ARC, Amager Ressource Center att: Jonas Nedenskov jne@a-r-c.dk VVM-screening, skibakke på ARC 14-01-2016 Sagsnr. 2015-0126584 Dokumentnr. 2015-0126584-7 Center for Miljøbeskyttelse har den 30. juni 2015 modtaget en anmeldelse om VVM-screening for en skibakke på taget af ARC s nye affaldsforbrændingsanlæg - også kaldet Amager Bakke. Anlægget er omfattet af bilag 2, pkt. 12, d: Turisme og Fritid, forlystelsesparker o.l..i VVM-bekendtgørelsen (bek. 1832 af 16/12/2015 ). Center for Miljøbeskyttelse skal derfor vurdere, om anlæggene på grund af deres art, dimensioner eller placering må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis det er tilfældet, kan projektet ikke realiseres, før der er gennemført en VVMproces og meddelt en VVM-tilladelse. Det er vurderet, at skibakken er en selvstændig enhed med en selvstændig bestyrelse, hvorfor den ikke er en biaktivitet til ARC. Det er derfor Københavns Kommune, som er VVM-myndighed og ikke Miljøstyrelsen, der er VVM-myndighed på selve forbrændingsanlægget. Københavns Kommune har vurderet, at anlægget ikke er omfattet af miljøbeskyttelsesloven. Afgørelse Center for Miljøbeskyttelse vurderer på baggrund af kriterierne i VVM-bekendtgørelsens bilag 3, at projektet ikke påvirker miljøet væsentligt, og at projektet derfor ikke er VVM-pligtigt. Afgørelsen vil blive offentliggjort på kommunens afgørelsesportal, www.kk.dk/annonceringsportalen med en klagefrist på 4 uger, jævnfør klagevejledningen på sidste side. Projektet På toppen af ARC s nye forbrændingsanlæg på Amager, som er udformet som en skrå tagflade, ønskes etableret en skibakke m.m.- også kaldet Byparken Amager Bakke. Det er ARC, som etablerer faciliteterne ( bjerget ), men en erhvervsdrivende fond, som oprettes til formålet, vil finansiere, eje og etablere det rekreative anlæg og stå for at organisering og driften af de rekreative faciliteter. Det rekreative anlæg indbefatter bl.a. en skibakke, et klatreanlæg, en grøn tagpark med løbe- og vandrestier, en cafe samt tilhørende servicefunktioner såsom skiudlejnings- og omklædningsfaciliteter.
Formålet med Byparken Amager Bakke er at skabe et rekreativt byrum, der skal give sportsudøvere muligheden for seriøs træning, såvel som at pirre det almindelige bymenneskes nysgerrighed og befordre et mere aktivt liv. Ambitionen er at skabe et multifunktionelt oplevelsesmiljø, hvor man kan stå på ski hele året, klatre op ad verdens højeste klatrevæg, udøve parkour, løbe og promenere oppe på Danmarks højest beliggende klatrepark og nyde udsigten og besøget på Københavns nye tagpark. Faciliteter Ca. 11.000 m 2 af den samlede tagflade indrettes til skiløb. Tagfladen bliver opdelt i to zoner, målrettet forskellige brugertyper, se figur. 1. Anlægget består af fire bakker med forskellig hældning og målrettet forskellige brugere. Bakke 1 starter ved rampens nederste del og er ca. 40 meter lang. Bakke 2 i umiddelbar forlængelse strækker sig hele vejen til rampens endepunkt. Bakke 2 er ca. 110 meter lang. Bakke 3 går langs bygningens østlige side og slutter der, hvor bakke 2 starter. Bakkens længde er ca. 55 meter og har en mere kompleks geometri. Ved bakkens stejleste del etableres evt. en enkel pukkelpist og andre forhindringer. Alle tre bakker betjenes med et transportbånd. Bakke 4 er ca. 190 meter lang og går fra hovedbygningens top ned til bygningens sydøstlige hjørne. En tallerkenlift fører brugere op til toppen af bakken. Bakken skal udformes med et varieret landskab med forskellige hældninger og organiske former undervejs. De to udluftningsriste ovenfor ovnene og tilhørende rørgennemføringer skal bruges som et kreativt indslag. Der skal integreres en række faste forhindringer ude ved siderne af bakken, der kan suppleres med mobile installationer såsom hop, større forhindringer mv. Side 2 af 14
