8. oplag: e k s p l. Soraner-serien består iøvrigt a f:

i l i ix r v w ;Polehavec?.ard Hørsholm 79 S ORA1VE RB LAD ET MAAMEDSSKRIFT FOR SORANSK - SAMFUND 34. A A R G A N G 1949 N U M M E R 11. N O V E M B E R En soranerbog a f A D OLPH STENDER REXIN E Kunstlæder Drenge er Drenge 8. oplag: 3 0. 0 0 0 e k s p l. VYNIDE Plastiklæder K. B. HERTZ Chr. IX.s Gade 6 Central 4505 Soraner-serien består iøvrigt a f: FRISK MOD, 8. oplag... 33.000 SKOLEKAMMERATER, 8. oplag 30.000 DRENGE ER DRENGE, 8. oplag 30.000 MÅLET NÅET, 7. oplag... 23.000 BRAMNER OG KORCDS FORLAG K. B. HERTZ Chr. IX.s Gade 6 Central 4505 Til Lands - Til Vands - I Luften... NE E D N IN C 5K 0R P 5E T Stationer over hele Landet Tegn A b onnem en t

A/S N. PETERSENS TRÆLASTFORRETNING FREDERIKSBROENS KALKVÆRK A/S. ' P. Sfukr-Sfeenriksen Direktør ODENSE E M U L G A T O R E R til M argarine, Iscreme, Mayonnaise, Kosmetik etc. E M U L S I O N A/s Juelsminde Raadhuspladsen 16,*, København V. Telf. As 50 (5 Linier) Telf. Central 15632 HOTEL KONG FREDERIK SORØ ALMINDELIGT DANSK VARE- OG INDUSTRILOTTERI Svend Meijer Sorø Isenkram & Udstyr Chr.Soelberg & Søn Sorø - Telf. 31 ALMINDELIGT DANSK VARE 06 INDUSTRILOTTERl De manges fordel I V T S P I L L E P L A N fo r alment vel! Gevinsterne forøget med over */2 million (520.065 kr.) til 2.325.385 kr. halvårlig. Indtil 4 gevinster på een lodseddel herunder præmier til første og sidste nr. i hver trækning. Lodsedler fås i hovedkollektionen, Bredgade 41, København K., central ' 1290 og hos de autoriserede kollektører. Chr. Bjødstrup Andreasens Automobillakereri Aut. Forhandler af Nordisk Dieselauto og W illys Jeep Telf. Sorø 888 Mogens Krog-Meyer L a n d s re ts s a g fø re r S k in d e rg a d e 3 8 K. C e n tr a l 2 0 5 9-2 C 3 9 BOLIG MONTERING Georg Jensen Pedersborg. Sorø Johs. Brinck aut. Gas- og V andm ester Sorø Th. Rasmusens T rælastforretning m. m. Filtfabriken Norden A/s Lyngby H ovedgade 4 - Lyngby Direktør Peter de Neergaard Axel Olsen Sorø Telefon 454 Sorø S to lefabrik v/ E. Mogensen Telefon N r. 13 Korsør A/S G R U N D LA G T 1 8 9 0 V. NIELSEN Herreekviperin g og Skræderi S O R Ø

34. AARGANG *R T NOVEMBER 1949 PROF., DR. PHIL. ARTHUR ARNHOLTZ: DEN SKJULTE VILHELM Til Professor Vilhelm Andersen paa 85 års dagen. Når jeg i mine første studenterår havde hørt en forelæsning af Vilhelm Andersen, så havde jeg to m uligheder bagefter. Enten kunde jeg gå ned til min gamle onkel og fortælle, hvor godt det havde været. Han sad som indehaver af Fløjlshuset på Købmagergade inderst inde i sin gamle, mørke butik, skjult for kunderne bag bogstabler, og ekspederede aldrig. Han elskede ikke fløjl, men literaturen. Han slugte hvert ord, jeg fortalte, og jeg tror, han fra sin himmel vil give mig lov til at bringe en tak også fra ham i aften. Den anden mulighed var at gå over på frokoststuen og træffe en»bleeg«og dengang endnu»maver«mand og af hans kritiske mund at få at vide, om det, jeg lige havde hørt og var opfyldt af, nu også havde været godt. Denne min anden konsulent var den senere profet Jørgen Bukdahl. Hans»Præterea censeo«, som sluttede bordtalerne dengang, lød:»men De må læse Kinch!«og det døjede jeg pligtskyldigst med. Havde det været få år senere, vilde han utvivlsomt have afdækket»den skjulte Vilhelm«for mig. Og det er denne bordtale, jeg aldrig fik, som jeg er kommet til at tænke på ved at mindes mine bevægede og frugtbare discipelår hos Vilhelm Andersen. Lad mig da, nu vi m å savne profeten iblandt os, prøve på at fremlægge lidt materiale til den på m in egen facon, blot i form af et par småhistorier. Se, den mand, som i dag er blevet hyldet i skrift og tale, det er jo ham, som hele landet kender: Studenternes og folkets lærer, den beåndede taler og oplæser. Lad os kalde ham den synlige eller, for kraftens og klangens skyld, den skinbarlige Vilhelm. Men der gives en anden! Vi havde en ganske festlig forprøveeksamination i sommer. Skulde eksaminanden være her tilstede, m å hun tilgive mig, om jeg nu genfortæller den i let smykket form. Det er jo fortrinsvis den poetiske sandhed, der interesserer i vort fag. Den unge dame fik forelagt Tom Kristensens hyldestdigt til Vilh. Andersen, og vi hørte om det mørke anneksauditorium, som på en grå regnvejrsdag fyldtes af poesiens og veltalenhedens lys. Så spurgte prof. Thomsen, blidt og farligt:»savner De noget, frøken, i dette billede af den berømte literaturprofessor?«intet svar.»forbinder man ikke andet end åndfuld talekunst med en professor?jo, lærdom.«censorerne rettede sig lettet. Thomsen fortsatte uforstyrret:»tror De, Vilh. Andersen savnede lærdom?«eksaminanden i god tro:»ja.«stemningen i auditoriet var ubeskrivelig; uden ord syntes man at fornemme:»en sagte torden dundrer.«så sagde Thomsen, lige roligt og blidt:»jeg kan forsikre Dem, at vi, der sad i Vilh. Andersens auditorium dengang, fik mangen forelæsning så streng og grundlærd, at vi vel skulde vogte os for at tage vores professor for en forlystelsesråd.«denne ene side'af den skjulte Vilhelm, ensomheden ved bogen, den lærdes vildsomme vandring, har vi ældre nok alle fornummet i mange år. Omend belæsthed jo ikke er m in egen stærke side, har jeg dog bildt

