Velfærdsteknologi i primærsektoren

Opgaveskriver: Cecilie Kvist Holdnummer: SSS11 Modul:14 Opgaves art: Bachelorprojekt Afleveringsmåned/år: januar 2015 Samlet antal tegn: 70.475 Vejleder: Flemming Rasmusen Uddannelsesstedets navn: University College Lillebælt Må udlånes: Ja Velfærdsteknologi i primærsektoren Livskvalitet, mestring og sygepleje Undertegnede bekræfter hermed, at opgaven er udarbejdet uden uretmæssig hjælp Jf. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser BEK nr. (jf. BEK nr. 1519 af 16/12/2013). ----------------------------------------------------------------------------- Dato Underskrift(er) på papireksemplarer Opgaven er udtryk for den studerendes egne synspunkter, der ikke nødvendigvis deles af uddannelsesinstitutionen

Resume Dette projekt tager udgangspunkt i den ældre borger og hvordan, velfærdsteknologi kan spille en rolle i forhold til livskvalitet. Formålet er at undersøge hvordan sygeplejersken kan bistå borgeren i at mestre livet med velfærdsteknologi, og om implementering af en teknologi kan øge borgerens livskvalitet. Projektet er et litteratur studie af hermeneutisk metodisk karakter, hvor sociolog Aron Antonovsky, filosof Siri Næss og sygepleje teoretiker Virginia Henderson er de bærende teoretikere. Merete Bjerrums deduktive tematiske analyseredskab er benyttet, for at give et dybdegående analyseresultat. Analysen konkluderer at velfærdsteknologi er med til at øge borgerens livskvalitet, og at sygeplejerskens vigtigste opgave, i den forbindelse er at støtte borgeren i at mestre sin situation med teknologien. Perspektiveringen handler om hvorvidt sundhedssystemet er klar til velfærdsteknologi. Implementering belyser, hvordan man gør velfærdsteknologi mest spiseligt for de sundhedsprofessionelle samt ledelsesperspektiv. 2

Abstract This project is based on the older citizen and how, welfare technology can play a role in relation to quality of life. The aim is to examine how the nurse can assist the citizen in mastering life with welfare technology, and on the implementation of a technology can increase the citizen's quality of life. The project is a literature study of hermeneutic methodological nature, where sociologist Aaron Antonovsky, philosopher Siri Næss and nursing theorist Virginia Henderson is the supporting theoretical. Merete Bjerrums deductive thematic analysis tool is used to provide an extensive analysis results. The analysis concludes that welfare technology is to increase citizen's quality of life, and the nurse's main task in this regard is to support the individual to master his situation with the technology. Perspectives is about whether the health system is ready for welfare technology. Implementation illustrate how to make welfare technology most palatable to health professionals, and management perspective. 3

Indholdsfortegnelse Velfærdsteknologi i primærsektoren... 1 Livskvalitet, mestring og sygepleje... 1 Resume... 2 Abstract... 3 1. Indledning... 6 2. Problemfelt... 8 2.1 Sygepleje relevant samfundsperspektiv... 8 2.2Patientperspektiv... 10 2.3Etik i forhold til velfærdsteknologi... 11 3 Afgrænsning... 13 3.1 Afgrænset borgerperspektiv... 13 3.2 Afgrænset samfundsperspektiv... 13 4 Problemformulering... 14 4.1Begrebsafklaring... 14 4.1.1 Velfærdsteknologi... 14 4.1.2 Livskvalitet:... 15 4.1.3 Fysisk handicap... 15 5 Metode... 15 5.1Videnskabsteoretiske overvejelser... 15 5.1.1 Hermeneutik... 16 5.1.1.1 Situation horisont... 16 5.1.1.2Horisontsammensmeltning... 16 5.1.1.3Den hermeneutiske cirkel... 16 5.1.1.4 Hermeneutik relateret til opgaven... 17 5.2Litteratursøgning... 17 5.2.1 Inklussionskriterier... 17 5.2.1 Eksklussionskriterier... 17 5.3Etiske overvejelser... 18 5.4Valg af teori... 18 5.4.1 Siri Næss og livskvalitet... 18 5.4.2 Aron Antonovsky og oplevelse af sammenhæng (OAS)... 19 4

5.4.3 Virginia Henderson sygeplejen... 20 5.5Valg af empiri... 21 5.6 Valg af analyseredskab... 23 6 Analyse... 24 6 Analyse... 25 6.1 Interventioner i forhold til mestring... 25 6.2 Faktorer der påvirker en succesfuld implementering... 27 6.3 Livskvalitet... 29 6.4 Analysens fund... 31 6 Diskussion... 31 7.1 Kritisk vurdering af teori og empiri... 32 7.1.1 Kritik af teori... 32 7.1.2 Kritik af empiri... 33 7.2 Kritisk vurdering af metodevalg... 34 8 Konklusion... 34 9 Perspektivering... 35 10 Implementering... 36 11 Litteratur... 38 Bilag 1 søgeprotokol... 41 Bilag 2 Merete Bjerrums analyse niveauer... 44 Bilag 3 resume af artiklen - Elderly-technology interaction: accessibility and acceptability of technological devices promoting motor and cognitive training.... 45 Bilag 4 noteark... 46 5

1. Indledning I dette bachelorprojekt vil jeg sætte fokus på hvordan velfærdsteknologi kan øge borgere i primærsektorens livskvalitet. Baggrunden for dette bachelorprojekt er, at jeg igennem min sygeplejerske uddannelse har fundet fænomenet livskvalitet særdeles interessant, da dette fænomen er af subjektiv karakter. For mig er livskvalitet udefinerbart og somme tider har jeg tendens til selv at glemme, at værdsætte de ting i livet der giver mig livskvalitet fx at spise og nyde et måltid mad. Igennem min uddannelse har jeg fra første læste sætning været betaget af Aron Antonowskys teori og vil derfor starte dette projekt med et af hans citater: We are coming to understand health not as the absence of disease, but rather as the process by which indivduals maintain their sense of coherence (i.e. sense that life is comprehensible, manageable, and meaningful) and ability to function in the face of changes in themselves and their relationship with their environment. (Antonowsky 2003) Jeg har i mit modul 13 valgfag været på velfærdsteknologisk institut i Odense, hvor jeg deltog i et projekt i Københavns kommune, der indbefattede implementering og vurdering af forskellige teknologier på tre plejehjem, deriblandt spiserobotter. Dette gav mig stof til eftertanke, i forhold til hvordan alderdom og funktionsnedsættelse præger vores livskvalitet, og hvordan vi via teknologi som sygeplejerske kan opretholde eller være med til at øge livskvaliteten hos de ældre borgere. Og ligeledes hvordan man i øvrigt kan implementere velfærdsteknologi til et borgersegment, der ikke er vokset op med meget teknologi. Afslutningsvis vil jeg citere Søren Kierkegaard, da præcis dette citat har relevans for resten af min opgave: At man, naar det i sandhed skal lykkes En at føre et menneske hen til et bestemt Sted først og fremmest maa passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. For i Sandhed at hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end ham men dog vel først og fremmest forstaae det, han forstaaer. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke. Vil jeg alligevel gjøre min Mere-Forsaaen gældende, saa er det, fordi jeg er forfængelig eller stolt, saa jeg i Grunden i stedet for at 6

gavne ham, vil beundres af ham. Men al sand hjælpen begynder med en ydmygelse; Hjælperen maa først ydmyge sig under Den han vil hjælpe, og herved forstaae, at det at hjælpe ikke er at herske, men det at tjene, at det at tjene ikke er at være den Herskesygeste men den Taalmodigste, at det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have Uret, og ikke forstaae hvad den anden forstaaer. (Kierkegaard 2011) 7