Figur 1. Byggeprogram Amager Bakke, ARC. For at kunne holde de rekreative arealer åbent om aftenen skal der installeres belysningsmaster, som kan belyse tagfladen om aftenen. Belysningen skal dække både zone 1 (rampen) og zone 2 (hovedbygningen). Der skal etableres en klatrevæg i fuld højde langs hovedbygningens nordfacade, umiddelbart øst for den offentlige entre til tag. Klatrevæggen fylder en facadesektion i bredden (ca. 9 meter) og strækker sig i bygningens fulde højde. På toppen af anlægget etableres en udsigtsplatform. Platformen rummer både overdækkede arealer samt en udendørs tagterrasse. Fra begge områder vil en besøgende kunne nyde udsigten over byen og Øresund, samtidig med at etagen fungerer som et startpunkt for brugere af de rekreative arealer. Der etableres et enklere cafékøkken, der muliggør fremstilling og salg af enklere caféretter/enkel buffet. Derudover etableres en række supportfunktioner som entréområde, udlejnings- og salgsarealer, omklædning og opbevaringsarealer, servicearealer, kontorarealer til salgs- og udlejningsfunktionerne samt eventuelt mødefaciliteter til klubber og kontorarealer til forbund og lign. Publikumsfaciliteterne vil fylde ca. 600 m2. Den endelige placering er ikke fastlagt endnu. Side 3 af 14
Kapacitet og forventede antal brugere Med et areal på 11.000 m 2, der kan anvendes til skiløb, er anlæggets maksimumskapacitet sat til ca. 132 samtidige udøvere fordelt på de fire lifte og inkluderer personer på vej op i skilifte, på vej ned ad bakken og personer, der venter i liftkø. Hertil kommer besøgende til den grønne tagpark, klatreanlæg og cafeen ved anlæggets udkigsplatform. Ifølge ARC vil det forventede besøgstal (beregnet på baggrund af antal skisportsudøvere i regionen) følge det normale besøgsmønster for skianlæg, dvs. en højsæson om vinteren med en udfladning af besøgstallet over sommermånederne. Brugen af kunstbelægning muliggør skitræning og skiløb udenfor den egentlige vintersæson. ARC har fået gennemført et markedsstudie, som påviser, at skianlægget alene vil kunne forvente ca. 57.000 besøgere de første år, som over tid vil falde til et stabilt besøgstal på ca. 42.400. Figur 2. Årligt besøgende til skianlægget, EAC markedsanalyse, november 2013. Besøgstallet forventes at toppe i januar og februar med ca. 8.000-8.500 besøgende om måneden de første år, og forventes at ligge stabilt på mellem 6.300-7.200 om måneden efter ca. ti år. Baseret på den forventede spredning af besøgere over dagen, så vil skianlæggets ideale maksimumskapacitet nås ved ca. 360 besøgere per dag. Ved de mest populære dage i højsæsonen kan der være risiko for, at skianlæggets maksimumskapacitet overskrides med længere køer til skiliftene som følge. Det må forventes at dette delvist kan undgås ved f.eks. forhåndsbookinger, en dynamisk pris der varierer over døgnet og andre lignende foranstaltninger. Side 4 af 14
Figur 3. Besøgende til det rekreative anlæg det første år fordelt på årets måneder, ARC. Rambøll 2015. Trafik og parkering Trafik- og parkeringsforholdene er beskrevet i Trafikal vurdering af besøgende til Amager Bakke, Rambøll, maj 2015. Det forventes, at det er skianlægget der vil tiltrække langt de fleste af de besøgende samt at det er diss gæster, der vil have den største bilbenyttelse. Antallet af besøgende forventes at være størst det første år og falde over en årrække til et stabilt niveau. De trafikale vurderinger er baseret på det første år. Anvendelsen af skianlægget vil variere henover året, som vist ovenfor. Der etableres 295 parkeringspladser på ARCs matrikel. Besøgstallet forventes at være højest i januar og december med ca. 8.900 besøgende. Hvis 1/3 