Kontrakt Evaluering af skæve boliger og deres anvendelse 1
1. Parterne Sagsnummer 2015-xx Kontrakten indgås mellem: Navn: nn (herefter Leverandøren) Adresse: Postnr./by: Tlf.nr.: E-mail: CVR nr.: Navn på projektleder: Tlf.nr.: E-mail: og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (herefter Ministeriet) Gl. Mønt 4 1117 København K Tlf.nr.: 33 92 29 00 Kontaktperson: Tlf.nr.: E-mail: 2. Opgavens indhold 2.1 Baggrund og formål Skæve boliger er boliger målrettet til hjemløse, der ikke er i stand til at indpasse sig eller ikke magter at bo i en almindelig udlejningsbolig med bostøtte. Boligerne rummer derfor beboere med en væsentlig anderledes adfærd, der ofte er forbundet med misbrugsproblemer og psykiske lidelser, sammenlignet med beboere i den øvrige boligmasse. Fra forsøg til permanent ordning Etableringen af skæve boliger blev igangsat som en forsøgsordning 1999, der blev gjort permanent ved en lovændring af almenboligloven i 2009. Evalueringer af skæve boliger 2
Ordningen blev evalueret 2004. Undersøgelsen viste generelt, at brugerne var tilfredse med at bo i boligerne, og at deres livskvalitet og livssituation blev forbedret. Evalueringen blev fulgt op af genbesøg i 10 af de 25 afdelinger i 2006, der generelt understøttede de resultater, som den første undersøgelse fremviste. Hjemløsestrategien I 2008 igangsattes en hjemløsestrategi med henblik på at nedbringe antallet af hjemløse. Strategien byggede på Housing First metoden, hvor de hjemløse hurtigst muligt skal tilbydes en permanent bolig med den rette bostøtte. Som oplæg til strategien gennemførtes i 2007 en undersøgelse af kommunernes behov for boliger til hjemløse, herunder behovet for skæve boliger. Generelt afdækkede rapporten, at kommunerne anså skæve boliger som en god løsning til afhjælpning af hjemløshed. Hjemløsestrategien blev evalueret 2013. Samme år offentliggjorde SFI rapporten Hjemløshed i Danmark 2013. Evalueringen af hjemløsestrategien og SFIs hjemløserapport påpegede begge, at størstedelen af de hjemløse kunne klare sig i en normal bolig, blot de fik den rette bostøtte, og at kun en mindre gruppe af de hjemløse havde behov for en skæv bolig. Regeringens sociale 2020- mål Regeringen har sat sig som mål at nedbringe antallet af hjemløse med 25 pct. frem mod 2020, svarende til et antal af højest 4000 hjemløse, hvilket kræver tilvejebringelse af et tilstrækkeligt udbud af boliger til hjemløse. Evaluering 2015 På den baggrund er der behov for en undersøgelse af, hvordan kommunerne anvender ordningen med skæve boliger som et instrument i indsatsen mod hjemløshed, og hvilke målgrupper boligerne er rettet imod. Desuden skal det undersøges, om kommunerne finder barrierer for etablering og anvendelse af den nuværende ordning med skæve boliger. På baggrund heraf vurderes hvilke tilpasninger af ordningen, som vil kunne øge dens betydning i forhold til at afhjælpe hjemløseproblemet. Endelig skal undersøgelsen afdække brugernes anvendelse af boligerne. 3
Der henvises til bilag 1, som indeholder Ministeriets opgavebeskrivelse. 2.2 Hvordan opgaven løses, er beskrevet i detaljer i løsningsbeskrivelsen fra Leverandøren, vedlagt som bilag 2. 2.3 Formidlingen i afrapportering af undersøgelsen skal have en kvalitet, der lever op til Ministeriets generelle standard for fx publikationer, og afrapporteringen skal være korrekturlæst af Leverandøren. Layout skal efter forlangende følge Ministeriets gældende designmanualer. Den endelige form af offentliggørelse af undersøgelsen bestemmes af Ministeriet. 2.4 Eventuelle ændringer til kontrakten og dennes bilag skal aftales skriftligt mellem Leverandøren og Ministeriet. 3. Tids- og aktivitetsplan 3.1 Undersøgelsen løber fra 12. juni 2015 til 18. januar 2016. 3.2 Den endelige tidsplan følger af den aftalte tids- og aktivitetsplan, vedlagt som bilag 3. 3.3 Der kan ikke ske ændringer af tidsplanen uden forudgående skriftlig aftale med Ministeriet. 3.4 Leverandørens forpligtelser skal være afsluttet senest den 18. januar 2016. 4. Samarbejdet 4.1 Leverandøren har det fulde ansvar for, at opgaven gennemføres i overensstemmelse med projektbeskrivelsen, jf. pkt. 2. 4.2 Leverandøren har det endelige ansvar for den videnskabelige og faglige kvalitet i undersøgelserne og i de færdige produkter. 4