82 SORANER-BLADET 34. AARGANG NR. 11 mig ind, at jeg kunde hygge mig med visse husguder for mig selv de i smug dyrkede poetse. minores, Morike, Collins, Gray og Smart f. eks. Men nej, så kommer»horats«, og i 3. bind er de allesammen, endda med oversættelser: Den Gamle kender godt mine stier. Det sidste billede (af de hemmelige veje) leder over til den anden historie, jeg vilde fortælle. Dens pointe er, at selv en taler, der behersker sit auditorium så suverænt som Vilh. Andersen, kan intetanende få latteren imod sig. Men jeg fortæller den ikke for pointens skyld, men af en helt anden grund. I en tale i Studenterforeningen skildrede Vilh. Andersen en daglang tur i Gribskov. Han havde engang tidligere stået på et dejligt højdedrag; nu vilde han gerne gense det, men kunde ikke finde det.»hele dagen red jeg rundt i skoven,«sagde han,»først sent på eftermiddagen kom jeg til bakkedragets fod. Jeg steg af og trak derop...«her løftede Vilh. Andersen hovedet, måske for eneste gang i sit liv forbavset over en latter, han ikke selv havde villet. Det var en gammel gloses skyld: Vilh. Andersen red sine første cykler; men det ungdommelige auditorium havde set ham for sig til hest, indtil han altså... stod af og trak op ad bakken. Det, jeg i aften vilde se i denne taleranekdote, er imidlertid ikke pointen, men billedet. I sin omtale af klubvisetiden nævner Vilh. Andersen»den kvælende vi-følelse og savnet af ensomhed«. Det er bemærkelsesværdige ord af en mand, som har fået evnen til menneskelig kontakt i vuggegave. Men paradokset er alment gældende for de harmoniske åndsarbejdere: Kilden er den stille ensomhed, bogens og naturens; strømmen bagefter bliver fællesskabet, det levende ord. Lad os vende os et øjeblik fra den skinbarlige til den skjulte Vilhelm, manden alene med bogen og cyklen. Lad os vende os til hans eneste vidne her iblandt os, professorinde Rose Andersen. Lad os råbe et leve for den stille egn hos disse to, skønt det egentlig er synd at forstyrre den; men lad os gøre det... med tak og med ønsket om, at kilderne stadig må rinde. PROFESSOR VILHELM ANDERSENS 85 AARS DAG Under store og velfortjente Ovationer fejredes den 16. Oktober vort Æresmedlem, Prof. Vilh. Andersens 85 Aars Fødselsdag. Dagen igennem strømmede Lykønskninger og Deputationer fra det ganske Land til»vedbendhuset«i Fredensborg. Fra Bestyrelsen for Tersløsegaard mødte Louw og H. G. Olrik. Soransk Samfund var repræsenteret af Formanden, General Jacobsen, Næstformanden, Prokurist Svend Clausen, og Prof. Otto Mikkelsen, der overrakte den berømte Soraner en med Egeløv omvundet Soranerkasket samt en Flaske ædel Champagne. Forinden udtalte Formanden følgende: Hr. Professor! Soransk Samfund har ønsket at yde sit beskedne Bidrag til den Hyldest, af hvilken De i Dag er bleven og vil blive ombølget og:»som Styrelsesmedlemmer af Soransk Samfunds anseelige Laug fremstiller vi uværdige os for Dem for at aflægge en lige saa ærbødig som kærlig Gratulation. Vi ønsker af inderste Hjertens Grund velbaarne Hr. Professor til Lykke til denne høje Fødselsdag og til den Berømmelse og høje Værdighed, som Deres Velbaarenhed har banet Dem Vej til ikke ved Rigdom, Slægt eller Venner, men alene ved Deres bekendte store Dyder, Lærdom og Erfarenhed udi dansk Aandsliv.«Efter denne Indlednng, som vi har søgt at holde nær op til den Holbergske Stil en Stil, som næppe vil være Dem, Hr. Professor, fremmed beder vi om Lov til at fortsætte i et Sprog, der i højere Grad er i Overensstemmelse med Nutidens. Hr. Professor! De er inden for dansk Aandsliv en Stormand, vel vor Tids største. Denne Kendsgerning involverer, at De ogsaa er en stor Soraner, vort Skolesamfunds største, og det er som saadan, at Soransk Samfund i Dag ærer og hylder Dem, vort mangeaarige og højt skattede Æresmedlem. De har jævnsides med at kaste en straalende Glans over Deres eget Navn ogsaa kastet Glans over den Skole, som vi har fælles, og som vi er stolte af at have fælles med Dem. Vi frembærer vore varmeste Ønsker for selve Festdagen i Dag og for Tiden frem over, for en lys og lykkelig Livsaften et Tidsafsnit som De uanset de 85 Aar, som De i Dag runder, næppe nok har indledet. Den ukuelige Aandskraft og Livskraft, der sammen med saa mange andre rige Gaver er skænket Dem af et naadigt Forsyn, borger for rige Muligheder i saa

34. AARGANG NR. 11 SORANER-BLADET 83 Henseende og for en fortsat frodig Udfoldelse af Deres enestaaende Livsvirke til Glæde for Dem selv, men dog især til Glæde og Belæring for den tusindtallige Skare af taknemmelige Beundrere, som De har skabt Dem. Vi vilde ønske, at vi kunde sætte dansk Aandslivs Krone paa Deres Hoved. Det kan vi ikke. Vi maa desværre nøjes med en beskednere Hyldest, nemlig en Soranerhue, omvunden med Egeløv. Huen skulde genkalde i Deres Erindring Deres soranske Udspring, og Egeløvet være Symbolet paa den Kraft, den Styrke, den Skønhed og den Danskhed, der har præget Deres lange og saare fremragende Virke. Hr. Professor! Soransk Samfund ønsker Dem hjertelig til Lykke og takker Dem for alt, hvad De har betydet for Sorø Akademi og Soransk Samfund. * Som bekendt hyldedes Vilhelm Andersen om Aftenen ved et Fakkeltog og paafølgende Punchesold paa»store Kro«. Det er overflødigt at referere Enkeltheder heraf, Dagspressen har gjort dette tilstrækkeligt; men ogsaa ved denne Lejlighed gjorde det soranske Islæt sig gældende. Blandt Talerne var Arkivar Hans Ellekilde og Prof., Dr. phil. Arthur Arnholtz, hvis dybtgaaende Karakteristik af Vilhelm Andersen kan læses andetsteds i Soraner-Bladet. Beundringsværdig var den 85-aariges Oplagthed;»man mærkede ikke, at han hele Dagen havde været i Aande; fysisk og psykisk udstraalede han Vitalitet, og vi Soranere er glade ved, at vi maatte være med til at gøre denne Dag til en god Mindedag for den Soraner, der gennem et langt, værdifuldt Virke har gjort sig fortjent til ubetinget Hyldest fra hele Norden. TALE VED SORANSK SAMFUNDS RUSFEST DEN 12. OKTOBER 1949. Af Statsskovrider Poul Lorenzen (S. 05). Soranerkammerater! Vi sad engang nogle gamle Soranere bænket ved et festligt Bord, og da Sulten var stillet, blev der talt, mange Taler, lange Taler, gode Taler og mindre gode Taler, og vor gamle Skole samt Kammeratskabet og husker 1 fik alt, hvad der tilkom dem. Men saa var der en, den ældste af os, som rejste sig og holdt en Tale paa 3 Ord. Han hævede sit Glas og sagde bare: De blanke Knapper! Vi andre tænkte vist alle det samme, at de 3 Ord i Grunden indeholdt, hvad der skulde siges, og der blev ikke holdt flere Taler ved den Lejlighed. I, det yngste Hold gamle Soranere, som sidder her, kommer saa omtrent lige nede fra Sorø, hvor Omgivelserne har talt til Eder, enten det har været Eder bevidst eller