation af HELPS Hvad er en fokusgruppe Hvornår anvende fokusgruppe Anvendelse af fokusgruppe i HELPS-projektet Analyseprocessen Præsentation af enkelte analyseresultater 1
2 HELPS (15 europæiske lande deltager) HELPS-projektet sigter mod at opbygge et europæisk netværk af eksperter og et informationssystem med det mål at forbedre det fysiske helbred for beboere på socialpsykiatriske boformer. Til indsamling af information omkring forekomsten og årsagerne til fysisk sygdom i gruppen af psykiatriske patienter, vil der blive gennemført Delphi-øvelser, fokusgruppeinterviews og foretaget systematisk litteraturevaluering. HELPS Resultaterne bliver samlet i: Sundhedsfremmeværktøjet. Et Internetbaseret undervisningssystem, der frit kan bruges af sundhedsarbejdere til at hente vejledning og inspiration til at fremme sundheden på egne Boformer. Systemets anvendelighed vil blive afprøvet i psykiatriske og sociale boformer/institutioner på tværs af de medvirkende lande. 2
3 Hvad er en fokusgruppe? En kvalitativ forskningsmetode En gruppediskussion 6-8 deltagere, guidet af en facilitator Formål: at diskutere et begrænset antal af emner for at identificere en række af meninger og ideer. Lederen fremlægger 3-4 emner/spørgsmål og sikrer at diskussionen fokuserer på disse emner. Indblandingen i diskussionen holdes til et minimum for at sikre en naturlig interaktion mellem deltagerne. Hvornår kan man anvende fokusgrupper? Dybdeundersøgelse af et emne, man har begrænset viden om Undersøge deltageres forestillinger og opfattelser af velkendte forskningsspørgsmål Til at indsamle generel baggrundsviden Til at generere forskningshypoteser Til at fortolke resultater af kvantitativ forskning Til at stimulere nye ideer; begreber Til at identificere potentielle problemer Til at samle indtryk af et produkt; en ide 3
4 Anvendelse af fokusgruppe i HELPs projektet 1 Formålet med at anvende fokusgrupper Overordnet: At samle information om, hvilke individuelle og miljømæssige fysiske sundhedsrisici, personale og beboere på socialpsykiatriske boformer oplever, samt hvad der kan gøres, for at kontrollere og minimere disse. Herunder: At undersøge beboernes og personalets perspektiver/motiver for handling, At afdække patienternes motivation, sundhedsadfærd og sundhedsproblemer At afdække personalets opfattelse af fysiske risikofaktorer hos deres beboere; fokus for opmærksomheden; opfattelse af mulige forbyggelsesstrategier Generere diskussion og stimulere til dialog og nye ideer Anvendelse af fokusgruppe i HELPs projektet - 2 De 4 temaer udgangspunkt for diskussionen Tema 1: Typiske fysiske helbredsproblemer. bl Fysiske symptomer. Fysisk sygdom Tema 2: Årsager til fysiske sundhedsproblemer, fysiske symptomer og fysisk sygdom Tema 3: Muligheder for forebyggelse Tema 4: Hvilken forebyggelse kan vi have på institutionen? 4
5 Anvendelse af fokusgruppe i HELPs projektet 3 Forberedelse af fokusgrupper Finde deltagere Sammensætte grupperne af hensyn til køn, alder, stilling etc. Udvælge facilitator og co-facilitator og tydeliggøre rollerne for disse Finde og klargøre lokale Opsætte og teste udstyr til anvendelse ved interviewet, f.eks. lydoptager Anvendelse af fokusgruppe i HELPs projektet - 4 Sammensætning af fokusgrupperne på de to centre Fokusgruppe beboere Antal deltagere Køn Alder Diagnoser: Interview 1 6 beboere 3 kvinder, 4 deltagere (30-50 år); 6 deltagere; Skizofreni 3 mænd 2 deltagere (50+) Interview 2 5 beboere 1 kvinde, 4 mænd Fokusgruppe Personale: Antal deltagere Interview 1 7 deltagere 3 kvinder, 4 mænd 2 deltagere (18-30 år); 2 deltagere (30-50 år); 1 deltager (50+) 4 deltagere; Skizofreni; 1 deltager; Organisk psykisk lidelse: Køn Alder Jobfunktion Interview 2 8 deltagere 8 kvinder 2 deltagere (18-30 år); 1 deltager (30-50 år); 5 deltagere (50+) 1 deltager (18-30 år); 1 sygeplejerske; 4 deltagere (30-50 år); 5 plejere/sosu-assistenter; 2d deltagere (50+) 1 køkkenassistent 2 ledere, 5 plejere/sosuassitenter; 1 rengøringsassistent 5
