Fysioterapipraksisfonden afholder temadag med fokus på Nationale Kliniske Retningslinjer Onsdag den 10. september 2014 kl. 10.00-16.00 Regionernes Hus, Dampfærgevej 22, 2100 København Ø Kom og hør om perspektiver, erfaringer, resultater. Lisbeth Høeg-Jensen, Sundhedsstyrelsen Status for udgivelser af Nationale Kliniske Retningslinjer, hvordan udvikles kliniske retningslinjer, perspektiverne for fysioterapeuterne, hvordan bidrager Nationale Kliniske Retningslinjer til bedre beslutninger? Flemming Enoch, Specialist fysioterapeut, MR Dip MT Status for kvalitetsudviklingsprojekt på udviklingsklinikken om implementering af kliniske retningslinjer for nakkebesvær. Nils-Bo de Vos Andersen, fysioterapeut, praksiskonsulent Region Midtjylland Status og perspektiver for registreringsprojekt Patientprofilen hos Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark - en tværsnitsundersøgelse af patienternes karakteristika og belastningsgrad- og hvorledes projektet bidrager til anvendelse af kliniske retningslinjer. Camilla Marie Larsen, Post.doc., Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics, Syddansk Universitet Scapula diskinese og selektiv aktivering af scapula stabiliserende muskulatur hos individer med subacrominal impingement sammenlighnet med rask kontrolgruppe. Helle Mätzke Rasmussen, fysioterapeut, ph.d. stud. Foreløbige resultater fra projekt om Betydning af klinisk ganganalyse på gang og funktionel mobilitet, tværfaglig intervention af børn med cerebral parese.
Program 9.00 10.00 Registrering og morgenkaffe i Atriumgården 10.00 10.40 Velkomst Tina Lambrecht, formand Danske Fysioterapeuter og Marianne Kongsgaard, næstformand, Fysioterapipraksisfonden 10.45 11.25 Status for udgivelser af NKR, hvordan udvikles kliniske retningslinjer, perspektiverne for fysioterapeuterne, hvordan bidrager NKR til bedre beslutninger? Lisbeth Høeg-Jensen, Sundhedsstyrelsen 11.30 11.55 Status for kvalitetsudviklingsprojekt på udviklingsklinikken om implementering af kliniske retningslinjer for nakkebesvær Flemming Enoch, Specialist fysioterapeut, MR Dip MT 12.00 12.25 Patientprofilen hos Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark - en tværsnitsundersøgelse af patienternes karakteristika og belastningsgrad- og hvorledes projektet bidrager til anvendelse af kliniske retningslinjer Nils-Bo de Vos Andersen, fysioterapeut, praksiskonsulent Region Midtjylland Status og perspektiver for registreringsprojekt 12.30 13.15 Frokostbuffet i gæstekantinen 13.30 14.00 Scapula diskinese og selektiv aktivering af scapula stabiliserende muskulatur hos individer med subacrominal impingement sammenlighnet med rask kontrolgruppe Camilla Marie Larsen, Post.doc., Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics, Syddansk Universitet 14.00 14.30 Foreløbige resultater fra projekt om Betydning af klinisk ganganalyse på gang og funktionel mobilitet, tværfaglig intervention af børn med cerebral parese Helle Mätzke Rasmussen, fysioterapeut, ph.d. stud. 14.30-15.00 Pause med kaffe/te og kage i Atriumgården 15.00-15.30 Kvalitetsarbejdet i den kommende overenskomstperiode og Praksisfondens støtte til kvalitet, forskning og uddannelse jævnfør ny overenskomstaftale Marianne Kongsgaard, næstformand Praksisfonden 15.30 15.45 Opsamling og tak for i dag Fysioterapipraksisfondens temadag 2014 / 2
Flemming Enoch Udviklingsklinikken er et fysioterapeutisk projekt. Projektet opstartede d. 1. april 2010 og forventes afsluttet 1. halvår 2015. Der er indgået en aftale med Praksisfonden om vilkår vedrørende opgaveløsning og økonomi. Fagligt Udvalg er styregruppe for projektet og udvalget har opstillet kriterier og krav til udviklingsklinikken. Det omfatter blandt andet krav til faciliteter, faglighed og kompetencer på klinikken og krav til udviklingsklinikkens projektansvarliges kvalifikationer. Indsatsområdet er patienter med nakkebesvær og fokus på udviklingsklinikken lægges på implementering af