DI-indspil til medieforlig 014 Nyt medieforlig medio 014 1. Baggrund Det nuværende medieforlig gælder for 013-014. Der skal derfor indgås nyt forlig i 014 for de efterfølgende år. Medieaftalen sætter de politiske rammer for den danske medieindustri, som f.eks. rammerne for licensbetaling, for mængden af statslige radio- og tv-kanaler samt for reklamer, produktplacering m.m.. DI s holdning til mediepolitikken Mediepolitikken er et vigtigt redskab for at skabe vækst og videndeling i et moderne samfund. DI har således stor interesse i, at mediepolitikken bidrager til innovation og vækst. DI ønsker også mangfoldighed i mediebilledet og et uafhængigt DR, der lever op til formålet med public service, så befolkningen er sikret kvalitets-nyheder og kulturprogrammer af en international standard. Dansk medieindustri presset af de statslige medier Det danske private mediemarked er under dobbelt pres dels fra øget popularisering af DR (blandt andet gennem oprettelsen af unge-kanalen DR3, men også gennem stadig popularisering af hovedkanalen DR1). I den forbindelse skal det bemærkes, at DR har ekspanderet antallet af kanaler fra to til seks i løbet af få år. Endvidere udfordres branchen af store globale spillere Netflix, HBO, YouTube m.fl - der via digital distribution kan operere frit over grænserne. Faldende reklameindtjening Ydermere er reklamemarkedet stærkt faldende og annoncørerne rykker over på globale platforme som Google, Facebook og YouTube, hvorfor de kommercielle kanaler presses på deres indtjening. Samlet set betyder disse udviklinger, at konkurrencesituationen for de kommercielle kanaler i forhold til de statslige medier er blevet kraftigt forværret igennem de seneste år.
Faldende omsætning Staten har stor andel af samlet omsætning Ifølge regeringens vækstteam for de kreative erhverv er omsætningen i radio- og tv-branchen da også faldet med 1 procent fra 003-009. 3. De statslige mediers indflydelse på markedet Ganske som andre markeder er mediemarkedet et begrænset marked. Ifølge regeringens vækstteam for de kreative erhverv havde radio- og tv-branchen i 009 en omsætning på 1,5 mia. kr. Dét marked påvirkes stærkt af omfanget af de statslige medier, der i 01 havde en omsætning på hhv. 3,5 mia. for DR og,45 mia. for TV. Staten ejer 14 tvkanaler, men stor forskel på finansiering DR finansieres af licens Staten ejer i dag 14 tv-kanaler. Til sammenligning ejer staten i Norge og Sverige hhv. fire og syv kanaler. Der er grundlæggende stor forskel på finansieringen af de statslige kanaler i Danmark. DRs kanaler finansieres over medielicensen. Alle husstande, der ejer et tv, en computer, smartphone eller tablet skal betale licens. Det koster.436 kr. om året pr. husstand. DR s kanaler er: DR1, DR, DR3, DR Ramasjang, DR Ultra og DRK. Bilag 1 viser den nuværende fordeling af licensmidler. Som det fremgår af bilaget, modtager DR langt størstedelen (3,66 mia. kr. ud af 4,37 mia. kr) af licensmidlerne. DR er pålagt at udlægge produktion til uafhængige producenter for 50 mio. kr. ud af de 3,66 mia. kr. Endvidere er det værd at bemærke, at der er afsat 5 mio. kr. til den såkaldte Public Service-pulje, som parter, der ikke er DR, kan søge til at producere Public Service-indhold. Mio. kr. excl. moms. 01 013 014 013-014 i 013- niveau. DR 3.554,6 3.661,7 3.673,3 De regionale TV- 491,9 507,9 500,0 virksomheder Lokalradio- og tv 45,8 47,8 51,3 Styrelsen for Bibliotek og 6,7 8,7 8,7 Medier Det Danske Filminstitut 5,0 5,0 5,0 Station Next 5,6 5,6 5,6 Public Service Pulje 5,0 5,0 5,0 Driftstilskud til FM 4 iht. 97,6 87,6 89,
Tilladelse Markedstest af nye DRinitiativer Anvendelse i alt 4,54, Kilde: Kulturministeriet,0,0,0 4.371, 4.380, 0 TV finansieres af brugerbetaling og reklamer TV s kanaler er derimod bortset fra TV Regionerne finansieret af brugerbetaling og af reklameindtægter. Sidstnævnte blev sidste år reduceret med ni procent grundet det svindende reklamemarked. TV s kanaler er: TV, TV News, TV Fri, TV Charlie, TV Film, TV Zulu, TV Regionerne. Endelig råder staten over Folketings-tv. Staten står for /3 af tv-seningen Nedenstående diagram viser seerandelene fordelt på kanalfamilier og illustrerer, at de statslige tv-kanaler fra DR og TV samlet sidder på /3 af tv-seningen i Danmark. Det betyder, at det private mediemarked i høj grad crowdes ud. SEERANDELE FORDELT PÅ KANALFAMILIER i 013 Kilde: Medieudviklingen 013, DR, januar 014 DI s medlemmer påvirkes negativt DI s medlemmer fra medieindustrien er især tv-selskaber som TDC/YouSee, Viasat, Boxer og SE/Stofa, der alle påvirkes negativt af især DR s dominans. På grund af mængden af statslige kanaler bliver de store tv-pakker mindre attraktive, fordi borgernes mediebehov herunder film, underholdning m.m. - dækkes af de statslige medier. 3