6 Afholdelse af fokusgruppen Information om formålet med fokusgruppen og rammerne for diskussionen Temaerne er skrevet på sedler, som ligger foran deltagerne, så de holder fokus på emnet Det tilstræbes, at diskussionen foregår blandt deltagerne Facilitatoren leder gruppen, sørger for alle kommer på banen Co-facilitatoren styrer tiden, tager noter, bidrager til diskussionen ved behov Diskussionen i optages på bånd Hyggelig stemning med forfriskninger, frugt, vand og kaffe osv. Analyse af data De-briefing Umiddelbart efter diskussionen laves de-briefing: En generel beskrivelse af gruppediskussionen De vigtigste pointer fra diskussionen identificeres Diskussion omkring, hvad der blev sagt og hvilke pointer, der var vigtigst for hvert spørgsmål Konklusion af, hvilke temaer og pointer, der var mest tydelige Noterne fra de-briefingen bruges sammen med transkribtionen som basis for den videre analyse 6
7 Analyse af data Analyse af data 7
8 Analyse af data Bestemmelse af koder Overordnet struktur for kodesystemet blev genereret ud fra de 4 temaer fra diskussionen: 1. Fysiske helbredsproblemer 2. Årsager til fysiske helbredsproblemer 3. Muligheder for Forebyggelse 4. Forebyggelse på boformen Analyse af data Bestemmelse af koder For hver hovedkode blev der oprettet et antal subkoder, som blev genereret undervejs i analyseprocessen. Eksempelvis; 1. Fysiske helbredsproblemer; a. Medicinering b. Den psykiatriske sygdom c. Lungesygdom d. Nedsat mobilitet e. Diabetes f. Lav IQ g. Følger af misbrug h. Overvægt i. Dårlig tandstatus j. Hypertension og hjerte-karlidelser k. Maveproblemer l. Fejlernæring/vitaminmangel m. Træthed n. Infektionssygdomme 8
9 Spørgsmål 1: Fysiske helbredsproblemer svar fra to centre Infektionssygdomme Træthed Fejlernæring_vitaminmangel Maveproblemer Hypertension og hjerte-karsygdomme Tandstatus Overvægt Følger af misbrug Lav IQ Diabetes Nedsat mobilitet Lungesygdomme Den psykiatriske sygdom Medicinering Spørgsmål 2: Årsager til fysiske helbredsproblemer svar fra to centre Individuelle årsager til træthed Tandstatus Manglende muligheder _ impulser Lungesygdomme Dårlig hygiejne Diabetes For lidt motion Rygning Alder Den sociale arv Individuelle årsager til overvægt Medicinering Den psykiatriske sygdom Spiser for meget
10 Spørgsmål 3: Muligheder for forebyggelse svar fra to centre Fysisk trænings indvirken på psykisk funktion Forebyggelse af træthed Rygestop Forebyggelse af aggressivitet og irritabilitet Forebyggelse af overvægt Sammenhængen mellem fysik og psyke Spørgsmål 4: Muligheder for forebyggelse på boformen svar fra 2 centre Forebyggelse af diabetes Forventninger til lægen Forebyggelse af tandproblemer Sociale aktiviteter Kritisk tilgang til medicin Forventninger til personalet Rygestop, rygebegrænsning Sygepleje Forebyggelse af overvægt Motivationsfremmende sygepleje Fysisk aktivitet Faktorer, der hæmmer forebyggelse
11 Hyppigst forekomne koder 4 fokusgruppeinterview Hoved-kode Sub-kode Antal kodninger Forebyggelse på boformen Hæmmende faktorer for forebyggelse 91 Forebyggelse på boformen Fysisk aktivitet 77 Forebyggelse på boformen Motivationsfremmende sygepleje 39 Forebyggelse på boformen Forebyggelse af overvægt 39 Årsager til fysiske helbredsproblemer Spiser for meget 27 Hyppigst forekomne koder - personalet fordelt pr. center Center Hovedkode Sub-kode Antal kodninger 1 Forebyggelse på boformen Faktorer, der hæmmer forebyggelse 31 Forebyggelse på boformen Fysisk aktivitet 29 Forebyggelse på boformen Motivationsfremmende sygepleje 13 3 Forebyggelse på boformen Faktorer, der hæmmer forebyggelse 38 Forebyggelse på boformen Motivationsfremmende sygepleje 26 Forebyggelse på boformen Rygestop/rygebegrænsning 23 11
12 Hyppigst forekomne koder blandt beboerne - fordelt pr. center Center Hovedkode Sub-kode Antal kodninger 1 Forebyggelse på boformen Forebyggelse af overvægt 17 Forebyggelse på boformen Fysisk aktivitet 13 Årsager til fysiske helbredsproblemer Medicinering 10 3 Forebyggelse på boformen Fysisk aktivitet 19 Forebyggelse på boformen Faktorer, der hæmmer forebyggelse 15 Årsager til fysiske helbredsproblemer Medicinering 14 Fokusgruppe med beboere center 3 Udtalelser pr. deltager i løbet af interviewet 25% 19% 7% 17% 32% Leder Deltager A Deltager B Deltager C Deltager D 12
