APPENDIX 1 TRANSCRIPT OF EXPERT INTERVIEW I: Interviewer E: Ekspert I: Jeg kunne godt tænke mig først at du fortæller noget om din baggrund for at arbejde med anerkendende 5 evalueringer, måske både lidt hvor du har noget altså teoretisk erfaring fra og noget om hvordan du har arbejdet med det sådan ret praktisk, sådan helt overordnet generelt. E: Måske skal jeg sige til din diktafon af jeg hedder Eva. I: Ja det må du gerne. E: Åh ja, min baggrund, jeg startede, jeg blev færdig med mit speciale endelig, da jeg faktisk havde været 10 15 20 25 ansat i 3 år i Konsulenthus, det var en lille konsulentvirksomhed, der arbejder og arbejdede med systemisk anerkendende organisations og ledelsesudvikling og da jeg, jeg havde været kommunikationsansvarlig, det, det var faktisk et studiejob, men altså det var ikke rigtig et studiejob eller hvad hedder det, det blev i hvert fald til meget mere end et studiejob og det var rigtig svært at blive færdig og da jeg så blev færdig og vi fandt ud af jeg skulle arbejde som ekstern konsulent, altså ikke eksternt med kommunikation længere, men som konsulent, så var de på det tidspunkt og det var i april 2005 ret optaget af at der var, der rullede ligesom sådan en slags evalueringsbølge indover Danmark og det havde der gjort i flere omgange, men der var, man blev vældig optaget af på det tidspunkt i hvert fald, når vi sætter ledelsesudviklingsforløb i gange for 1,2 millioner, hvad får vi så ud af det, når, for alle ledere i kommunen, når vi laver det her coach, coachingforløb med alle et eller andet i børn og ungeforvaltningen, til i fem hold med 30 deltagere per gang hvad får vi så ud af det, så sådan nogle kunder med store opgaver, blev altså, kom engligt til at bestem, til at spørge meget til evalueringen, det oplevede de mere og mere på det tidspunkt og så var der et interessant gap for kunderne mellem, at nu havde de jo arbejdet for eksempel i et helt år eller i halvandet år eller længere tid med systemisk anerkendende enten organisations eller ledelsesudvikling og hvis de så spurgte nogen kan vi få en evaluering af det så gik den evaluering rigtig meget på fejl eller mangler eller gaps eller sådan noget, altså det negative. I: Ja E: Kontrol og det negative og det, det var afsættet på det tidspunkt, hvordan kan man arbejde systemisk anerkendende med evaluering sådan så det ikke underminerer det vi har brugt pengene på, men så vi finder
30 35 40 45 50 ud af at arbejde med evalueringer på måder der faktisk underbygger det, eller i hvert fald ikke udhuler det ja, når åh og det der så. Det, det jo kaldte på, det var også evaluering på et andet fundament, altså andet teoretisk fundament end den klassiske kontroltilgang, end den klassiske kvantificerbare tilgang, end den, ja, fejlfokus, mangelfokus tilgang, som man typisk også kan have i evalueringer, så hvad kunne alternativet være og nu har jeg næsten også svaret på spørgsmålet omkring det teoretiske fundament altså jeg vil sige som tilgang, jeg arbejder, jeg kom så på den baggrund til at opbygge hele den funktion i Konsulenthus og Konsulenthuset blev undervejs i det opkøbt af Et større konsulenthus og er i dag en selvstændig søjle i Det større konsulenthus. Jeg kom til at opbygge hele det forretningsområde og have ansvar for det forretningsområde, hvilket betød at jeg både udviklede idéen overhovedet og gjorde det til et forretningsområde og gennemførte evalueringer i mange forskellig varianter og det var både evalueringer af forløb og udbyttet af forløb, men det var også lederevalueringer osv. Og det er blevet til et, hvis jeg selv skal sig det, så kalder jeg det ikke kun anerkendende evaluering, jeg arbejder faktisk også med udviklende evaluering og med værdiskabende evaluering og jeg har tænkt lidt over, gad viden om jeg kan skille det ad for dig, det skal jeg nok prøve på, men det skal du bare vide også som ramme at, det er i hvert fald den kontekst jeg taler ud fra. Så når jeg arbejder med evaluering så er det meget ud fra et konstruktivistisk perspektiv, det er meget ud fra en, det er ud fra en tilgang der er, slægter organisationsudvikling på, det vil sige jeg starter altid med en afklaring for at blive klog på hvad evaluering egentlig skal gøre for folk, så ikke bare hvad skal vi måle på eller hvad skal vi evaluere på, med hvad skal det egentlig gøre for jer, at vi laver en evaluering, for først når man har svar på det kan man finde ud af og tænke over metoder, så jeg synes egentlig man har brug for en række svar inden man overhovedet kan finde ud af hvad der er evaluering i den sammenhæng, og det har, og det er, hvis man, nu ved jeg ikke hvordan du tænker anerkendende evaluering, for hvis du bare om jeg så må sige kigger på evaluering og siger så tager vi det positive, så kræver jeg noget mere, det det vil jeg bare sige, men det kan være du skal sige lidt om det. I: Ja E: Eller? I: Ja, altså jeg har mest haft med, eller vi har lært om anerkendende ledelse og anerkendende udvikling og 55 det her med at man skal anerkende hinanden for, at man er forskellige og tage højde for hinanden og sådan noget. Så den anerkendende evaluering er også mere at, når man går ind og evaluerer, man ligger vægt på den enkeltes mening også, eller hvordan har han oplevet det, hvordan har hun oplevet det og har de nogle idéer man kan arbejde videre med fremadrettet, sådan helt grundlæggende. E: okay, så det er også anerkendelse af forskellige perspektiver.
60 I: Ja, det er i hvert fald det jeg også sådan arbejder med lige nu. E: Ja. I: Men jeg vil selvfølgelig også rigtig gerne høre, hvad du har af forskellige perspektiver på det. E: Ja, åhh, altså hvem tager du udgangspunkt i når du snakker anerkendelse sådan, har du et bestemt, nogle bestemte teoretikere du holder dig til eller? 65 I: altså, jeg har Cooperrider og hans E: Ja, appreciative inquiry. I: Ja, det er sådan hovedudgangspunktet, så er der en der hedder Bushe, tror jeg han hedder E: Gervase Bushe. I: Ja, så har jeg den sidste, jeg har en tredje jeg ikke lige kan 70 E: Så det er den anerkendende tilgang. I: Ja det er den anerkendende tilgang og så har jeg været inden og finde forskellige studier hvor man har undersøgt anerkendende evalueringer, men det er jo så mange forskellige, eller mange, der er ikke mange, men sådan en E: Fik du fat i hende X jeg snakkede om? 75 I: Ja det gjorde jeg, men ikke sådan meget mere end det. E: Nej okay hun har nok også travlt. I: Ja, det fornemmede jeg også lidt da jeg, der gik lidt tid og et kort svar. E: Jeg lige præcis, ja og det er jo problemet med mange af os, hun har nemlig skrevet en bog også, det er godt nok om innovativ evaluering, men det er også sådan. 80 I: Den har jeg faktisk også der hjemme. E: Den har du også ja, og jeg kunne lige så godt, skulle jeg til at sige, have skrevet en bog, men det er en lang historie, men det var sådan noget med rækkefølger og hvilke bøger skulle vi vælge først og så fik jeg et barn og så kom jeg ikke tilbage og sådan noget.