2. Problemfelt I dette afsnit vil jeg belyse problemfelter i sundhedssystemet, der er relevante at have viden om i forhold til at kunne udforme min problemformulering. 2.1 Sygepleje relevant samfundsperspektiv I Danmark lever vi længere og længere og andelen af ældre borgere i befolkningen vokser. Befolkningen i Danmark er de sidste 20 år vokset med ca. 400.000 væksten har været størst blandt befolkningen over 65år. Den andel af befolkningen der er over 65, er steget fra 15,5 % i 1993, til 17,8 % i 2013 (Ældresagen 2013). Generelt har de nye ældregenerationer henholdsvis et bedre helbred og er mindre nedslidte, men der er en stigning i den selvrapporterede sygelighed og et stigende medicinforbrug. Folkesygdomme fylder meget og sygehusforbruget er stigende og størst i de ældste aldersgrupper (Fredskild 2013). Kommunernes Landsforening (KL) og socialministeriet skriver i en rapport fra 2010, at den demografiske udvikling i Danmark fordeles således, at vi vil blive flere ældre og færre yngre. Dette vil medføre en øget efterspørgsel efter offentlig services og flere ydelser. Med til udfordringen omkring det stigende antal ældre, kommer også den problematik at beskaffenheden af arbejdskraft bliver reduceret. FOA forventer at indenfor de næste 10 år, vil 31% af social og sundheds personale havde forladt arbejdsmarkedet grundet alder. Frem til 2042 vil den erhvervsaktive aldersgruppe falde med 9% eller det der svarer til 260.000 personaler. Dette vil i sundhedsvæsnets tilfælde resultere i at flere borgere/patienter skal dele færre personaler. Samtidig med dette forventes det, at de kommunale efterspøgsler vil stige, da der som tidligere nævnt vil blive flere ældre (Fredskild 2013). Det danske velfærdssamfund er konstant i udvikling, og forventningerne og ikke mindst kravene til kvalitets udvikling og forbedringer i sundhedsvæsnet, er mere i fokus nu, end nogensinde før. Det danske velfærdssamfund tilbyder i det offentlige en række velfærdsydelser til borgere med særlige behov som fx: - Kompleks pleje - Praktisk hjælp - Hjælpemidler - Rehabilitering 8

Disse ydelser har indtil nu været tilstrækkelige, men da kompleksiteten blandt patienters/borgeres sygdomme stiger, er behovet for ekstra hænder nu mere efterspurgt end hidtil (Fredskild 2013). I forhold til at sundhedssystemet konstant søger at tilbyde og yde de bedste af overstående ydelser til patinterne/borgerne, står Ministeriet for sundhed og forebyggelse, Økonomi- og indenrigsministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Danske regioner og KL overfor et paradigmeskift, da de offentlige ydelser ikke længere er tilstrækkelige (Ældre forum 2010, IDA 2011). Sundhedsvæsnet går en udfordrende tid i møde og er derfor nødt til at følge med både tid og udviklingen. Derfor har KL og Socialministeriet i tidligere nævnte rapporten fra 2010 lavet en liste med fremtidige fokuspunkter for velfærdsteknologi der skal effektivisere: - Gentagne arbejdsprocesser (forbedre arbejdsmiljø) - Bedre tidsanvendelse - Bedre anvendelse af eksisterende teknologier - Større selvhjulpenhed - Større sammenhæng i borgerforløb - Helhedstænkning ved ny og ombygning af pleje- og ældreboliger I denne rapport lægges overvejende vægt på elementer af effektivisering og arbejdskraftbesparelse (Fredskild 2013). Velfærdsinnovation er en overordnet betegnelse for nytænkning af den offentlige sektors opgaveløsning. Velfærdsteknologi forstås som teknologiske systemer og hjælpemidler, der understætter den offentlige medarbejders arbejde i dagligdagen. Velfærdsteknologi skal ikke erstatte medarbejderen, men derimod være behjælpelig med en bedre og mere effektiv opgaveløsning samt skabe bedre livskvalitet for brugeren og borgeren (Fredskild 2013, LO landsorganisationen i Danmark 2011 s. 21) Dette udsagn fra LO s publikation lægger mest vægt på at det er personalet, der er i centrum for teknologien, og at dennes opgave er at understøtte den ansatte og ikke borgeren. I en anden publikation som ingeniørforeningen IDA har publiceret i 2011 giver de et andet bud på, hvordan velfærdsteknologien bør gribes an: Velfærdsteknologi er en fællesbetegnelse for teknologier og intelligente kommunikationsløsninger til velfærdsfremmende formål, der benyttes af borgere med særlige behov. Velfærdsteknologi kan 9

anvendes i forbindelse med ydelser som pleje, omsorg, praktisk hjælp til daglige gøremål, hjælpemidler, boligindretning, behandling, genoptræning etc (IDA 2011) I denne definition er borgeren i centrum, og det stemmer bedre overens med fokuspunkterne, fra KL og socialministeriets rapport. Ligeledes stemmer dette udsagn overens med nutiden tænkning i forhold til Socialstyrelsens fem projekter, der skal styrke selvbestemmelsen og øge livskvaliteten for beboere i primærsektoren. Dette projekt startede i sensommeren 2013 og rummer følgende fem fokus: Medarbejdernes fokus på beboernes livskvalitet Styrkelse af mellemledernes ledelseskompetencer Styrket inddragelse af frivillige på kommunens plejehjem Den palliative pleje på plejehjem Kontinenspleje målrettet udredning rehabiliterende indsatser i forhold til selvhjulpenhed Disse fem projekter kører uafhængigt af hinanden i forskellige kommuner landet over. 2.2Patientperspektiv Antallet af kronikere er stor og vil frem mod 2020 stige i kraft af, at danskernes gennemsnitsalder stiger, men ligeledes fordi antallet af livsstilssygdomme stiger. De store kronikergrupper er blandt andet KOL patienter, hjerte-kar sygdomme, diabetikere og muskel-skeletlidelser, osteoporose/knogleskørhed. Prognoser fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at der i 2020 vil være cirka 2 mio. kronikere i Danmark. Ofte er disse kroniske lidelser forbundet med højere udgifter til medicin, mere kompleks pleje og ikke mindst tab af livskvalitet(ida 2011). Ingeniørforeningen IDA skriver i deres rapport Sundhedsteknologi 2020 at: hvor det er muligt skal vi gøre hvad vi kan for at understøtte, at danskerne kan klarer sig selv i dagligdagen. Det giver øget livskvalitet og værdighed og henviser ikke danskerne til passiv pleje, blot fordi de har handicaps, er tynget af alderen eller er i behandling for en kronisk lidelse (IDA 2011) 10