4.3 Leverandøren har pligt til straks at underrette Ministeriets kontaktperson, hvis der under arbejdet opstår tvivl om opgavens forudsætninger, formål eller gennemførelse. 4.4 Leverandøren fremsender alle de detaljerede oplysninger, som Ministeriet måtte anmode om med henblik på en korrekt administration og gennemførelse af opgaven. 4.5 Leverandøren informerer Ministeriet om enhver hændelse, der kan berøre opgavens gennemførelse og Ministeriets rettigheder, herunder enhver ændring i kontrollen af Leverandøren virksomhed. 4.6 Konstaterer Ministeriet eller Leverandøren, at der er risiko for misligholdelse, har parterne pligt til at give hinanden begrundet meddelelse herom. 4.7 Leverandøren og Ministeriet stiller materiale af betydning for opgavens varetagelse til rådighed for hinanden. 4.8 Leverandøren skal behandle alt fra Ministeriet modtaget materiale og information med absolut diskretion såvel under som efter udførelsen af opgaven. Det må således ikke gøres offentligt tilgængeligt uden forudgående skriftlig aftale med Ministeriet. 5. Løbende og afsluttende statusrapporter 5.1 Leverandøren udfylder og indsender efter aftale med Ministeriet en løbende statusrapport (bilag 2) om de udførte arbejdsopgaver og vurdering af opgavens forløb i forhold til opgavebeskrivelsen og den aftalte tidsplan. Rapportens indhold og omfang skal gøre det muligt for Ministeriet at evaluere opgavens forløb og fremskridt. 5.2 Ved opgavens afslutning udfylder og indsender Leverandøren en afsluttende statusrapport (bilag 3) til Ministeriets kontaktperson. 5.3 Ministeriet evaluerer statusrapporterne indenfor rimelig tid. 6. Projektledelse og bemanding 6.1 Leverandøren har ansvaret for valg af projektledelsen. Projektlederen kan ikke udskiftes uden Ministeriets skriftlige godkendelse. 6.2 Leverandørens forpligtelser organiseres og bemandes i øvrigt som angivet i bilag 1. 5
6.3 Leverandøren har det fulde ansvar for den øvrige bemanding af opgaven. Leverandøren skal af hensyn til kontinuiteten og kvaliteten i arbejdet i videst muligt omfang undgå udskiftning blandt opgavens medarbejdere. Udskiftning af projektdeltagere skal godkendes skriftligt af Ministeriet. 6.4 Ministeriet forbeholder sig ret til at afvise en ny bemanding, hvis denne skønnes ikke at have samme kvalifikationer til opgaven som den oprindelige. 6.5 Udskiftning af projektleder eller projektmedarbejdere må ikke påføre Ministeriet omkostninger. 7. Underleverandører 7.1 Leverandøren kan efter skriftlig aftale med Ministeriet overlade dele af opgavens praktiske udførelse til en underleverandør. 7.2 Leverandøren har det fulde ansvar i forbindelse med aftaler med underleverandører. Endvidere er Leverandøren forpligtet til at sikre, at alle aftaler eller kontrakter, der indgås mellem Leverandøren og enhver underkontrahent eller tredjepart, indeholder bestemmelser, der giver Ministeriet beføjelser til at revidere alt arbejde, der udføres i forbindelse med opgaven. 7.3 Udskiftning af underleverandører bør undgås og kan ikke ske uden Ministeriets skriftlige godkendelse. Ved udskiftninger skal den nye underleverandør have mindst de samme kvalifikationer som den udskiftede, og ændringen må ikke påføre Ministeriet omkostninger. 8. Arbejdsklausuler 8.1 Leverandøren skal sikre, at ansatte hos Leverandøren og eventuelle underleverandører, som medvirker til at opfylde aftalen, er sikret løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område. Leverandøren og eventuelle underleverandører skal sikre, at de ansatte får oplysninger om de vilkår, der følger af arbejdsklausulen. 8.2 Ministeriet kan til enhver tid kræve relevant dokumentation for, at lønog arbejdsvilkår for de ansatte lever op til den forpligtelse, som arbejdsklausulen fastsætter. Ministeriet kan kræve, at Leverandøren efter skriftligt påkrav herom inden for 10 arbejdsdage fremskaffer relevant dokumentation såsom løn- og timesedler, lønregnskab og 6