I: Nej 85 E: Når altså, jeg vil sige jeg kobler for eksempel Peter Dahler-Larsen, han har noget meget interessant materiale om evaluering, han er jo sådan nærmest blandt de fremmeste indenfor evaluering og den universitære verden ikke også. I: også i Danmark bare eller sådan mere generelt set også? E: Jaa. I hvert fald i Danmark vil jeg sige, jeg skal ikke kunne sige så meget om hans international virke, man 90 han er i hvert fald her i Danmark vældig kendt og han er dygtig til at stille sig op og sige noget og sådan noget, men han arbejder meget klassisk. Jeg tænker at man, jeg kan godt lide at skelne mellem, han har noget han kalder for summativ og åhh. Hvad søren.. I: Må jeg hjælpe dig, jeg tror det er formativ. E: formativ, ja, fordi det ja, grunden til det er svært for mig at huske formativ det er at jeg selv har en tredje 95 variant, men hans summative og hans formative tilgange, kobler jeg til en tredje tilgang. Så summative evaluering, det er det, det giver sig selv, det ved du, det er optællende I: Ja E: formativ det er, bevæger vi os i den retning vi gerne vil, men generativ evaluering, det er en tredje form, 100 som jeg synes er rigtig fin og supplere med, hvis man vil skabe noget, og det er jo ikke, hvad skal man sige, så hvis du vil arbejde anerkendende med evaluering så skal du stadigvæk kunne vælge mellem de tre former, giver det mening? I: hmm ja det gør det. E: hmm jeg skal kunne finde en artikel nemlig en af mine kollegaer, som fortsatte med at arbejde med 105 110 evaluering mens jeg var på barsel, han skrev nemlig en artikel, hvor jeg sagde, du er simpelthen nød, eller det var faktisk et kapitel i en bog, hvor jeg sagde du er simpelthen nød til at sætte mig på som medforfatter for alt hvad du har skrevet det har du baseret på det jeg har udviklet. Urg når ja sagde han så (griner) og det var helt ned på eksempelniveau og så noget, ja, når så det havde vi lige en snak om, men den skal jeg prøve at se om jeg ikke kan finde til dig og det er ham Y, som jeg omtalte også for dig (referere til en mail). Når men det jeg mener det er når du arbejder anerkendende med evaluering eller har en aner så er det jo bare en tilgang, som fokusere enten på det der virker eller det der lykkes eller på at forskellig perspektiver kan have forskellige, kan have lige berettigelse eller hvad det kunne være og nu tegner jeg en hat heroppe (tegner i luften) med fingrene ikke, og så tænker jeg så skal man jo kunne mestre, altså så skal man egentlig
115 120 125 130 kunne tilpasse alle metoderne og man skal kunne mestre både en summativ form og eller mange summative former og mange formative former, men man skal også kunne mestre generative former, ja. Og den generative tilgang, den er faktisk nemlig, appreciative inquiry inspireret, så den kender du godt, men den snakker den klassiske evalueringslitteratur ikke om og det skal heller ikke sådan sat i forbindelse og ja jeg ville bytte om på rækkefølgen (interviewer har tegnet hatten og sat de formative, summative og generative evalueringer ind) fordi jeg synes der på en eller anden måde er sådan 1,2, 3 i det eller det er sådan måske mest kendte (summative evalueringer) og det er måske sådan en mere almindelig (formative evalueringer), men den der er i hvert fald anderledes for mange mennesker i verden (generative evalueringer) især når vi snakker evaluering og hvis du, nu ved jeg ikke hvor meget du leget med appreciative inquiry, men altså det man kan mærke når man begynder at stille AI spørgsmål, det er den der, det der næsten magiske løft eller man snyder lidt sine tanker ved at gå ud i fremtiden og pludselig kan man se noget nyt, som giver en meget mere energi end hvis man bare siger når jeg går ned i kondicenteret, jeg har besluttet mig for at fokusere på at jeg skal have flere muskler, så får jeg målt min muskelmasse, så kobler man sådanset en række af summative evalueringer, men fordi man sætter dem i rækker efter hinanden så bliver det formativet ikke, så siger man er jeg på rette vej, ja, nej, ja, nej, og det er jo ikke specielt udviklende som sådan, det kan være understøttende, men generative evaluering og når jeg har valgt at kalde det generativ, så er det fordi det er skabende. I: Men er det dig der har valgt at kalde det eller? E: Ja, det er det faktisk og det er det i det stykke arbejde jeg har lavet i Konsulenthuset, åhh ja, og Z, som er 135 140 ham der, en af dem der startede Konsulenthuset, havde jeg en længere drøftelse med på et tidspunkt og jeg kan ikke finde mine noter, men jeg havde nemlig en drøftelse med ham om hvor kommer ordret generativ egentlig fra, og åh han kan sige en masse, han har simpelthen 100 bøger, 100.000 bøger i hovedet altså, han kan lave, han lavede en længere udredning for mig som jeg desværre ikke kan finde tilbage til for det har jeg forsøgt i forskellige sammenhænge, men en længere udredning for mig af, hvor kommer ordet generativ egentlig fra og når lad nu bare det ligger for det er en længere teoretisk udredning, som du sikkert ikke skal ind på i specialet, men, men ja det er opstået i den sammenhæng og jeg har ikke set andre, jo Y har skrevet om generativ evaluering, så du skal sikkert referere til ham hvis du skal citere det, åh men som sagt har jeg altså krævet af ham at øh han putter mig på som medforfatter fordi det er, fordi det er basseret på, jeg havde udviklet et helt kursusforløb da han kom, som han trådte ind i og det går han død godt, men det er bare ham der har haft tiden til at skrive om det, ja så I: Hvornår er det, altså noget fornylig han har skrevet om det eller ligger det år tilbage eller
