2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse

Relaterede dokumenter
3. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistentens professionelle arbejde med sammenhængende borger- og patientforløb

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse

Lokalt bilag til praktikerklæring for SSA

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Social og sundhedsassistentuddannelsen. Indhold i Praktikperiode 2A og 2B

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Kommunikation, dokumentation og vejledning

Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Praktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient

Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Læringsark O4. 1. Praktik: Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient

Hvad er fokus: Arbejdsopgaver refleksion herover Kommentar

Læringsark O4. 3. Praktik: Tema: Social- og sundhedsassistentens professionelle arbejde med sammenhængende borger- og patientforløb

Spørgsmål til refleksion: Hvilken betydning har det for patienten?

Læringsark 2 - praktik 3 for social- og sundhedsassistentselever på Fyn

NB. Spørgsmål 1-8 skal besvares. Praktikvirksomhedens navn og adresse: Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Velkommen i praktik som social- og sundhedsassistentelev.

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 2 Social Psykiatri praktik- Godkendt

Social og sundhedsassistentuddannelsen Indhold i 3. Praktikperiode Afdeling

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Social og sundhedsassistentuddannelsen Indhold i Praktikperiode 1A og 1B. Afdeling J1, OUH

Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18.

Praktikøvelser fra Sundhedspædagogik og kommunikation 2

SSA Elevmateriale trin 2 3. praktik kommunal

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 3 - Kommunal praktik Gældende fra

Elevmateriale Kommunal praktik Social- og sundhedsassistentelever

SSA Elevmateriale Trin 2 Kommunal praktik Billund Kommune

Elevmateriale Social psykiatri praktik Social- og sundhedsassistentelever


Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Tirsdag, onsdag eller torsdag d. 13., 14. eller 15.

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

KONKRETISERING AF PRAKTIKMÅLENE FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENT ELEVER, TRIN 2

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 3 - Kommunal praktik Gældende fra

Elevmateriale Trin 2: Social Og Sundhedsassistenter

Social- og sundhedsassistentelever - praktikperiode 3 kommunal praktik - Fanø Kommune.

Praktik 2 Socialpsykiatri i Varde Kommune

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

1. Praktik: Tema: Kompetenceområde: Præstationsstandard: Praktikmål Fokus og emner

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA

Praktikmål. Afdelings-specifikke læringsmuligheder

Social- og sundhedsassistentuddannelsen Læringsaktiviteter tema 1: Aktivitet i hverdagsliv og rehabilitering læringsark 1

Indholdsfortegnelse 1-2 CBH s profil: Målgruppe 3 CBH s hovedopgaver: 3 Principper for arbejdet 3. CBH s værdigrundlag: Værdigrundlag 4

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013

Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017

Social og sundhedsuddannelsen. Skoleperiode 1 5 uger

Praktikerklæring. for den pædagogiske assistentuddannelse

Sygehus, opgaver/handlinger, eksempler. Sundhedslov: Visitering

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

Forklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsassistentuddannelsen

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Sygehus, opgaver/handlinger, eksempler. Sundhedslov: Visitering. Grindsted. SAMBO Regions patientvejleder

SOCIAL OG SUNDHEDSASSISTENT UDDANNELSEN

Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedshjælperuddannelsen

Ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever

FAM. Social og sundhedsassistentuddannelsen 2013, 2.praktik

Praktik 2 A og B. Kendskab til læringsmuligheder og læringsredskaber.

Skema: Vejledende standpunkt i praktik ved interne overgange

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

værdigrundlaget ses i de opgaver, på arbejdet.

Sygehus, opgaver/handlinger, eksempler. Sundhedslov: Visitering

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsuddannelsen trin 1

Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Praktik 3 Kommunal praktik i Varde Kommune

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Praktik 3 Kommunal praktik i Varde Kommune

Bilag - Praktikmål trin 1

Vejledende praktikerklæring i elevens første praktikperiode for trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedshjælper

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Opgave 1 (dag 1), På hospital, bedømmelsesskema

3. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistentens professionelle arbejde med sammenhængende borger- og patientforløb

I hvilke kapitler besvares uddannelsesmålene?

Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen. Midtvejsevaluering Slutevaluering d. d.