ej. Skolen, Kirken, Søen, Akademihaven, Skovene, de store, gamle Træer, hvor store Navne dybt i Barken sidde og vokse større med hvert Aar, der svandt. Fortids Storhed og Nutids Jævnhed (for at citere Vilhelm Andersen) har hvisket til Eder saa indtrængende, at det er gaaet Eder i Blodet. Det vil I sande, alt som Aarene gaar og paaskønne; thi sandt er det, som en af vore store Digtere har skrevet, at kun den, i hvem Fortiden, er stuvet op, har Fragt ind i Fremtiden. Vi lære ikke for Skolen, men for Livet, kan vi alle sige, non scolæ, sed vitæ discimus, enten vi er Sproglige eller Matematikere eller Realister. Rektor Hoff sagde det ofte, og han mente det af Hjertens Grund. Det Aar, jeg blev Student, var der mod Sædvane en Udmærkelse paa Holdet (det var ikke mig!). Den unge Mand, som fik Udmærkelsen, kom glad løbende fra Eksamensbordet i sidste Fag. Da han naaede Gymnasiet, stod Rektor udenfor. Hurrah, jeg fik Udmærkelse, raabte Studenten; men Rektor bare kløede sig i Skægget og sagde: Naa, saa gaar du vel i Hundene! I det Tilfælde fik Rektor nu ikke Ret. Studenten lever endnu og er en af dem, der positivt har ført sit Fag fremad. Selv gamle, erfarne Rektorer kan tage fejl. I har lært meget af Eders Lærere i Sorø, men maaske endnu mere af Kammeraterne. Jeg tænker her paa alle de uskrevne Love for Samvær mellem Drenge og Mænd, Love, I ubevidst vil følge og have Gavn og Glæde af Resten af Eders Liv. Maa jeg som Talsmand for Eders ældre Kammerater prøve at give Eder et Par Raad med paa Vejen, idet jeg gaar ud fra, at I unge mindst lige saa godt som vi ældre ved, hvad der sømmer sig for en hvid Mand, og hvad en Gentleman er. Det er sin egen Sag at give Raad; kan man gøre andet end pege paa de Linjer, man selv har søgt at følge og som man vilde søgt; at følge igen, hvis man skulde begynde forfra dernede i det gamle, graa Hus ved Sorø Sø? I en af vore Soranersange synger vi: En bli r Sjover, to Ministere, de fleste sikkert kun Filistere. Sørg for, at den Spaadom ikke gaar i Opfyldelse for Eders Vedkommende. Vær large i Eders Færd, bliv ikke Pedanter, gør Forskel paa de store og de smaa Ting dog ikke som Manden, der omhyggeligt skelnede mellem smaat og stort, for med fuld Energi at hellige sig alle Smaatingeue. Lad være at nedværdige Eder til Misundelse og Skadefryd som om nogen blev større eller rigere eller lykkeligere ved andres Uheld eller Ulykke. Bevjir dit Selv, din Personlighed, hvad der end sker. Det er det eneste, der helt er dit, det eneste, ingen nogensinde kan tage fra dig, og paa det Omraade er du uafhængig af, om du bliver rig eller fattig, lærd eller ulærd. Nogle af de største og stærkeste Personligheder, jeg har kendt, kunde kun lige akkurat læse og skrive; men de var i Besiddelse af en aandelig Styrke og Livsvisdom, som helt var deres egen, fordi de havde levet sig til dem, og det var en Ære at eje deres Venskab. Vær modig, lad dig ikke besnakke, og lad dig ikke true til noget. Man kan kun dø een Gang, og: Det gor det samma, var du stuper kavaljer ty rosorna de gloda uti dodens hogkvarter det gor det samma, var du stuper kavaljer. Prøv at finde din rette Hylde uden Fordomme, en Gerning, som har dit Hjerte, noget, du føler som et Kald, og gør dit

84 SORANER-BLADET 34. AARGANG Nr. 11 Arbejde redeligt og af al din Evne. De færreste af os er skabt for Tinderne, og jo ældre du bliver, desto mere vil du lære at sætte Pris paa at arbejde over eller under Mennesker med en god og retskaffen Karakter, Mennesker, hvis ja betyder ja og intet andet. Dernede i Sorø gik man og drømte om Fremtiden, Lykken, Prinsessen og det halve eller hele Kongerige. Det gør man forhaabentlig endnu; men Drømmene skal I have i Fred for mig. De hører hjemme i Lønkammeret, og det er godt at have et Lønkammer. Sky ikke Ensomheden, men opsøg den engang imellem i denne travle og støjende Verden. Man har vel til Overmaal fortalt Eder, at Drømme ikke altid gaar i Opfyldelse. Det er lige saa sandt som det er usandt, at de aldrig gør det. I Strindbergs Drømmespil foregaar en Scene i Landet paa den anden Side Døden. En Mand med en grøn Fiskeketcher bliver spurgt, hvad han nu gik og drømte om og ønskede sig, da han levede paa Jorden, og han svarer: En grøn Fiskeketeher! Jamen saa er du vel lykkelig nu, da du har faaet dit Ønske opfyldt? Manden svarer, at han er glad for Ketcheren, men tilføjer, at det nu ikke helt var netop den grønne Farve, han havde drømt om. Det samme, Skuffelsen, naar Maalet er naaet, giver Johannes V. Jensen Udtryk for i sit Digt om Kolumbus: For da han fandt den frelsende 0, forgik hans Drøm. Der skød sig en Verden imellem ham og den yderste Strøm... Men Froding har ogsaa Ret, naar han siger om Drømmeren : Han ar vår faders karaste son... Evnen til at drømme nye Drømme, sætte sig nye Maal, naar de gamle er naaet, er en af Gudernes Gaver til Menneskene, og afgørende for Bevarelsen af Ungdommen, Drengesindet, om man vil. En af vore bedste Soranersange er Aage Linds I Øst i Vest i Syd og i Nord : Men Landet, som vi undertvang og slap, da vi blev større, fra Kongebro til Egevang, fra Sønderskov til Nørre det findes dog endnu et Sted, thi hvor du er, der er det med, det ligger og venter i Øst i Vest i Syd og i Nord. Det Land, vi raaded indenfor, har Himmelrummets Sider, den Barndom, som engang var vor, er vor til alle Tider... Enten du naar en stor eller en beskeden Stilling, saa lær at anerkende andres Arbejde, dine Overordnedes som dine Underordnedes og vis dem engang imellem, at du gør det. Du har, Soraner, gode Muligheder for at blive Verdensmand, ikke i Ordets banale Betydning, men i Ordets bedste Betydning, saaledes at du er dig selv, hvor du end færdes og hvem du end er sammen med, saaledes at du omgaas alle Mennesker lige naturligt og faar det bedste frem i dem. Der sidder rundt i Verden paa de mærkeligste Steder Soranere, der føler sig som og er smaa Gesandter for Sorø og Danmark. De har set og lært andet og mere, end Sorø