For at det er muligt at differentiere imellem hvilke behov der kan stilles og hvilke ydelser der kan tilbydes blandt kronikere og ældre, kan her refereres til serviceloven. Serviceloven, egentlig lov om social service, er en dansk lov, der udstikker rammerne for rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer samt for at tilbyde ydelser til borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Første udgave af loven blev vedtaget i 1998, men den revideres typisk flere gange årligt, senest med 3 ændringslove fra 10/6 2014. Serviceloven i forhold til ældre: 1. Serviceloven Stk. 1. Formålet med denne lov er: 1. At tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer 2. At tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte 3. At tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. I forhold til velfærdsteknologi er især stk. 1.3 og stk. 2 relevant, da velfærdsteknologi prospektivt vil være en del af de velfærdsydelser der tilbydes i det danske sundhedssystem (Serviceloven 2006, Fredskild 2013). 2.3Etik i forhold til velfærdsteknologi For at belyse et relevant etisk perspektiv i forhold til mit problemfelt har jeg valgt at belyse de etiske overvejelser og dilemmaer, der kan være ved velfærdsteknologi. Velfærdsteknologi rummer et enormt potentiale og med god grund. Der er basis for øget velfærd, tids - og økonomiske besparelser. På den anden side kan implementering af velfærdsteknologi skabe problemer i forhold til medmenneskelighed, kontakt og nærhed. Desuden kan diverse teknologier 11

virke umyndiggørende og krænkende i forhold til borgerens intimsfære (Ældre Fonden 2010). Det bliver aldrig let at afgøre om en teknologi er forbedrende på det medmenneskelige plan eller om det samlet set øger velfærd og livskvalitet, da disse fænomener for altid vil være en subjektiv opfattelse. Ligeledes bør det altid opvejes, hvorledes borgeren selv har indvilliget i et teknologisk tiltag, eller om dette er bestemt fra personalet (Ældre Fonden 2010). For at understøtte disse etiske perspektiver refereres herunder til sygeplejeetiske retningslinjer, da disse altid har en væsentlig rolle i sygeplejen/sundhedssystemets virke. Sygeplejeetisk råd blev nedsat ved Dansk Sygeplejeråds kongres i 1990. De første Sygeplejeetiske retningslinjer blev vedtaget på Dansk Sygeplejeråd kongres i 1992. Retningslinjerne er revideret i 2004 og 2014 (SER retningslinjer 2014). Der er fire grundlæggende sygeplejeetiske principper: - Respekt for selvbestemmelse det vil sige, at den enkelte patient, såfrem det er muligt, bevarer magten over egen tilværelse og retten til at træffe egne valg. - Anerkendelse af værdighed det vil sige, at den enkelte patient anses som et unikt og uendeligt værdifuldt menneske. - Hensyn til integritet det vil sige, at den enkelte patients værdier, personlighed, værren, ønsker og mål i livet respekteres. - Omhu for det sårbare liv det vil sige, at den enkelte patient sikres beskyttelse og omsorg (SER retningslinjer 2014) I debatten om velfærdsteknologi er det relevant altid af have de etiske principper for øje, således at udgangspunktet og centrum for debatten altid vil være borgeren og dennes ret til selvbestemmelse, værdighed og integritet (Fredskild 2013). 12

3 Afgrænsning 3.1 Afgrænset borgerperspektiv Som et af Virginia Hendersons 14 grundlæggende sygeplejeprincipper lyder det: At bistå patienten til at spise og drikke (Henderson 2000 s. 79) Virginia Henderson mener, at det er sygeplejerskens opgave at hjælpe borgeren med at spise og drikke, dog kan en teknologi hjælpe borgeren til selv at være i stand til dette, og derved øge borgerens selvhjulpenhed. Dette kan således gøre at sygeplejersken kan bruge sin tid på at bistå borgere, der har andre problemstillinger, som en teknologi endnu ikke kan løse. Borgere med fysisk handicap i arme og hænder kan have svært ved selv at spise og skal assisteres af pårørende eller plejere under alle døgnets måltider. Dette gør, at afhængigheden af pleje er komplet, og i spisesituationen betyder dette, at en anden person skal have tid til at hjælpe, når borgeren med fysisk handicap rent faktisk er sulten. Det betyder, at borgeren ikke selv kan bestemme, i hvilket tempo han/hun vil spise i, og dermed føler sig tvunget til at spise. Dette kan resultere i magtesløshed. Ligeledes finder mange det nedsættende at skulle mades, og ofte ser plejepersonalet det også som magtanvendelse at skulle made en borger, der i pågældende tilfælde ikke har lyst. Disse kompleksiteter i spisesituationen kan medfører, nedsat spiselyst, forringet ernæringstilstand, fravalg af socialt samvær og forringet livskvalitet (Digital Velfærd 2013, Ældre Forum 2010). Borgere med forskellige typer og grader af fysisk handicap i arme og hænder er et bredt segment. Dette kan fx være cerebral parese, muskelsvind, ALS, apoplexi mm. Den fysiologiske årsag til funktionsnedsættelsen vil jeg dog ikke gå i dybden med i dette projekt. 3.2 Afgrænset samfundsperspektiv I 2020 skal innovative og effektive digitale løsninger indgå naturligt i kernevelfærden på sundhedsområdet, socialområdet og undervisningsområdet. Det vil sige, at velfærden fremover i højere grad vil blive leveret ved hjælp af digitale og teknologisk løsninger. Det skal skabe en lettere hverdag for borgerne og mere sammenhængende, effektiv offentlig service. Som en del af Finansministeriet og KL s økonomiaftale for 2014 til 2017 skal spiserobotter udrulles i de danske kommuner. Det er dog ikke ligegyldigt, hvilken type spiserobot, man som kommune vælger til den enkelte borger. Der findes i dag en lang række forskellige spiseteknologier lige fra de typer, der skal betjenes manuelt henvendt til dem, der selv har lidt styrke i hænder og arme, til de løsninger, 13