nuværende viden og evidens. I tilknytning til udviklingsklinikken finansierer Praksisfonden et ph.d. projekt sammen med Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi (FoF), Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Udviklingsklinikkens primære formål er at udvikle og afprøve en model for implementering af kliniske retningslinjer. Dette eksemplificeret med klinisk retningslinje for udredning og klassificering af personer med nakkebesvær. Der findes allerede en række fysioterapeutiske relevante kliniske retningslinjer og meget tyder på at der i fremtiden vil komme yderligere kliniske retningslinjer med relevans for fysioterapeuter både nationalt og internationalt. Det er derfor vigtigt, at den udviklede implementerings model gør det muligt let at implementere fremtidige retningslinjer. På samme måde forventes det at der i fremtiden vil blive behov for løbende at opdatere kliniske retningslinjer og den fremtidige implementeringsmodel skal også muliggøre dette. Aktuelt findes der ikke nationalt eller internationalt regimer eller modeller til dette. Det er internationalt erkendt at implementering af kliniske retningslinjer er en stor udfordring og der er endnu ikke fundet en model, der har vist sig at kunne anvendes generelt. I Danmark har implementeringen af kliniske retningslinjer for fysioterapeuter primært bestået i produktion af flyer, omtale i Danske Fysioterapeuters medlemsblad og afholdelse af workshops regionalt. I Udviklingsklinikkens undersøgelse har vi anvendt spørgeskema og fokusgruppe interview og det tyder på at dette ikke er tilstrækkeligt og derfor ikke bør være den eneste fremgangsmåde i fremtiden. Forud for fokusgruppe interviewene har vi udsendt et spørgeskema til praktiserende fysioterapeuter. Af denne undersøgelse fremgår det, at kun en mindre del af praktiserende fysioterapeuter har fået implementeret de kliniske retningslinjer for nakke undersøgelse. Opgørelsen er indeholdt i rapporten om barrierer og facilitatorer. Vi har i Udviklingsklinikken udarbejdet en ny implementeringsmetode. Metoden tager afsæt i afdækning af litteratur, en spørgeskemaundersøgelse samt en række fokusgruppeinterview om fysioterapeuters barrierer og ideer til facilitering af kliniske retningslinjer. Udviklingsklinikkens nyudviklede implementeringsmodel har fokus på følgende 7 aktiviteter: 1. Elektronisk platform for opsamling af data integreret i dagligdagen 2. Workshops på praksiscertifikat kursus 3. E-læring information på udviklingsklinikkens hjemmeside 4. Certificering 5. Registrering på udviklingklinikkens hjemmeside 6. Opfølgning med audit 7. Re-certificering Fysioterapipraksisfondens temadag 2014 / 3
Camilla Marie Larsen, Institut for Idræt og Biomekanik, Ph.d., Postdoc., Cand.scient.san., Fysioterapeut (blev ph.d. i Forskningsenheden for Fysisk Aktivitet og Sundhed i arbejdslivet, og er for nuværende ansat i Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi som post.doc.) Hovedvejleder: Professor Karen Søgaard, Institut for idræt og Biomekanik, Forskningsenheden for Fysisk Aktivitet og Sundhed i arbejdslivet. Medvejleder: Lektor Birgit Juul-Kristensen, Institut for idræt og Biomekanik. Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi. Ph.D. Thesis Neuromuscular function in patients with Subacromial Impingement Syndrome and clinical assessment of scapular kinematics Denne ph.d.