145 E: Jeg kom tilbage for barsel. Altså, jeg husker det som var det efter N, og så er det, hun er født i 2009, så er jeg kommet tilbage i 2009 i december eller sådan noget, december ja, december, det har sikkert været i 2009, at han har skrevet om det, det må det have været, åh ja, men det vil jeg gerne finde til dig. I: Ja det vil jeg rigtig gerne. E: Det er lidt om, det er lidt om det teoretiske fundament, jeg ved ikke om jeg har svaret på det, alle de tre spørgsmål du stillede eller 150 I: Jo det tror jeg sådan, der er i hvert fald kommet bredt omkring ikke. E: noget ikke I: Ja, og ellers tænker jeg vi tager det lidt hen af løbende. E: Men når jeg spørg også til dit, til hvilke teoretikere du tager udgangspunkt i, så er det fordi der er jo 155 appreciative inquiry og Cooperrider som en anerkendende tradition, det er jo sådan den amerikanske tradition, men der er jo også sådan en mere europæisk filosofisk tradition som trækker på Honneth og Kirkegaard og deres forståelse af anerkendelse og det er måske mere i retning af det du siger med de mange perspektiver, det er sådan mere i retningen af at se dem der er og det de ser i den, altså på de vilkår de selv ville se det på eller, og det er en anden slags anerkendelse end appreciative inquiry anerkendelsen. I: fordi man kigger mere på individet end man kigger på det positive, eller hvordan? 160 165 E: åhh fordi man, fordi anerkendelse der handler mere om at se med nogens øjne end det handler om at vælge det der virker og der er også nogen der arbejder inden for anderkendelse med sådan en slags spejlæg i en pande, der er ros, som er en slags anerkendelse og det er det de fleste tænker på, nu skal jeg sige noget pænt ik, dem der ikke beskæftiger sig med det teoretisk, så er der værdsættelse, som mere over i AI tilgangen, det er sådan en mere bevidst metodisk tilgang, hvor man fremhæver for eksempel det der virker eller fokusere på det og så er der anerkendelse som er mere sådan i den her Honneth, Kirkegaard tilgang, ja, så jeg kan godt være enig med dig, men jeg behøv, eller jeg kan godt se det samme, og jeg kan godt anerkende det du siger, men være uenig ik. I: Ja 170 E: Jeg ser simpelthen, jeg kan godt se at der står nogle blomster der på bordet, men jeg synes ikke de er dejlige, jeg synes de er rædsomme eller jeg synes ikke de har nogen funktion, det synes du eller, så det, ja,
på den måde kan man godt være uenige i den form for anerkendelse ik, ja, så det er simpelthen på et lidt andet fundament, det kan du også læse en masse om, hvis du synes det er spænende. I: Jeg var ikke bevidst om at der var de to sådan.. E: retninger, der er i hvert fald de to retninger, hvis ikke der er nogen der har delt det ind i flere. 175 I: Ja, altså nu har vi været inde omkring, nogle af mine første, altså hvad du mener ligesom er formålet med anerkendende evalueringer er, og hvordan det adskiller sig fra andre evalueringer, jeg ved ikke om du kan sige noget mere om det, hvad du sådan lige tænker det er, det er der, det sådan fundamentalt måske adskiller sig fra andre evalueringstilgange. 180 E: åh ja, og det er her det nemlig bliver svært for mig at adskille anerkendende evaluering fra udviklende værdiskabende evaluering, åhh, og anerkendende evaluering igen er det fokus på værdsættelse eller anerkendelse som vi lige har snakket om ik, Der er i hvert fald noget der adskiller sig ved anerkendende evaluering, ved at man bevidst vælger, meget bevidst vælger hvad der skal fokuseres på, det er i hvert fald sådan helt grundlæggende anderledes. I: og ja, det mener du ikke man gør i andre evalueringssammenhænge? 185 190 E: Jo, jo, men åh jeg synes, når jeg har mødt, når jeg har mødt mennesker der arbejder med evaluering rundt omkring i hele Danmark eller andre steder, så, så syn, så har jeg oplevet, ja vi skal jo måle på, nu nævner jeg et godt eksempel, som er fra min egen dagligdag, vi skal måle på børns trivels i daginstitutioner, det gør Det store konsulenthus for eksempel, og det er ikke den del af Det store konsulenthus jeg har været ansat i og åh så spørg, så udvælger de hvad man skal spørge til, det jeg jo også vældig bevidst og vælge alt det, man hvis man vil lave en anerkendende evaluering, så kommer der lige en vinkel mere på det, de overvejelser man allerede gør sig, fordi så skal man finde ud af hvad der giver mening at spørge sådan til ik. I: Ja E: Eller hvis vi vil, hvis vi bare vil spørge til trivsel, så kan vi vel bare, altså så kan vi svare på en 10-skala ik. I: Ja 195 E: Ja, i hvilket omfang oplever du at dit barn trives, men hvis du vil, hvis du vil arbejde anerkendende, så skal du vel egentlig finde ud af lidt mere om, hvad der skaber den trivsel for eksempel det kunne være, eller du kan spørge til hvilke faktorer der bidrager til at sti.., skaber trivsel, det kommer an på hvilke, igen, hvad er formålet med evalueringen og giver det mening at arbejde kvalitativt eller kvantitativt, åh, ja så der kommer
200 205 et andet, et ekstra lag på og det lag synes jeg kræver endnu mere end det i forvejen kræves at man er ultra skarp på hvad formålet er og hvad anvendelsessammenhæng er, altså hvad, hvem skal bruge det til hvad, det glemmer de tit også at spørge om i klassiske evalueringer, så laver man en evaluering for det skal må jo og så ligger den på et skrivebord i en stor bunke og bliver aldrig brugt til noget, det synes jeg er noget af det mest ærgerlige, men det er det hvor det bliver mere til, det er der hvor jeg mere, altså det er der hvor, det behøver ikke nødvendigvis at være anerkendende, men mit hjerte banker også rigtig meget for at skabe evaluering der bidrager til udvikling eller på en eller anden måde skaber værdi i hvert fald, og det er tit noget udviklende, har tit en udviklende karakter. I: Så det er der din udviklende og værdisættende E: Værdiskabende I: Når ja, værdiskabende kommer ind? 210 215 E: ja, ja, ja fordi alt for mange..., min, min oplevelse er at alt for mange evalueringer bliver lavet fordi de skal laves og så glemmer man og gøre det så det giver en masse energi, man gør det tit til sidst og så tager det energi og ingen har lyst til at gøre det, fordi det, vi er jo færdige med det vi skulle lave, det var det vigtige, ik. Så glemmer man at bruge evaluering rigtig, synes jeg, man kan få meget mere ud af at bruge evaluering, som så, altså formålsbestemt, hvis man bruger en formålsbestemt, så finder man ud af hvad evalueringen skal gøre for en og så giver det pludselig mening og lave evaluering i stedet for at det bare er noget man skal til sidst, så hvis man vil bruge evaluering lidt mere begavet, så skal man tit huske og bruge det til en start og undervejs og så kan vi da måske også godt gøre det til sidst, hvis vi skal vise nogen at der er set noget bestemt, men den der klassiske, vi skal i hvert fald også evaluere ik, den er jeg ikke særlig optaget af. I: Nej 220 225 E: Og det er også fordi der er så mange der ikke er særlig gode til at bruge evalueringer, det med at bruge evalueringer synes jeg også er en, et meget vigtigt område, nu tilbage til daginstitutionerne, Det store konsulenthus evaluerer børnenes trivsel i daginstitutionerne og forældrenes tilfredshed og så lander den på bordene ude i daginstitutionerne, men hvad nu hvis de ikke ved hvordan man bruger evaluering, så finder de alle fejlene og så banker de hinanden i hoved med dem og så er de levet meget mere trætte og føler de er meget dårligere og så har evalueringen faktisk ikke været særlig anerkendende vel, når, så der bliver brugen, så anerkendelse kan ligge på mange niveauer, det kan ligge i spørgsmålsformuleringen, det kan ligge i fokus, det kan ligge i formålet og det kan ligge i brugen, giver det mening? I: Ja det gør det