som er fuldmekaniske og henvender sig til personer, der ingen kræfter har. Hvilken type spiserobot eller spiseteknologi, der egner sig bedst til den enkelte borger afhænger altså af, hvilken type og hvilken grad af fysisk handicap, der er tale om (Digital Velfærd 2013). 4 Problemformulering I forhold til overstående problemfelt og afgrænsning lyder min problemformulering således: Hvordan kan sygeplejersken støtte den ældre borger, i at mestre oplevelsen af sammenhæng, ved benyttelse af velfærdsteknologi, og kan dette øge den ældre borgers livskvalitet med et fysisk handicap 4.1Begrebsafklaring Nedenfor vil jeg afklare de begreber jeg anvender i min problemformulering, således at læseren har en forståelse for hvad disse begreber indbefatter. 4.1.1 Velfærdsteknologi Begrebet velfærdsteknologi kan betragtes som et paraplybegreb, der dækker over teknologiske løsninger og intelligente systemer, som bliver brugt af funktionsnedsatte brugere(fredskild 2013). Hvis man skriver velfærdsteknologi på Wikipedia kommer denne definition frem: Velfærdsteknologi er brugerorienterede teknologier, der forsyner eller assisterer brugerne med én eller flere offentlige eller private velfærdsydelser og produkter. Velfærdsteknologi er teknologisk understøtning og forstærkning af fx. tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden i og uden for boligen. Velfærdsteknologien er især rettet mod ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme samt borgere med handicap i forskellige former og grader. Fokus for velfærdsteknologierne er at sikre en bedre ressourceudnyttelse i forbindelse med velfærdsydelser og/eller at tilvejebringe en bedre kvalitet af disse ydelser for deres bruger (www.da.wikipedia.org 2013) Denne definition er så bred, at det spænder over mange forskellige teknologier, og derfor er denne definition fyldestgørende. 14

4.1.2 Livskvalitet: Verdensorganisationen (WHO) skrev i 1948, at sundhed ikke kun skulle betragtes som et biologisk fænomen, men som en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og social trivsel. Trods denne erklæring gik der mange år før begrebet livskvalitet vandt indpas i sundhedsfagligvidenskaben. Deres definition lyder sådan: An individuals perception of their position in life inthe context of the culture and value systems inwhich they live and in relation to their goals,expectations, standards and conserns (WHO,1993) 4.1.3 Fysisk handicap Fysisk handicap/nedsat funktions evne er svært at definere. Dog har WHO arbejdet med at definere handicap, og i 2001 udgav de den sidste af en række modeller, den Internationale Klassifikation af Funktionsevne, Funktionsevnenedsættelse og Helbredstilstand: ICF- klassifikationen. ICF beskriver indvirkningen af sundhedsforhold på menneskers liv og illustrerer forholdet mellem sundhedsforhold, aktivitet og deltagelse i hverdagslivet og placerer funktionsevne og funktionsevnenedsættelse i en kontekst. Dette giver ikke i denne sammenhæng en klar begrebsafklaring af handicap men jeg vil i denne opgave referere til ICF s klassifikation af funktionsnedsættelse hvis det bliver relevant (WHO 2003). 5 Metode Dette bachelorprojekt er et litteraturstudie med afsæt i Reinicker og Strays den gode opgave i forhold til opstilling og den røde tråd. Jeg har valgt at opstille referencelisten efter Havards referencesystem. Resume og abstract er udarbejdet efter IMRAD metoden (Rienecker,mf. 2008). 5.1Videnskabsteoretiske overvejelser Med spørgsmålene i min problemformulering ønsker jeg at vide og forstå mere, samt få mere indsigt i, hvorledes jeg kan øge livskvaliteten for ældre borgere med fysisk handicap, der i dagligdagen er nødsaget til at have assistance til alle måltider. Jeg ønsker at belyse mit projekt ud fra et sygeplejeperspektiv ved at indsamle empiri baseret på studier der belyser, hvorledes det kan lade sig gøre at implementere teknologi. Jeg ønsker også at undersøge hvorledes det er muligt at øge livskvaliteten for ældre. Til at understøtte disse studier vil jeg benytte relevante teoretikere, der 15

kan belyse sygeplejeplejeperspektivet. På baggrund af dette vurderer jeg, at min opgave befinder sig indenfor et fortolkningsvidenskabeligt paradigme. Dette paradigme bygger grundlæggende på at opnå viden og forståelse for mennesket og dets handlinger. Fortolkningsvidenskab ligger under det Hermeneutiske, der som videnskab handler om hvordan, vi opnår forståelse (Birkler 2006). 5.1.1 Hermeneutik Filosoffen Hans-Georg Gardemar taler i sine grundelementer i hermeneutikken om forforståelse. Gardemar definerer forforståelsen således: den forståelse der ligger forud for selve forståelsen. Gardemar har tre grundelementer i sin hermeneutiske teori (Birkler 2006): Forforståelse og fordomme Situation, horisont og horisontsammensmeltning Den hermeneutiske cirkel 5.1.1.1 Situation horisont Gardemar mener, at situationen er udgangspunktet for forforståelsen, og at situationen omfatter vores personlige historie som køn, social baggrund, uddannelse og arbejde. Horisonten breder sig som en vifte ud fra det punkt som Gadamer kalder situationen. Situationen og forforståelsen bestemmer tilsammen, hvordan horisonten tegner sig - om den er smal eller bred (Birkler 2006). 5.1.1.2Horisontsammensmeltning Det Gardemar mener med horisontsammensmeltning, er når der sker en forståelse mellem to horisonter. Dette vil sige, at når to mennesker mødes, kan der opnås ny forståelse. Dermed ikke sagt, at dette er en overtagelse af den andens synspunkter, men en udvidelse af ens egen eller begges horisont (Birkler 2006). 5.1.1.3Den hermeneutiske cirkel Gardemar mener, at forståelse kræver en konstant bevægelse mellem dele og helheder, og at man ikke kan skille en tekst (en sætning) fra den kontekst (den bog), som den udformet i. Ligeledes kan man ikke skille forståelsen fra forforståelsen. Dette vil sige, at Gardemar mener, at dette er et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse omvendt. Den hermeneutiske cirkel vil jeg benytte når jeg senere skal analysere, således at jeg altid er bevidst om at et brødstykke af analysen er taget ud af en kontekst. Således er jeg i stand til at se på min valgte empiri objektivt (Birkler 2006). 16