-afhandlings overordnede formål var at opnå viden om den neuromuskulære funktion i de muskler, der stabiliserer/styrer skulderbladet hos en generel gruppe af patienter med afklemningssyndrom i skulderen (Subacromial Impingement Syndrom-SIS) og en rask kontrol gruppe. Et yderligere formål var systematisk at kortlægge og vurdere måleegenskaberne for kliniske test til vurdering af skulderbladets position og bevægelse. Disse aspekter anses for at være vigtige i forhold til optimering af behandling og forbedring af de kliniske retningslinjer indenfor skulderområdet. I afhandlingen blev de forventede forskelle i den neuromuskulære aktivitet blandt SIS patienter og raske kontrolpersoner ikke fundet. Derimod viste en undersøgelse af den neuromuskulære funktion med og uden biofeedback (visualisering af muskelaktivitet på en computerskærm), at uden brug af visuel feedback havde den raske kontrolgruppe en bedre evne til at styre skulderbladets muskulatur. Når begge grupper modtog visuel feedback af muskelaktiviteten præsterede grupperne ens. Ved systematisk at evaluere de kliniske test til vurdering af skulderbladets position og bevægelse, fandtes der i afhandlingen et betydeligt større antal kliniske målemetoder end tidligere rapporteret. Ingen af de inkluderede kliniske målemetoder var dog undersøgt for alle måleegenskaberne, herunder reliabilitet, validitet (diagnostisk nøjagtighed) og responsivitet. Baseret på afhandlingens resultater, stilles der spørgsmålstegn ved, om nuværende kliniske guidelines for rehabilitering af denne patientgruppe kan generaliseres til en mere generel gruppe af SIS patienter. Dog antyder resultaterne, at SIS patienter kan profitere af biofeedback træning, hvilket bør undersøges nærmere. Det pointeres at der er et behov for longitudinelle studier der undersøger om muskelaktiviteten og skulderbladets stilling og bevægelse influeres af udviklingen af skulderimpingement og/eller reduktionen af symptomer og omvendt. Endelig peger afhandlingen på et behov for højkvalitative studier, som undersøger validitet, herunder diagnostisk nøjagtighed, og responsivitet af kliniske målemetoder til vurdering af skulderbladets stilling og bevægelse. Fysioterapipraksisfondens temadag 2014 / 4
Helle Mätzke Rasmussen, Fysioterapeut, Ph.d. Studerende, Ortopædkirurgisk Forskningsenhed, Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital Skal alle børn med cerebral parese tilbydes en grundig undersøgelse af gangen? Hvert år får mere end 100 børn diagnosen cerebral parese på grund af en medfødt hjerneskade. De fleste børn med cerebral parese vil lære de samme færdigheder, som andre børn, selvom bevægelserne ofte ser anderledes ud end andre børns bevægelser. Nogle børn med cerebral parese tilbydes en grundig undersøgelse af gangen i et Bevægelsesanalyse Laboratorium. I laboratoriet laves en optagelse af barnets gang med infrarød kamera-teknik og almindelige videokameraer. Herefter skabes en 3-dimensional model af barnets gang, som gør det muligt at beskrive barnets bevægelser meget præcist. Undersøgelsen gør det muligt at beskrive præcist hvornår og hvordan gangen hos børn med cerebral parese afviger fra andre børns gang. Man ved ikke, om undersøgelsen af gangen kan forbedre effekterne af de indsatser som tilbydes, og dermed om børnenes gang forbedres, men det er et forskningsprojekt ved at undersøge. Alle børn i alderen 5 7 år med en medfødt hjerneskade, der følges på en af de fire børneafdelinger i Region Syddanmark, er blevet tilbudt deltagelse i projektet. Halvdelen af deltagerne i forskningsprojektet vil gennemføre undersøgelsen af gangen. Deres undersøgelsesresultater vil sammen med anbefalinger om indsatser blive formidlet til barnets forældre og de fysioterapeuter, bandagister og læger som følger barnet. Det er op til den enkelte fagperson at anvende anbefalingerne i deres praksis, under hensyntagen til barnets og families præferencer, den bedst tilgængelige evidens, rammerne for kliniske praksis og egne erfaringer. Forskningsprojektets resultater kan anvendes i fremtidige kliniske retningslinje til at svare på spørgesmålet: Skal alle børn med cerebral parese tilbydes en grundig undersøgelse af gangen? I oplægget præsenteres de anvendte metoder og de foreløbige resultater fra projektet. Fysioterapipraksisfondens temadag 2014 / 5