kunde give dem; men de tog Sorø og Drengeaarene med til Verdens fjerneste Kroge, og enten de kender Michael Rosings Ord eller ej, lever de efter dem: Staa rank med Haab i Livets Kvæld, og saa betal i Daad din Gæld... Naar du Toppen, bliver du en stor eller rig eller berømt Mand, saa lad dig ikke sluge af dit Arbejde, bliv ikke dets Træl, men und dig engang imellem Tid og Ro til bare at lade Solen skinne paa dig. Vi kender alle den travle Mand i den store Forretning eller i det store Embede, som bare vil blive ved et Par Aar endnu, saa vil han tage det lidt lettere, lægge noget mere i andres Hænder, tage sig Tid til at nyde Livet osv. Men det bliver stadig udsat, og en Dag er det for sent. Mon det den Dag, man for sidste Gang skal gøre sit Regnebræt op, er Forretningens og Embedets Størrelse, der vejer mest og glæder dybest, naar man ser tilbage? Nu er det jo ikke saa forfærdeligt mange af os, der bliver af det store Format. Mindre kan ogsaa gøre det, og skulde du kun naa en saare beskeden Stilling i Tilværelsen, saa trøst dig ved, at stort længere end til det gamle Almueideal kan man ikke naa: Arbejde sig træt, spise sig mæt og sove sig let. Desuden er det sundest ogsaa for den rige Mand at leve spartansk, jævnfør Johannes V. Jensens Beskrivelse af en Levemands Levnetsløb: Daadrig ved Bordet! Bedøvelser! Kræft! Dejlig er Jorden. Naar jeg anbefaler en passende spartansk Levevis, er det dog ikke alene af sundhedsmæssige Grunde, men ogsaa, fordi det har en Værdi i sig selv, og fordi det giver et godt Eksempel. De gamle Embedsslægter, som gennem Generationer sendte deres Sønner til Sorø og siden til Studierne i Hovedstaden, kan tale med om det spartanske, og det var ikke ringe Folk. Bliv ikke for meget Specialist, der er trods alt en Verden udenfor Verona, og det er godt selv for den dygtigste i sit Fag at kende lidt til andre Horisonter. Læg desuden Mærke til, at de største Fremskridt ikke sjældent sker paa Grænseomraåder mellem flere Fag. Vær ikke bange for at dyrke humaniora saa lidt som for at ride en hobby. Der er en vigtig Ting, I ikke maa glemme. Tag det lille, medvidende og overbærende danske Smil med ud i Livet, det vil ofte bane Vej, hvor Alvor og Dysterhed kommer til kort. Tænk blot paa, hvilket Vaaben og Skjold vi havde under Besættelsen i vort lille Frimureri med Smilet, Humoren, Munterheden. Prøv at ærgre dig saa lidt som muligt, brug det Lune, du fik i Vuggegave. Hermed skal dog ikke være sagt, at man skal gaa evigt smilende gennem Verden, der saamænd kan være alvorlig og trist nok; men der kan for den Sags Skyld godt være dyb Alvor bag et Smil, ja, man kan endog smile gennem Taarer. Et gammelt Ord lyder: Klog Skemt er Alvors Tale. * * * De unge og yngre blandt mine Tilhørere ved næppe, hvad en Neu-Ruppiner er, eller ogsaa tror de, det er et tolin jet Vers i Blæksprutten. De rigtige Neu-Ruppinere var Ark med

34. AARGANG NR. 11 SORANER-BLADET 85 kulørte Billeder, hvorunder stod smaa Vers, og da saavel Billeder som Vers var made in Germany, var Sproget ofte ubehjælpsomt eller ufrivilligt komisk. Neu-Ruppiner Arkene solgtes paa Markederne, jeg tror for 2 Øre Stykket. I Dag er de formentlig Museumsgenstande. Jeg husker et Billede, hvorpaa man saa nogle Indianere med løftede Tomahawker styrte frem mod en Flok Soldater. I Forgrunden saa man en Soldat styrte til Jorden, idet Geværet faldt ham af Haanden. Teksten lød: De Vilde stormer frem med Øxer, Soldaten taber sine Buchser. Formentlig skulde der have staaet Buchser; men selv da er det jo som saa med Poesien og Sproget. Paa et andet Billede saas en Ridder med vajende Fjerbusk højt til Hest paa en vælig Ganger. Foran sig paa Hesten havde han en skøn Kvinde i en blaa Kjole og med udslaget gult Haar. Nedenunder stod: Ridderen vil Pigen bortføre, det burde han ikke gøre. Det er saa sandt, saa sandt. Det burde han ikke. Og I vil mangen Gang komme til at staa overfor Mennesker, der foretager sig noget, de ikke burde. Prædiker man for dem, gør de alligevel, som de selv vil, samtidig med, at de forarges over andre, der gør det samme. Forfatteren til de to Linjer har ikke anet, hvor megen Visdom han er kommen til at udtrykke saa enkelt. Hvad skal man stille op med Menneskene? Mon vi ikke mangen Gang gaar rundt og retter alt for meget paa hinanden til ingen Nytte? Var det mon ikke klogere af og til at nøjes med at konstatere, at Riddere og Piger og vi alle ikke saa sjældent gør noget, vi ikke burde gøre? Og endelig kan Tingene jo undertiden vende sig til det bedre. Havde Riddere aldrig bortført Piger, sad vi ikke her i Aften. * * * Et Menneskeliv er baade langt og kort, langt, naar man har det foran sig, kort, naar man ser tilbage. Ambrosius Stub har beskrevet et Levnetsløb fra Vuggen til Graven saaledes: Fødes, svøbes, vugges, ammes, Lege, voxe, Tanker faae. Glædes, under Tvang anammes, Elske, beile, giftes saa. Leve, lyde, rettes, aves, Immer halte ved et Haab, Ældes, svækkes, dø, begraves, Saa omtrent er Levnetslaab. Det lyder maaske lidt vemodigt, selvom det er sandt; men den, som har de unge Aar, skal med Ingemann se frem, men ej tilbage. En engelsk Købmand skrev: Verden er fremdeles fuld af interessante og nyttige Ting, der bare venter paa at blive gjort. (The world is still full of interesting and useful things waiting to be done). Det er et Privilegium at være Soraner, det medfører Forpligtelser, og vi, Eders ældre Kammerater, venter os meget af Eder, blandt andet at I skal udrette en hel Del af alle de interessante og nyttige Ting, der ligger og venter paa at blive gjort. Det smukkeste og vanskeligste af alt er at udøve Livets Kunst til Glæde og Berigelse for sig selv og andre, at blive en af dem, der lyser og varmer, en af dem, i hvis Fodspor det grønnes og blomstrer. Hvor I end færdes og hvad I end bliver, saa husk Phønixknapperne, hold dem blanke! ÅRSFESTEN 12. OKTOBER 1949. Onsdag den 12. oktober kl. 18,30 stod der på indbydelseskortet til rusmodtagelsen