ansættelseskontrakter for såvel egne som eventuelle underleverandørers ansatte. Ministeriet kan til brug for sin vurdering af, om Leverandøren eller eventuelle underleverandører har overholdt arbejdsklausulen, søge rådgivning hos relevante arbejdsgiver- og/eller arbejdstagerorganisationer. 8.3 Hvis Leverandøren ikke overholder sine forpligtelser i medfør af arbejdsklausulen, og hvis dette medfører et berettiget krav på yderligere løn fra de ansatte, kan Ministeriet tilbageholde vederlag med henblik på at tilgodese sådanne krav. Leverandøren kan endvidere pålægges at betale en bod på 10 % af kontraktsummen til Ministeriet, hvis arbejdsklausulen ikke overholdes. 9. Honorar, betaling, regnskab og revision 9.1 Honoraret til leverandør er aftalt kr. x. 9.2 Vederlaget dækker enhver omkostning i forbindelse med opgaven og indeholder således kontorholdsudgifter, eventuelle omkostninger til rejser, hotelophold, sekretærbistand, oversættelse m.v. 9.3 Leverandørens honorar ifølge kontrakten forfalder til betaling 30 dage efter Ministeriets modtagelse af fyldestgørende faktura under forudsætning af, at Leverandøren på faktureringstidspunktet har udført alt, hvad der på det pågældende tidspunkt skal være udført af Leverandøren i henhold til tids- og aktivitetsplanen (bilag 3), og at det udførte arbejde er udført i den aftalte kvalitet. 9.3 Honorar udbetales på baggrund af indsendt elektronisk faktura, når opgaven er løst - og godkendt af Ministeriet. Honoraret kan efter aftale udbetales i rater. Elektronisk faktura sendes til Ministeriet og betales netto kontant inden 30 dage. Ved fremsendelse af elektronisk faktura skal angives: Referenceperson (kontaktperson i Ministeriet) og opgavens titel Ministeriets EAN-lokationsnummer: 579 800 981 4081 Ministeriets CVR nummer: 33 95 95 24 Vejledning til indsendelsen af elektronisk faktura findes på Ministeriets hjemmeside www.mbbl.dk 7
Parallelt med fremsendelse af elektronisk faktura fremsendes en almindelig faktura til kontaktpersonen i Ministeriet. Fakturaen skal indeholde en specifikation med angivelse af forbrug af timer og afholdte udgifter i den pågældende periode. 9.4 Oplysninger om udbetalinger indberettes årligt af Ministeriet til Skat. 10. Publicering og rettigheder 10.1 Ophavsretten til undersøgelsens resultater tilfalder Ministeriet 10.2 Det er alene Ministeriets der har ret til helt eller delvist at offentliggøre resultaterne, herunder ret til at offentliggøre materiale via medierne, såvel i elektronisk form som i papirudgave. Der gælder såvel under som efter udførelsen af opgaven. 10.3 Ministeriet har ejendomsret og enhver anden rettighed til alle data, dokumentation, software m.v., som leveres under denne kontrakt. 10.5 Det aftales skriftligt med Ministeriet, hvis Leverandøren ønsker at gøre brug af dele af materiale, der knytter sig til nærværende opgave, i anden sammenhæng end denne opgave. 11. Rettighederne til ufærdigt materiale i tilfælde af ophør af kontrakten i utide 11.1 Ophører kontrakten i utide som følge af opsigelse eller misligholdelse, tilfalder alle rettigheder til det indsamlede materiale og de foreløbige resultater af arbejdet, herunder retten til eventuelt at overgive materialet til anden person, Ministeriet. 11.2 Dette gælder dog kun i det omfang Ministeriet har honoreret eller efterfølgende honorerer Leverandøren i overensstemmelse med bestemmelserne herom i nærværende kontrakts pkt. 8. 12. Opsigelse 12.1 Ministeriet kan med 1 måneds varsel opsige kontrakten mod at betale for det udførte arbejde frem til kontraktens opsigelse. 12.2 Leverandøren kan med 1 måneds varsel opsige kontrakten. Leverandøren forpligtiger sig til ved opsigelse af kontraktforholdet at færdiggøre igangsatte delopgaver. 8
