INFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db.



Relaterede dokumenter
OM LYD. God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger.

K01_H1_E1_N02 K01_H1_E1_N02. Bring ideas to life VIA University College. VIA Byggeri & Engineering Campus HORSENS K01_H1_E1_N02

skolefritidsordning mv.).

FORSLAG Juli TBST-lydvejledning Forslag til projekteringsværdier for lydforhold i kontorbyggeri og hospitaler (akustisk indeklima)

fermacell Generelt om Projektering Juni 2015

Ørnegårdsvej 6. Støjredegørelse. Bilag 1, side 1/5. Bilag I Detailberegning af indendørs støjniveau, 16. april 2019

1. Introduktion. Afgrænsning

NOTAT. 1. Musikstøj fra Ungdomshuset, Dortheavej 61, 2400 København NV.

DABYFO, Kastrup, 3. maj Ernst Jan de Place Hansen, SBi

Transmissionen sker: n Direkte gennem adskillende konstruktioner (væg eller etageadskillelse) n Gennem flankerende konstruktioner n Gennem utætheder

Rapport. Lydisolation af tilslutningselementer i glas- og alufacader. Udført for Dansk Byggeri, Alufacadesektionen

BR Lyd - parametre. DABYFO Kreds København. Lydforhold er generelt skærpet Ændring fra detail-krav til funktionskrav

Vejledning om lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri

TERNDRUP RÅDHUS - VURDERING AF AKUSTIK INDHOLD BILAG. 1 Indledning. 2 Byrådssalen. 1 Indledning 1. 2 Byrådssalen 1. 3 Storrumskontor 2.

Habila dokumentation. System

Teknik / Bygningsakustik. 4.3 Bygningsakustik 4.3. Gyproc Håndbog 9

Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber

HABILA120 FOLDEVÆGGE. Habila dokumentation

Gulve og akustik Juli 2013

Lidt om lyd - uden formler

Gipspladers lydisolerende egenskaber

Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau.

Helvægge og dæk af letbeton HÆFTE NR. APR Lydisolering LETBETONELEMENTGRUPPEN - BIH

Vejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2010 (akustisk indeklima)

Den bedste løsning. mobilvægge foldevægge glasvægge specialdøre

Vejledning om lydbestemmelser i Bygningsreglement 2015 (akustisk indeklima) August 2016

HABILA120 FOLDEVÆGGE HABILA DOKUMENTATION

E. Pihl & Søn AS, Nybrovej 116, 2800 Kgs. Lyngby. 11. oktober 2006

Rapport. Bedre lydisolering i nyrenoverede boliger. Projektfase III: Afprøvning af udvalgte løsningsforslag. Delrapport: Laboratorieafprøvninger

Lydforhold i undervisningsog daginstitutionsbyggeri. Ajourføring af kravniveauet

Teknisk notat. Måling af lydisolation i forsøgsopstilling. Udført for Kuben Byggeadm. A/S. Sagsnr.: K Side 1 af 6 inkl. 2 bilag

mobilvægge foldevægge glasvægge specialdøre Den bedste løsning

Lyd og hørelse. En kort beskrivelse af lyd og hvordan øret fungerer

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

GADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S

M O B I L V Æ G G E F O L D E V Æ G G E G L A S V Æ G G E S P E C I A L D Ø R E Den bedste løsning

Sådan dæmper du støj 20 % 3D-modeller viser hvordan tegn videre på gratis AutoCad-stegninger. af beboere er generet af støj

Biograf / musik. Indervægge / Funktionsvægge. indervægge

På den måde kan man regulere og forkorte efterklangstiden, så der opstår et godt lydmiljø med et klart og tydeligt lydbillede.

Passivhuse under 1600 m 2

PARAFON DECIBEL. Optimalt lydmiljø til fleksible kontorer

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

Porebeton [mm] Hvor der anvendes listelofter mod tagrum. Begge vægge og isolering føres tætsluttende til tagflader.

Bygningsakustik. s. 505

Lydisolering i bygninger teori og vurdering. Claus Møller Petersen Birgit Rasmussen Torben Valdbjørn Rasmussen Jens Holger Rindel

DANSK LYDISOLERING VI DÆMPER STØJEN. Lydisolering af forskellige institutioner og døgninstitutioner

Side 1 af 28 RAPPORT. Lydforhold i heldagsklasser. Rapport udarbejdet af Dan Hoffmeyer DELTA. Rekvirent: By- og Boligministeriet

Akustik i arbejdsrum - At-vejledning A December Erstatter Atanvisning nr af november 1995

Indholdsfortegnelse. Lydforhold - Klinten Faaborg, Boliger 205, 304 & 305. Ejerforening Klinten Faaborg. Teknisk notat

Lyd. Grænseværdier for trinlydniveau skal have særligt fokus, fx gulve i wc- og baderum kræver særlig opmærksomhed.