og årsfesten i år for første gang i flere år afholdtes festen om aftenen, hvorfor vi havde opgivet de ærefulde gemakker i Metro-annekset til fordel for Håndværkerforeningens festlige lokaler. Og det blev en fest, som vi havde håbet, værdig til hyldning af vore jubilarer og modtagelse af det nye kuld fra Sorø. Men hvorfor er vi så få om at hylde? Æresgæsterne mødte flittigt op, men hvor var de menige medlemmer? På trods af den fabelagtig ringe sum, der krævedes af juniormedlemmerne, var vi kun 2 og vi sidder i bestyrelsen! Tænk, hvormange af dine kammerater du ville træffe, hvis du kom! Efter det akademiske kvarter betrådte vi den første af de hellige haller under anførsel af Generalen, som førte rektor Bohn og æres jubilaren, forsøgsleder, cand. polyt. Em il Holm, (r. 1879) ind. Vor faste dirigent Sverre Forchammer spillede soranermarchen, og vi råbte de traditionelle hurra er for skolen. Derefter bød formanden, generalmajor Jacobsen, velkommen, specielt til russer og jubilarer, æresmedlemmer, Rektor og årets rustaler, vor forh. formand, skovrider Poul Lorenzen; Generalen fastslog, at når vi nu begyndte at holde årsfesten om aftenen, var det ikke brud på traditionen, men tværtimod overholdelse af denne, da dagfesten var et krigsfænomen. Derefter blev ordet givet til Lorenzen, som holdt en fortrinlig tale med udgang og udmunding i de blanke knapper (se andetsteds i bladet). Umiddelbart derefter nød vi ruskantaten, glimrende udført af orkestret og den delvis nye kvartet (Niels Brincker, Otto Mackeprung, Gudmund, Magnussen og Svend Sadby), hvorefter Generalen takkede for tale, spil og sang. Så blev de nye medlemmer, d. v. s. russer og realister beskuet af alt folket, og først efter at de havde modtaget soranernåle, vedtægter og klapsalver, slap de ned på deres pladser igen, kun for at give plads for jubilarernes rækker; man duperedes over en del fine navne og chokeredes på det voldsomste over den mængde 25-års jubilarer, der tren frem der var nemlig hele 1 (een!) mand! Med soranermarchen sluttede første del af aftenen, hvorefter alle med forventning begav sig ind i festsalen for at studere gastronomi. Også her bød Generalen velkommen, specielt rektor Bohn, der også var 40-års jubilar, omend ikke fra samme ædle skole. Og så gik vi ombord i stegen! Da den var vederfaret fuld ret, indledede 70-års jubilaren Em il Holm talernes lange række med at påpege, at intet er fuldkomment her i livet, alt kan forbedres; efter nogle sorøminder cricket indtog en finere position end de ti skoletimer fulgte en opfordring til de unge til at slutte op om samfundet. Provst Biering (60 år) tog sit udgangspunkt i Grundtvigs: Mindet vel lader som ingenting, er dog et lønligt kildespring, og gik gennem sorøhistorieme over til at fortælle om den lykkelige tjeneste, som livet er. Efter afsyngelse af Olriks Du hvide slot dernede bragte Rektor en frisk hilsen fra Sorø, det forjættede land, det tabte paradis, takkede samfundet for festen og Lorenzen for talen, især for fremhævelsen af de blanke knapper, de blanke våben; samfundet blev særlig takket, fordi det tager så vel imod drengene, der ikke alene lærer af de samtidige kammerater, men af alle dem, der har præget stedet, de lærer i Sorø af tidens ånd, kontinuiteten. Sluttelig udbragte rektor et leve for samfundet.

86 SORANER- BLADET 34. AARGANG NR. 11 Man havde ventet, at landstingsformand K. K. Steincke (50 år) ville holde en tale. Det slog ikke fejl. Men han ville ikke fortælle minder, da han i modsætning til de øvrige talere havde skrevet sine erindringer, han ville blot protestere på damernes vegne over, at der hele tiden blev talt om drengene. Og så fik de to fremmødte soranerpusser et rungende mandfolkehurra! Efter Hellig er vor ungdoms lyst ridsede de to 60-års jubilarer ORS E jnar Krarup og fabrikant, civilingeniør Gudfred Eickhoff minder op, hvorefter Jens Bang Dreyer på dimittendernes vegne takkede samfundet og dets bestyrelse for modtagelsen; i en velholdt tale modsagde han den gamle soraner, der engang under et besøg i Sorø havde følt sig udenfor, vi er alle soranere; sluttelig fik vi ældre gammelsoranere et hurra af de unge. Vi var en flok fra øst og vest blev derefter sunget, hvorefter forstander Aksel Skytte (50 år) talte om Sorøs sjæl, hvis bånd binder os sammen, og Assurandør G. N. Bugge (40 år) om kammeratskabet i forhold til vore lærere. Efter et kort ordskifte mellem apoteker Emil Bang og Generalen om, hvordan et rigtigt soranerhurra er, kom kontorchef Mackeprang med nogle frivillige bekendelser, hvor han bl. a. oplyste, at han siden sin barndom kunne kende forskel på kønnene. Det tvivler vi ikke om. Efter afsendelse af en hilsen til kantatefædrene Hamerik og Lind og oplæsning af en telegrafisk hilsen fra chefredaktør L. Schiøttz-Christensen (70 år), der beklagede ikke at kunne være til stede, gik vi ind til kaffen og smågrupperne. Første årsfest af førkrigssnit var slut. sem. UNGDOMSAFTENEN DEN 3. NOVEMBER En uge før: Bladet ikke kommet, nervøsitetet, når det i det hele taget at komme før aftenen? 5 dage før: Bladet kommer men kan nogen nå at invitere damer på så kort tid? Dirrende nervøsitet hos juniorbestyrelsesmedlemmerne. Torsdag den 3. nov. formiddag: 101 tilmeldte, tallet taler for sig selv hvor stort havde det mon været, dersom bladet ikke var blevet forsinket? Formanden indledte aftenen med at byde forsamlingen velkommen og give ordet til direktør S tig J ensen, som bød rektor Friis-Hansen, Herlufsholm, velkommen og i en lille, glimrende tale introducerede ham for tilhørerne ved at omtale hans indsats i frihedskampen og hans kendskab til såvel engelsk som dansk kostskoleliv. Derefter tog rektor ordet for i en let causerende form at rulle kostskolens udvikling såvel her som hisset op for os navnlig de materielle forhold fik vi indblik i gennem oplæsning af menu er. Der er ingen tvivl om, at de danske kostskoler rent madmæssigt havde føringen; da var det værd at være alumne! Ligeledes så vi, hvor stor betydning public schools har for England, idet langt de fleste englændere på høje poster er gamle p.s.