12.3 Leverandøren har i forbindelse med Ministeriets opsigelse af kontrakten krav på betaling for udført arbejde, i det omfang dette kan dokumenteres, og udgifter er forsøgt begrænset mest muligt. Leverandøren har ikke krav på mistet fortjeneste for den opsagte opgave. 12.4 Leverandøren har i forbindelse med egen opsigelse af kontrakten udelukkende krav på betaling for så stor en del af det før opsigelsen udførte arbejde, som er anvendeligt for Ministeriet i forbindelse med den samlede opgaves løsning. Leverandøren har ikke krav på mistet fortjeneste for den opsagte opgave. 12.5 Såfremt en part misligholder sine forpligtelser efter denne kontrakt, kan den anden part opsige aftalen og kræve erstatning for sit tab efter dansk rets almindelige regler om erstatningsansvar i kontrakter. 13. Misligholdelse 13.1 Hvis opgaven ikke udføres i henhold til kontrakten, foreligger der misligholdelse. 13.2 Misligholdelse foreligger blandt andet: Hvis opgaven ikke påbegyndes som aftalt. Hvis tidsfristerne ikke overholdes, herunder manglende indlevering af statusrapporter. Hvis der sker udeladelser med hensyn til at informere Ministeriet om ændrede forudsætninger og væsentlige ændringer vedrørende opgaven. Hvis projektgennemførelsen ikke forløber tilfredsstillende, herunder hvis statusrapporterne ikke kan godkendes. Hvis Leverandøren uvarslet udskifter projektdeltagere. 13.3 Betaler Ministeriet ikke i rette tid, eller undlader mnisteriet at opfylde sin forpligtelse til at medvirke til, at Leverandøren kan levere rigtig ydelse, foreligger der tilsvarende misligholdelse fra Ministeriets side. 13.4 Foreligger der misligholdelse fra Leverandøren, kan Ministeriet kræve forholdsmæssigt afslag i honoraret eller afhjælpning. Afhjælpning kan dog kun kræves, hvis det er praktisk muligt og ikke vil volde Leverandøren uforholdsmæssig omkostning eller væsentlig ulempe. 13.5 Tilbyder Leverandøren afhjælpning og kan denne foretages inden for rimelig tid og uden væsentlig ulempe for Ministeriet, kan Ministeriet ikke kræve forholdsmæssigt afslag i honoraret. 13.6 Ministeriet er ved enhver misligholdelse berettiget til at tilbageholde udbetalinger, indtil misligholdelsen er bragt til ophør. 9
14. Ophævelse 14.1 Såfremt en af parterne i væsentlig grad misligholder sine forpligtelser i henhold til nærværende kontrakt, er den anden part berettiget til at ophæve denne. 14.2 Væsentlig misligholdelse foreligger bl.a. under følgende omstændigheder: a) Såfremt Ministeriet skriftligt har anmodet Leverandøren om indenfor en rimelig frist at afhjælpe en misligholdelse eller at give et forholdsmæssigt afslag, og Leverandøren ikke opfylder sine forpligtelser indenfor den således fastsatte frist, b) hvis der er sket en ændring i kontrollen over Leverandørens virksomhed, der i væsentlig grad kan berøre opgaven eller Ministeriets interesser, c) såfremt Leverandøren går konkurs, træder i likvidation, indstiller sine aktiviteter eller undergives tvangsakkord uden for konkurs eller enhver anden procedure med tilsvarende virkning, eller d) i tilfælde af alvorlige finansielle uregelmæssigheder. 14.3 Ophævelse efter pkt. 13, stk. 1 og 2 kan dog kun finde sted, såfremt den misligholdende part efter modtagelse af påkrav ikke uden ugrundet ophold, foretager handlinger, der bringer misligholdelsen til ophør, eller stiller betryggende sikkerhed for aftalens opfyldelse. 14.4 Ved kontraktens ophævelse kan Ministeriet forlange hele eller dele af vederlaget tilbagebetalt, idet Leverandøren kun har krav på vederlag for så stor en del af det før ophævelsen udførte arbejde, som er anvendeligt for Ministeriet i forbindelse med den samlede opgaves løsning. 15. Lovvalg og værneting 15.1 Væsentlige uoverensstemmelser mellem Ministeriet og Leverandøren afgøres efter dansk ret ved en voldgiftsret bestående af 3 voldgiftsdommere, idet lov nr. 553 af 24. juni 2005 om voldgift finder anvendelse. 15.2 Begge parter fritages for at opfylde kontrakten, såfremt de forhindres af udefra kommende begivenheder, som parterne ikke burde have forudset, og som de ikke kan afværge (force majeure). 16. Ændring af kontrakten 10
