Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Transkript

1 Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB) Hovedelementer i en kvalitativ videnskabelig artikel Resume Introduktions- eller baggrundsafsnit Metodeafsnit Analyse, diskussion og fortolkning Konklusion Referencer OBS rækkefølge kan være anderledes/der kan være andre overskrifter. En kvalitativ videnskabelig artikel kan vurderes på forskellige måder i det følgende præsenteres en række relevante punkter, man kan tage med i sin vurdering Forfatter(e) og tidsskrift Forfatter/forfattere (navn, uddannelse, arbejdssted) Jo Rycroft Malone; MsC, BSc(Hons), PhD, RN, Reader in Health Services Research, School og Healthcare Sciences, Bangor University, Bangor, UK. Marina Fontenla; MSc, BSc, Research Fellow, RCN Research Institute, School of Health and Social studies, University of Warwick, Coventry, UK. Kate Seers; BSc(Hons), PhD, RN, RCN, Research Institute, School of Health and Social Studies, University of Warwick. Debra Bick; Professor of Evidence Based Midwifery Practice, Florence Nigtingale School of Nursing and Midwifery, Kings College, London, UK. Titel på artikel Protocol-based care: the standardisation of decision-making? Tidsskrift Journal of Clinical Nursing Publikationsår Volume Nummer Sider

2 Emneord (søgeord, key words) case study research, clinicial guidelines, decision-making, ethnography, evidence-based practice, promoting action on rearch implementation in health services, protocol. Artiklens målgruppe Artiklen er publiceret i et internationalt akademisk tidskrift som målretter sig mod sygeplejersker, der interesser sig for praksis sygepleje og udvikling af denne. Er artiklen peer reviewed (referee bedømt) Europe; Nursing; Online/Print; Peer Reviewed; UK & Ireland

3 Introduktion Formålet med artiklen Formålet med undersøgelsen er at udforske, protokollers indflydelse på sygeplejerskers kliniske beslutningstagen. Hvad er fokus/hvilke forskningsspørgsmål stilles Der stilles to forskningsspørgsmål: - Hvordan influerer protokoller på sygeplejerskers beslutningstagen? - Hvilke andre faktorer, udover protokoller, influerer på sygeplejerskers beslutningstagen? Hvilket teoretisk afsæt har forfatter/forfattere evt. angivet i artiklen (forforståelse) Forfatterne angiver, at artiklen teoretisk tager afsæt i; realistic evaluation (Pawson & Tilley 1997) og det promoverende tiltag for forskningsimplementering i sundhedsservice - (PARISH) framework (Rycroft-Malone et al. 2002, 2004b). Realistic evaluation er valgt, da den anerkender vigtigheden af konteksten for at forstå hvorfor interventioner virker, for hvem, hvordan og under hvilke omstændigheder. PARISH kortlægger de faktorer, der er, for succesful implementering af evidens i praksis. Denne teori er anvendt til at udforme passende forskningsspørgsmål, til at guide analyseprocessen og synteser på tværs af datakilder og afdelinger og til at facilitere fundene. Metode Datagenereringsmetode (interview, (deltager)observation, andre kilder: skriftlige, auditive etc.) Der er anvendt adskillelige datagenereringsmetoder; deltagerobservation samt ikkedeltagerobservation, semi-strukturerede interviews med sygeplejersker, interviews med patienter samt feltnotater. Herudover indgik feedback sessioner samt indsamling af dokumentation i form af tilgængelige protokoller. Der indgik 64 informanter i observationstudiet og 26 i interviewene. Hvem deltager (udvælgelse) I undersøgelsen deltager både patienter og sygeplejersker. Hermed anvendes datatriangulering. Hvor finder datagenerering sted Datagenereringen finder sted på to forskellige afdelinger, henholdsvis en diabetisk og endokrinologisk afdeling samt en kardiologisk afdeling i Storbritannien. Disse afdelinger er valgt ved purposively sampling for at fremme overførbarheden. Der er opstillet kriterier i forhold til at maksimere muligheden for at studere beslutningstagen, hvor der bliver anvendt protokoller i den kliniske kontekst. Disse kriterier inkluderer bl.a. krav fra studiets bidragsyder om, at fokusere på prioritetsemner i UKs kliniske forskning, en aktivt inddragelse i udviklingen og brugen af protokolbaseret sygepleje samt afdelinger der anvender en variation af forskellige typer af standardiserede tilgange

4 Hvordan er data fastholdt (feltnotater, video, båndoptager, transskribering) Data blev fastholdt ved lydoptagelser, der efterfølgende blev transkriberet. Derudover blev feltnoter anvendt. Hvordan og af hvem er data organiseret (evt. vha. computerprogram?) En del af analysen blev foretaget af forskeren i felten. Data blev analyseret ved kodning af meningsbærende enheder, dannelse af temaer og udvikling af forhold. Derefter blev data syntetiseret på tværs af datakilder og på tværs af afdelinger. Dette blev gjort fleksibelt, for at lade data forme strukturen. Forfatterens / forfatternes etiske overvejelser Studiet er blevet godkendt af en etisk komitee. Udførelsen er derudover guidet af rammer for forskningsetik samt krav til forskning. Deltagerne i undersøgelsen har underskrevet en samtykkeerklæring. Analyse, diskussion og fortolkning Hvordan er analyse, diskussion og fortolkning struktureret (hvad er de centrale omdrejningspunkter) De centrale omdrejningspunkter i analysen er: - Sygeplejerskerne anvendte adskillelige kilder til information i beslutningstagen. Herunder interaktion med kollegaer, standardiserede tilgange, instinkt og patienter. Den primære kilde var kollegaer. - Anvendeligheden af protokolbaseret sygepleje. Sygeplejerskerne beskriver standardiserede tilgange som positive, men anvender dem ofte efter udførte procedurer. Beslutningstagen mellem sygeplejersker og læger - Andre faktorers indflydelse på, hvorvidt standardiserende tilgange blev anvendt. Herunder sygeplejerskernes erfaring og holdninger til disse tilgange samt kulturen på afdelingen. De centrale omdrejningspunkter i diskussionen er: - Hvad sygeplejersker referer til, når de træffer kliniske beslutninger. Beslutningstagen var en social aktivitet, hvor kollegaer blev anvendt. Derudover trak sygeplejerskerne på deres erfaring. Det er dog nødvendigt at anvende forskellige kilder til evidens i beslutningstagen. - Standardisation og evidensbaseret praksis. Implementering af standardiserede tilgange som er et politisk mål. Anvender forfatter(e) andres teorier/begreber i analyse, fortolkning og diskussion. Hvis ja hvilke? Forfatterne inddrager andre videnskabelige artikler til at definere begreber og til at diskutere fundene