-drenge. Efter denne åndelige føde begav vi os ind i de tilstødende lokaler for at få vores pølser; man havde snart fundet nogle årgangskammerater, og sludren gik livligt. Knap var bunden på flasken nået, før man hørte Bent Fabricius-Bjerre spille op til dans, og sålunde forløb resten af aftenen i umådelig hyggelig stemning. Aftenen var en succes her var beviset på, at det er det, der skal til for at få vore juniormedlemmer til at troppe op. Et billigt traktement og så dans batter meget, bedre end et dyrt traktement og diskussion. Lad os tage det hensyn til vore juniores noget oftere. sem. Holberg-forestillingen på Det kgl. Teater den 3. december. Det er lykkedes atter i år at skaffe et antal billetter til teatrets ordinære priser, og eventuelle lysthavende bedes henvende sig skriftligt til kassereren, R. E. Brincker, Malmøgade 7, København 0., senest mandag den 28. ds. Lodtrækning foretages mellem de indkomne anmodninger, såfremt disses antal overstiger antallet af billetter til rådighed. GAMLE SORANERE O G SORANSKE NOTER Soransk Samfund lykønsker følgende Kammerater, der har Fødselsdag i December: 5. Carl Vilh. Nielsen (f. 1884). Stilling og Adresse ubekendt. 7. Gaardejer Poul Clausen (f. 1899), Spanggaard pr. Svindinge, Fyn. 12. Direktør, cand. pharm. Richard Henr. Roeszler Larsen (f. 1874), Rødstensvej 1, Hellerup. 13. Ingeniør Chr. Iversen Edsberg (f. 1899), Sydamerika? 16. Sagfører Hans Chr. Langkjær (f. 1884), Sorø. 19. Bankfuldmægtig Kivud Wognsen Jølver (f. 1884), Grønningen 3, København K. 20. Overlæge Valdemar Vigfus Poulsen (f. 1879), Drosselvej 38, København F. 21. Overlæge Johan Josef Boserup (f. 1874), Haslev. 28. Fhv. Direktør, Dr. phil. M. Mackeprang (f. 1869), Ordruphøjvej 40, Charlottenlund. Efter elskværdig Meddelelse fra Antikvarboghandler Otto Vilh. Sommer (S. 37) er Carl Emil Jordan, hvis Data efterlystes i Soraner-Bladets Oktobernummer, for et Aars Tid siden død. Han var sidst Lektor i Slagelse. 60 Aar. Den 30. Oktober fyldte Direktør, cand. polit. K ai Heckscher 60 Aar. Han blev glemt paa Fødselsdagslisten for Oktober og mindes herved. H. blev Student fra Sorø 1908 og drev i sine unge Aar Reassurance-Virksomhed, først i København, senere i Oslo, Amsterdam og Bruxelles, hvor han 1923 blev Direktør i Handelshuset Vendsyssel. Siden 1931 har han ledet En-gros-Virksomhed i eget Navn i Bruxelles. Forlovelser: Sygeplejerske, Frøken Lena Johansen og stud. med. H. G. Jespersen (S. 45). Frøken Inge Philipsen, Datter af Maskinfabrikant, fhv. Borgmester A. Philipsen, Viborg, og Antikvarboghandler Otto Vilh. Sommer (S. 37), København. Bryllup: Frøken Mette Anker Lund og stud. med. Peer-Jørgen H m th (S. 45). Udnævnelser: Justitsministeriet har under 16. September 1949 fastsat, at Dommerfuldmægtig af 3. Grad Knud Hjelm Lind (S. 36), der siden 1. Oktober 1948 med Justitsministeriets Tilladelse har staaet udenfor Nummer, fra 1. Oktober 1949 at regne vil have

34. AARGANG NR. 11 SORANER-BLADET 87 at gøre Tjeneste som Fuldmægtig ved Embedet som Dommer i Faaborg Købstad m. v. Undervisningsministeriet har under 27. Oktober 1949 ansat Kunstmaler Knud Raaschou-Nielsen (S. 33) som Aspirant til en Stilling som Mellemskolelærer ved Sorø Akademis Skole fra 1. November 1949. Under denne noget farveløse, lakoniske Meddelelse skjuler sig det Faktum, at den unge Maler Knud Raaschotu-Nielsen er blevet Siegfred Neuhaus Efterfølger som Tegnelager ved Sorø Akademi. Dermed fortsættes den Tradition, at Tegnelæreren paa Sorø skal være Kunstner, hvad der allerede blev fastslaaet i Fundatsen af 1623. Det hedder her, at Tegnelæreren skal oc vere en goed maler, som skal vere forpligt at lere... udi ritzen oc malen saa vel som udi fundamentis architectonices. Den nye Tegnelærer, der er Søn af afd. Rektor H. Raaschou-Nielsen, er uddannet paa Kunstakademiet. Forhaabentlig vil det lykkes at forene Kunsten og Pædagogikken. 75 Aar. Blandt de Skolefæller, der i November kan fejre en rund eller halvrund Fødselsdag, er der særlig Grund til at omtale Godsejer, Dr. med. K. A. Ha-sselbalch, Borupgaard ved Snekkersten. Med en forbløffende Alsidighed spænder han over to saa vidt forskellige Omraader som Medicin og Landbrug, og paa begge Felter har hans Indsats været fremragende. Efter Studentereksamen fra Sorø 1891 tog han 1898 medicinsk Embedseksamen, blev Aaret efter Dr. med. og var 1905 17 Forstander for Laboratoriet ved Finsens Lysinstitut. Da Dr. H. efter sin Svigerfader, Gehejmekonferensraad G. A. Hagemanns Død i 1916 arvede Borupgaard, gik han baade praktisk og teoretisk ind for den nye, store Opgave som Landmand; i 1918 blev han Landbrugskandidat. Han eksperimenterede med rationel Faareavl og rationel Opdyrkning af Heder og naaede her meget vidt; et stort Hedeareal ved Sønder Omme forvandlede han til frugtbart Agerland, og hans Arbejde indenfor Landbrugets Organisationer paaskønnedes derved, at han 1943 blev Æresmedlem af Det kgl. danske Landhusholdningsselskab. Dr. Hasselbalch er en trofast Soraner; i sin Rustale i Soransk Samfund den 26. November 1932 (Sor.-Bl. 17. Aarg. S. 95) erkender han med Taknemmelighed, hvad han skylder Rektor H off; Talen tegner Billedet af en rank Personlighed, der kan staa som et Forbillede for unge Soranere; han slutter med at erklære: Mit Soranermærke forlader aldrig mit Knaphul. Det er min eneste Ordensdekoration, for mig selv en stille Mindelse om, at i Sorø blev jeg mig mit Herreværd bevidst. Fem Sønner har han haft paa Sorø; til Minde om Sønnen Anders Hasselbalch, der døde den 25. August 1929, knap 16 Aar gi., af Leukæmi, oprettede han sammen med sin Hustru Anders Hasselbalchs Fand til Leukæmiens Bekæmpelse, med en Kapital paa 700.000 Kr. (Sor.