16.1 Enhver ændring af kontrakten er først gyldig, når den foreligger skriftlig bekræftet af begge parter. 17. Aftalegrundlaget 17.1 Aftalegrundlaget består af nærværende kontrakt med bilag. 18. Parternes underskrift 18.1 Denne kontrakt gælder fra datoen for dens underskrift, og den udløber af sig selv, når opgaven er gennemført, medmindre den forinden er blevet opsagt af parterne, jf. kontraktens pkt. 11. 18.2 Nærværende kontrakt er underskrevet i 2 (to) enslydende eksemplarer, der har samme gyldighed, og hvoraf hver part har modtaget et eksemplar. den. den.. Mikael Lynnerup Kristensen Kontorchef Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Leverandøren 11
Ministeriets opgave beskrivelse BILAG 1 Baggrund og formål Skæve boliger er boliger målrettet til hjemløse, der ikke er i stand til at indpasse sig eller ikke magter at bo i en almindelig udlejningsbolig med bostøtte. Boligerne rummer derfor beboere med en væsentlig anderledes adfærd, der ofte er forbundet med misbrugsproblemer og psykiske lidelser, sammenlignet med beboere i den øvrige boligmasse. Fra forsøg til permanent ordning Etableringen af skæve boliger blev igangsat som en forsøgsordning 1999, der blev gjort permanent ved en lovændring af almenboligloven i 2009. Evalueringer af skæve boliger Ordningen blev evalueret 2004. Evalueringen omfattede de første 25 etablerede skæve boligprojekter. Undersøgelsen viste generelt, at brugerne var tilfredse med at bo i boligerne, og at deres livskvalitet og livssituation blev forbedret. Undersøgelsen afdækkede endvidere, at boligerne var blevet opført i meget forskellige typer, størrelser og standarder både som fritliggende enkelt- og dobbelthuse og som etagebyggeri i byområder. Nogle af boligerne var opført som skurvogne. Videre viste undersøgelsen, at boligerne var blevet opført af mange forskellige bygherrer såsom kommuner, amter, almene boligorganisationer og selvejende institutioner. Nogle boliger var endvidere opført på initiativ fra frivillige hjælpeorganisationer. Endelig viste undersøgelsen, at beboerne havde et stort behov for social bostøtte, især i starten af deres ophold. Evalueringen blev fulgt op af genbesøg i 10 af de 25 afdelinger i 2006, der generelt understøttede de resultater, som den første undersøgelse fremviste. Hjemløsestrategien 12
I 2008 igangsattes en hjemløsestrategi med henblik på at nedbringe antallet af hjemløse. Strategien byggede på Housing First metoden, hvor de hjemløse hurtigst muligt skal tilbydes en permanent bolig med den rette bostøtte. Som oplæg til strategien gennemførtes i 2007 en undersøgelse af kommunernes behov for boliger til hjemløse, herunder behovet for skæve boliger. Undersøgelsen omfattede et antal af 92 kommuner, hvoraf 43 af kommunerne oplyste, at de havde behov for skæve boliger. I alt angav de pågældende kommuner et forventet behov af 253 skæve boliger. Generelt afdækkede rapporten, at kommunerne anså skæve boliger som en god løsning til afhjælpning af hjemløshed. Fra 1999 og frem til primo 2015 er der givet tilsagn til i alt 510 skæve boliger, hvoraf 460 er ibrugtaget. Hjemløsestrategien blev evalueret 2013. Samme år offentliggjorde SFI rapporten Hjemløshed i Danmark 2013. Evalueringen af hjemløsestrategien og SFIs hjemløserapport påpegede begge, at størstedelen af de hjemløse kunne klare sig i en normal bolig, blot de fik den rette bostøtte, og at kun en mindre gruppe af de hjemløse havde behov for en skæv bolig. Regeringens sociale 2020- mål Regeringen har sat sig som mål at nedbringe antallet af hjemløse med 25 pct. frem mod 2020, svarende til et antal af højest 4000 hjemløse, hvilket kræver tilvejebringelse af et tilstrækkeligt udbud af boliger til hjemløse. Evaluering 2015 På den baggrund er der behov for en undersøgelse af, hvordan kommunerne anvender ordningen med skæve boliger som et instrument i indsatsen mod hjemløshed, og hvilke målgrupper boligerne er rettet imod. Desuden skal det undersøges, om kommunerne finder barrierer for etablering og anvendelse af den nuværende ordning med skæve boliger. På baggrund heraf vurderes hvilke tilpasninger af ordningen, som vil kunne øge dens betydning i forhold til at afhjælpe hjemløseproblemet. Endelig skal undersøgelsen afdække brugernes anvendelse af boligerne. 13