DR forventes desuden i 014 at lancere en streaming-tjeneste, hvor alt DR s indhold fra nyheder til tv-serier og film bliver gjort tilgængeligt. Dette vil presse flere af DI s medlemmer inden for medieindustrien og imødeses med bekymring, fordi det vil presse de meget store investeringer, som f.eks. TDC, Viasat og Boxer har lagt i at udvikle egne streaming-tjenester. Fortsat ønske om stærk Public Service.. men Public Service skal fokusere på det, som markedet ikke selv leverer. Fokus på konkurrence 4. Fokus på konkurrence DI ønsker, at der skal være et alsidigt medieudbud og anerkender nødvendigheden af en stærk Public Service-indsats. Men det skal være en Public Service-indsats, der sørger for at fokusere på dét, som markedet ikke selv leverer, og som levner plads til det private erhvervsliv, der opererer på mediemarkedet. Konkret fokuserer DI på følgende punkter: 1) Fastholdelse af et seriøst Public Service-tilbud Public Service er et vigtigt kulturpolitisk instrument, der kan sikre oplysning og tilsigte neutral og kvalificeret nyhedsformidling til borgerne. Det bør fastholdes gennem en fokusering på kerneforretningen. Derfor bør politikerne opstille en målsætning om, at DR i højere grad skal fokusere på traditionelle Public Service-dyder som nyhedsformidling, debatprogrammer m.m., mens mere kommercielle formater som amerikanske film, tv-serier og reality-programmer bør nedprioriteres. Man kan efter svensk forbillede desuden igangsætte en redegørelse af Public Service-kanalernes betydning for det private mediemarked, herunder kortlægning af størrelsen af det private mediemarked. ) Licensen til DR Når resten af samfundet skal spare, bør det vurderes, hvorvidt den store statslige mediekoncern også skal. Dette kan blandt andet ske for ikke at forvride konkurrencen over for den mediebranche, der fungerer på kommercielle vilkår og som nævnt rammes af faldende indtjening. DR får som nævnt i dag ca. 3,6 mia. kr. i årlige licensbetalinger. Dertil kommer indtægtsdækket virksomhed som salg af f.eks. Bamse og Kyllingmerchandise m.m. DR havde i 01 et overskud på 53,8 mio. kr. og likvide beholdninger på 801,1 mio. kr. For at fremme konkurrencen på mediemarkedet bør det vurderes, om licensen til DR bør beskæres. I Storbritannien har regeringen gennemført en fastfrysning af licensen og Island har annonceret kraftige beskæringer af licensen. 4
3) Genoptagelse af planerne om at privatisere Tv s aktiviteter Det er vigtigt at genoptage planerne om at privatisere TV. Dermed vil den statslige andel af mediemarkedet falde betragteligt til fordel for vækst og konkurrence. På baggrund af, at kulturministerens udmelding om, at privatisering er udelukket i den kommende aftale, er det vigtigt med en politisk fastsættelse af TV s ageren på markedet indtil en privatisering genoptages. Det kan f.eks. ske gennem det hidtidige prisloft således, at udviklingen i abonnementsbetalingen på hovedkanalen holdes i skak. TV sælger således ikke selv sine kanaler til tv-seerne - det sker gennem tv-distributører, som driver den infrastruktur, der gør det muligt at modtage tv-signalet på fjernsynet. Det ligger dog fast, at TV i 014 opkræver tv-distributørerne 1 kr. om måneden ekskl. moms pr. tilsluttet TV-abonnement. 4) Begrænsning af DR s webaktivitet De statslige medier skal være til stede på nettet, men de skal fokusere deres virksomhed, så den ikke forvrider konkurrencen på nettet. Der kan således laves klare regler for, hvad der er tilladt og ikke tilladt for DR s aktiviteter på nettet. Man må gerne kunne gense DR s egne programmer på hjemmesiden; men DR må ikke udgive eller streame nyt indhold eller indkøbte film og serier. DR må således ikke tillades at lave streamingtjenester i konkurrence med kommercielle spillere (Netflix, YouBio, HBO, Viaplay). Øvrige eksempler på ikke-tilladt stof kunne være sladder-stof, spil, prissammenligningstjenester m.m. 5) Forbedring af værdi- og markedstesten Værdi- og markedstesten har til hensigt at vurdere tiltag fra DR således, at der kommer en neutral bedømmelse af både public service-værdien af et nyt tiltag og en eventuel negativ markedspåvirkning. Proceduren er en udløber af medieforliget, hvor forligsparterne besluttede at flytte værditesten væk fra DR selv - og over i Radio- og tv-nævnet. Den nuværende værdiog markedstest har dog ikke virket, da f.eks. væsentlige videreudviklinger på nettet ikke har skullet testes. Dette skal der rettes op på, f.eks. ved at følge internationale modeller for samme. 5