-Bl. 14. Aarg. S. 95). Vi andre Soranere hilser vor gode Kammerat og ønsker ham en lykkelig Livsaften. P. Sch. Ordensdekorationer: De britiske Dekorationer 1939 45 Star, Arica Star og Burma Star samt den britiske Krigsmedaille er blevet tildelt Kaptajn F. Giimoes (Udg. 08), Makwa Estate, Thika, Kenya. Om Frederik Giimoes findes en Artikel En Soraner i Central-Afrika i Sor.-Bl. 20. Aarg., S. 60. 25 Aars Jubilæum: Sparekassebogholder Jens Madsen (S. 19), Hadsund, fejrede den 15. Oktober 25 Aars Jubilæum i Hadsund og Omegns Sparekasse. Ved Festen for Studenterne fra 1899 den 20. Oktober holdt fhv. Justitsminister, Landstingsformand K. K. Steincke en Tale: En dansk Student fra 99 ser tilbage Talen findes aftrykt efter Talerens Manuskript i Berl. Aftenavis for 21. Oktober. Kunst og Litteratur: I Soraner-Bladet Nr. 7, S. 56 bragte vi en Omtale af Mindeudstillingen for Michael Anchers Hundredaarsdag. Den kunde ses paa Skagens Museum; men for ogsaa at gøre Anchers Kunst tilgængelig for Øboerne, har Kunstforeningen i Tiden fra 22. Oktober til 13. November arrangeret en Udstilling af Anchers Værker. Udvalget, der omfatter 73 Billeder, er foretaget med stor Finhed af Kunstnerens Datter, Frøken Helga Ancher og Direktør V. Thorlacius-Ussing (S. 09). Det er en sjælfuld Oplevelse at skue disse fremragende Billeder; af soransk Interesse er et fortrinligt Portræt nisophus Schandorph (S. 55) fra 1889; en Anmelder erklærer om det, at Manet ikke vilde have skammet sig over at have frembragt det; kan dette Portræt ikke engang havne i Sorø? Paa Charlottenborgs Efteraarsudstilling findes af Maleren Aage Øbro tre Billeder med soransk Tilknytning: Lynge Kirke, Slaglille Mose og Vinterdag ved Sorø Sø; sidstnævnte Billede giver meget smukt Vinterstemningen ved Søen. Af Mogens Kai Nørregaard er der en lille, fin Tegning: Sorø, Regensen, som senere angives som solgt, forhaabentlig til en Soraner. Paa Maleren, Grev Sophus Danneskjold-Samsøes (S. 95) Udstilling i Illums Bolighus har bl. a. Statens Museum for Kunst erhvervet Portræt af en ung Pige. Blandt Medarbejderne ved det af Thaning & Appel udsendte nye Tidsskrift Vor Viden er Soranerne Dr. phil. S. A. Andersen (S. 20) og Dr. med. Gudmwnd Magnussen (S. 26). Sidst paa Efteraaret kommer en Række originale Grammofonplader i Handelen som Turistvare. Det er en Serie Grammofonplader med Optagelser fra Højby Kirke, hvor man har indspillet Klokkeringning, Kimning, Salmesang, Orgelspil, Bedeslag og anden Musik fra Kirkeaaret. Odsherred Turistforening har faaet den gode Idé, og Redaktør Tage Christiansen (S. 20) har realiseret den. Forlagsboghandler Jarl Borgen (S. 37) Borgens Forlag hvis Bog Boghandel i Paris omtales med stor Ros af den for Øjeblikket i København bosatte franske Oversætter Gilles Gérard-Arlberg (der er i Færd med at oversætte Holbergs Komedier), udsender i November en Samling Digte af Soya: Hjerte og Smerte. Paa Branner og Korchs Forlag er nu kommet 8. Oplag af Adolph Stenders Soranerbog Drenge er Drenge. Det er en Fortsættelse af Frisk Mod og Skolekammerater. En

88 SORANER-BLADET 34. AARGANG NR. 11 selvstændig Bog. Forfatterens to Helte er kommet i 3. Klasse (svarer til 4. Mellem), hvor de oplever en Række dramatiske Begivenheder paa Baggrund af Livet paa Skolen. Forfatteren kender sine Drenge, og han skildrer med Liv og Anskuelighed deres Færd i Timerne og i Læsetiden og ikke mindst deres Leg paa en overordentlig tiltalende Maade. Vi kan tidsfæste Begivenhederne til omkring 1895, for Gymnasiasterne gaar med hvide Straahatte. Det er altsaa en læseværdig Bog, ogsaa for de gamle Drenge. Badse W. Assistent ved fysiurgisk Klinik i København, Læge Erik H am Poul Peytz (S. 23) er blevet Speciallæge i Fysiurgi. Kristeligt-kulturelt Samarbejde er Navnet paa en Organisation med det Formaal at berede, fæstne og udvide det kristne Livssyn gennem Fremførelse af kristelig inspireret Digtning og Musik. I Ledelsen sidder bl. a. Prof., Dr. phil. Arthur Arnholtz (S. 20). I Berl. Aftenavis for 24. Oktober udtaler Prof. Arnholtz, at Organisationen vil søge at bygge Bro mellem det kristelige og det verdslige. Prof. A. selv har i 1943 skrevet et Julespil til Brug ved Skoler; det blev opført ikke mindre end 43 Steder. Bestræbelsen for at give Højtiderne et dybere Indhold end det rent materielle maa hilses med Anerkendelse. Kinamissionær Johannes Rasmussen (S. OO), Mukden, vender lige efter Nytaar tilbage til Danmark. Se om ham Sor.- Bl. 1949, S. 8. Lektor i Grønlandsk, fhv. Provst paa Grønland Aage Bugge (S. 13) holdt den 12. Oktober i Det grønlandske Selskab et Foredrag om Mentalitetsændring hos Grønlænderne med en dybtgaaende Karakteristik af grønlandsk Mentalitet og en indtrængende Appel om at søge at forstaa Grønlænderne og nænsomt at føre dem ind i alt det nye, der presser paa. Dr. phil. Anton Fr. Bruun (S. 20) er en af Hovedmændene for Udforskningen af Havdybets Hemmeligheder. Ved Hjælp af en Hydraphon, en Mikrofon, der nedsænkes i Havet, er man i Stand til at registrere de mange forskellige Lyde, Havdybets Fisk udstøder. Man har bl. a. opfanget Lyden fra en Fisk, man ikke har set, og som udtrykker sig saa vemodigt, at man foreløbig har kaldt den Den sørgende Havfrue. Fra Sorø. Odd Fellowlogen Sorana har af Inspektør Olsen (Odd Fellowlogens Hvile- og Rekreationshjem Enrum i Vedbæk) faaet overladt et Originalmanuskript af B. S. Ingemann. Det er en Sang paa 6 Strofer, skrevet umiddelbart efter Kong Christian den Ottendes Død den 20. Januar 1848 og senere indgaaet som Led i en Kantate, der blev afsunget paa Sorø Akademi den 12. Marts 1848 ved en Sørgefest, hvor Ingemann holdt Talen. Manuskriptet vil blive skænket til Sorø historiske Museum. I denne Forbindelse skal nævnes, at eand. mag. Carl Langballe har skrevet en stor Bog: B. S. Ingemann. Et Digterbillede i ny Belysning, der senere vil blive omtalt i Soraner-Bladet, samt at Apoteker Hertz, Løve-Apoteket i Hjørring, der stammer fra Roskilde, har testamenteret det Spinet, hvorpaa C. F. Weyse komponerede de fleste af sine Melodier, deriblandt Ingemanns Morgen- og