af gæsterne kommer indenfor én weekend og er ligeligt fordelt på lørdag og søndag, vil den største enkeltdag få ca. 1.480 gæster. Rambøll vurderer at ca. 75% af de besøgende vil ankomme i bil. Hvis der i gennemsnit er to personer i hver bil, vil der komme ca. 555 biler på den mest besøgte weekenddag. Ankomsten for disse biler vil typisk dele sig i to perioder henholdsvis om morgenen mellem kl. 8 og 10 og midt på dagen mellem kl. 12 og 14. Den gennemsnitlige spidstimetrafik er beregnet til ca. 275 biler til og 275 biler fra parkeringspladsen i en time i perioden fra 12-14. Spidsbelastning kan forekomme på helt andre tidspunkter ved events o.lign. der kunne f.eks. være tale om en bjergløbskonkurrence, DM i (kunst)skiløb eller en klatrekonkurrence på den høje klatrevæg. Bilerne vil køre til/fra anlægget på vejene Vermlandsgade, Kløvermarken og Forlandet. Trafikken hertil fødes fra Amager Side 5 af 14
Boulevard, Torvegade, Ørestads Boulevard, Amagerbrogade og Amager Strandvej/Strandlodsvej. Fig. 4 Indretning af parkeringsanlæg ved det rekreative anlæg. Rambøll 2015 Kløvermarksvej og Forlandet har i dag en hverdagsdøgntrafik på 8.400 biler. Rambøll vurderer, at en merbelastning på 1110 biler (i det gennemsnitligt mest besøgte døgn), vil være begrænset i forhold til kapacitet, støj og luftforurening, idet weekendtrafikken er væsentlig lavere end hverdagstrafikken på disse veje. Ifølge Rambøll vil 10% forøgelse af støjen medføre en stigning på 0,5 db, hvilket ikke er hørbart. Rambøll vurderer, at trafikken på fødevejene vil være udtyndet så meget, at den reelt ikke kan mærkes og måles i forhold til kapacitet, luft- og støjpåvirkning. Det er oplyst, at trafikken til ARC i 2015 udgjorde gennemsnitligt ca. 1.400 biler pr. uge). Dette inkluderer både affaldsmodtagelse og varelevering. Meget få af disse biler kommer i weekenden. ARC forventer ikke, at trafikken vil stige væsentligt fremover. Side 6 af 14
Figur 5. Primære adgangsveje til det rekreative anlæg. Rambøll 2015. Afledning af spildevand Der er redegjort for overfladevand fra skibakken i Rambølls notat af 26.8.2015. Skibakken beklædes med en plastoverflade ( kunstsne ), så bakken kan anvendes til skiløb året rundt. I det omfang aktiviteterne i tilknytning til skibakken gennemføres uden brug af særlige hjælpestoffer, vil det vand der afledes fra tagarealerne, ikke være forurenet med stoffer, der ikke normalt forekommer i overfladevand fra tage og befæstede arealer. Imidlertid påtænkes det, at der på skibakken skal anvendes et særligt smøremiddel, der nedsætter friktionen mellem ski og skibakkens plastoverflade, og giver en meget naturtro skioplevelse. Smøremidlet påføres på undersiden af skiene umiddelbart før skituren påbegyndes. Det forventes, at det samlede årlige forbrug af smøremidlet bliver op til 2.000 kg. Det anvendte smøremiddel er en højviskøs polysiloxanolie (silikoneforbindelse), der kun i lille grad kan blandes med vand. Grundet produktets meget høje viskositet vil det være vanskeligt at udvaske olien fra skibakkens belægning, og det er sandsynligt, at olien vil lægge sig langs de enkelte plasttråde og strå i belægningen samt i bunden af selve belægningen. Da der ikke ud fra foreliggende data kan redegøres for det anvendte smøremiddels skæbne i kvantitative termer, har Rambøll konservativt antaget, at den mængde olie, der påføres belægningen, udvaskes med Side 7 af 14