Nils-Bo de Vos Andersen Patientprofilen hos Praktiserende Fysioterapeuter i Danmark En tværsnitsundersøgelse af patienternes karakteristika og belastningsgrad Formål: Undersøgelsen har til formål at beskrive en patientprofil, på patienter med muskel- og skeletbesvær henvist til fysioterapeutisk udredning og behandling under Almen Fysioterapi Speciale 51 (fysioterapi med egenbetaling og delvist offentligt tilskud til patienter, der er dækket af den offentlige sygesikring). Metode: I alt 201 praktiserende fysioterapeuter, fordelt på 30 klinikker i 4 regioner, indsamlede spørgeskema og kliniske data på nyhenviste patienter under speciale 51 i perioden januar 2012 maj 2012. Dataindsamling: Registrering og indsamling af data blev foretaget i den internetbaserede database FysDB. FysDB er en fysioterapeutisk udredningsdatabase for muskuloskeletale tilstande udviklet i forbindelse med ordningen om Udvidet Rygudredning hos Praktiserende Fysioterapeuter. Patientspørgeskema: Inkluderede spørgsmål om erhvervsstatus, smerter, funktion, fear avoidance adfærd, coping, fysisk og psykisk helbred via validerede måleredskaber. Ved første konsultation udførtes en standardiseret klinisk fysioterapeutisk undersøgelse, hvor data på relevante kliniske variabler blev indsamlet, og patientens tilstand blev klassificeret efter ICPC-2 diagnosekodning. Resultater: I alt 4.885 patienter blev inviteret til at deltage i undersøgelsen, heraf indvilligede 3281 (67 %) patienter i at deltage. I alt 2.773 (57 %) patienter med både spørgeskemadata og kliniske data blev inkluderet i de endelig analyser. Blandt deltagende patienter var 66 % kvinder og gennemsnitsalder var 48 år (standard deviation, SD 15.2). Størstedelen havde en mellemlang videregående uddannelse (30 %). I alt 53 % var i arbejde ved henvisning og kun 9 % af den totale population var sygemeldt. Hyppigste ICPC-2 symptomdiagnose var og lænd (L03) og nakke (L01) og, som udgjorde henholdsvis 26 % og 21 % af alle registrerede diagnoser. 47,8 % af patienterne havde smerter varende i mere end 3 mdr., og 45 % angav at have oplevet generende smerter i mere end 2 regioner inden for de sidste 4 uger. I alt 40 % tog dagligt smertestillende medicin, og 46 % havde søvnproblemer pga. af smerterne. Smerteniveauet (0-10) var gennemsnitlig 6.5 (SD 2.2), mens begrænsning i funktionsniveauet (0-100) var 26.3 (SD 20.1). Gennemsnitlig fear avoidance score (0-30) var 15.9 (SD 8.3) angivet på 0-30 pointskala og hele 60 % oplevede det vanskeligt at kontrollere og håndtere smerterne i dagligdagen. Patienternes gennemsnitlige score for mentale helbred (0-100) var 75 (SD 17.6) og livskvalitet Index (-0.6-1.0) var 0.69 (SD 0.13), hvilket generelt er lavere end gennemsnitsscore for normalbefolkningen. Sammenfatning og konklusion: Dette er den hidtil største kortlægning af patientprofilen på patienter med muskel- skeletbesvær henvist til udredning og behandling i fysioterapipraksis under speciale 51. Information om fordeling af symptomdiagnoser og patienternes smerter, funktionsbegrænsninger, smerteadfærd og helbredstatus blev systematisk indsamlet og demonstrerede, at ICPC-2 diagnosekodningssystem kan være et anvendeligt redskab til subgruppering af patienter i primær fysioterapipraksis. Nærværende undersøgelse peger på en række faktorer, - ud over smerter og funktionsbegrænsninger, som kan være vigtige indikatorer i udviklingen af fremtidig kvalitetsmonitorering i fysioterapipraksis. Der blev observeret regionale forskelle i patientkarakteristika og forskelle i belastningsgraden ift. køn og på tværs af symptomdiagnose. Langt størstedelen af patienterne var i aktivitet og arbejde på trods af smerterne, og oplevede kun lette til moderate funktionsbegrænsninger i hverdagen. Samtidig har undersøgelsen vist at en stor del af disse patienter havde langvarige problemstillinger. Fysioterapeuter i primær praksis kan, via råd/vejledning og relevante behandlingsstrategier, derfor have en vigtig rolle i at understøtte patienterne i at forblive i aktivitet og i arbejde, så varig funktionsevnenedsættelse forebygges. Fysioterapipraksisfondens temadag 2014 / 6