Aftensange, til Roskilde Museum. Spinettet har staaet i Roskilde Domkirkes Præstegaard, hvor Weyse jævnligt opholdt sig. Sorø bliver dobbelt saa stor. Fra 1. April 1950 indlemmes Sorø Købstads Landdistrikt i Sorø Kobstadskommune, fastslaas det ved kgl. Resolution af 4. Oktober. Derved slettes den meget indviklede Grænse mellem de to Kommuner. Sorø Kirke har hidtil ligget i Landsognet. Et pudsigt Vidnesbyrd om de forviklede Grænseforhold frembyder Ejendommen paa Torvet mellem Regensen og den røde to-etages Bygning. Her gaar Grænsen tværs igennem Huset, og det siges, at Beboerne har Spisekammer i een Kommune og Soveværelse i en anden! Den 22. Oktober holdt Kong Frederik for tredie Gang Jagt i Alsted Skov under Sorø Akademis 1. Skovdistrikt hos Skovrider Fritz Lorenzen (R. 07). Majestæten nedlagde en Ræv, en Grævling og to Fasaner. Apoteker Em il Bangs (R. 94) Svigersøn Joen David Magnussen (S. 32) har af det færøske Lagting faaet overdraget Apoteket i Thorshavn fra 1. November. Der var 18 Ansøgere, og Joen faar ved Udnævnelsen sit Livs store Maal opfyldt. Han er født paa Færøerne (Saxen) den 27/1 1912 og har alle Dage ønsket at blive Apoteker i Thorshavn. Hans Frue er ogsaa Cand. pharm., uddannet hos sin Fader paa Apoteket i Brande. Der er stor Glæde i Familien, og Soraner-Bladet føjer sine Lykønskninger dertil. Soraner frokosten den 3. November. Vi maatte rykke tæt sammen denne Gang for at være ved Bordet, fire Efternølere fik serveret deres Mad i Vindueskarmen... men det havde de rigtig godt af. Svend Clausen præsiderede, bød velkommen og oplæste Telegramhilsener fra Torben Madsen og Frue og fra Sophus, der p. T. er i Paris. Hilsenen fra Kaj Børge var sikkert et Kodetelegram, for Svend Clausen rejste sig,og raabte ud over Forsamlingen, at han havde den store Glæde at meddele os, at Snaps Nr. 2 var at betragte som en Gave fra Sophus. Rwidskaalen blev drukket til hans Ihukommelse, og vi lod ham selvfølgelig længe leve. Alt i alt var det en ualmindelig god Frokost, med hyggelig Passiar og en vis indvendig Glæde og Tilfredshed ved blot at være sammen i kammeratligt Vennelag. Kostskoledrengen og Minderne til Ære. Restauratøren havde sørget godt for os, og der var et Utal af Kager til Kaffen baade Lagkage, Kransekage og Basser. E. S. Frokosten sluttede ikke Klokken 2, som den plejer. Der var et Par Stykker -gamle Sammensvorne, der blev og larmede over et Glas 01... men det er en Sag for sig. Klokken 7,30 mødtes vi igen i Studenterforeningen til Ungdoms-Aften det blev en lang Dag. Skal vi ses igen Torsdag den 1. December, mon ikke? Badse W. R ed aktion: Kongevejen 80, Hørsholm, Lektor P. Schjærff, Tlf. Hørsholm 427. Redaktionssekretær og Annoncer: Grosserer John. H. Winther, Jens Munksgade 3, Øbro 4091. E k s p e d i tion: Lyngbyvej 170, Ryvang 6201. Selandia Bogtryk, København.

R in g : tlin K a m m e r a t op og; sæt h a m Stæ vne Soraner BANKEN /'SORØ O G O M E G N % Carl Brincker Elektrotekniske H alvfabrikata Paludan M ullersvej 8 Kbhvn.V. Eva 8505 Frokosten Torsdag den 1. December GRAND CAFE KL. 12 F r i m æ rlte s a m le re se h e r! >$ Prislister over Sæt og Landepakker sendes paa forlangende. Et Besøg hos mig vil lønne sig. BALTIC STAMP CO. Kronprinsensgade 12 (Werner D. Schack) Tlf. Byen 3710 (Kongens Nytorv) DANSKE TAPETFABRIKKER f IC SELSKABET HARBOE - CARL DAHL KRÜGER - KØBENHAVN 0 ANMARK E. L I S B O R G SLAGELSE jf^en^jsllandske J^ondestands^parekasse»Gr* 82 Kontorsteder: derby ^ ^_Ovfby. Nykøbing Hovedkontor: V ester V oldgade 107 København V. Telf. C e n tr a l 6 6 6 6, P ro v in s 6 J U L IU S G U L D M A N N S EFTFLG. HELGE FISCHER K O R S Ø R Hofel Postgaarden SORØ T elefon 4 t 1 3 4 G æ s te r m o d ta g es 1. K l. Pension hele A aret. H. MORTENSEN a SØN Mandens Forretning; S O R O Menmark Herremagasinet i Borgernes Hus Mellem Kultorvet og Norreport BY 8000

Københavns Ejendoms-Forvaltning A ktieselskab K. E. F. A. S. A dm inistratio n af E jendom m e Aktiekapital Kr. 4 00.000. Vestre Boulevard 3 8. C. 6 10 6 PAPIR & POSER EN GROS PAPIRVAREFABRIK Bastue Jacobsen & Søn TLF. BYEN 6914. MITCHELLSGADE 11. KØBENHAVN V KRONSKJOLD URE - BRILLER Moderne briller Omhyggelig tilpasning Gratis synsprøve Ø sterbrogade 100 - T ria 1966 ALFRED BENDTSEN T O B A K O G V IN H. C. Ø rstedsve j 2 3 Telf. 6 3 1 0 Anlæg og Vedligeholdelse af Haver. Forlang Tegning og Overslag. E. BERGSTRØM - ANLÆGSGARTNER Rationel Sprøjtning med Motorsprøjte PA LÆ 5989 BeskærinS Gødskning Plom bering INGER NORRIES Sølvsmedie L e v e ra n d ø r til Vare lotteriet. NB. Deres gam le Phønixk napper laver jeg om til de a f alle gam le Soranere saa yndede M anchetknapper. Peder Skramsgad«14. Palæ 5848 V. STEINS analytisk-kemiske LABORATORIUM NØRREVOLDGADE 12 K Ø B E N H A V N K. T lf 4 1 4 3-1 0 1 4 3 Petersen& Jørgensen K o lo n ia l K u l S tø b e g o d s Telefon 136 S O R Ø Gregers Tage Nielsen Landsretssagfører Skindergade 23' C.3264 Palæ 7710 Sorø Beklædningsoplag 1ste Kl.s Skræderi. Alt i Herreekvipering. Uniformer til Sorø Akademi altid bedst og billigst. J. M. FOIII/s El«. Telf. 67 D.S.I. Den danske Badmintonbold A R IS T O " A u t o r is e r e t T u r n e r in g s b o ld F o rh a n d le s af alle førende S portsforretninger Dansk Sportsvareindustri A,'s R O S E N V Æ N G E T S A L L E 6 K ø b e n h a v n 0 T e le fo n Ø b r o 2 3 8 0 STAALKONTORET V. R E. B R I N C K E R MALMØGADE 7 KØBENHAVN 0 OLUF C. MADSEN Køb og Salg a f nye og brugte Maskiner fo r Jernindustrien. Tagensvej 93, Taga 7075, Ægir 1371 D en kloge Soraner køber hos A.Wilmer Nielsen Drenge- & Herreekvipering Tlf. 789 Torvet, Sorø Sven Aage B orchorst Fa. P. CARL P E T E R S E N S E FT F. K øbenhavn S o r ø B o g h a n d e l O. Nordentoft Storgade 38 Sorø T lf.!4 S A/sTage Knøvl & Co. Skind Pelsvarer en gros Vesterbrogade 52. Kbhvn. V IIØ Y E R S B A G E R I ék K O N D IT O R I v/ PER HØYER TLF. 401 & 677 SLAGELSE MERKURE HERMODSGADE 24 Ka{\e o f i l t e evi <jlos