det afledte regnvand. Rambøll understreger, at denne betragtning vurderes at være meget konservativ, idet der vil kunne ophobes store mængder olie på og i skibakkens belægning, ligesom skigæsterne vil få overført olie til tøjet, når de falder på skibakken. Konservativt må det forventes, at der med tiden (når der opstår ligevægt mellem tilført og fraført smøremiddel på skibakken) årligt udvaskes op til 2.000 kg polysiloxanolie fra skibakken. Olien vil i vandmiljøet binde sig til partikler og dermed sedimentere ud af det vandige miljø. Overfladevandet fra skibakken vil blive ledt gennem en olieudskiller til opsamling af olien, inden vandet udledes til Øresund sammen med det øvrige overfladevand fra ARC s befæstede arealer, som ARC ønsker. Da der årligt vil falde ca. 700 mm nedbør på skibakkens 11.000 m 2 overflade, vil der blive udledt ca. 7.700 m 3 regnvand. Ved en vandopløselighed af smøremidlet på 0,1 mg/l og en antagelse om at alt vandet er mættet med silikoneolie, vil der således være opløst under 770 g olie i det udledte regnvand årligt. Der forventes at være væsentlig mindre end 0,1 mg/l af olien opløst i vandet og dermed væsentligt under 770 g opløst olie i det årligt udledte regnvand. Teknik- og Miljøforvaltningen skal meddele udledningstilladelse til projektet. I den forbindelse vil det blive vurderet, hvilke konsekvenser udledning til vandmiljøet vil have. Hvis konsekvenserne vurderes at være væsentlige, vil vandet i stedet skulle udledes til kloak. Støj Rambøll har lavet støjberegninger for ARC i notat af 30.6.2015. Der er taget udgangspunkt i, at støjen skal overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder. Der er lavet beregninger, som viser støjen alene fra det rekreative anlæg, se fig. 6, støjen fra forbrændingsanlægget, fig. 7, og endelig den samlede støj fra forbrændingsanlæg og rekreativt anlæg, se fig 8. Det beregnede støjniveau fra det rekreative anlæg ved de nærmest boliger på Margretheholmen er beregnet til maksimalt 41 db(a) på årets travleste dag. Det er støjen fra parkeringsoperationer, som er den dominerende støjkilde ved de nærmeste boliger. Der vil ikke være aktiviteter af støjmæssig betydning i natperioden. Den mest støjkritiske periode for aktiviteter vil være i aftenperioden og i weekender. I disse perioder er grænseværdien for de enkelte virksomheder i området 45 db(a), hvilket er 4 db(a) højere end det støjniveau, der er regnet for aktiviteterne på Amager Bakke. Side 8 af 14
En støjpåvirkning på 41 db(a) ved Margretheholmen vil i langt de fleste perioder være maskeret af baggrundsstøj fra trafik, virksomheder og vind, og hermed ikke hørbar. Rambøll pointerer, at der er regnet på årets travleste dag/time, og der er regnet med nogle konservative kildestyrker. Det kan dog ikke udelukkes at enkelthændelser(spidsværdier), som kraftige råb eller skrig vil kunne høres ved boligerne på Margretheholmen. I de travleste perioder(vinterhalvåret) vil den øgede trafik og parkering især i weekender også give anledning til øget støjpåvirkning, der vil dog være tale om ganske få dage/timer, hvor støjpåvirkningen kan blive hørbar. Den samlede støjbelastningen (rekreativt anlæg + ARC s tekniske anlæg) på den østlige facade ved etageboligerne, Margretheholmen er beregnet til 40-45 db(a). Det er kun i området tættest ved parkeringsarealet (de sydligste etageboliger på Margretheholm), hvor støjen fra de kommende aktiviteter på bakken (parkering) vil påvirke den samlede støjudbredelse mærkbart. Rambøll har på baggrund af støjundersøgelsen vurderet, at støjpåvirkningen fra aktiviteterne på Amager Bakke i de travleste perioder vil være lille, og i langt størstedelen af tiden vil støjen være ubetydelig (ikke hørbar). Under opstart af en af ovnlinjerne på ARCs nye anlæg, vil der kunne komme støj fra opstartsventiler. Støj fra disse ventiler er ikke medtaget i støjberegningerne. I en situation med maksimal belastning af skianlægget og samtidig opstart, vil støjgrænserne sandsynligvis overskrides. ARC vurderer, at det er meget usandsynligt, at der både skulle forekomme opstart af en ovnlinje samtidig med at der er maksimal belastning på skianlægget i en weekend. På den baggrund vurderes eventuel støj fra opstartsventilerne som ubetydelig. Såfremt dette alligevel skulle give anledning til gener i fremtiden, er der mulighed for at kræve, at driften af det rekreative anlæg reduceres eller indstilles under opstart af en ovnlinje. Støj fra opstartsventilerne er reguleret af ARCs miljøgodkendelse. Side 9 af 14