EKSTERN STØJ FRA KONCERT - GJETHUSET INDHOLD BILAG. 1 Baggrund og formål 2. 2 Grænseværdier 2. 3 Metode Måleudstyr 3

Oversigt: Så meget larmer bilerne i kabinen

Måling af lydisolation i bebyggelsen Rosenvænget i Frederikssund før renovering

Biograf / musiklokaler

Bygningers lydisolering ~ SBI-ANVISNING 112 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT 1979

PLA EBEKL D E STÅ SKELE VÆ G

Dette materiale er stillet til rådighed i forbindelse med afholdelse af Nordisk Konference på Fredericiaskolen, marts 2007.

BYGNINGERS LYDISOLERING

LYDEN DER FORSVANDT KRAV UDFORDRING. Engineering Day MATERIALER TIL MODEL AF ØVELOKALET Papkasse, tape, saks, lineal, hobbykniv, mobiltelefoner

TEKNISK DOKUMENTATION PAPIRULD

Rymarksvej 23, Hellerup - Trinlydmåling

MEGET FLEKSIBEL AKUSTISK KOMFORT

Måling af lydisolation i bebyggelsen Kagshusene i Brønshøj før renovering

DEKO BK. brandglaspartier i aluminiumkarm

Det Auditive miljø. 4. Nordiske konference Finn B Petersen tekniker

2 VÆGGE OG DÆK IMELLEM BOLIGER. Rumtype. Mellem en bolig eller fælles opholdsrum og lokaler med støjende aktiviteter (erhverv eller fællesrum)

Måling af luftlydisolation mellem to lokaler på Ellekildeskolen, 4990 Sakskøbing

Teknik / Rumakustik. 4.4 Rumakustik 4.4. Gyproc Håndbog 9

Byse, Byso overføringsarmatur

Lejligheder, enkeltvis

Værdien af god akustik i bygninger

Laboratoriemåling af reduktionstal for en gipsvæg med dobbelte træregler og Papiruld Lyd i hulrummet

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

Vejledningen skal støtte de undervisningsmiljøansvarlige i arbejdet med lyd- og støjforhold som en del af arbejdet for et godt undervisningsmiljø.

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

INDEKLIMA OG GLAS BR-krav

PROJEKTLEDER UDFÆRDIGET AF

Grundlæggende lydtekniker kursus

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 3 2 MÅLEOBJEKT 3 3 MÅLEMETODE MM Anvendte målemetoder Anvendt måleudstyr 3. 3.

Lydnotat L01 Version 001

Rekvirent: Nr Senderum Modtagerum Facadelydisolation R w ; Ctr. R1 Togstøj Østbanegade 45, 5. tv - dagligstue 33 ; -7 db ± 1 db

We help ideas meet the real world. Måling af luftlydisolation i mock-up rækkehuse i bebyggelsen Åhaven, 3650 Vallensbæk Strand

Temadag om luft som varmekilde Mandag den 12. november 2018 Fjernvarmens Hus Merkurvej 7, 6000 Kolding

Elevforsøg i 10. klasse Lyd

wwwdk Digital lydredigering på computeren grundlæggende begreber

Bygningsakustisk målerapport

Rapport. Udarbejdelse af grundlag for etablering af en mærkningsordning for lydisolerende vinduer. Udført for Energistyrelsen

Trykprøvning af eksisterende byggeri

Du må vurdere konkret, om absorptionen er tilstrækkelig, når fx:

CGV/RGV. Lyddæmpende overføringsarmatur

INDEKLIMA RAPPORT UNDERVISNINGSLOKALER SKOLEOMRÅDET ASSENS KOMMUNE

Rekvirent: L1 318 (Knudsens kiler) db 53 db 53+1=54 db ja L2 318 (Harpun kiler + lydbrik) db 53 db 53+1=54 db ja

ORIENTERING FRA MILJØSTYRELSENS REFERENCELABORATORIUM FOR STØJMÅLINGER

Metode for certificerede virksomheders trykprøvning efter EN og gældende bygningsreglement

Bygningsfysik Lyd og bygninger

Støjgener! Hvordan opnås den bedste støjisolering af vinduer? Af Thomas Kampmann, cand. polyt., arkitekt maa.,

Jernbanen og støj ISBN Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø

Trinstøj er støj, der kommer fra den ovenfor liggende etage, eller via flangetransmission fra andre rum i samme niveau.