5.1.1.4 Hermeneutik relateret til opgaven Jeg vil med min Hermeneutik i mit projekt være opmærksom på at medtænke, at forståelsen altid er formet på baggrund af forforståelsen, og samtidig være bevidst om forforståelsens tilknytning til det, der ønskes forstået i en undersøgelse. Det vil sige jeg vil være bevidst om min egen forforståelse omkring hvad livskvalitet er for mig, kontra hvad livskvalitet kan være for andre. Jeg vil anvende forforståelsen ved at sætte den i spil, således at jeg er åben over for en afkræftelse af den forforståelsen som jeg selv har. I den Hermeneutiske erkendeposition er den videnskabelige teori på præmisser for hvordan den viden jeg benytter, er skabt. 5.2Litteratursøgning Min litteratursøgning har udgangspunkt i en indledende søgning i følgende databaser: Bibliotek.dk, sst.dk, sygeplejersken.dk google.dk. Disse for at få et overordnet indblik i emnet taget ud af en almen og professionsrettet kontekst. For at specificere min søgning og finde forskningsbaserede publikationer har jeg foretaget en systematisk søgning på hhv. søgedatabasen PubMed og CINAHL. Som første prioritet har jeg søgt på søgebasen CINAHL, da denne database rummer hovedsageligt artikler vedrørende sygeplejerelaterede problemstillinger, og rummer megen kvalitativ forskning. Jeg har ligeledes søgt i PubMed, da dette er den største søgebase med daglig opdateringer. 5.2.1 Inklussionskriterier Publiceret mellem 2004 og 2014 for at få så opdateret viden som muligt Sprog: engelsk, dansk, norsk Peer revivew af hensyn til validitet Voksne (50 +) 5.2.1 Eksklussionskriterier Børn og unge Teknologi på sygehus Et Bachelorprojekt er bygget op om omkring videnskab, evidens og udvikling. For at styrke validiteten af den søgning jeg har lavet og for at finde de mest relevante publikationer mm har jeg lavet en søgeprotokol på hhv. PubMed og CINAHL. (bilag 1) 17

5.3Etiske overvejelser I de etiske retningslinjer om sygeplejeforskning i Norden har jeg ud fra principperne om at gøre godt og om ikke at gøre skade valgt at udarbejde dette projekt som et litteraturstudie. Da velfærdsteknologi er nyt i sundhedsvæsnet og der konstant udvikles ny viden, vil jeg benytte mig af den litteratur, der er i forvejen for at styrke validiteten af mit projekt. Ligeledes har jeg valgt at udarbejde dette projekt med princippet om at gøre godt, således at jeg finder, at jeg bidrager med ny og brugbar viden til den eller de grupper, som forskningen retter sig imod. Resultatet af mit projekt skal være til nytte, og relevant sundhedsprofessionelle skal kunne nyde godt af resultaterne (Sygeplejeetisk råd 2001). Princippet om ikke at gøre skade indebærer at forskningen ikke skader de personer, der eventuelt kunne deltage i denne opgave. Jeg kunne have valgt at lave en undersøgelse i form af interview da livkvalitet som tidligere nævnt er subjektivt og jeg der igennem kunne få den subjektive opfattelse af om velfærdsteknologi er en hæmsko eller om en given teknologi rent faktisk kan øge livskvaliteten ved den pågældende borger. Da implementering af teknologier på plejehjem i Danmark endnu har sin spæde start, finder jeg det relevant at benytte allerede ny kvalitativ og kvantitativ forskning(sygeplejeetisk råd 2001). 5.4Valg af teori I dette afsnit vil jeg belyse de teoretikere, jeg vil anvende til at analysere min valgte empiri. Jeg vil præsentere de valgte teoretikere og deres teori i den kontekst, der er relevant for mit projekt. 5.4.1 Siri Næss og livskvalitet For at være præcis i forhold til fænomenet livskvalitet vil jeg benytte mig af psykolog Siri Næss, der er en af de nyere forskere indenfor begrebet livskvalitet. Siri Næss betegner livskvalitet som et subjektivt fænomen. Siri Næss beretter, at livskvalitet er et psykisk begreb, en oplevelse, en vurdering og en følelse. Derved mener hun, at livskvalitet er en psykisk tilstand, der kommer inde fra og ikke er direkte observerbar. Siri Næss mener, at det er vigtigt at fremhæve de positive ting ved tilværelsen, og at livskvalitet knyttes til det enkelte individ, og dets egne oplevelser. Hun mener ligeledes, at individet ikke bør tage højde for samfundet og de objektive parametre i livet, men at det dog ikke altid er muligt at se bort fra ydre påvirkning (Næss 2011). 18

For at individet oplever livskvalitet, mener Siri Næss, at følgende betingelser og/eller parametre er væsentlige: At man er aktiv, på den måde at, mennesket har mulighed for ved egen kraft at engagere sig i forhold udenfor sig selv At mennesket ved egen kraft har mulighed til at gennemfører sine planer At mennesket har mulighed for at udnytte sine evner, færdigheder og kapaciteter At mennesket har frihed og mulighed til selv at vælge, og derved være med til at forme eget liv At man har gode mellemmenneskelige relationer At mennesket har en sammenhørighedsfølelse, og et gruppetilhørsforhold, fx venner og familie At mennesket er positivt selverkendt, således at mennesket opfatter sig selv som dueligt, nyttigt og værdigfuldt At mennesket oplever selv at kunne klare og udfører hverdagslivets opgaver, samt føle at dette er tilfredsstillende Opleve en grundstemning af glæde, således at mennesket har intensive oplevelser af skønhed og samhørighed med naturen At mennesket er præget af tryghed, og er præget af glæden ved, at livet er rigt og givende (Næss 2011 s.10) Siri Næss påpeger, at menneskets behov, ønsker og forventninger konstant ændrer sig i takt med alder, sindstilstand, kulturelle og de sociale situationer mennesket befinder sig i. Derfor finder jeg, at det er relevant at benytte netop Siri Næss teori i forhold til min problemformulering, da livskvalitet for evigt, ifølge hende, vil være et subjektivt begreb, der konstant er i forandring. Ligeledes fordi grundelementerne i hendes teori, og oven over bekrevet stemmer overens med de udfordringer en borger med fysisk handicap kan stå overfor i dagligdagen. 5.4.2 Aron Antonovsky og oplevelse af sammenhæng (OAS) For at have et bindeled imellem velfærdsteknologi og livskvalitet har jeg valgt Aaron Antonovsky, der er medicinsk sociolog. Hans salutogenetiske model, altså ideen om sundhed, er udviklet på baggrund af erfaringer fra hans arbejde indenfor det sociologiske felt. Antonowsky fremkom første gang med sin salutogenetiske model i 1979 i tidskriftet Health, Stress and Coping. Antonovsky s 19