230 E: Så anerkendelse er ikke bare sådan, det er faktisk ikke sådan lige en ting, det kan have mange aspekter i en evaluering. I: Det giver god mening, det kan være at vi skal gå en lille smule videre i forhold til det, nu sagde du det var daginstitutioner du for eksempel nævnte, er der sådan generelt nogle organisationer der arbejder, eller har en tendens til at arbejde mere med anerkendende evalueringer end andre? Lille tænkepause 235 240 245 250 E: åh, mit svar det kommer nok mere til at afspejle hvad Det store konsulenthus, hvem Det store konsulenthus arbejdede med eller, end hvem der gør det generelt, det store billede tror jeg ikke jeg kan skaffe dig, måske kan X skaffe dig det, fordi hun jo også arbejder med en masse forskellige, jeg arbejdede mere med offentlige organisationer end med private virksomheder, men vi arbejdede også med en stor dansk bank, hvor vi brugte, åh faktisk sådan en meget effekt evaluering til og bestyrke de positive effekter af et forløb, så vi undersøgte, hvad har det givet banken, havde selv nogle tal de kunne trække frem og sige kan vi se hvordan vores indtjening er gået i den tid vi har arbejdet med det her lederudviklingsforløb, som også var meget AI baseret og jeg kunne så stille nogle spørgsmål, til forskellige deltagere og hvad de havde oplevet det havde givet dem, sådan, kva.., kvalitativt ik også, hvilke effekter og forskelle kunne de hæfte sig ved, åh.. så tror jeg også, at jeg skal sige om forskellen mellem, det var tilbage til et andet spørgsmål du stillede, om forskellen mellem klassisk og anerkendende evaluering, det er at man er nød til at give lidt køb på det klassisk evaluering ellers bryster sig af, nemlig at det skal være neutralt, det kan anerkendende evalueringer ikke rigtigt være. Nu når jeg arbejder konstruktivistisk, så tror jeg i øvrigt slet ikke på neutralitet, aldrig, heller ikke når det er kvantitativt, men når man begynder at arbejde anerkendende med evaluering, så ryger begrebet neutralitet i hvert fald et andet sted hen, end, end klassisk evaluering bryster sig af at, ja, at det er ik. Det kom jeg lige i tanke om. I: Hvad er din fornemmelse så af hvordan sådan, nu siger du der er mange forskellige virksomheder der bruger det og du kan ikke sådan rigtigt sætte, sætte nogen i fokus, hvor det enten er offentligt eller private, produktions- eller videns virksomheder E: Jeg tror mange gør det, altså jeg tror mange gør det, jeg arbejdede primært, som sagt med offentlige 255 institutioner eller offentlig organisationer, kommuner, og kommunale enheder, og en skole og men altså, som jeg siger jeg tror mere, jeg kan ikke give dig det overordnede billede, det kan jeg ikke, det sidder jeg ikke inde med, så det vil nok afhænge meget af hvem du spørg, hvad svart der bliver. I kommuner ved jeg i hvert fald man er meget optaget af det mange steder og det er også ligesom at de har i længere, gennem længere tid været optaget af sådan hele den anerkendende tilgang mange steder, og så klart, når vi skal
260 evaluere, så støder det dem lidt, hov, det har det rimer da ikke helt med det jeg har lært mig, når jeg skulle arbejde anerkendende, skal jeg nu spørge til gaps, og fejl og mangler og hov skaber vi ikke det vi evaluere på eller spørg til, er det ikke det jeg har lært når jeg har læst den der artikel af David Cooperrider en gang eller hvad du nu har eller hørt nogen fortælle noget, uhh hvordan gør vi så det, så bliver folk lidt usikre. I: Ja, og hvad er så din opfattelse af hvordan andre opfatter, når de bliver præsenteret for anerkendende 265 evalueringer, altså både organisationer for eksempel hvis du har været ude og arbejde et sted og ligesom introducere dem for det, og introducere medarbejderne, hvad er deres umiddelbare reaktion på det, det er? E: Deres umiddelbare reaktion er altid positiv, jeg har aldrig oplevet nogen der sagde, det er da noget værre crap, det har jeg aldrig hørt. I: Heller ikke fordomme eller? 270 E: Nej I: De plejer at være positivt indstillet alle sammen? 275 280 285 290 E: Men det er jo også set i lyset af, at jeg plejede at være en konsulent der kostede en hel del penge pr. dag, så de havde jo bestilt mig, længe, lang tid i forvejen og ventede 2 måneder eller 4 måneder inden jeg kunne komme, så de havde besluttet sig for de ville høre om det her på forhånd, jeg kom jo ikke bare sådan ud, der kan jeg måske svare anderledes fra universitetet, fordi der prøver jeg nemlig også og åh, min primære opgave er i dag, som jeg skrev til dig, ikke så meget evaluering, men når vi arbejder med psykiske APVs, psykisk APV og omsætningen af, det er ikke mig der står for APV en, men når vi, men jeg sidder i en enhed hvor vi blandt andet arbejder med resultaterne, det vil sige, det er ikke mig, men nogen af min meget nære kollegaer der sidder i mit nabo team åh.. men altså når jeg så har været ude, jeg har jo holdt sådan nogen åbne møder for dem der havde lyst rundt om på universitetet for tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter og institutledere og dem der nu havde lyst til at komme fra de grupper, altså der er ikke nogen der siger det er da noget værre hejs nej det hører jeg ikke, det hører jeg faktisk aldrig, det giver rigtig god mening for dem, men det er jo også fordi jeg fortæller dem til en start at man får det man måler på ik, man får det man fokuserer på, jeg, noget af det der står i den, i det kapitel jeg skal finde til dig af Y, som Y har skrevet, som også er noget af det jeg, altså det er det jeg har taget ind og derfor jeg vil være medforfatter eller hvad det hedder, krediteres som medforfatter, fordi det handler om samtidighedsprincippet, altså du kan ikke måle på noget uden samtidig at påvirke, hvis du stikker et termometer, det er simpelthen fra fysikkens verden, hvis du stikker et termometer ned i et glas med vand eller en skål med vand, så påvirker du allerede ved at stikke termometeret ned i vandet, vandets temperatur, så det er ikke neutralt at måle, så derfor er det vigtigt at man vælger hvad man fokusere på,