LÆRINGSAFTALEN. Underviserhåndbog

UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd i SSH - uddannelsen

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

Praktikmål og eksempler på Læringsaktiviteter SSH Praktik 1 og Praktik 2

SYGEPLEJE BRAINSTORM

Mål for praktikuddannelsen - Støttecenter

SSA elevens fokusområder i ambulatoriet ( Pkt. 1)

Kompetencekort praktik 4 Psykiatri

Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Kompetencemål Mål for obligatoriske uddannelsesspecifikke fag Mål for valgfri uddannelsesspecifikke fag

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Særlige fokusområder i somatisk praktik på Hospitalsenhed Midt

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Ambulanceassistent elev Den generelle studieplan del 2 5.praktikperiode

Lokalt bilag til praktikerklæring, PA

Opgave 2. Opgaver på medicinsk afdeling på sygehus, bedømmelsesskema

Praktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Temadage i praktik 1 & 2

Transkript:

2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem i en rutinemæssig eller kendt situation og omgivelse, alene og i samarbejde med andre. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger og til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges vægt på fleksibilitet og omstillingsevne. Praktikmål Fokus og emner 7. Eleven kan som led i behandlingen og med udgangspunkt i borgerens/patientens behov anvende relevant kommunikationsform herunder lytte, anerkende, støtte, vejlede og følge op. 13. Eleven kan anvende generelle principper for hygiejne herunder særlige regimer og teknikker, fx steril teknik i forbindelse med sårpleje og kateteranlæggelse, samt vejlede borgere/patienter, Pårørende og kolleger herom. Sikkerhedsforanstaltninger, ergonomi og sikkerhedsorganisation. Hygiejniske retningslinjer (almene og specielle) Dataindsamling i forhold til livshistorie, livsstil og livskvalitet Patienters/borgeres autonomi og mestring Motivation Relationens betydning i forhold til mono- og tværfaglige samarbejdspartnere og patienter/ borgere 14. Eleven kan forholde sig kritisk til egne og andres arbejdsstillinger og arbejdsstedets indretning i forhold til forebyggelse af arbejdsskader og voldsomme episoder samt kan følge gældende ergonomiske principper og sikkerhedsforanstaltninger både i forhold til borgerne/patienterne og sig selv. 1

Forslag til læringsaktiviteter i praksis Hvad er fokus: At møde barn/forældre/familien og at arbejde med familiecentret sygepleje. Kommunikation i afsnit H4. Indlagt familier med anden kultur, eller baggrund. Ernæring / væskeindtag Viden, færdigheder og holdninger Arbejdsopgaver refleksion herover Hvordan gør du dette? Hvordan udviser man respekt for andre? Hvad er familiecentret sygepleje og hvordan arbejder du med det i din praktik.? Hvad opfatter barn/forældre/familien som livskvalitet? Hvordan kommunikerer du med barn/forældre? Hvad er en god kommunikation.? Hvad er den motiverende samtale.? Hvad kan påvirke din kommunikation.? Hvordan udviser man respekt for barn/forældre/familie med en anden kultur? Hvordan oplever du det.? Hvilke oplevelser har du haft.? Vurderer barnets ernæringstilstand og behov i samarbejde med forældrene samt vejlederen. Hvad er barnet vant til at spise når det ikke er sygt.? Hvad er aldersmæssig rigtig kost, til det barn du plejer.? Hvad er barnets vægt/højde og døgnmængde.? Hvordan er madens og væskens indhold af næringsstoffer? Hvordan serverer du, mad og drikkevarer til barnet.? Hvordan registreres barnets mad og væskeindtag samt hvordan medinddrages forælderen i væskeskemaets betydning.? Hvordan samarbejdes der med forældrene? Hvilke observationer og oplevelser har du haft.? Mobilisering Samvær med andre Vurderer barnets udviklingstrin / funktionsniveau og behov for mobilisering i samarbejde med forældrene og vejlederen. Hvilken betydning har mobilisering for barnet? Hvorfor skal barnet mobiliseres? Hjælpe barnet med at blive mobiliseret Hvilke andre faggrupper samarbejdes der med.? Hvilke observationer, oplevelser har du haft.? Hvilke hjælpe midler kan anvendes.? Vurderer barnets behov for samvær med andre og iværksætte handlinger i forhold hertil i samarbejde med barn / forældre og vejleder.? Hvilke faggrupper sammenarbejdes med.? Hvilke fysiske rammer er der i H4 til samvær.? 2