ønske var at forstå, hvorfor nogle mennesker klarer sig godt og bevarer deres sundhed og trivsel og tro på livet selv under ekstremt vanskelige vilkår. Modellen sætter fokus på kilderne til sundhed, mestringsressourcer og generelle modstandsressourcer. Det overordnede begreb i modellen er Sense of Coherence som på dansk oversættes til oplevelse af sammenhæng (OAS). Begrebet består af tre komponenter Begribelighed Håndterbarhed Meningsfuldhed Disse komponenter er forbundet og bidrager til OAS. Oplevelsen af sammenhæng ses som sundhedens fundament og en stærk OAS er knyttet til et stærkt selv og en fast identitet. Oplevelse af sammenhæng skabes gennem erfaringer og en stærk OAS fremmes af livsoplevelser med indre sammenhæng, medbestemmelse og balanceret belastning. Der findes fire livsområder, hvor det er særligt vigtigt at indhøste erfaringer, som opleves som begribelige, håndterbare og meningsfulde. Det er de indre følelser, de nære interpersonelle relationer, den primære rolleaktivitet og de eksistentielle forhold. Begrebet defineres således; Oplevelsen af sammenhæng er en global indstilling, der udtrykker den udstrækning, i hvilken man har en gennemgående, blivende, men også dynamisk følelse af tillid til, at de stimuli, der kommer fra ens indre og ydre miljø, er strukturerede, forudsigelige og forståelige, der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klare de krav, disse stimuli stiller, og disse krav er udfordringer, det er værd at engagere sig i. Jeg vil benytte Antonovskys model OAS som bindeled mellem de to begreber Velfærdsteknologi og Livskvalitet i min problemformulering for at bevare spændingsfeltet og sammenhængen mellem disse to begreber. 5.4.3 Virginia Henderson sygeplejen Virginia Henderson 1897 1996. Virginia Henderson var en af de første sygeplejersker der forsøgte at beskrive sygeplejens særlige fagområde og dette var Virginia Henderson s definition på sygepleje: Sygeplejerskens unikke funktion består i at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre de aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden (eller til en fredelig død), som han ville udføre 20

på egen hånd, hvis han havde den fornødne styrke, vilje eller viden, og at gøre dette på en måde, der hjælper ham til så hurtigt som muligt at blive selvhjulpen. (Henderson 2000 s. 28) De grundlæggende behov kommer ikke til udtryk på samme måde hos alle syge og raske mennesker. Derfor må sygeplejersken vurdere og tage hensyn til, hvordan de grundlæggende behov kommer til udtryk hos den enkelte patient. Der er permanente forhold (alder, temperament, social status, kulturelt tilhørsforhold, fysisk og intellektuel kapacitet) og patologiske tilstande, (væskeforstyrrelser, kvalme, diarre, sult, iltmangel, sår, infektioner, nedsat bevægelighed, smerter), som påvirker patientens behov for sygepleje (Henderson 2000). Jeg var valgt at benytte Virginia Henderson, da jeg mener, at den basale del af plejen, er væsentlig og for at have et modstykket til den moderne teknologi anno 2014 kontra Virginia Hendersons, der for mig var et af de største fundamenter for sygeplejen, sådan som jeg ønsker den skal være. Altså, at fokus er på, hvad sygeplejersken kan gøre for patienten og hvordan sygeplejersken bedst muligt stiller patientens behov. 5.5Valg af empiri Til at besvare min problemformulering har jeg valgt at samle empiri ved hjælp af databasesøgning. Derudover har jeg via mit modul 13 ophold på Velfærdsteknologisk Institut i Odense fået denne rapport: Spiserobotter til borgere med fysiske handicap 2011 af Lone Gaedt, Seniorkonsulent, fysioterapeut, M. Ed. Teknologisk Institut. Velfærdsteknologi Vurdering i Socialstyrelsens ABT- Projekt. Socialstyrelsen, Hjælpemiddelinstituttet og fa. Jadea har i perioden januar 2011 til maj 2012 gennemført et nyt ABT-projekt, evalueret af Teknologisk Institut, hvor to forskellige spisemaskiner, Neater Eater Manuel (NEM) og Neater Eater Electric (NEE), er testet i forhold til 36 borgere med fysiske funktionstab. Formålet med projektet har været at gøre personer med funktionsnedsættelse i arme og hænder, som er blevet madet ved måltiderne, helt eller delvist selvhjulpne ved brug af spisemaskinerne. Med projektet har maskinerne ikke kun medført et reduceret behov for personlig hjælp og støtte i forbindelse med madning, men borgerne har også opnået en øget livskvalitet, selvstændighed og frihed. 21

Jeg har gennem min søgning også fundet nedenstående rapport, der grundigt belyser ældres erfaringer med velfærdsteknologi: Ældres erfaringer med velfærdsteknologi- En brugerundersøgelse udarbejdet for Ældre Sagen. Claus Müller, Susanne Rasmussen og Liv Forsberg. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv April 2012. Dette er en brugerundersøgelse af ældres erfaringer med velfærdsteknologi udført af Teknologisk Institut for Ældre Sagen. Formålet med brugerundersøgelsen er, at afdække ældres erfaringer med typer af velfærdsteknologi, som med al sandsynlighed vil vinde større udbredelse i Danmark de kommende år som oplevet og formuleret af interviewpersonerne selv. Der er fokus på fem teknologiområder: GPS-alarmsystem Selvkørende robotstøvsugere Træningsteknologier Automatisk badekabine Telemedicinske løsninger Brugerundersøgelsen er et kvalitativt studie, der bygger på personlige interview af op til to timers varighed med i alt 48 borgere mellem 63 og 90 år fordelt på de fem forskellige teknologiområder. Brugerundersøgelsen viser, at de interviewede i almindelighed er meget åbne og nysgerrige over for at afprøve mulighederne i velfærdsteknologi. De interviewede peger på en række forudsætninger, de anser som vigtige for, at erfaringerne falder positivt ud. De, som har prøvet teknologierne, afsøger og bedømmer teknologiernes muligheder ud fra mange forskellige kriterier. Helt centralt er det at teknologierne understøtter hvad, de interviewede forstår ved det gode liv i form af øget selvhjulpenhed, selvstændighed, værdighed, uafhængighed, tryghed, sikkerhed, meningsfuldhed, samvær, fællesskab. Dette er nøgleord, læseren vil støde på gentagne gange i dette projekt. Jeg har valgt denne brugerundersøgelse som empiri, da jeg finder den relevant i forhold til min problemformulering på trods af, at spiserobotten ikke er en af de inkluderede teknologier i undersøgelsen. Grunden til jeg finder denne undersøgelse relevant at benytte, er at jeg derigennem 22