man kan ikke bare gratis fokusere på alt det dårlige fordi det stemmer os, så er det det vi får fokus på og vi skal selv vælge det, det er ved at være rimelig anerkendt ik også? I: Ja E: At det vi fokusere på, det er det vi fylder vores verden med ik, det er det vi ser og det skal man ikke give 295 300 ret mange standard eksempler på før, hvis folk har købt ind på den præmis, så er vejen banet for at tænke anerkendende om evaluering, så det er ligesom det logiske, åh hvis der er nogen der er kritiske, så er det måske dem der siger og hvad så med alt det der ikke virker, skal vi bare lukke øjnene for det, så siger jeg, men det er da ikke særlig anerkendende, er det det? Nej, når, okay, og så kommer det jo igen an på hvad evalueringen skal gøre, hvad vi skal gøre med det der ikke virker, ik, ja, hvis det er AI artigt ikke. I: hmm E: Så kan man nogle gange lægge den vinkel på, og det hjælper rigtig meget for folk, at man siger, jamen det 305 310 er jo fordi jeres trivsel er helt i hegnet, at vi skal arbejde på en lidt anderledes måde, så det er faktisk i respekt for jeres trivsel, at vi skal fokusere på det der trosalt virker, det er ikke for at lukke øjnene for resten, det er fordi man skal, altså, det man interesserer sig for bliver man klogere på, hvad vil I helst, vil I blive klogere på hvordan I har det dårligt og hvor dårligt I faktisk har det eller vil I blive klogere på at I faktisk har det godt hver anden onsdag når I er til møde eller, ja, og så, hvad tror I egentlig på og, og når man går til de der, jeg tror meget det handler om at have argumenterne i orden, overbevisningen, hvis de er, hvis de er lidt famlende overfor evaluering og jeg ikke er og jeg har en overbevisning og nogle argumenter der giver mening for dem så er de med på det. I: Ja, er der så nogle situationer hvor du tænker, der er det egentlig ikke særlig relevant at gå ind og anvende anerkendende eller værdiskabende tilgang og hvad kan det være for nogle, altså et eksempel på, på et sted hvor det ikke ville give mening. 315 320 E: Ja, der er to slags eksempler, det ene slags det handler om formål, altså hvis formålet er, at vurdere om der skal laves en indsats i forhold til et eller andet, så skal man måske nogen gange tælle op på noget hvor der sker fejl, hvis vi skal vurdere om vi skal sætte en kampagne i gang for flere cykelhjelme eller husk at brug din cykelhjelm, så skal man jo bruge nogle tal på hvor mange skader der sker, når folk ikke bruger cykelhjelme ik, så hvis formålet kalder på det så kan det være det er, altså man skal lægge det på hylden, åh og så, sjovt nok egentlig, netop Cooperriders eksempel, hvis man har at gøre med meget sårbare situationer, så kan anerkendelse også virkelig være malplaceret, så kan det næsten skade mere end gavne. I: Hvad mener du når du siger et sårbart?
325 330 E: Jamen, nu for eksempel på universitetet, har der jo været en masse besparelser, der har været rigtig mange for ikke at sige næsten alle har siddet på nåle, man har oplevet at vente 4 timer ved en telefon, der kunne ringe når som helst inden for de 4 timer og hvis den ringede op, så betød det man skulle komme til samtale, at der var nogen der ikke havde husket det var den dag (griner), eller at man skulle komme over til en samtale hvor man blev fyret, punktum, så det var sådan, det har været en meget nervepirrende tid og hvis man ikke er meget varsom med anerkendelse i sådan en tid, så får man simpelthen nogen på sinkadusen, fordi det er provokerende, det er respektløst, så der er rigtig meget med, åh vinkling, hvis man har brug for, det er jo så ikke fordi man skal fokusere på at det sorte, man skal jo heller ikke gå i den anden grøft, men man skal bare være meget varsom med og decideret sådan lige, kækt og uden forklaring smække noget anerkendende på her, i sådan nogle tider, det er meget sårbart. I: Det giver fin mening. 335 340 E: Jeg kan også sige fusioner, hvis der er, hvis folk lige er fusioneret i organisationer og så man tænker, nu skal vi da bruge noget energi, vi tænker os ud i fremtiden, vi drømmer om det bedst mulige, så det der måske nogen der simpelthen hverken føler sig set eller hørt, og så bliver forsøget om anerkendende tilgang til underkendelse, fordi de føler sig hverken set eller hørt, de er faktisk kede af at de er blevet købt op og de er bekymret for om der er oprigtige intentioner om at bevare deres arbejdspladser eller om man overhovedet, om det nye firma der har købt dem op, overhovedet har forstået hvad de kan og hvad det særlige de gør er, og hvis man så ikke sørge for anerkendelse af det, før man fokuserer på fremtiden og drømmene, så kan man også komme helt galt i byen, så har du ingen mennesker med dig, så får du modstand, så der er også meget om forståelse for hvor organisationer er, i forhold til hvad der er passende, hvilke former for anderkendelse der er passende og også anerkendende evaluering. I: Ja E: Altså hvis det jeg siger det, det har brug for noget andet så siger du bare til. I: Det skal jeg nok. 345 E: Jeg svare jo det bedste jeg kommer i tanke om, men det kan være at det også, der også er nogle andre vinkler på det, så siger du til. I: Lige nu er det ret interessant at høre noget andet end bar det teoretiske som jeg har læst. Det næste jeg har, jeg ved ikke om du ved noget som helst om det, men har du en eller anden følelse eller ved du noget 350 om, om der er en forskel på, det har du selvfølgelig været lidt inde på med Kirkegaard og det her, at den forskel der er på den måde vi bruger anerkendende evalueringer i Danmark versus andre lande, eller sådan,