5 Af sygeplejeteoretikere benyttes Patricia Benner i diskussionen til at definere ekspertsygepleje. Udvikler forfatter(e) nye teorier/begreber på baggrund af empirien. Hvis ja hvilke? Nej, den videnskabelige artikel tilvejebringer viden om, hvorvidt sygeplejersker anvender protokoller i deres kliniske beslutningstagen

6 Konklusion Artiklens konklusion I artiklen konkluderes, at på trods af adskillelige tilgængelige standardiserende tilgange, refererede sygeplejerskerne ikke åbenlyst til dem. De anvendte dem fleksibelt til at støtte beslutningsprocessen. Andre kilder til information blev prioriteret højere og beslutningstagen blev en social aktivitet. Der bliver endvidere konkluderet, at denne anvendelse af andre kilder sætter grænser for den standardiserede beslutningstagen, som er det politiske mål i en evidensbaseret praksis. Yderligere forskning er nødvendig for at udvikle en bredere forståelse for forholdet mellem den individuelle beslutningstagen og implementeringen af evidensbaseret praksis. Egen diskussion og vurdering af artiklen, herunder en vurdering af betydningen for klinisk praksis Er det teoretiske og empiriske grundlag velbeskrevet Er de kvalitative metoder velegnet til at undersøge, det man vil undersøge Er forskerens rolle velbeskrevet Er der sammenhæng mellem spørgsmål, metode, analyse og fortolkning Er fortolkningen tilstrækkeligt underbygget af de empiriske data Er konklusionen overbevisende og holder argumenterne Reflekterer forfatter tilstrækkeligt over: egen forforståelse, metoder, teori, empiri, analyse og fortolkning, egen rolle Hvad er de største svagheder og styrker ved artiklen Er artiklens indsigter relevante for klinisk praksis Hvad er overførbarheden af artiklens indsigter Det teoretiske grundlag er velbeskrevet i et afsnit for sig selv. Det empiriske grundlag er ligeledes velbeskrevet i artiklen. Formålet med studiet er at udforske indflydelsen af protokolbaseret sygepleje på sygeplejerskers beslutningstagen. De anvendte kvalitative metoder er velegnede til at undersøge dette, da den kvalitative metode kan bruges til at få mere viden om mening, betydning og nuancer af hændelser og adfærd og opnå en større forståelse for, hvorfor mennesker gør, som de gør (Malterud 2008, s. 32). Dette højner den interne validitet (Malterud 2008, s. 24). Fortolkningen af data er både underbygget af citater og beskrivelser fra observationer. Konklusionen svarer på spørgsmålene og er kort og præcis. Forskerens rolle fremgår tydeligt både i relation til observationsstudierne og de semistrukturerede interviews. De semistrukturerede interviews er medvirkende til, at der er sammenhængen mellem forskningsspørgsmål og data til analyse og fortolkning (Malterud 2008, s. 131). Denne røde tråd i artiklen samt forskerens - 6 -

7 tydeliggørelse af sin rolle øger gyldigheden af studiet (Malterud 2008, s. 26). Forfatteren beskriver eksplicit det teoretiske grundlag og dermed en del af sin forforståelse. Der ses yderligere refleksioner i forhold til undersøgelsens empiriske grundlag, analyse og etiske overvejelser. Artiklen indeholder en beskrivelse af studiets begrænsninger og viser dermed, at forfatteren har reflekteret over dette. Forfatteren forholder sig her til pålideligheden af studiet (Malterud 2008, s. 26). Der reflekteres over styrker og svagheder ved studiet. Datamætning samt forskerens eventuelle påvirkning på informanter ved et observationsstudie kan være begrænsninger. Der påpeges dog, datatriangulering og tiden forskeren har tilbragt på afdelingerne inden observationsstudiets start kan øge pålideligheden på trods. Denne refleksion over forforståelsen kan bidrage til at reducere bias og øger derfor studiets validitet (Malterud 2008, s. 66). Artiklens indsigter er relevante for klinisk praksis, da de tager udgangspunkt i klinisk praksis. Der kan argumenteres for, at artiklens overførbarhed er øget og fundene kan give mening udover sig selv, da forskeren har anvendt purposively sampling som udvalgsstrategi (Malterud 2008, s ). Referencer Malterud, Kirsti 2003 Kvalitative metoder i medicinsk forskning. Oslo: Universitetsforlaget Morse, Janice M Evaluating Qualitative Research. Qualitative Health Research. 1(3):