udviser en dybdegående forståelse for, hvilke holdninger der er til teknologier, og hvorvidt de kan biddrage til at øge ældres livskvalitet. Slutvis har jeg valgt at bruge stykker fra publikationen fundet på CINAHL: Elderly-technology interaction: accessibility and acceptability of technological devices promoting motor and cognitive training. Tiziana C. Callaria,*, Silvia Ciairanob and Alessandra Rea A)LIDEA-InterDepartmental Laboratory of Applied Ergonomics, Department of Psychology, Università degli Studi di Torino, Via Verdi 10, 10124 Torino, Italy B)Laboratory of Developmental Psychology, Department of Psychology, Università degli Studi di Torino Denne artikel har jeg valgt for at udvise diversitet i min empiri. Artikel er ikke helt præcis omhandlet spiserobotter, men belyser teknologien og interaktionen mellem denne og den ældre borger. Se bilag 3 for resume af artiklen. 5.6 Valg af analyseredskab Jeg har valgt at benytte analyse redskabet Tematisk analyse af Merete Bjerrum. Dette redskab giver mig en dybdegående forståelse for de publikationer jeg har valgt at analysere på. Ligeledes har jeg valgt dette redskab, da de valgte publikationer har en stor tekst mængde, som jeg er i stand til at omsætte til mindre og mere overskuelige tekststykker. Jeg har valgt denne analysemetode, da jeg er alene om dette projekt og derfor vil være sikker på, at jeg konstant reflektere over, hvordan jeg analysere og hvilke fund jeg kommer frem til. Dette stemmer overens med fremgangsmåden i den hermeneutiske cirkel, der bygger på et dialektisk forhold mellem del og helhed (Birkler 2006). Som mennesker står vi altid med en subjektiv forforståelse, der vil præge den nye forståelse vi opnår gennem vores litteratursøgning. Forforståelse gør det umuligt for mig at være neutral i min tilgang til empirien, men ved at være bevidst om dette får jeg et nuanceret syn og skaber nye forståelser og dermed også nye forforståelse (Birkler 2006). Den deduktive tematiske analysemodel vil jeg anvende som inspiration til min analyse. Da denne analysemodel er teoristyret, kan jeg på denne måde analysere sammenhængen mellem 23

problemformuleringens kategorier og begreber. På denne måde skaber jeg strukturer, som jeg kan samle i temaer, der forklarer den foreløbige analyse i små dele. I den deduktive tematiske analysemodel opdeles problemformuleringen i tre niveauer: Kategorier Begreber Forskningsspørgsmål, Denne måde at opdele på, er for at skabe sammenhæng mellem problemformuleringen og forskningsspørgsmål. Med denne analysemetode sikrer jeg kontinuitet og bindeled imellem min problemformulering og min analyse. Ligeledes giver den deduktive tematiske analysemodel mig mulighed for at holde mig indenfor min problemformulerings spændingsfelt, og dermed holde fokus på at analysere og besvare min problemformuleringsessens (Bjerrum 2005). Problemformule ring: Hvordan kan sygeplejersken støtte den ældre borger i at mestre oplevelsen af sammenhæng ved benyttelse af velfærdsteknologi, og kan dette øge den ældre borgers livskvalitet med et fysisk handicap 6 Analyse Kategorier: Faktorer der øger livskvaliteten Sygepleje Teknologiens rolle Begreber: OAS Mestring Livskvalitet Sygeplejeinterventi on Forskningsspør gsmål Er der en OAS mellem at kunne spise selv og livkvalitet Hvordan kan sygeplejersken støtte borgeren i OAS mellem teknologi og livskvalitet Se desuden bilag 2 for Merete Bjerrums fem niveauer i forhold til min opgave. 24

Bilag 4 giver indblik i, hvorledes et noteark i forhold til min analyse er udformet. Efter at have gennemanalyseret mit valgte materiale via Merete Bjerrums fem niveauer, er jeg via mine to forskningsspørgsmål, kommet frem til følgende fire underspørgsmål jeg vil søge at besvare i min analyse: - Hvilke interventioner er relevant for sygeplejersken i forhold til at støtte borgeren i at mestre spisesituationen med en spiserobot? - Hvilke faktorer kan påvirke en succesfuld implementering? - Hvilke komponenter sættes i spil, når der tales livskvalitet og velfærdsteknologi? Disse spørgsmål dækker over alle elementer af min problemformulering. 6 Analyse I dette afsnit vil jeg med afsæt i min forudgående analyse af valgt empiri analysere mig frem til svar på min problemformulering via de nedenstående emner, der er udledt af de overstående spørgsmål. Jeg har igennem Merete Bjerrums tematiske model, reflekteret meget over hvorvidt min egen forforståelse spiller ind, når jeg laver mine spørgsmål. Når man gennemanalyserer en tekst, finder man det man søger at finde. Jeg har via denne analyseform også fundet svar, jeg ikke søgte at finde. Dette, mener jeg, giver et helhedsindtryk af de komponenter der er i spil i min problemformulering. 6.1 Interventioner i forhold til mestring Virginia Hendersons grundprincipper stemmer overens med vigtigheden i, at borgeren er i stand til at spise og drikke, når vi taler interventioner. Henderson påpeger, at der er mange elementer i spil, når sygeplejersken skal søge at dække borgerens behov. Dette kan for eksempel være et subliment eller substitut til borgerens fysiske funktion. For at være i stand til at kortlægge borgerens behov for interventioner i forhold, er det først og fremmest vigtigst at afdække borgerens fysiske tilstand. Er det overhovedet relevant, at denne borger bliver tilbudt en spiserobot, eller er borgeren i så dårlig ernæringsmæssig tilstand, at denne har behov for sonde eller parenteral ernæring (Henderson 2000). Desuden er det vigtigt at afdække borgerens fysiske funktion i arme og hænder, således at man finder et korrekt match mellem borger og teknologi (Gaedt 2011). Ifølge Henderson bør 25