om du ved noget om det eller har en fornemmelse af, er det på samme måde man bruger det i andre lande eller er der en forskel. E: Nej det kan jeg ikke svare dig på, altså det ved jeg ikke, fordi og, når jeg ikke kan svare på det så er det jo 355 fordi jeg har siddet hvor jeg har siddet, jeg har siddet i Danmark i et firma og har haft nogle bestemte vilkår og rammer for at opdyrke et forretningsområde, åh det kan jeg ikke svare dig på. I: Det er også bare helt i orden, det var bare mere hvis du viste det, så ville jeg gerne høre lidt om det. E: Der er nogen, åh ha jeg skal lige komme i tanke om, det kan være jeg lige skal løbe op på kontoret fordi, 360 hvad er det dog hun hedder, den amerikaner der også arbejder, det er simpelthen fordi jeg ikke har beskæftiget, altså nu. Det der forretningsområde det var jo mit indtil for, ja, tre år siden indtil jeg gik på barsel ik, også, men siden da har jeg dels været på barsel og dels fået et andet job, hvor evaluering fylder på en anden måde, det er en af mange metoder jeg bare kan arbejde med, jeg skal lige op og finde en bog til dig bagefter, som jeg tror du også kan have glæde af at kende. Der er nogle bevægelser i gang om evaluering i forhold til at bruge det anerkendende, men jeg kan ikke sige dig, jeg kan ikke svare rigtig på dit spørgsmål. I: Det er også bare helt i orden. 365 Lidt snak om knækbrød som står på bordet I: Så er vi nået der til hvor jeg gerne vil høre lidt mere om dine erfaringer og oplevelser med den anerkendende tilgang, og om du for eksempel kan komme med et eksempel på en case eller en organisation eller et eller andet hvor det har ført noget godt med sig at gå ind og bruge anerkendende evalueringer, hvor det ligesom er lykkes og gået op i en højere enhed. 370 375 380 E: Ja det kan jeg i hvert fald, for det gjorde det jo hele tiden synes jeg egentlig, mit ynglings eksempel er.. øh lige nu vælger jeg mellem to, mit ynglings eksempel er XXX, det er i hvert fald et af dem, de skulle, de havde lavet en helt ny organisering, de havde brug for noget ledelses evaluering som var fælles for den nye organisation og de ville gerne arbejde med en anerkendende vinkel på ledelse, ud fra netop den forståelse at det du fokusere på bliver du klogere på, så hvis vi folk.. hvis vi bare måler lederne, hvor, det er også noget af det der er et problem hvis man ikke tænker udviklende og nu siger jeg ikke anerkendende, men udviklende om evaluering, hvis du bare måler ledere almindeligt i sådan en almindelig 360 graders evaluering bom, bom, bom, hvor god er John på en skala fra 1-10 på det felt, på det felt, på det felt og han kan endda selv have valgt emnerne ud og alt muligt, men hvor god er han på det, så får man et billede, men hvad betyder 3,6. Er 3,6 et udtryk for at halvdelen af hans medarbejdere synes han er fantastisk og halvdelen synes han er elendig. Eller er 3,6 et udtryk for at de ikke rigtig ved det, hvad er 3,6 overhovedet et
385 390 395 400 405 410 udtryk for, det kan man faktisk ikke rigtig bruge til noget, jo det de elsker at gøre det er at sammenligne sig, nej Peter du havde 7 jeg havde 3,6, shit jeg er ikke så god. Begge dele er jo helt håbløst, det bliver de simpelthen ikke dygtigere af, så hvad kan man, men det er det folk de kommer i tanke om og gøre, så hvis det er det med brugen igen, der er også hjælp til bruger af evalueringer, så hvis, det vi gjorde der det var, at vi startede faktisk, vi har lavet det i to omgange, men i første omgange havde vi brug både for at lave en kvantitativ og kvalitativ del på evalueringen, og i den kvalitative del, det er altså lidt komplekst det her eksempel, det er flere af eksemplerne, i den kvalitative del, uddannede vi først et hold, for det var nemlig 120 ledere, så jeg kun, de kunne ikke betale for at hverken jeg eller mine kollegaer skulle sidde til en eller anden time pris og gøre det, så vi uddannede et hold af 10 interne evalueringskonsulenter i at gennemføre kvalitative interviews, og så havde et firma fået opgaven med at lave den kvantitative del, det foregik som 360 graders evaluering, det vil sige der var overordnede og sideordnede, og underordnede, der svarede på denne her, så kan man godt sige er det helt 360 grader, skulle de så ikke også svare selv, men det er igen det der med, hvad er det vi leder efter, skal de måle, skal vi lave en struktur der gør at de måler sig op af hvad de andre synes eller hvad er det vi skal give dem for en struktur, hvad skal det give dem, her er vi tilbage til formålet og det vi vælger at gøre med evalueringen, det er, det invitere altid folk til at gøre noget bestemt, så man skal tænke over hvad man inviterer folk til at gøre med evalueringen, skal de sammenligne sig, eller skal de have af vide hvornår de er dygtigst, så de kan begynde at gøre mere af det, og skal de have af vide hvornår de kunne gøre noget anderledes, så de kan begynde at fokusere på det eller hvad. Så den her, den kvan, nej den kvalitative del af det var baseret på en narrativ metode, der hedder bevidning, det var spørgsmålene udviklet ud efter eller ud fra og det blev de her evalueringskonsulenter så trænet i, de blev i det hele taget igennem et, en 8 dage lang uddannelse i evaluering og så blev de hjulpet og det indbefattede også at de blev hjulpet til at lære praktisk at skrive rapporterne, man skal også kunne skrive i anerkendende sprog, hvis man ikke kan skrive om resultaterne i et anerkendende sprog, hvad så, og der er igen sådan noget evalueringsfærdighed, hvordan, hvis man hører noget, hvad er så metodisk rigtigt, altså må man, man kan jo ikke undgå at gøre noget med det man skal sammenfatte og hvordan må man så sammenfatte og der er en masse evalueringsfaglighed der, hvordan må man kondensere, må man bruge et andet sprog når man samler det end det sprog de har brugt og så videre, når men det vi gjorde det var at vi spurgte, de havde 7 ledelses ja hvad hed det egentlig.fokuspunkter for ledere, det hed det ikke, måske hed det, ledelsesværdier, noget de skulle leve op til og tænke over i deres ledelse og dem brugte vi som udgangspunkt og så spurgte vi simpelthen med de samme spørgsmål rundt om alle syv, så i forhold til kommunikation, hvornår oplever du at John lykkes allerbedst, uhh så sidder medarbejderne og tænker, det gør han ikke så tit, men der hvor han alligevel lykkes det var den dag han kom ud i skurvognen og bankede i bordet og sagde at nu ville han sku have vi opførte os ordentligt, så kørte den rundt i spørgeguide der og så det man sammenfatter det er, i rapporten, der var også nogle af dem der ikke var særlig gode til at læse og