Teknisk Notat. Supplerende databehandling af resultater af lydisolationsmålinger gennemført i projektet Lavfrekvent støj fra store vindmøller RL 20/08

Transkript:

LYD INFO OM LYD God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger. Behovet for lydisolation er individuelt og afhænger af, hvad de to naborum skal anvendes til. Eksempelvis skal lydisolationen mellem to undervisningsrum med dørforbindelse i følge Bygningsreglement 2008, mindst være R w 44 db. Ved dørforbindelse forstås dør, folde- og mobilvægge, glaspartier m.v. Se afsnittet Eksempler på lydkrav og subjektiv opfattelse af lydisolation, for yderligere information. Habila s produktprogram omfatter en række lydisolerende mobile vægsystemer. Foldevægge kan yde lydreduktionstal Rw = 31-48 db, mens mobilvæggene kan yde lydreduktionstal Rw = 39 59 db. Disse lydreduktionstal refererer til målinger udført i lydlaboratorier. LYDISOLATION Målt i laboratorium/færdige bygninger De korrekte lydtekniske betegnelser for lydisolation er de såkaldte vægtede reduktionstal, Rw, og R w. Forskellen mellem de to størrelser - den lille apostrof viser om måleresultatet stammer fra en laboratoriemåling Rw eller fra en måling i en færdig bygning R w. Ved en laboratoriemåling er der sørget for, at der kun sker lydtrans-mission gennem selve mobilvæggen. Ved en bygningsmåling forekommer også lydtransmission ad en række andre veje, og måske er betjeningen af væggen ikke optimal hver gang. Alt i alt giver en bygningsmåling en lavere lydisolationsværdi end en laboratoriemåling på den samme vægtype. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db. For mobilvægge kan forskellen i praksis være op til 10 db. Habila har opnået en forskel på kun 4-8 db. Forskellene er således en del større end hvad der kendes fra andre bygningsdele med gående elementer, eksempelvis vinduer. Forskellene kan dog variere ganske betydeligt afhængigt af mobilvæggens type og den indbygningsbetingelser. Hvorfor angives den laboratoriemålte lydreduktion? Når de lyddata, som opgives i kataloger for mobilvægge, stammer fra laboratoriemålinger, skyldes det, at der er alt for mange usikkerhedsmomenter ved indbygningen i færdige bygninger.

OKTOBER 2011 MÅLING I FÆRDIG BYGNING I praksis i en færdig bygning vil lydisolationen mellem to naborum være påvirket (forringet) på grund af ekstra lydtransmission via en række omveje og utætheder: Utætheder omkring mobilvæggen p.g.a.: For store tolerancer (råhus) Upræcis opstilling (ved praktisk brug skal vægelementerne spændes korrekt sammen) Gennemgående parkeringsskinne Gennemgående bygningsdele Trægulve Tæppebelagte gulve Nedsænkede lofter Lette, flankerende facadeelementer (også søjleinddækninger og glaspartier) Lydsvage omgivende bygningsdele (se Lydisolationen for sammensatte vægge for yderligere information) Skørtvægge (over mobil-/foldevæggen) Tilslutningselementer (ved siden af mobil-/foldevæggen) Tilstødende vægpartier (specielt hvis disse har døre) Gennemgående installationer (henover/uden om folde- /mobilvæggen) Ventilationskanaler (med utilstrækkelige lyddæmpere) El-installationskasser langs facader Eette pladeradiatorer Omvejstransmission Via fælles gang Via vinduer og/eller udeluftventiler Se Lydisolation for sammensatte vægge for yderligere information om betydningen af lydsvage omgivende bygningsdele. GODE RÅD VED INDBYGNING AF MOBILVÆGGE I dette afsnit refereres - uden ansvar - en række erfaringer med opstilling af mobilvægge, hvortil der er stillet lydkrav.