Fig. 6 Støjudbredelsen alene fra aktiviteter på bakken på årets travleste dag. Fig. 7 Støjudbredelsen alene fra selve forbrændingsanlægget ved normal drift. Side 10 af 14
Fig. 8 Samlet støjudbredelsen fra selve forbrændingsanlægget og fra aktiviteter på bakken på årets travleste dag. Belysning Der bliver etableret lysmaster, som kan belyse tagfladen i de mørke timer. ARC oplyser, at belysningen ikke er endeligt projekteret endnu, men udførslen skal sikre, at belysningsmasterne ikke generer naboarealerne og omgivelserne. En mulighed er at benytte sig af fokuseret lys, der er rettet ind mod de rekreative installationer. Planforhold Området er omfattet af lokalplan 464, Kraftværkshalvøen, som udlægger området til offentlige tekniske anlæg og muliggør opførelse af et nyt forbrændingsanlæg. Lokalplanen fastlægger, at der skal skabes mulighed for at etablere rekreative faciliteter og idrætsanlæg - herunder en skibakke - på affaldsforbrændingsanlæggets skrånende tagflade samt publikumsfaciliteter i tilknytning hertil. Den fastlægger endvidere, at der skal være offentlig adgang helt op til en udsigtsplatform ved skorstenen. Det fastlægges også, at der til det fastlagte rekreative anlæg og eventuelle besøgscenter skal etableres mindst 250 parkeringspladser. Endvidere fastlægges det, at skiltning, reklamering, lysinstallationer og andet facadeudstyr skal med hensyn til placering, omfang, materialer, farver og lignende udføres således, at der efter Teknik- og Miljøforvaltningens skøn opnås en god helhedsvirkning i forhold til den pågældende bygnings arkitektoniske udtryk, proportioner og detaljering. Facadebelysning må ikke ved styrke, blænding eller lignende være til gene for omgivelserne. Side 11 af 14
Miljøstyrelsen har i 2011 udstedt et kommuneplanillæg med VVMredegørelse for det nye forbrændngsanlæg, Det rekreative anlæg er omtalt heri, men ikke miljøvurderet. Omgivelser Nord for Kraftværkshalvøen ligger Refshaleøen, der bl.a. rummer Renseanlæg Lynetten og bebyggelse opført til B&W s tidligere skibsværft samt Margretheholm Havn. I Kommuneplan 2009 er området udlagt som perspektivområder, der på sigt kan byudvikles. Nordvest for Amagerforbrænding ligger Margretheholm, der er planlagt som boligområde med op mod 700 boliger. I en zone mellem Margretheholm og Amagerforbrænding er udlagt en ca. 50 m bred trafikkorridor, som indgår i en eventuel fremtidig overordnet trafikforbindelse på Nordøstamager, der forbindes med Nordhavn via en havnetunnel. Vest for planområdet mellem Christianshavns Vold og Kløvermarksvej/Forlandet ligger der syv kolonihaveforeninger med tilsammen omkring 650 haver med mulighed for overnatning i sommerhalvåret. Syd for planområdet ligger Prøvestenen med anlæg til oplag af olie og benzin samt en tør-bulk terminal. Syd for Kraftværksvej ligger en kommunal ejendom, der rummer Københavns Gokart Bane. Der er tilknyttet en fritids- og ungdomsklub. Københavns Motorbådsklub har en mindre havn på ejendommen, og her ligger endvidere Copenhagen Cablepark, som benyttes til wakeboard- og vandskiløb. Mulige miljøpåvirkninger VVM-bekendtgørelsens bilag 3 angiver en række kriterier, der skal anvendes ved vurdering af, om et anlæg kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Vurderingen er foretaget på baggrund af det