415 420 skrive af de her ledere, så det måtte ikke være længere end fem sider, det var kravet, så så blev der lavet en sammenfattende rapport over de her syv øh ja ledelsesretningslinjer, så blev der lavet en sammenfattende rapport, hvor der under hvert princip blev skrevet hvornår lykkes du bedst og hvilke gode råd får du, hvornår lykkes du bedst og hvilke gode råd får du, hvornår lykkes du bedst og hvilke gode råd får du, og den rapport gennemgår man så med sin leder i en en-til-en samtale og aftaler, det bliver så holdt op sammen med det edderkoppespind der kommer ud af den kvantitative og så aftaler I, så hvad skal du fokusere på i din ledelse fremadrettet for at blive dygtigere, jeg kan godt høre når jeg forklarer det, det er ikke nogen simpel evaluering, men det er ikke desto mindre den type jeg har arbejdet med. I: Nej, men jeg kan godt forstå det. 425 430 E: Ja, og på den måde blev det, på den måde, den anerkendende del af det, er jo at man spørg til hvornår de lykkes bedst og at man også spørg til hvad de skulle til og blive bedre til og den anerkendende del handler også om at træne lederenes ledere i at kunne have anerkendende samtaler med dem om rapporten, det er igen tilbage til brugen, at de ikke så sagde: når John, det er jo klart at kommunikation stikker tydeligst ud hos dig, det falder du virkelig igennem på, det skal vi vist have løftet, er det et anerkende fokus i brugen, nej det er det ikke. I: Nej E: Så brugen skal du også interessere dig for, det vil jeg sige ikke kun selve metoden det er også brugen. I: Det er ligeså meget udførelsen. E: Ja eller det man bruger evalueringen til bagefter, tager man så bare fat i alt det sorte eller alt det røde eller hvad hedder det, alt det dårlige ikke også, eller hvad bruger man evalueringen til, er det spor 435 anerkendende. I: Du sagde du også lige havde et andet eksempel, hvad er det for en slags virksomhed, bare lige for at E: Ja men det var nogen der faktisk kom ind i YYY, så før det var en lille selvstændig enhed og det hed kommuneteknik og det var skraldemænd og gadefejere, gartnere i X Kommune og det var nemlig også en 440 ledelsesevaluering og det var faktisk forløberen, altså det var det at vi lavede den opgave der gjorde at vi blev inviteret ind til at lave den anden og det var bare 20 ledere og den anerkendende del af det var nok at vi helt fra start af spurgte dem selv hvis I skal evalueres kære 20 ledere, på det at være ledere, hvad giver det så mening at fokusere på, hvilke spørgsmål synes I, I skal stilles for at det faktisk er rigtigt for jer og ud fra det skabte vi en metode, det vil sige de var med til, det var ikke dem der bestemte jo, men de var med til
445 450 at udpege hvad der var vigtigt og få med i en evaluering, så de var allerede hørt og det er jo så mere i den Kirkegaards variant, de var hørt, så lavede vi, kun her kvalitative 360 graders interview rundt om dem som ledere og fordi de var så få, så blev det håndholdt af konsulenter, fra, altså mine kollegager, mig og mine kollegaer og vi skrev rapporterne til dem og det var egentlig ud fra samme struktur, som det jeg lige har beskrevet, og vi uddannede dem i at holde samtaler efterfølgende og så videre, så der ligner de to eksempler lidt hinanden, men spørgeguiderne og det indledende arbejde var vældig forskelligt og det at vi selv gennemførte det i den ene, var anderledes end at vi uddannede og trænede et konsulentkorps til at gennemføre det i den anden sammenhæng. I: Spænende, har du så et eksempel, du startede godt nok med at sige at det hele var endt med noget godt, men har du et eksempel på noget hvor at det ligesom ikke rigtig kom til at fungere efter hensigten. E: Jamen det har jeg nemlig ikke 455 I: Det har du ikke. E: Og jeg har tænkt over det, har jeg det, men det har jeg ikke. I: Nej, hvordan tror du det kan være? E: Afklaring, altså jeg kostede jo ret mange penge, når jeg sad som ekstern konsulent, så hvis jeg ikke var 460 dygtig til at afklare mine opgaver helt tydeligt og præcist, så ville de jo ikke købe mig igen, så det var jeg nød til at være meget præcis med og meget fokuseret på, og ikke bare afklaring til en start men også undervejs, ikke også, så nu er vi kommet der til, her er vi i forløbet, hvordan ser det så ud, nej jeg har faktisk aldrig oplevet det, det har jeg simpelthen ikke. I: Nej, men det er også interessant nok. E: Ja det har jeg ikke. 465 I: Hvad har du så oplevet, eller hvordan har du oplevet at organisationer bliver påvirket af det og så tænker jeg sådan på for eksempel i forhold til effektivitet eller kulturen eller et eller andet, hvordan man sådan, ja hvordan en organisation bliver påvirket? E: Jamen det giver jo energi, altså hvis man kan lave den rette evaluering til det formål der bliver opstillet, tit 470 ved de heller ikke hvad formålet er, det skal man hjælpe dem til at finde ud af ik, men hvis man kan lave den rette evaluering, skræddersy den rette evaluering til det formål der kommer frem, når man spørger til det,
så giver det masser af energi og masser af ideer, og masser af fællesskab og gode relationer, resultater og relationer, det vil jeg sige, ja. Følelse af at vokse, altså egentlig, rigtig meget. I: Så en fællesskabsfølelse der er fremadrette på en eller anden måde? E: Ja det kan det giv, altså det kommer igen meget an på hvad det er for en slags evaluering, men ja det kan 475 meget let være en af effekterne, sideeffekterne af det, ja. I: Er der så nogle udfordringer når man arbejder med den anerkendende tilgang, altså et eller andet, nogle hurdler man lige skal over eller et eller andet. Det kan både være som konsulent, men det kan også være set fra en organisations synsvinkel. 480 485 E:..Næh, det synes jeg ikke, så skal det være sådan, hvis der er nogen der siger, det der med, ja og hvad så med altså, skal vi bare feje det der, der ikke virker ind under gulvtæppet eller er det sådan en hurrametode eller, dem der sådan slet ikke har forstået hvad anerkendelse egentlig er, dem der er nye i feltet anerkendelse, dem der ikke er kommet videre til nærmest generation 3.0, de vil have nogle fordomme, fordi de simpelthen ikke ved hvad det er og fred være med det, dem hjælper man jo bare, altså, de kan være eksperter i alt muligt andet. I: Så ved at forklare dem og sætte dem ind i hvad det egentlig går ud på. E: Ja, det er det eneste jeg kan komme i tanke om her, jeg synes ikke jeg har været udsat for det, altså det synes jeg godt nok ikke, øh nej. I:Nej, det er fint, og du nævnte på et tidspunkt, jeg tror du nævnet en bog eller et eller andet med nogle 490 tendenser inden for det, evaluering og et eller andet ovre i USA, men jeg har tænkt på om du sådan har hørt eller kender til nogen, altså hvilke tendenser der er lige nu eller fremadrettet i forhold til anerkendende evalueringer eller udviklende evalueringer. E: Ja, der er jeg jo ikke helt på beatet, fordi jeg har fået et andet job og det, det kan jeg ikke svare på, hvad tendensen er, det ved jeg faktisk ikke. I: Ved du hvad den var sådan hvis du lige tænker tilbage? 495 E: Ja, to tre år tilbage, ja men det at tænke konstruktivistisk, sådan som Kenneth Gergen introducerer, det er i hvert fald noget af det nye og det er langt fra både forstået og afprøvet og bragt ud i verden, det er på vej, helt sikkert, men det er også fordi det er svært at forstå, og dem der ikke er teoretisk interesseret, de kommer jo aldrig der til, så de har brug for nogle eksperter, der kan hjælpe dem med at tænker sådan i hvert