Hygiejne generelt Barnets / forældres hygiejne Hygiejne i forbindelse med servering af mad Skyllerummet Hygiejne i forbindelse med infektions sygdomme Hvad er god hygiejne? Hvordan opretholder man en god hygiejne? Hvordan foregår en korrekt håndvask? Hvornår er noget rent / urent? Hvordan afbrydes smitteveje? Hvilke faggrupper samarbejdes med.? Hvilken betydning har barnets / forældrenes hygiejne i forbindelse med f.eks. toiletbesøg og bad? Hvilken mulighed findes i afsnittet.? På hvilken måde hjælper du barn og forældre? Hvordan serveres maden morgen samt dag og aften? Hvilken betydning har hygiejne i den forbindelse? Hvordan er skyllerummet opbygget? Hvordan arbejder du med rent og urent i skyllerummet? Hvad betyder god hygiejne her.? Hvor på info nettet findes viden.? Hvad er infektionssygdomme og smitterisiko.? Hvem er resurseperson i afsnittet.? Hvordan kan infektionssygdomme smitte? Hvordan virker isolationsstuerne? Vurdere smitterisiko og i samarbejde med andre at iværksætte isolation / skærpet hygiejne Hvilke oplevelser, observationer har du.? Hvordan forebygges og behandles gastroenteritis og cystitis? Indsigt i miljøets betydning for sundhed og trivsel Håndtering af affald, ved behandling og undersøgelse af barnet og på stuerne, birum, og skyllerum. Indeklima (fysisk) Hvordan kan miljøet påvirke barnet generelt? Hvilke miljøforhold kan påvirke barnets sygdom? Hvilke observationer har du gjort? - psykisk, fysisk, socialt miljø Hvilke typer affald er der i afdelingen? Hvordan behandler man disse typer affald? Hvilke forholdsregler vil du træffe ved affaldssortering? Hvor finder du viden på området på info nettet.? Hvordan vil du vejlede / rådgive om håndtering af affald? Hvad er et godt indeklima? Hvad er et godt indeklima for barnet? Hvordan kan du medvirke til forbedring af indeklimaet på en sengeafdeling? Hvilke observationer har du gjort? Hvordan vil du vejlede / rådgive om dette? 3

Rygning Hvordan er OUH/afdelingens holdning til rygning? Hvordan kan rygning påvirke barnets sygdom? Ryger barnet / forældrene? - hvor meget og hvor? - hvad betyder det for dem? Hvordan vil du vejlede rådgive om dette? Hvem samarbejdes med.? Hvilke opgaver har du haft og hvilke observationer har du gjort.? Forflytninger Hvad er en forflytning contra et løft? Hvad gør man når barnet skal fra stol til seng? Hvad gør man når barnet skal højere op i seng? Hvordan forbereder jeg barnet på forflytning? Hvilke hjælpemidler kan man bruge? Hvordan anvender du din viden? Hvem er arbejdsmiljø repræsentant i H4.? Hvordan samarbejder du med forældrene.? Arbejdsbevægelser Afdelingens hjælpemidler Eget fysiske og psykiske arbejdsmiljø Hvad skal man tænke på, når der udføres sygepleje ved barnets seng.? Hvordan anvender du din viden? Hvad findes der i afdelingen af hjælpemidler? Hvordan bruger man disse hjælpemidler? Hvordan fungerer el-sengen? Vurdere behovet for hjælpemidler, til det barn du plejer, i samarbejde med vejleder, forældre og andre samarbejdspartnere. Hvad er et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø? Hvordan påvirker et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø dig / dine kollegaer? Hvordan påvirker et dårligt fysisk og psykisk arbejdsmiljø dig / dine kollegaer? Hvad kan jeg selv gøre? Hvad kan jeg forvente er i orden? Hvad gør jeg, hvis jeg ikke trives i afdelingen? Hvad gør jeg, når jeg trives godt, for at fastholde dette? Hvordan kan jeg støtte og vejlede kolleger, studerende og andre samarbejdspartnere i at tage vare på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø? 4

Tværfagligt samarbejde Volds- og konflikthåndtering samt stress og mestring, via kommunikation. Hvilke tværfaglige samarbejdspartnere er der i afdelingen? Hvad er vigtigt, for at det tværfaglige samarbejde fungerer? Hvordan har du arbejdet med området i afd.? Hvor arbejders der med politikker, hvad er et LMU.? Hvor findes politikker på området og hvem har et skærpet ansvar til at hjælpe.? Fokusområde efter eget valg. 5

2. praktik Tema: Social og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Navn (elev) Aftaler Vejleders feedback Dato: Underskrift: 6