1.1. Evalueringens temaer og spørgsmål Evalueringen skal omfatte følgende: En afdækning samtlige kommuners kendskab til ordningen med skæve boliger og deres vurdering af behovet for sådanne boliger. En undersøgelse af de kommuner der anvender ordningen med skæve boliger, om hvordan disse indgår i kommunens samlede indsats over for kommunens hjemløse, og hvilke målgrupper, som kommunerne anser, har behov for boligerne. En undersøgelse der belyser de barrierer, som kommuner finder for anvendelse af ordningen. En undersøgelse af boligernes anvendelse, herunder brugernes baggrund, visitationen, belægningsgraden, varigheden af ophold og årsager til fraflytning og hvortil denne går. En undersøgelse af omkostninger ved drift af boligerne, herunder bl.a. husleje, udgifter til løbende vedligeholdelse og social vicevært samt kommunale driftsudgifter forbundet med boligerne. En undersøgelse af brugernes anvendelse af boligerne og deres fællesrum. Afdækning af de sociale viceværters faglige kompetencer. Afdækning af de sociale viceværters rolle og betydning for beboernes tilfredshed med boligerne. Bidrage til afholdelse af et erfarings- og netværksseminar med sociale viceværter. Anbefalinger til hvilke tilpasninger af ordningen med skæve boliger, som vil kunne øge dens betydning i forhold til at afhjælpe hjemløseproblemet. Endvidere skal der i som led i undersøgelsen afholdes et erfarings- og netværksseminar med sociale viceværter. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter stiller en oversigt over samtlige skæve bolig bebyggelser til rådighed for tilbudsgiver. Produktet Den færdige rapport skal afleveres til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter den: 25. november 2015. Rapporten skal trykkes i 20 eksemplarer. Ministeriet har rettighed til produktet og til at distribuere undersøgelsen på Ministeriets hjemmeside. 14
Leverancer Endeligt undersøgelsesdesign, spørgeskemaer og interviewguides forelægges Ministeriet 14 arbejdsdage efter kontraktindgåelse. Efter yderligere en måned orienteres Ministeriet om undersøgelsens fremdrift. 4 måneder efter kontraktindgåelse forelægges Ministeriet de foreløbige resultater samt synopsis over den endelige rapport. Endeligt udkast forelægges Ministeriet senest 14. dage før deadline med henblik på endelig godkendelse af det færdige produkt. 15
Bilag 2 Leverandørens løsningsbeskrivelse 16
Bilag 3 Tids- og aktivitetsplan samt betalingsplan Tidsplan Tidspunkt Aktivitet Betalingsplan (akkumuleret) 1. Endeligt undersøgelsesdesign, spørgeskemaer og interviewguides forelægges Ministeriet. 2. Ministeriet orienteres om undersøgelsen fremdrift. 3. Ministeriet forelægges de foreløbige resultater samt synopsis over den endelige rapport 4. Endeligt udkast forelægges Minisiteret med henblik på endelig godkendelse af det færdige produkt. 5. Den endelige rapport afleveres i 20 eksemplarer [14 arbejdsdage efter kontraktindgåelse] [Efter yderligere en måned] [3 måneder efter kontraktindgåelse] Max 10 % af det aftalte vederlag Max. 20 % af det aftalte vederlag Max. 50 % af vederlag [14 dage før deadline] Max. 75 % af vederlag [18. januar 2016] Restvederlag 17
Bilag 4 Oversigt over Projektleder og medarbejdere tilknyttet opgaven Projektleder Navn, stilling Tlf. Mobil E-mail Øvrige medarbejdere Navn, stilling Funktion i forbindelse med opgaven Tlf. Mobil E-mail Navn, stilling Funktion i forbindelse med opgaven Tlf. Mobil E-mail Navn, stilling Funktion i forbindelse med opgaven Tlf. Mobil E-mail Navn, stilling Funktion i forbindelse med opgaven Tlf. Mobil E-mail 18