13 5 Fokusgruppe med personale center 3 Udtalelser pr. deltager i løbet af interviewet 5% 12% 18% 8% 1% Leder 20% Deltager A Deltager B 3% Deltager C Deltager D Deltager E Deltager F 14% Deltager G 4% Deltager I 15% Moderator Fokusgruppe med personale center 1 Udtalelser pr. faggruppe Køkkenassistent Sygeplejerske SOSUassistenter/ Plejere SOSU-assistenter/plejere = 5 Sygeplejerske = 1 Køkkenassistent = 1 13
14 Konklusion/Opsummering Personalet stor fokus på: hæmmende faktorer for forebyggelse og motivationsfremme Beboerne stor fokus på: fysisk aktivitet og medicineringen Generelt stor fokus på den psykiatriske lidelse og medicinering i forhold til både spørgsmålet om fysiske helbredsproblemer og årsager til disse Inkongruens mellem hvad beboerne ønsker i forhold til forebyggelse og personalets opfattelse af deres rolle Tak for opmærksomheden Spørgsmål? 14
Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil
REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september
Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Hvad er der behov
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse
Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj 2015 Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse Hvad er fakta Psykiatriske patienter har: - større overdødelighed 3 Forventet levetid
Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose
Seksualitet hos patienter med en neurologisk lidelse - Epilepsi og Sclerose 4. NATIONALE NEUROKONFERENCE onsdag d. 25. maj 2016 Marian Petersen sygeplejerske., DM.Sc. Neurocentret Rigshospitalet Seksualitet
En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien
En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Forudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester. Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl
Forudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl Formål at vise faglig argumentation og klinisk beslutningstagen I samarbejde med klinisk vejleder udvælger
Program Træning som behandling af hjertepatienter
Læringsmål Program Træning som behandling af hjertepatienter Modul 1: 4. 6. oktober 2016 Modul 2: 24. november 2016 Hvidovre Hospital, Undervisningsbygningen Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre Modul 1: Lokale
Program. Sclerose undersøgelse og behandling
Program 1 Sclerose undersøgelse og behandling Modul 1: 27. - 28. september 2019 Hotel Svendborg Modul 2: 1. - 2. november 2019 Sclerosehospitalet i Haslev, Ringstedvej 106, 4690 Haslev Foreløbigt program
"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov
"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en
NORD Neutralt ObservationsRedskab til Demente
NORD Neutralt ObservationsRedskab til Demente Udviklingsprocessen samt resultater DemensDagene 2015 Teresa Malmskov BA OT, Karen-M. Lund BA OT & Mette Andresen OT & PhD. Disposition Kort præsentation af
Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:
Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede
Fokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Mænds sundhed og Fællesskaber
Mænds sundhed og Fællesskaber 2016 Mænds sundhed og Fællesskaber Program til inspirationskonference MHW 2016 Forum for Mænds Sundhed Hvorfor mænd og fællesskaber? - v/ Svend Aage Madsen, Forum for Mænds
FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed
2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder
Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk
Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet
Bilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato
Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA [email protected] Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske
Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.
Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen
Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen 07. marts 2019 DSR, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen Velkommen til en temadag i Kreds Midtjylland hvor
Pårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre [email protected]
Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre [email protected] Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.
SIG til! ved kvalme og opkastning
SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold
Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske
Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?
Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort
Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt
Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan
Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB
Vil du vide mere? Du kan se Kræftens Bekæmpelses tilbud på www.cancer.dk. På www.sundhed.dk kan du læse om tilbud i din kommune og på sygehusene. På www.regionsyddanmark.dk/patientvejledning kan du læse
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Program Træning af hjertepatienter
Program Træning af hjertepatienter Modul 1: 8. 10. januar 2019 Modul 2: 6. marts 2019 Bispebjerg Hospitals Uddannelsescenter, indgang 50, lokale 11 Tuborgvej 235, 2400 København NV Læringsmål Evidens og
Første del af aftenens oplæg
ADHD hos voksne Forløbsundersøgelser af børn, der har fået diagnosen ADHD viser at: 30-40% vil ikke have væsentlige symptomer, når de når voksenalderen. 50-60% vil fortsat have symptomer af vekslende sværhedsgrad.
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Osteoporoseforeningen. Kendskab til sygdom og risikofaktorer
Osteoporoseforeningen Kendskab til sygdom og risikofaktorer Jobnr. DK2002-043 April 2002 Indholdsfortegnelse Baggrund og metode Tabeller (indholdsfortegnelse til tabeller er placeret under dette afsnit)
Løb og styrk din mentale sundhed
Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor
Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!
Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale
Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/
Livsstilscenter Brædstrup Landskursus for diabetessygeplejersker d. 28/10 2017 Lene Lange, Leder Sarah Bregendahl, Udviklingsansvarlig Livsstilscentrets baggrund Åbnede som en del af Brædstrup sygehus
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Bostedet Welschsvej. V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro
Bostedet Welschsvej V.F. Welschsvej 11, 13, 15 og 17, samt Sportsvej 6-8 7500 Holstebro Klinisk underviser er Kirsten Kienke Mikkelsen, tlf. 9611 4719. Klinisk undervisning på Bostedet Welschsvej foregår
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.
Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger
Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent
Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning
Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2
Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven kan arbejde
Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante
Et partnerskabsprojekt mellem Frederiksberg kommune og DGI Storkøbenhavn om motionsuvante borgere Baggrund: I dag oplever vi i kommunen, at borgere enten på Sundhedscentret eller i psykiatrien har ringe
PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG I ALMENE BOLIGOMRÅDER
PSYKISK SYGDOM OG MISBRUG I ALMENE BOLIGOMRÅDER Bodil Helbech Hansen, [email protected] KL s Analyseenhed Præsentation af analyseresultater Knap 1 mio. beboere 220.000 beboere 60.000 borgere Almene Områder med
AMEE Oplæg Milene Torp Madsen
AMEE- 2015 Oplæg Milene Torp Madsen Amee 2015 30 min. Introduktion af workshop. Hvad ved i om kvalitativ forskning? Øvelse: Kvalitativ forskningsmetode ca. 15 min. Kvalitativ vs/og kvantitativ forskning.