materiale, som er fremsendt med anmeldelserne (bilag 1). Center for Miljøbeskyttelse vurderer, at det i forbindelse med det aktuelle projekt er relevant at se nærmere på projektets mulige miljømæssige konsekvenser i form af påvirkning fra trafik, støj, spildevand og lys. Der er lagt vægt på følgende: Trafik ARC vil samarbejde med Københavns Kommune og lodsejerne området om trafikale løsninger i forbindelse med områdets udvikling, herunder med henblik på at sikre adgangen for den forventede besøgsog ærindetrafik for både køretøjer og bløde trafikanter til den fremtidige Amager Bakke. Der er flere mulige løsninger for adgangsveje mv, som bør undersøges nærmere. Ved valget af løsning skal der sikres gode adgangsforhold for fodgængere og cyklister samt for biler og busser. Side 12 af 14
Håndteringen af den forventede besøgs- og ærindetrafik for både køretøjer og bløde trafikanter til den fremtidige Amager Bakke kan, afhængigt af den valgte løsning, medføre behov for mindre ændringer i den eksisterende infrastruktur. Det forventes, at der laves et fælles projekt med deltagelse af ARC og lodsejerne omkring de berørte vejanlæg. ARC vil tage initiativ til, at der optages drøftelser med samtlige aktører og Københavns Kommune med henblik på at undersøge de mulige løsninger og på det grundlag udarbejde et fælles vejprojekt. Københavns Kommune skal godkende den endelige udformning af vejen i medfør af vejlovgivningen. Det skal ligeledes sikres, at ærindetrafik til Amager Bakke og til de øvrige lodsejere i området ikke skaber forhindringer for den generelle fremkommelighed på vejen Forlandet, og at det vil være muligt at trafikbetjene hele området med en eventuel fremtidig MOVIAbuslinje. Med disse tiltag vurderes trafikken til og fra anlægget ikke at skabe problemer eller væsentlige afledte effekter i nærområdet. Støj De sydligste boliger ved Magretheholmen vil blive udsat for en lille stigning i støjniveauet på årest travleste dage ved drift af skibakken. De rekreative aktiviteter bidrager dog kun ganske lidt til det samlede støjbillede i området og i langt størstedelen af tiden vil støjen være ubetydelig (ikke hørbar). De vejledende grænseværdier for ekstern støj fra virksomheder kan overholdes både dag, aften og weekend. Spildevand Mængden af opløst polysiloxanolie, som vil kunne udledes med regnvandet fra skibakken til havmiljøet er ganske lille. Hvis det i forbindelse med udledningstilladelsen vurderes, at det ikke kan accepteres, at dette udledes til havmiljøet af hensyn til miljøet, vil udledningen skulle ske til kloak. Lyspåvirkning Det vurderes, at belysning af anlægget kan etableres, så det lyspåvirkning i omgivelserne undgås. Samlet vurdering På baggrund af det oplyste, vurderes det, at anlæggene ikke har en art, dimension eller placering, der må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Projektet kan derfor etableres uden VVM. Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, for så vidt angår retlige forhold, af miljøministeren, enhver med retlig interesse i Side 13 af 14
sagens udfald og af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen, jf. planlovens 58 og 59. Klagen skal indgives inden 4 uger fra tidspunktet for afgørelsens offentliggørelse. Klagen skal sendes via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Søgsmålsfristen for domstolsprøvelse af afgørelsen er 6 måneder fra offentliggørelse af afgørelsen. Referencer 1. Anmeldelse om VVM-screening med o Byggeprogram Amager Bakke/Copenhill, Bascon A/S, 29. januar 2014 o Trafikal vurdering af besøgene til Amager Bakke, Rambøll, 2015-05-2002 o Støjvurdering af besøgende til Amager Bakke, Rambøll, 2015-06-30 o Overfladevand fra skibakke på Amager Bakke, Rambøll, 30/6 2015. Side 14 af 14