sygeplejersken i spisesituationen hjælpe borgeren, med det han/hun ikke selv er i stand til. Dette er med det mål for øje at fremme borgerens ernæringstilstand, samt OAS. Borgerens behov er unikt og individuelt fra andre borgere i samme situation. Disse behov er altid til stede, også selvom implementering af spiserobotten er succesfuld, og borgeren magter at mestre spisesituationen. Sygeplejen vil altid være afhængig af borgerens viden, vilje og styrke (Henderson 2000). Viden, vilje og styrke kan sættes i kontekst med Antonovskys begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed i den forstand, at viden kan skabe begribelighed. Vilje kan give borgeren en opfattelse af, at han kan håndtere situationen, og styrke kan give et overskud til at se meningsfuldheden (Henderson 2000, Antonovsky 2000). Siri Næss grundlæggende tankegang handler som tidligere nævnt om menneskets mulighed for at anvende egne evner, kapaciteter og færdigheder til ved egen kraft og engagement at involvere sig i eget livsforløb (Næss 2011). I forhold til borgeren med det fysiske handicap sætter dette en fysisk barriere op i forhold til kapacitet og færdigheder, HVIS man ser med patogenetiske briller. I stedet bør brillen rettes mod en salutogenetisk tanke, hvor sundhed kommer før sygdom og begrænsninger. Velfærdsteknologier kan være med til at kompensere for nedsat funktionsevne og dermed styrke mulighederne for at deltage i samfundet på lige fod med alle andre trods sygdom (Müller mf. 2012, Næss 2011). Dog kan en teknologi ikke stå alene, og det er sygeplejerskens opgave at støtte borgeren i at mestre sin nyvundne teknologiske spisefunktion. Spisemaskinen kræver meget energi og god tid at blive fortrolig med både for personale og borger (Gaedt 2011s. 26 ) Skal borgeren blive fortrolig med spiserobotten, kræver det, at han oplever OAS ved at benytte spiserobotten, på trods af den tids og energikrævende proces det er i opstartsfasen. Energi og tid kan være stressfaktorer, der påvirker borgerens potentiale for at mestre. Dette er såkaldte stressoer, disse skal sygeplejersken være opmærksom på, at borgeren ikke lader sig påvirke af. Gør borgeren dette kan oplevelsen af at mestre spisesituationen forringes. Oplever borgeren gentagende gange nederlag i forhold til at skulle benytte spiserobotten, vil borgerens OAS svækkes, og implementeringen vil om muligt fejle. Hvis implementeringen skal være en succes og borgeren skal styrkes i sin mestring, er der følgende væsentlige interventions spørgsmål i spil; Er stressoerne negative eller positive, og hvilke følelsesmæssige parametre spiller ind i forhold til at spise med robot kontra at blive madet. Sygeplejersken skal hjælpe borgeren med at sætte ord på sine behov og følelser i spise situationen, på denne måde opnår sygeplejersken indsigt i borgerens indre ressourcer, og kan derved vurdere 26

hvor intensiv støtte, der skal sættes ind med når borgeren skal benytte spiserobotten. Ved at sætte ord på sine indre ressourcer vil borgeren opleve de emotionelle aspekter, der kan være knyttet til spisesituationen begribelige. En given situation kan være, hvor borgeren bliver bedt om at færdiggøre sit måltid indenfor en tidsramme, her kan stressoerne opfattes negative. Dette kan gøre, at borgeren føler sig stresset i spisesituationen og hurtigere giver op, eller helt mister lysten til at spise. Hvis dette er tilfældet, er det væsentligt for sygeplejersken, at hun taler med borgeren om at tid ingen hindring er, og at borgeren ikke skal lade sig presse af tid eller andre ydre stimuli. Således giver det mening for borgeren, at det tager den tid det tager at lære at mestre spiserobotten (Antonovsky 2000). Når sygeplejersken taler med borgeren omkring hans/hendes indre ressourcer, opnår sygeplejersken forståelse for borgerens behov og er derigennem i stand til at opnå en bedre forståelseshorisont. Opnår sygeplejersen og borgeren en fælles forståelse for hvordan de sammen kan gribe mestring af spisesituationen an, bliver det lettere for sygeplejersken at yde den fornødne støtte til at styrke borgerens OAS. Oplever borgeren, at sygeplejersken har samme forståelse af spiserobotten og de tanker, følelser og kompleksiteter den kan fører med sig, vil borgeren også opleve spisesituationen mere håndterbar (Antonovsky 2000). I rapporten Spiserobot til borger med fysisk handicap udtaler et af personalet under observationsstudiet følgende:.der er mange af frustrationerne over at spise, der er forsvundet efter du har fået spisemaskinen,.. (Gaedt 2011 s. 27) I dette tilfælde har borgerens stressoer indbefattet i ikke at være i stand til at kunne spise selv, og dette har resulteret i dårligere mestring og derved svagere OAS. Efter borgren har fået spiserobotten og har haft succesrige oplevelser i spisesituationer med denne, er borgerens OAS styrket, da han/hun har oplevet at være i stand til selv at mestre spisesituationen. 6.2 Faktorer der påvirker en succesfuld implementering Implementering af velfærdsteknologi i primærsektoren er en proces der vil ændre både arbejdsrutiner men også holdninger. For succesfuldt at kunne implementere nye teknologier overordnet set, er det væsentligt at frontpersonalets forforståelse kommer i spil (Birkler 2006, Majgaard 2011). Hvis ledelsen er bevidste om hvordan deres personale forholder sig til det teknologiske indpas på deres arbejdsplads, er ledelsen i stand til bedre at motivere personalet, og ligeledes søge at ændre personalets forforståelse (Gaedt 2011). 27

Det er en vigtig ledelsesopgave at skabe motivation og positiv indstilling til spisemaskinen, - bare en negativ medarbejder kan sprede dårlig stemning og modstand på implementeringen (Gaedt 2011 s. 33) Ifølge Henderson har sygeplejersken en tolkende rolle og kan hjælpe borgeren med at forstå sig selv samt acceptere de forhold borgeren ikke kan ændre. Dette kan i denne forbindelse være tabet at fysisk funktion. Dette kan dog være en vanskelig proces, og for at kunne dække borgerens behov er det væsentligt at have i mente, at kroppen og psyken er forbundet. De er afhængige af hinanden og uadskillelige, og hvis implementeringen skal have et positivt udfald skal både kroppen og psyken være indstillet på at afprøve nye metoder til at spise (Henderson 2000). Ligeledes er beboerens egen forforståelse en essentiel komponent i samspillet med succesfuld implementering. I rapporten Spiserobot til beboere med fysisk handicap fremgår det ikke fra de forskellige undersøgelser, at de adspurgte borgere har ytret en form for forforståelse eller skepsis overfor spiserobotten. Dog fremgår det af rapporten Ældres oplevelser med teknologi afsnit; Træningsteknologi at nogle ældre har været bange for at skulle begive sig ud i anvendelsen af en ny teknologi, da de blandt andet var bange for at føle sig udstillet, eller ikke kunne finde ud af de tekniske detaljer. Dertil kommer der udsagn såsom; Man skal ikke tvinge de ældre til at anvende teknologien i hjemmet Først oplevede jeg det som tvang nu synes jeg det er sjovt! (Müller mf. 2012 s. 49) En succesfuld implementering vil således være en opvejning af borgerens behov for en teknologi, men også borgerens lyst og motivation for dette. Dertil kommer de subjektive aspekter så som accept. Accept afhænger ikke kun af den konkrete fordel den teknologiske enhed tilbyder borgeren, eller hvilken nytte den kan have, men også på de komplekse sammenhæng teknologien aktiverer mellem kognitive, emotionelle og følelsesmæssige reaktioner, der kan være i implementeringsfasen (Callari mf. 2012). Hvis velfærdsteknologiens udfald i primærsektoren skal falde til den integrerede side, er det nødvendigt at både personale, ledelse og ikke mindst beboere er i stand til at mestre implementeringen med en positiv indgangsvinkel (Fredskild 2011). Et uddrag af rapporten Spiserobot til borger med fysisk handicap beskriver meget vel hvorledes det kan lyde, når en teknologi er succesfuldt implementeret. 28