OKTOBER 2011 LYDTEORI Lyd, som vi hører den, skyldes egentlig blot små svingninger, variationer i lufttrykket. Hvis svingningerne foregår langsomt hører vi dybe toner (lave frekvenser), og hurtige svingninger modsvarer høje toner (høje frekvenser). Frekvens måles i Hz, som betyder antal svingninger i sekundet. Den menneskelige hørelse kan høre fra ca. 20 Hz til ca. 20.000 Hz. Hvis svingningerne er kraftige, hører vi lyd med høj lydstyrke, og omvendt med svag lyd. Lydens styrke, lydtrykniveauet måles i decibel, forkortet db, og den menneskelige hørelse kan opfatte lyde fra ca. 0 (nul) db og tåler kraftige lydniveauer helt op til 120 db sidstnævnte giver dog smerter i ørerne.

LYDISOLATION Lyd kan bremses hvis noget tungt, stort og tæt står i vejen det vi kender som lydisolation. God lydisolation ved lave frekvenser kræver stor tyngde og/eller stor tykkelse, mens god lydisolation ved høje frekvenser kræver stor tæthed. Denne forskel er en følge af fysiske love, og man kan derfor ikke umiddelbart nøjes med at angive lydisolationen ved en enkelt frekvens. Principielt burde man jo angive, hvordan en bygningsdel lydisolerer i hele det hørbare frekvensområde. Den opgave er dog unødvendig omfattende, og i de internationale standarder for lydisolation (f.eks. DS/EN/ISO 140 og 717) har man derfor indsnævret frekvensområdet til det mest betydende, det såkaldte bygningsakustiske frekvensområde, der spænder fra 100 til 3150 Hz. For yderligere at forenkle formidlingen af resultater af målinger af lydisolation, har man opfundet det vægtede reduktionstal Rw, eller R w, som med et enkelt ciffer angiver lydisolationen for en given bygningsdel. Bag det vægtede reduktionstal ligger en vægtning, som tager højde for bygningsdelens lydisolation ved både lave og høje frekvenser, ved at sammenholde en aktuel måling med en standard kurve. Subjektiv opfattelse af lydisolation Hvis lydisolationen mellem to rum er bedre end R w = 48 db opleves, at normal samtale i naborum ikke kan høres. Er lydisolationen lavere end omkring R w = 40 43 db, vil normal samtale i naborummet kunne høres svagt, men ikke forstås. Er lydisolationen lavere end R w = 40 db, vil samtaler i naborummet normalt kunne forstås.

LYDISOLATION FOR SAMMENSATTE VÆGGE Består en væg af to eller flere dele med hver sin lydisolation, da afhænger den samlede lydisolation for hele væggen af de enkelte vægdeles lydisolation og af deres areal. Eksempelvis vil en væg med samlet areal S=60 m2, hvoraf S1=50 m2 er en betonvæg med lydisolation på R1=50 db, og den resterende del er en mobilvæg med lydisolation på R2=40 db (og et areal på S2=10 m2) få en samlet lydisolation på Rres=46 db. Er betonvæg og mobilvæg derimod lige store, vil den samlede væg få en lydisolation på ca. Rres=43 db. Ved hjælp af figuren nedenfor kan man beregne den samlede lydisolation ud fra andre fordelinger af areal og lydisolation for den faste væg og for mobilvæggen. EKSEMPLER PÅ LYDKRAV Lydisolationen mellem møderum bør typisk være R w = 44-48 db. Hvor der stilles store krav til fortrolighed bør lydisolationen mellem rum mindst være R w = 50 db. I Bygningsreglement 2008 (BR08) og SBi anvisning 218 er indført en række lydkrav til undervisningsbyggeri og daginstitutioner, gældende for den samlede lydisolation for væg med dørforbindelse (dvs. dør, folde- og mobilvægge, glaspartier m.v.): Mellem to undervisningsrum med dørforbindelse i følge Bygnings-reglement 2008, mindst være R'w 44 db. Mellem undervisningsrum og fællesrum med dørforbindelse kræves, at lydisolationen mindst være R w = 36 db. Mellem undervisningsrum til sang og musik og fællesrum med dørforbindelse skal lydisolationen mindst være R w = 50 db. Mellem to undervisningsrum til sang og musik med dørforbindelse skal lydisolationen mindst være R w = 55. Dette kan løses med to separate mobilvægge. I daginstitutioner skal lydisolationen mellem opholdsrum for stille og/eller støjende aktiviteter og øvrige rum med dørforbindelse mindst være R w = 40 db. I daginstitutioner skal lydisolationen mellem opholdsrum og øvrige rum med dørforbindelse mindst være R w = 30 db