500 505 510 515 fald så, øh ja det er det nye. I 2007 var Kenneth Gergen i Danmark, han har jo været i Danmark mange gange siden, men han var i Danmark i 2007, hvor vi blandt andet havde besøg af ham i Konsulenthuset og interviewede ham og det var ikke om evaluering, det var om konstruktionisme, og så spurgte vi ham blandt andet, hvad er det næste nye inden for konstruktionisme, altså er der en ny vending på vej, er der en ny bølge på vej, er der et nyt fokus på vej, hvad tror du er det næste nye, og så sagde han, det er evaluering ud fra et konstruktivistisk perspektiv, nobody in the world has done it before sagde han og så sad min regionsdirektør og sagde, øh jo det har hende her (griner) og så snakkede jeg med Kenneth Gergen efterfølgende og jeg var også ude og spise middag med ham, sammen med en anden kollega, og så vil jeg sige at han er mere radikal, end det jeg har gjort, jeg er ikke helt, altså hvis man kan tillade sig at man ikke er enig med Kenneth Gergen, jeg er ikke helt enig med Kenneth Gergen i hvad konstruktivistisk evaluering er, fordi han er, han er så optaget af relationer, altså relationen er jo den mindste enhed i verden, ikke også, der er ikke noget du, som dig alene eller mig, som mig alene, selvom vi er materialiseret som individer, så er vi så ubegribeligt forbundene med hinanden hele tiden siger han, så du kan ikke måle på den enkelte, han synes heller ikke lederevalueringen, hvor man måler den enkelte leder i sig selv giver mening, og jeg kan godt give ham ret et stykke hen ad vejen, så hvis man skal sige noget der nærmest, i hvert fald ikke er afprøvet, så er det den der, vi måler, vi måler ikke engang på individet vi målet simpelthen kun på vi et, det er i hvert fald nyt, og om det er en retning eller en tendens det skal jeg ikke sige, så men øh ja. I: Ja. E: Det er meget dejligt at få lov at snakke om det igen, jeg synes virkelig det er et fedt felt. I: Jeg synes det er utrolig spænende at høre om lige nu, men hvad er din, nu siger du at man godt kan måle lidt mere på individet end på vi et eller? 520 525 E: Ja fordi når man gøre det i sådan nogle 360 graders sammenhænge, så er der jo altid nogen der siger noget, og så sørger man igen for, hvis man er konstruktivistisk minded at skrive, fra lederperspektivet, altså fra din egen leder, fra lederperspektivet, så er det perspektiver ikke, fra lederperspektivet fremhæves det i forhold til integritet, som også var et af de der, en af de der lederværdier, integritet, at du særligt lykkes når brada, barda barda.fra medarbejderperspektivet fremhæves det, eller bemærkes det at du, i forhold til netop integritet særligt lykkes med at, der er også en anden stemme her, som måske fylder mindre, men som også peger på sådan og sådan, fra kollageperspektivet, og så er det dem der siger noget, det er ikke sandheden, men så, nu er vi ude i konstruktivistisk evaluering, det kan du godt mærke ikke. I: Jo
530 E: ikke nødvendigvis anerkendende, men det har bare det touch at man i sit sprog, slet ikke skriver, du er, det skriver man ikke, de oplever dig som, de ser dig sådan, ik, så du er, det er væk, det findes ikke, og det er jo ellers det evalueringerne siger, hvem er du ikke, og det kan vi teste os til i dameblade og alt muligt, men det dur i hvert fald ikke i sådan et perspektiv, det kan slet ikke, det giver ikke mening, altså i Gergens tilgang, så er vi hele tiden blevet til i vores relationer, ja. I: Hvis du sådan skal summere op lige det overordnede billede, hvad vil du så mene at, at andre eller sådan 535 en som mig kunne få ud af eller lære af det du har gjort dig af erfaringer, sådan? 540 545 E: Hvad andre kan få ud af det jeg har gjort mig af erfaringer, jamen hvis de bruger det så får de jo andre slags evalueringer end dem de ellers ville lave, øh (griner), jamen så kan du jo få mere arbejdsglæde og mere energi og føle sig dygtigere og dermed blive dygtigere, få øje på muligheder og gå efter dem, i stedet for at få øje på fejl og blive trætte i hovederne eller.., det er ikke fordi jeg ikke synes vi skal fokusere på fejl, men altså man skal spørge sig selv hvad man vil opnå, og så er det det man skal, så skal man bruge det som guideline, netop eksemplet med, skal vi lave en kampagne med cykelhjelme ikke også, det har jo et godt sigte, men det er ikke der vi har brug for anerkendende evaluering, der har vi måske brug for den gode klassiske kritiske tilgang med fokus på fejl og det er lige så rigtigt, altså det synes jeg ikke er spor forkert, fordi det er formålet der bestemmer hvad der er rigtigt, ja. I: Så tror jeg ikke at jeg har så meget tilbage, men jeg vil da gerne høre om du har et eller andet du tænker, det skal hun vide eller det sidder jeg lige og har tænkt på og fortælle. 550 555 E: Jamen jeg tænker sådan på hvad du kunne være interesseret i af faglitteratur, den der bog jeg har oppe ovenpå den hedder, uh en eller anden og Tessie Catsambas, altså jeg har jo bunker af litteratur om evaluering, altså måske skal jeg næsten lige, hvis jeg kan få åbnet nogle af de gamle slides, så skulle jeg næsten finde noget af det og klippe det ud og sende til dig, der er jo også generationer af evaluering, der er første, anden, tredje, fjerde generations evaluering og den måde jeg arbejde med evaluering på er næsten, måske en femte generation, fordi det er udviklende og det er sådan en måde og sige det er summativ, formativ, generativ og en anden måde det er at sige at arbejde med generationer af evaluering og det handler noget om hvornår kom hvad frem, og der er igen ikke noget der er rigtigere end noget andet, men hvis du vil kunne arbejde med anerkendende evaluering så skal du kunne meste alle de der varianter, så der er ikke en metode der i sig selv udgør anerkendende evaluering, det er måden den bliver brugt på, det er formålssammenhængen og det er. I: Så du vil i virkeligheden mene at alle generationerne kan være anerkendende, på hver sin måde?