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017
Kronisk sygdom i Frederikssund, Gribskov og Halsnæs kommuner Resultater fra Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Cathrine Juel Lau & Maj Bekker-Jeppesen Maja Lykke, Anne Helms Andreasen,
Bilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg [email protected] Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Patienternes perspektiv
Patienternes perspektiv Anbefalinger vedrørende patientsynspunkter Af Afdelingsleder Morten Freil, Enheden for Brugerundersøgelser Evalueringskonsulent Isabella Gothen, Enheden for Brugerundersøgelser
Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom
Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om
Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
PATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE)
PATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE) Navn: CPR nummer: Dato: Vejledning i at udfylde spørgeskemaet Spørgeskemaet om knogleskørhed indeholder spørgsmål angående generel viden, symptomer, risikofaktorer,
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen
Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere med psykiske lidelser får samme adgang til sundhedstilbud, motion
PATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE)
PATIENTERS VIDEN OM KNOGLESKØRHED (OSTEOPOROSE) Navn: CPR nummer: Dato: Vejledning i at udfylde spørgeskemaet Spørgeskemaet om knogleskørhed indeholder spørgsmål angående generel viden, symptomer, risikofaktorer,
SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
www.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
5.3: Rollespil til det gode interview
5.3: Rollespil til det gode interview Formål Formålet med øvelsen er at give eleverne en forståelse af, hvilke retningslinjer, der gør sig gældende for et godt interview, dels i forhold til forberedelse
Neurokonference d maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling
Neurokonference d. 23. + 24. maj 2018 Sygeplejerskens oplevelser i forhold til patienten med delirium på en almen sengeafdeling v/ Susanne Kristiansen, Master i klinisk sygepleje Neurologisk afdeling,
Samarbejdet omkring den psykiatriske patient
Samarbejdet omkring den psykiatriske patient Set fra almen praksis 1 Hvilke psykiatriske tilbud er der til mine patienter i en provinsby i Vestjylland? Psykiatrisk afdeling på byens Central sygehus (Holstebro)
Kan vi ændre på den sociale ulighed i sundhed?
Anna Paldam Folker, forskningschef, seniorrådgiver, ph.d. [email protected] Kan vi ændre på den sociale ulighed i sundhed? Om sammenhæng i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser Session om
Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer
Velkommen Audit af psykisk arbejdsmiljø i arbejdsmiljøledelsessystemer Erhvervs Ph.d. studerende og auditor Anne Helbo, telefon 40 35 40 14 og Business Developer Lars Vestergaard Jensen, telefon 40 20
Tværfaglig konference Egenomsorg og
Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Tværfaglig konference Egenomsorg og patientuddannelse Den kroniske syge patient på sygehuset og i hjemmet Mellem sårbarhed og handlekraft 22. september 2011 i Aarhus
Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater
Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre
Sygeplejesymposium 9. maj 2014 Hanne Agnholt Udviklingssygeplejerske Nyremedicinsk Afdeling
Praksisnærhed som strategi om tilrettelæggelse og arbejdsform i forbindelse med projektet Pårørendes forventninger og behov for inddragelse i patientforløbet til den voksne patient med kronisk nyresygdom
Det handler om din sundhed
Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,
DIABETISK GASTROPARESE
DIABETISK GASTROPARESE Ka r ina S c h jødt o g M et te W Klinge A a r h u s Universitet shospital N ovember 2 01 8 PRÆSENTATION Karina Schjødt Sygeplejerske Afdeling for Diabetes og Hormonsygdomme, Aarhus
Sundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet.
Sundhedskursus For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder forløb med holdundervisning,
Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme?
En artikel fra KRITISK DEBAT Hvad indebærer brugen af begrebet livsstilssygdomme? Skrevet af: Signild Vallgårda Offentliggjort: 29. oktober 2009 Regeringens Forebyggelseskommission, som kom med sin rapport
Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme
Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af 1995-årgangen Tine Egelund & Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd København SFI-konference
